SUFOI Årsrapport 2018
SUFOI Årsrapport 2018 er på vej med posten til SUFOI's æresmedlemmer og til medlemmerne af SUFOI's Støttekreds. Alle, der i det forgangne år har støttet foreningens arbejde med mindst kr. 250, får tilsendt en printudgave af SUFOI Årsrapport 2018. SUFOI Årsrapport 2018 er på 27 illustrerede sider og indeholder et lille udpluk af det indhold, som er blevet bragt i 22 udgaver af vores gratis UFO-Mail i 2017. Du kan læse SUFOI Årsrapport 2018 og tidligere årsrapporter her. Hvis du mener, at SUFOI's arbejde med at udforske ufomyten er værd at støtte, kan du blive medlem af SUFOI's Støttekreds ved at indbetale minimum kr. 250. Dit bidrag gør det muligt for os at drive ufo.dk, undersøge ufooplevelser og varetage vores omfattende oplysningsarbejde. Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for hele 2018. Et støttebeløb på minimum kr. 250 giver dig:
Nederst i denne UFO-Mail ser du, hvordan du støtter foreningens arbejde økonomisk.
Radio24syv sætter fokus på „UFO'er - Myter og viden“
I anledningen af SUFOI's runde fødselsdag den 17. december 2017 udgav vi bogen UFO'er - Myter og Viden, der samler op på foreningens 60 års udforskning af ufomyten. Den 3. januar 2018 satte radiovært Mads Østergaard og SUFOI's formand, Kim Møller Hansen, i udsendelsen AK24syv fokus på ufomyten og SUFOI's historie. Interviewet i AK24syv varer i alt 28 minutter og er en særudgave af radioens serie „Nyt fra forenings-Danmark“, hvor der spørges ind til, hvad de mange foreninger i Danmark går og laver. Indslaget om SUFOI og UFO'er - Myter og viden ligger i tidsrummet 00:16:30-00:44:50. Podcasten kan høres her.
Nyt på ufo.dk
På ufo.dk er menupunktet „Himlens fænomener mv“ netop blevet udvidet. Nu kan du også få viden om, hvordan kondensstriber fra fly og forskellige typer reflekser kan identificeres. De flotte fotos og tilhørende forklarende tekst er udarbejdet af SUFOI's fotoekspert, Ole Henningsen. Menupunktet udbygges løbende.
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Bermuda Trekanten - og andre myter er en titel i serien Fakta & Myter.
Bermuda Trekanten - og andre myter omhandler også en række andre emner, mysterier og fænomener, som gennem tiden er blevet en del af ufomyten, fx astroarkæologi (Erich von Däniken), nazisternes vidundervåben, korncirkler, mænd-i-sort (Men in Black), kvægmishandlinger (cattle mutilations), Philadelphia-Eksperimentet og efterretningsvæsners manipulation med ufoentusiaster. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2018. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |