WEIRD WEEKEND DENMARK 2017
Fra Loch Ness-uhyret og den Afskyelige Snemand til DNA-undersøgelser af kæmpeblæksprutter, og hvorfor mennesker tror på det uforklarlige, er bare nogle få af de ting, som man kan høre om til Weird Weekend Denmark 2017.
Weird Weekend er et 2-dages event, hvis formål er at vise alle, der har interesse for mystiske fænomener og dyr, at studiet af dem godt kan være seriøst og samtidig sjovt og spændende. Til arrangementet vil der være foredrag om bl.a. blodsugende chupacabra-monstre, falske ufo-fotografier og keltisk mytologi, og hvordan DNA kan bruges til at opspore mystiske dyr. Man kan også opleve en udstilling af mærkelige dyr fra Zoologisk Museums magasiner, en ghost-walk i indre København og deltage i workshops, hvor man bl.a. kan lære at lave feltundersøgelser. Derudover vil der også være quizzer og børneaktiviteter i et forsøg på at brede emnet ud til et større publikum og give den yngre generation mulighed for at deltage i debatten. Den etablerede videnskabelige verden har i mange år betragtet studiet af mystiske fænomener (forteana) og studiet af mystiske dyr (kryptozoologi) med stor mistro. Men vi vil gerne vise, at begge dele kan studeres på en saglig og videnskabelig måde. Derfor har vi inviteret nogle af de største danske og engelske eksperter på området til at komme og fortælle om alle de spændende fænomener, som feltet indeholder. Forfatter, biolog og videnskabsformidler Lars Thomas er idemanden bag eventet, og han har beskæftiget sig med feltet i over 25 år. Formålet er at dele begejstringen for kryptozoologi og forteana og vise, at det er spændende emner, som er værd at beskæftige sig med for både forskere og alment interesserede. August Krogh Bygningen på Københavns Universitet på Østerbro danner rammen om Weird Weekend Denmark, der finder sted i pinse-weekenden den 3.-4. juni i 2017.
Tilmelding til Weird Weekend Denmark 2017 kan ske her.
Nyt fra SUFOI's Fotoafdeling
Hvad er dette?
3100 Hornbæk 2. maj 2016
Fotografen beretter til SUFOI's Fotoafdeling bl.a. Billedet er taget d. 2. maj 2016. kl. 23:23 fra 3100 Hornbæk i Nordsjælland. Jeg observerede ikke noget usædvanligt undervejs i fotograferingen. Formålet var et forsøg på at „fange“ et stjerneskud eller noget andet spændende på foto.
Henvendelsen fra fotografen kom oprindeligt via Debatgruppen i relation til SUFOI på Facebook https://www.facebook.com/groups/112842926337/ den 26. januar. Siden har billedet været debatteret i SUFOI's Fotoafdeling og på bl.a. Astro-forum's Meteorsektion under Astronomisk Selskab. Der har været mange mulige forklaringer på banen, men man er endnu ikke nået til en endelig konklusion. Eksponeringstiden på alle optagelserne var 15 sek., og aftegningen ses ikke på optagelserne før og efter billedet med den ejendommelige aftegning. Har du et kvalificeret bud på, hvad det er, fotografen har fået med på sin optagelse, så hører SUFOI's Fotoafdeling gerne herom: Ole Henningsen.
7752 Snedsted 14. december 2016
Fotografen skriver i sin henvendelse til SUFOI bl.a.: Efter fotografering af „Planeten Uranus“ (usikker på planetnavnet) dukkede ved forstørrelse på pc'er det grønne himmellegeme op. Planeten observeret i sydlig - sydvestlig retning ca. 45 grader over horisonten. Man kan stadig se planeten på himlen, som en stor lysende stjerne.
4600 Køge 19. januar 2017
En observatør på vej i bil beretter i sin henvendelse bl.a. Under kørsel fra Køge til Odense bemærkede jeg et lys, der mest af alt mindede om en flyvemaskine "pyntet med julelys". Jeg er i tvivl om, at der på et kort tidspunkt var 2.
Fotoafdelingens konklusion
Observatøren har givet ganske gode data for observationen og optagelserne. Det anføres bl.a. at fotoet med det V-formede lys er taget fra Storebæltsbroen i retning af Ringe på Fyn svarende til ca. VSV.
Planetvrimmel i februar
Februars nattehimmel vrimler med planeter - Venus er det klareste, den har været længe og Jupiter står højt på himlen, skrev Katrine Skovgaard Rasmussen og Mikkel Theiss Kristensen på Tycho Brahe Planetariums hjemmeside http://www.planetariet.dk/ den 1. februar 2017. Februar er vinterens sidste måned. I hvert fald, hvis man skal tro kalenderen. Vinteren er den mest gunstige årstid til at observere nattehimlen i. Vanddampen i vores atmosfære kan forværre udsynet til himlen, men i vintermånederne er det så koldt, at det meste fugt fra atmosfæren falder som rimfrost, og atmosfæren er derfor lettere at se igennem. Vi kan derfor her se flere stjerner end normalt, når det er frostvejr.
Orion - Vinterens mest kendte stjernebillede
Vinterens stjernebilleder står tydeligt på nattehimlen. Stjernebilledet Orion kan ses mod sydøst efter solnedgang. Orion kan nemt findes ved at kigge efter de tre bæltestjerner. Under Orions bælte kan man se Orions sværd som tre stjerner, der står på linje. Ser man lidt nærmere på den midterste stjerne, viser det sig, at det slet ikke er en stjerne men en stjernetåge - Oriontågen. Oriontågen er en enorm samling af gas og støv der er 2000 gange tungere end Solen og er i gang med at falde sammen og skabe nye stjerner - det er altså en vuggestue for nye stjerner. Oriontågen ligger omkring 1350 lysår fra Jorden og er et af de nærmeste stjernedannende områder.
Spot Venus og Mars efter solnedgang
Der er nok mange der allerede har spottet Venus på aftenhimlen mod vest. Den er klareste objekt på nattehimlen, bortset fra Månen. I februar opnår Venus faktisk sin maksimale lysstyrke fordi den når en balance mellem at være oplyst af Solen og være tættest på os. I februar kan du se Venus på himlen i omkring tre timer efter solnedgang i stjernebilledet Fisken. Ikke langt fra Venus - også i Fisken - finder du vores anden naboplanet, Mars. Den står lidt oppe til venstre i forhold til Venus og lyser svagere, men med et rødligt skær.
Jupiter står højt
I begyndelsen af måneden står Jupiter op kort før midnat i sydøst og i løbet af februar vil den stå tidligere og tidligere op. Jupiter befinder sig i stjernebilledet Jomfruen og er det klareste objekt i området. Jupiter vil stå relativt højt på himlen i løbet af natten
Saturn kan ses i morgentimerne
Saturn kan ses i stjernebilledet Slangeholderen og står op sidst på natten. Den vil altså kunne ses inden solopgang mod sydøst. Desværre kommer Saturn ikke særlig højt op over horisonten http://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/nyheder/planetvrimmel-i-februar. På Tycho Brahe Planetariums hjemmeside kan du læse om kommende forestillinger om astronomiens verden, planetariets udstillinger, spændende foredrag om stjernehimlen, solsystemet og rumfart eller tage på fantastiske filmiske rejser på Danmarks største kuppellærred. Og husk: Når du har stiftet bekendtskab med stjernehimlen indendørs, http://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/himlen-netop-nu så gå ud og lær den „virkelige“ himmel og dens vidundere at kende.
Indendørs i varmen igen kan du efterfølgende få stor fornøjelse og viden om himlens udseende via det gratis planetarieprogram Stellarium:
Skyfrit Skandinavien by night
Fantastisk midnatsfoto af det sydlige Skandinavien den 3. april 2015. Lysene fra jordoverfladens byer ses tydeligt, så måske kan du også lokalisere din egen eller nærmeste by. Sneen i de norske bjerge er også markant. Langt mod nord løber et grønt bånd af nordlys i mere end 100 km højde.
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Guldet venter!
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2017. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |