logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2020 > UFO-Mail nr. 302

UFO-Mail nr. 302
3. januar 2020


Bliver Starlink 2020'ernes
nye ufo-bedrager?

 
Projektører med to stationære spots (th.) og en cirklende spot (tv.) i København. Bemærk, hvorledes det lave skydække oplyses og bliver til store, lysende „objekter“.
Foto: Per Tybjerg Aldrich.

Her på tærsklen til 2020'erne har en ny kilde til indberetninger om mystiske lys på himlen meldt sig. Der opsendes i de kommende år tusindvis af nye satellitter, som skal give rumbaseret internet til klodens befolkning. Satellitterne har allerede i 2019 givet anledning til mange indberetninger - men det er formodentlig kun en forsmag på, hvad vi har i vente i de kommende år.

Gennem tiderne har forskellige enkeltfænomener skilt sig ud fra mængden ved at give anledning til særligt mange indberetninger fra forundrede observatører. I 1990'erne var det projektørlys, som fyldte godt op blandt indberetningerne til SUFOI. I enkelte år udgjorde de op imod halvdelen af alle indberetninger - fx i 1996, hvor projektørlys var årsag til 43% af rapporterne. Hen imod slutningen af årtiet ebbede projektørlys-bølgen dog langsomt ud, og i dag modtager vi kun lejlighedsvist indberetninger forårsaget af projektører.

Freden varede dog kun få år, og i midten af 2010'erne meldte en ny slambert sig banen. I starten godt nok kun med få observationer om året, men fra omkring 2007 begyndte indberetningerne at strømme ind i hobetal. Der var tale om de små varmluftballoner - ofte kaldet „thailandske lygter“ eller „skylanterner“ - som folk opsendte i snart sagt alle slags anledninger. Adskillige observatører fangede dem på foto eller video, og SUFOI's erfarne fotoekspert Ole Henningsen har beskrevet mange af disse optagelser i tidligere artikler her i UFO-Mail. Se i øvrigt Oles beskrivelse af de små varmluftballoner på denne side: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

SUFOI's Ole Henningsen opsender her en lille varmluftballon, som indtil for få år siden var en udbredt kilde til indberetninger om observationer.
Foto: Ole Henningsen, SUFOI Picture Library.

Bølgen af varmluftballon-observationer toppede i 2012, hvor der på SUFOI's observationsliste er registreret hele 67 indberetninger, hvilket udgjorde 21% af observationsindberetningerne i det år. Herefter begyndte antallet dog langsomt at falde, og i 2016 indførte Trafik- og Byggestyrelsen et forbud mod opsendelse af varmluftballoner. Siden da er antallet af indberetninger raslet ned og ligger nu på et mindre antal om året.

Endnu en gang synes freden dog kun at vare få år! Her på tærsklen til det nye årti tyder meget på, at en ny kandidat til hobevis af indberetninger har meldt sig på himlen. Navnet på synderen er Starlink, og de første observationer begyndte at tikke ind allerede i foråret 2019, men især i årets sidste måneder har SUFOI modtaget mange indberetninger om fænomenet.


Satellitter på stribe

I UFO-Mail nr. 289 kunne vi berette om den første indberetning af en lang kæde af lys, som fløj i halen på hinanden hen over nattehimlen. Observationen fandt sted om natten den 25. maj 2019 ved Hasle på Bornholm og omhandlede 60 satellitter opsendt et par dage tidligere. Satellitterne var en del af det omfattende Starlink-program, som skal give satellitbaseret internetadgang for de dele af kloden, som ikke i dag har adgang til hurtigt internet. Det er det amerikanske firma SpaceX, som har entreprenøren Elon Musk i spidsen, som står bag programmet. Planen er, at der over de kommende år opsendes i alt 12.000 satellitter i kredsløb om jorden, som fra en højde af 500 km skal levere internet over hele kloden. Satellitterne opsendes 60 ad gangen, og i skrivende stund har der været i alt to opsendelser - 24. maj 2019 hhv. 11. november 2019 (foruden en opsendelse af to test-satellitter d. 22. februar 2018). En tredje opsendelse skal efter planen finde sted d. 4. januar 2020.

De 60 satellitter frigøres en for en fra opsendelsesraketten. Dermed skabes en lang „kæde“ af satellitter, som set fra jorden ligner små lysprikker på en streg. Over tid spredes satellitterne dog i individuelle baner, så de til sidst kommer til at udgøre et finmasket net om jorden. Det er derfor kun i den første tid efter en opsendelse, at satellitterne ses på stribe. Dette kan dog give anledning til nogle højest usædvanlige observationer, som de følgende indberetninger til SUFOI illustrerer.

Her ses 60 Starlink-satellitter linet op på SpaceX-raketten inden de frigøres til kredsløb om jorden i forbindelse med opsendelsen den 24. maj 2019.
Foto: Official SpaceX Photos (Creative Commons Licence CC0.)


„Det var sgu lidt scary“

De seneste måneder har ikke været præget af mange stjerneklare nætter, som mange af vores læsere nok har bemærket. I slutningen af november og starten af december var der dog enkelte skyfrie nætter, og det gav anledning til en mindre bølge af indberetninger forårsaget af Starlink-satellitterne opsendt d. 11. november.

Den første observation stammer fra den 29. november 2019, hvor en mand fra Tinglev i Sønderjylland ved 05.45-tiden blev vidne til et mærkeligt skue mod øst:

Her til morgen, da jeg luftede min hund, så jeg noget, som jeg først troede var stjerner i en lang række. Jeg undrede mig over det, for jeg havde aldrig set denne formation før. Da jeg kikkede nærmere på dem, kunne jeg se, at de bevægede sig. De fløj med ca. samme afstand [imellem sig]. Der var et par stykker, der fløj lidt ved siden af, men alle fløj i samme retning og med samme fart. De fløj med ca. samme hastighed som en normal flyver. Først talte jeg dem til ca. 11 stk., men der kom flere, så der har nok været omkring 20 stk. Der kom enkelte lidt efter de andre. Lyset var konstant hvid, og de lyste som en stjerne nu gør, men de fløj i samme retning alle sammen.

Den efterfølgende nat - den 30. november - modtog SUFOI hele ni indberetninger. Blandt andet fra Herlufmagle på Sydsjælland, hvor en mand i 40'erne fortæller:

Jeg stod op lørdag morgen ved 6-tiden, da min yngste vågnede. Vi bor på landet, så her bliver ret mørkt. Jeg kiggede ud af vores køkkenvindue pga. af noget larm, jeg kunne høre. Da der ikke er noget at se, kigger jeg op på nattehimlen, da det er fuldstændig stjerneklart. Jeg får øje på det jeg tror er en satellit, der kom flyvende, men lige efter den kommer der en til. Pludselig kan jeg se, at der også er nogle foran - alle sammen [bevæger sig] i samme retning [fra] vest mod øst og med umiddelbart samme afstande. Jeg vækker min kone og ældste datter, og vi skynder os ud for at se, hvad dælen det er. Jeg har ikke tal på, hvor mange der var, men de blev ved med at dukke op fra vest og forsvandt ud i horisonten mod øst. Måske 10, måske 30 eller flere. (...) Jeg tror det varede ca. 10-15 min.

Herefter fulgte et par nætter uden indberetninger, men natten til den 2. december var der to indberetninger og natten til den 3. december en indberetning. Sidstnævnte var fra Vordingborg på Sydsjælland, hvor en mandlig observatør beskriver sin oplevelse med følgende ord:

Omkring kl. 6 går jeg ud på terrassen, da det er stjerneklart. Jeg bor et sted, hvor der stort set ikke er nogen lysforurening, så der er rig lejlighed til at se stjerner, og derfor også satellitter. Denne morgen var ingen undtagelse. Hvad jeg først antog for at være en satellit viste sig at være nogen helt andet. Først så jeg en, så to [satellitter] og tænkte ‚det var da morsomt, som de ligger lige bag ved hinanden med samme fart og samme retning’. Jeg kigger i den retning, de flyver, som er stik øst, og ser en lang række af ‚satellitter’ som perler på en snor og med nøjagtig samme afstand imellem sig. (...) Umiddelbart vil jeg mene, at jeg kan se 30-40 stykker, der bevæger sig i den hastighed satellitter bevæger sig mod øst. Derfor troede jeg også i de første sekunder, at de var satellitter. (...) Jeg står vel 10-15 minutter på terrassen og ser på [lysene]. I den tid er der mindre ophold i strømmen der, hvor de opstår. Ikke noget videre. Jeg vil tro, at den umiddelbare afstand de bevægede sig i var omk. 5 fingre afstand set fra hvor jeg stod. Det umiddelbare ophold i strømmen, som jeg nævnte før, var vel 10-15 min., og så kom de igen med 5 fingre afstand. I de 10-15 minutter jeg stod der, så jeg flere end 100. Intet ændrede sig, andet end at der var de ophold i strømmen, som jeg skrev før. Hvor længe det havde stået på inden jeg så det, ved jeg ikke, men det var sgu lidt scary.. :-)

Igennem resten af december var der stille mht. indberetninger af Starlink-satellitter. Noget, som nok i høj grad kan tilskrives de mange nætter med overskyet vejr. Stilheden blev dog brudt på årets sidste dag, hvor en kombination af klart vejr og at mange var ude i løbet af aftenen pga. nytår gav anledning til mere end ti indberetninger om observationer ved 18.30-tiden. Således bl.a. fra en mandlig observatør fra Nykøbing Falster, som fortæller:

Efter en god nytårsmiddag skulle hundene luftes. Min kone og jeg gik derfor ud i haven. Der er frit udsyn mod syd og mod vest og meget stjerneklart. Jeg kiggede op på den klare himmel for at se Månen, Mars osv. Kigger hele himlen rundt og lægger mærke til ca. otte lysende prikker, som ligger på rad og række med samme mellemrum imellem sig. Synes ikke jeg havde set de lys før og bliver hængende ved dem. Synes de bevæger sig i samme retning og kalder derfor min kone for lige at konstatere, om det var mig, der tog fejl. Alle otte lys bevæger sig mod øst, men forsvinder en efter en lige over mig. Der er ingen skyer, hvor de forsvinder, og der dukker flere op i horisonten i samme tempo.

I modsætning til tidligere observationer, blev Starlink-satellitterne observeret den 31. december altså set på aftenhimlen. Lysenes pludselige forsvinden højt oppe på himlen skyldes, at satellitterne bevægede sig ind i jordens skygge og dermed ikke længere reflekterede solens lys.

Med den forestående opsendelse af et tredje kuld af Starlink-satellitter i begyndelsen af januar - og med mange flere opsendelser i pipelinen - er der god grund til at antage, at det langt fra bliver det sidste, vi har hørt til Starlink!


Ses ikke kun fra Danmark

Starlink-satelliterne kan naturligvis ikke kun ses fra Danmark, og de har da også givet anledning til mange indberetninger i andre lande. I flere tilfælde deciderede masseobservationer - som fx den 27. december, hvor vores mangeårige kontakt Hansjürgen Köhler fra den tyske organisation CENAP (Centrales Erforschungs-Netz Aussergewöhnlicher Himmels-Phänomene) fortæller, at man her modtog hele 60 indberetninger fra det sydlige Tyskland. Starlink-satellitterne har desuden foranlediget omtale i de tyske medier - fx i det sydtyske lokalmedie Zollern-Alb-Kurier (ZAK), som den 25. december kunne berette, at Starlink-satellitter havde været synlige over området (se artiklen Lichterketten am nachthimmel på zak.de). Det lykkedes for en af mediets læsere at tage et billede af fænomenet, som ses her på siden.

Den 25. december 2019 kunne det tyske medie ZAK bringe et billede af Starlink-satellitterne, som en læser havde taget. Her er et skærmprint fra ZAKs side på Facebook. Satellitterne er de ni lys, som strækker sig som en stribe fra horisonten og op midt i billedet.
Foto: ZAK og privatfoto.

 
Dette foto er taget af CENAP's Hansjürgen Köhler om aftenen den 30. december og viser et nærbillede af to Starlink-satellitter.
Foto: Hansjürgen Köhler, CENAP.
Her ses fem Starlink-satellitter fotograferet fra Neckarsulm, som ligger lidt nord for Stuttgart.
Foto: CENAP.


Mange, mange flere på vej!

Firmaet SpaceX har, som tidligere nævnt, planer om at opsende i alt 12.000 Starlink-satellitter over de kommende år. Indtil videre er der opsendt 120, så vi står endnu kun ved den spæde begyndelse. Derudover har flere andre firmaer annonceret, at de også vil etablere et rumbaseret internet i lighed med Starlinks. Heriblandt det Londonbaserede firma OneWeb, som i første omgang planlægger at opsende 650 satellitter i løbet af de næste par år. OneWeb gennemførte en opsendelse af seks testsatellitter i februar 2019 og påtænker at gennemføre månedlige opsendelser af mindst 30 satellitter ad gangen fra februar 2020.

Allerede nu skaber Starlink-satellitterne problemer for astronomer, idet de mange satellitter forstyrrer både visuelle og radiobaserede observationer. Et første eksempel på dette kom den 18. november, hvor satellitterne fra opsendelsen den 11. november skabte problemer for brugen af Dark Energy Camera (DECam) observatoriet i det nordlige Chile. Her benyttes et avanceret kamera, som kan tage billeder af himlen i det synlige og nær-infrarøde område. Det amerikanske medie New Scientist beretter, hvordan en optagelse af himlen skæmmes af lysstriber fra de mange Starlink-satellitters passage af himlen over det chilenske observatorium. Noget, som fik astronomen Clarae Martínez-Vázquez fra Cerro Tololo Inter-American Observatory til på twitter at udbryde: „Jeg er chokeret“. Hun fortsætter: „Vores DECam optagelse var alvorligt påvirket af 19 af dem (Starlink-satelliterne /red.). Kæden af Starlink-satellitter varede i over fem minutter!! Temmelig deprimerende... Det er ikke cool!“

Optagelse fra DECam-observatoriet i Chile, hvor Starlink-satelliterne ses som tværgående striber på det langtidseksponerende billede.
Foto: Cliff Johnson, Clara Martínez-Vázquez, DELVE Survey

I de kommende år vil vi være vidner til en sand eksplosion i antallet af satellitter i kredsløb om jorden. Noget, som ikke kun truer den professionelle astronomi, men som nok også markant vil ændre vores oplevelse af nattehimlen. Skrækscenariet er, at man om få år ikke længere vil kunne nyde synet af nattens firmament af stjerner og planeter uden et virvar af satellitter, der rastløst passerer himlen. Trist for alle dem, der i dag nyder nattehimlen som et stykke unik natur, der indbyder til ro og refleksion. Derudover kommer satellitterne nok også til at give mange indberetninger om mystiske lys på himlen!


Yderligere oplysninger

Opslag om Starlink på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Starlink_(satellite_constellation),
Omtale af Starlink på DRs hjemmeside: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/ufoer-var-i-virkeligheden-foerste-etape-af-nyt-rum-internet og
Omtale af Starlink og tyske observationer på weblog bestyret af Hansjürgen Köhler (på tysk):
https://www.hjkc.de/_blog/2019/12/28/14305-ufo-forschung-ifo-universitt-starlink-satelliten-berflge-ber-deutschland/
og https://www.hjkc.de/_blog/2020/01/01/14350-UFO-Forschung---IFO-Universit%C3%A4t:-Starlink-Satelliten-%C3%9Cberfl%C3%BCge-%C3%BCber-Deutschland--Update-3/
Hjemmesider, hvor man kan finde forudsigelser af Starlink-satellitternes passage på himlen:
CalSky (https://www.calsky.com/,
N2YO (https://www.n2yo.com) og
Heavens Above (https://www.heavens-above.com/)
Se i øvrigt også denne hjemmeside for gode råd om observering af Starlink-satellitter: https://www.space.com/spacex-starlink-satellites-night-sky-visibility-guide.html?utm_source=sdc-newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=20190527-sdc.




Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2020. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted