UFO-Mail nr. 59 - Gratis nyhedsbrev - ufo - sufoi.dk

Den 59-årige filmskaber Steven Spielberg er forbavset over, at der er færre ufo-observationer nu end for 20 år siden - fordi teknologien til at registrere eventuelle aliens er så udbredt i dag.

Spielberg har produceret adskillige spillefilm med et alien-tema: den uovertrufne »Nærkontakt af Tredie Grad«, den rørende »ET« og den voldsomme »Klodernes Kamp«.

Spielberg er skuffet over, at han tilsyneladende aldrig selv får chancen for at se et bevis på ufoernes eksistens. Han siger: „Der er millioner af videokameraer derude, og de optager færre videoer, end man gjorde i 1970'erne og 1980'erne. Der er i dag 150 % flere kameraer, så hvorfor optager vi så færre film af den slags? Jeg tror, at vi alle ved, at vi ikke er alene i universet. I dag, hvor jeg er i 50'erne, er jeg lidt mindre sikker på, om vi nogensinde finder ud af, om vi er den eneste intelligente, biologiske livsform - end jeg var, da jeg var i 30'erne.“

Hvis ufoerne er rumskibe a la dem i »Nærkontakt af Tredie Grad« - altså solide fysiske luftfartøjer, som man kan skyde ned eller kravle ind i, så har Spielberg naturligvis en pointe - så burde de for længst være foreviget på video m.m. Så måske er ufoerne slet ikke fysiske fartøjer? Eller også kan de bare ikke filmes? Og ville vi i øvrigt, hvis vi blev præsenteret for at knivskarpt foto af et Spielberg-lignende fartøj, tro på dets ægthed og værdi som bevismateriale? Næppe! Et billede beviser intet - men giver os et glimt af virkeligheden. Glimt som i nogle tilfælde kan styrke en troværdig øjenvidneberetning.

Spielberg har ret i, at vi i dag ikke ser mange - hvis overhovedet nogen - billeder af ufoer i spielbergsk forstand. Men mængden af digitalfotos og videooptagelser af tilsyneladende uforklarlige fænomener og antallet af observationer er faktisk ikke faldende. Det kan man få en god fornemmelse af ved at se indberetningslisterne på SUFOI's hjemmeside www.ufo.dk, hvor alle med adgang til internettet kan skrive deres observationsberetninger. Ligesom alle, der modtager vores gratis UFO-Mail, kan se de mange fotos fra videokameraer, mobiltelefoner, webcams etc., som SUFOI dagligt modtager - og som desværre ikke altid har en teknisk kvalitet, der yder dem retfærdighed ved en gengivelse i UFO-Nyt.

Det er i øvrigt interessant, at det stigende antal fotos fra fx mobiltelefoner præger mediedækningen mere og mere. Allerede få minutter efter en katastrofe er indtruffet, kan medierne bringe de første øjenvidneberetninger og amatørfotos. Tænk blot på 11. september, gidseltagningen på skolen i Beslan, tsunamikatastrofen i Asien og bombningerne i London. Det giver medierne et troværdighedsproblem, at billedmaterialet kommer fra anden eller tredje hånd, hvis redaktionerne forsømmer at bruge tid på at bekræfte billedernes ægthed.

Spielberg har formentlig ret i, at sammenlignet med for 20 år siden bliver færre observationer i dag kategoriseret som ufo-observationer og finder som sådan vej til medierne og ufo-bladenes spalter. Det er der sikkert mange forklaringer på. Et par kunne være:

SUFOI og lignende organisationer i andre lande er i de seneste 20 år blevet meget dygtigere til at finde årsagerne til de mangeartede observationer. Og de fleste observatører søger i dag selv naturlige forklaringer på deres oplevelser i stedet for at vælge den nemmeste løsning, nemlig at stille sig tilfreds med at sige, at man nok har set et rumskib, og så lade oplevelsen indgå i „mindernes land“, så den engang kan gengives for børnebørnene, når der skal fortælles anekdoter. Vi tror også i al beskedenhed, at SUFOI's informationsarbejde har båret frugt. Ikke mindst vores guide »Når du ser et stjerneskud« (som du kan få gratis, se bestillingskuponen sidst i denne UFO-MAIL) hjælper mange til selv at identificere det sete. Det vidner de mange e-mails fra tilfredse besøgende på www.ufo.dk om.

Der er selvfølgelig også den mulige forklaring på de færre observationer i kategorien „UFO“, at vi i dag er i stand til at forklare alt. At der ikke findes mere at opdage i vores omverden - at vi i dag ved alt, hvad der er værd at vide! En sådan påstand er igennem tiderne blevet fremført gang på gang - også af adskillige, agtværdige videnskabsfolk- og hver gang gjort grueligt til skamme.

På jagt efter liv i rummet

„Det vigtige er, at vi søger efter liv i rummet, og at vi fortsætter med at gøre det. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan lære mere om både os selv og universets indretning“, siger astrofysikeren Michael Linden-Vørnle.

I Jens Kertes nye interviewbog afsøger Michael Linden-Vørnle hver en afkrog af kosmos i fortid, nutid og fremtid for alt, hvad der rører på sig af såvel mulig som umulig biologi og intelligens. Han tror ikke selv på, at Jorden besøges af rumskibe med udenjordiske intelligenser, men erkender, at en lille procentdel af alle observationer af ufoer foreløbig ikke lader sig forklare med baggrund i kendte fænomener fra meteorologi og astronomi til spionsatellitter eller hemmelige testflyvninger af nye flytyper.

„Hvis du nu en mørk aften ude på en øde mark stødte på et bemandet rumskib fra en anden verden og blev inviteret om bord for at stille ét og kun ét spørgsmål, hvad ville du så gerne vide?“

Dette er blot ét af de mange spørgsmål, som journalisten Jens Kerte stiller Michael Linden-Vørnle i bogen »Universet - dødt eller levende«. Og Michael svarer:

„Ja, hvis vi springer alle høflighedsfraser og snak om rejse, vind og vejr over, så er der ét spørgsmål, der for mig overskygger alle andre: Hvordan er jeres arveegenskaber programmeret?

Intet kan være vigtigere at få besvaret end netop det spørgsmål. Er udenjordiske væsner udstyret med DNA-molekyler magen til dem på Jorden eller noget helt andet?

Det er i hvert fald svært at forestille sig, at det skulle være livsnødvendigt - om jeg så må sige - med lige præcis fire baser og 20 aminosyrer i den genetiske kode for at skabe liv.

For hvis denne DNA-kode er en rigtig kode på samme måde, som f.eks. morsealfabetet er det, så er anvendelsen af netop fire baser og 20 aminosyrer ikke nogen tvingende nødvendighed.

Man skulle tro, at liv lige så godt kunne tage afsæt i f.eks. to baser og 16 aminosyrer. På samme måde, som det også er et vilkårligt antal streger og prikker, de enkelte bogstaver i morsealfabetet består af.

Når f.eks. nødsignalet SOS består af tre prikker, tre streger og tre prikker, er det jo ikke dikteret af en eller anden naturlov. Det er bare en tilfældig beslutning.

På samme måde kunne det være en tilfældighed, at DNA-koden på Jorden er kommet til at bestå af netop fire baser og 20 aminosyrer. Andre steder i universet kunne koden til DNA-molekylerne og livet måske være en helt anden.

Den slags spørgsmål ville jeg utroligt gerne diskutere med ethvert rumvæsen, der kom forbi.“

Michael Linden-Vørnle tror, at der findes intelligent liv langt derude i det gigantiske univers. Primitivt liv findes måske tæt på Jorden. Michaels egen favorit er Jupiters isdækkede måne Europa:

„Personligt tror jeg, at Europa er det sted i solsystemet, hvor vi har størst chance for at finde tegn på liv. Endda i nulevende form og ikke bare som forsteninger.

Når vi taler om liv, så har kæmpeplaneten Jupiter og dens måner dog samme problem som Saturn. På grund af deres afstand til Solen modtager de betydeligt mindre solenergi end Jorden.

Europa har dog en anden energikilde, en indre glød om du vil. Månen æltes nemlig af tidevandskræfter skabt af Jupiters enorme tyngdekraft. Det har ført til dannelsen af et ocean af saltvand under månens kilometertykke panser af is. (...)

Europa er et dynamisk sted, hvor der er energi nok til at drive en form for dybfrossen geologi. Dermed er der måske også mulighed for at skabe og vedligeholde biologiske processer. (...)
Galileo-sonden har opdaget rødlige pletter og kuppelformede forhøjninger på månens overflade. Disse uregelmæssigheder tyder på, at materiale fra månens indre presses op mod overfladen. Det har imidlertid været vanskeligt at forklare, hvordan store, varmere isklumper fra selve saltvandshavet under Europas overflade kan trænge op gennem den overliggende iskappe, der formodes at være 20 km tyk. (...)

Hvis strukturerne på Europas overflade virkelig er materiale fra dybet - fra det formodede saltvandsocean - så er der faktisk tale om en form for elevator, der løfter materiale op til overfladen.

Er der opstået liv i Europas saltvandsocean, kan det måske også ad den vej finde op til overfladen. Fremtidige rummissioner til Europa behøver således ikke at smelte sig gennem 20 km is for at lede efter tegn på liv. Det gælder bare om at lande tæt ved en af disse is-elevatorer.“

Michael Linden-Vørnle arbejder på Tycho Brahe Planetarium og er tilknyttet Danmarks Rumcenter, hvor han er involveret i arbejdet med ESA's kommende Planck-satellit, der i 2007 skal ud i rummet for at indhente værdifulde data om den kosmiske mikrobølgestråling.

Michael er en helt igennem fremragende foredragsholder og formidler. Mange har stiftet bekendtskab med hans formidlingsevner gennem radio og tv eller via artikler i »Aktuel Astronomi« eller hans bog fra 2002 »Der var engang et univers - jagten på et verdensbillede«. Derfor kan det ikke gå galt, når man bygger en interviewbog op omkring samtaler med Michael Linden-Vørnle. Bogens bærende kapitler er netop de tre, hvor Jens Kerte stiller Michael de væsentlige spørgsmål om livets mysterium på Jorden, livets gemmer i solsystemet og livets muligheder i det ydre univers. Det er populærvidenskabelig formidling af høj klasse! Store spørgsmål om tro og viden, videnskabelige opdagelser og gætterier gøres levende og nærværende, så de må vedkomme enhver. Alene disse tre kapitler samt en glimrende ordliste og ditto tidslinjer om universet, livet, mennesket, videnskaben, rumforskningen og fremtiden gør bogen alle pengene værd.

Bogen har desværre et svagt, afsluttende kapitel »Rumvæsner på Jorden«. Formålet med kapitlet er ikke åbenlys. Det bringes lidt umotiveret - måske som en slags letfordøjelig og fornøjelig dessert? Jens Kertes formål med kapitlet er tilsyneladende at konkludere med religionsforskeren Mikael Rothsteins ord, at „der i disse år ingen grænser er for, hvad man må forvente“. Men kapitlet er desværre blevet et forsøg på at fortælle ufologiens lange og brogede historie. I sig selv et håbløst projekt på 14 sider, hvor småtossede og selvoptagede personligheder, bibelske „ufoer“, en sindsyg ufo-kult, Roswell-hændelsen, ud-af-kroppen-oplevelser, J. Allen Hynek m.m. røres sammen i en noget ufordøjelig spaghetti-ret.

George Adamski og Erich von Däniken præsenteres, så man tror, at de to arbejdede tæt sammen - trods det at de slog deres folder i hver deres verdensdel, havde forskellige udgangspunkter og „missioner“, og at det teosofisk-orienterede, rumbrødre-sludrechatol George Adamski døde, 3 år før Erich von Däniken udgav sit første astroarkæologiske tankespind i bogform. At de to herrer satte gang i en verdensomspændende bevægelse er nok også en mild overdrivelse.

Efter en summarisk gennemgang af Roswell-hændelsen skriver Kerte, at efter hændelsen blev omtalt i det lokale dagblad i juli 1947: „... gik især ufologer i alle lande grassat, og snart hed det sig i aviser, tidsskrifter og bøger, at militærpersonellet havde fundet og gemt ligene af fem små rumvæsener af vejen. Substansen i beretningen er ifølge grundig research foretaget af Time Magazine i 50-året for The Roswell Incident i 1997, at det var en af flyvevåbnets hemmelige spionballoner, der faldt til jorden under en prøveopsendelse“.

Nej! Roswell-historien „døde“ faktisk allerede i 1947. Ikke en kæft gad beskæftige sig med historien, endsige huske den. Først i 1980, da Charles Berlitz (som aldrig har ladet sin fantasi distrahere af kolde facts) udgav en bog om Roswell-nedstyrtningen, hvor han tilsyneladende havde støvet vidner op (eller opfundet dem selv), blev historien genoplivet og tog form påny. Siden 1980 er en lille lokal nedstyrtnings-steds-industri opstået i ørkenbyen Roswell, og det ene vidne efter det andet har efter mere end 50 år pludselig fået en fantastisk skarp hukommelse, der rummer detaljer om ikke blot én nedstyrtning, men adskillige. Der styrtede ganske rigtigt flere ting ned i Roswell - fx en Mogul-ballon - men ingen rumskibe.

Og nej! Time Magazine kan ikke tage æren for, at vi i dag ved noget håndfast om, hvad der faktisk skete i Roswell i 1947. Time Magazine gengiver blot resultaterne af andres efterforskning.

Militærhistorikere, ufo-interesserede m.fl. har i årevis gravet i arkiver m.m. og offentliggjort de nøgne (og kedelige) facts i bogform, på nettet og i utallige artikler. Time Magazine står på skuldrene af disse ildsjæle. Fair nok, men æres dem, som æres bør.

Så, spring dette sidste kapitel over, køb bogen og nyd resten af »Universet - dødt eller levende?«

Jens Kerte har også skrevet bøgerne:
»Mars og Marsmanden - på rejse til Den Røde Planet med Jens Martin Knudsen«
»Holgers Univers«.

»Universet - dødt eller levende. På jagt efter liv i rummet med Michael Linden-Vørnle« udkom den 14. juni på Aschehoug Dansk Forlag A/S. Bogen er på 221 sider og koster 249,00 kr.

UFO-arkiv online

Indtil i dag har adgangen til det amerikanske flyvevåbens ufo-arkiv været en fornøjelse for de få udvalgte: de forskere, som var i stand til at købe den dyre samling af mikrofilm fra Nationalarkivet (National Archives, NARA), eller som kunne udføre deres forskning i fjerntliggende arkiver på regeringskontorer. Men takket være en ny hjemmeside er der nu gratis adgang til tusindvis af sider fra flyvevåbnets ufo-arkiv. Alle interesserede kan læse dokumenterne ved at besøge Blue Book Archive på adressen: www.bluebookarchive.org

For at gøre adgangen til dokumenterne så nem som muligt, ligger alle dokumenter i pdf-format. Det forbedrer dokumenternes læsbarhed samtidig med, at de bliver lettere at printe og udveksle med andre via e-mail.

På nuværende tidspunkt indeholder Blue Book Archive mere end 18.000 sider, hvilket udgør omkring 10% af Nationalarkivets 94 ruller mikrofilm fra Blue Book. Hver filmrulle indeholder ca. 1.000 sider. Takket være hjælp fra samarbejdspartnere i Italien, Sverige og USA bliver der konstant lagt nye ruller ud på nettet. Med tiden vil Blue Book Archive også omfatte mikrofilm fra Project Sign og mikrofilm fra det for nyligt opdagede og uredigerede Blue Book arkiv på Maxwell Air Force Base.

Det er håbet, at når adgangen til mikrofilmene bliver gjort lettere, vil en ny generation af akademikere gå i gang med seriøs ufo-forskning.

Bag den nye hjemmeside står William M. Wise, Jan Aldrich, Brad Sparks og Tom Tulien. De bakkes op af medlemmer fra de amerikanske organisationer Project 1947 og Sign Historical Group samt af Archives for UFO Research i Sverige og CISU i Italien.

Blue Book Archive modtager støtte til projektet på deres hjemmeside og ved salg af cd-rom'er med mikrofilm-scanninger.

Rapporter om ukendte objekter på himlen blev først kendt af den brede, amerikanske offentlighed i 1947, da 9 objekter i formation blev observeret af en pilot den 24. juni 1947. Observationen fik heftig presseomtale, hvilket i de følgende måneder afstedkom mange observationer. I begyndelsen indsamlede det amerikanske flyvevåben observationsrapporterne for at analysere dem under Project Sign (1948-1949). Arbejdet blev ført videre i Project Grudge (1949-1952) og endeligt afsluttet i Project Blue Book (1952-1969). I alt 12.618 rapporter blev indsamlet på de 22 år. Heraf forblev 701 uopklarede, dvs. blev kategoriseret som rapporter om UFO'er (Uidentificerede Flyvende Objekter).

Der er en ufo i mit maleri!

Ufoer blev også set af vores forfædre! Dette er en af de typiske påstande, man finder i bøger af Erich von Däniken, Peter Kolosimo og lignende forfattere. Og beviset for det? En masse mærkelige objekter gengivet i malerier af nogen af verdens største kunstnere.

Et typisk eksempel er Madonna con Bambino e San Giovannino (Madonna med Sankt John som Barn), som tilskrives enten Sebastiano Mainardi eller Jacobo del Sellaio. Maleriet er fra slutningen af det femtende århundrede og udstilles nu i Sala d'Ercolo i Palazzo Vecchio, Firenze. Undersøger man det, ser man i den øvre baggrund, bag Madonnaen, en mærkelig oval form, som hænger frit i luften. Nogle ufologer beskriver det som „et luftbårent objekt, blygrå i farve, hældende skråt til bagbords, bærende en ‚kuppel’ eller et ‚lille tårn’, og som åbenbart kan identificeres som en oval-formet, flyvende konstruktion i bevægelse“.

Men for at forstå, hvad dette og andre ældre malerier i virkeligheden gengiver, er det vigtigt at lære, hvordan tidligere tiders kunstnere faktisk arbejdede.

„Ingen af dem, der vælger at se ufoer i malerier“, siger den italienske kunstekspert Diego Cuoghi, „forsøger nogensinde at forstå den virkelige symbolisme i de mærkelige ting, man finder i kunsten fra denne periode, og antager dem derfor for at være realistiske skildringer af uidentificerede objekter, som er blevet iagttaget“.

Objektet i Mainardis maleri er en „strålende sky“. „Dengang“, siger Cuoghi, „var motivet for malerier næsten udelukkende af religiøs natur, og i tilfældet med ‚tilbederne’, som Mainardis, forekom der ofte en engel på himlen, eller som nogle apokryfe evangelier udtrykker det: en glødende sky. Et andet eksempel af samme type er Nativity of Lorenzo Monaco“.

I den højre side af maleriet ses en lille mand, som beskytter sine øjne, mens han kigger imod himlen. Det er et andet typisk element i sådanne malerier. Men denne mand synes ikke at kigge på den strålende sky, men i stedet mod [Jesu] Fødselsstjerne og tre andre små stjerner (eller flammer) yderst til venstre - et symbol på „Madonnaens trefoldige jomfruelighed“ (før, under og efter den jomfruelige fødsel).

Et andet maleri af Crivelli, Madonna con Bambino (Madonna med Barn) ved Pinacoteca ved Ancona, bliver af nogle anset for at vise „objekter meget lig moderne atommissiler parat til affyring“!

Men de, der fremsætter sådanne påstande, har aldrig givet sig tid til at researche i kunstnerens liv, hans arbejde, eller det sted hvor maleriet oprindelig blev udstillet. Det ville være nok blot at sammenligne med andre malerier af samme kunstner for at slå fast, at "missilerne" faktisk er spir og klokketårne, som dem der forekommer i næsten alle Crivellis malerier. Man kan ikke blot give en moderne fortolkning af begivenheder og afbildninger uden for deres oprindelige sammenhæng.

Santissima Trinitá (Den Hellige Treenighed) af Bonaventura Salimbeni (1595), som nu befinder sig i St. Peters Bassilika i Montalcino, er et af de mest berømte malerier, som gengiver en „ufo“. Det mystiske „kugleformede objekt med antenner“, som dukker op mellem Kristus og Gud, har man tit refereret til som „Montalcinos sputnik“ på grund af dets lighed med den gamle sovjetiske satellit.

Men sandheden er, at globen repræsenterer Skabelsen med Solen øverst og Månen nedenfor til venstre (nogle fortolker det som et periskop på satellitten). Faktisk er „antennerne“ to sceptre, som holdes af hhv. Kristus og Gud.

Den samme type astronomiske afbildning af Skabelsens Globe genfindes i et maleri af Pieter Coecke, som gengiver Treenigheden og nu udstilles på Prados Museum i Madrid. Også her er det muligt at se Solen og Jorden med en kegle af skygge og med Månen som det mindste objekt nedenunder.

„Gengivelsen af Solen og Månen“, fortsætter Diego Cuoghi, „har jævnligt misledt nogle ufologer, som komplet har misforstået meningen. Således viser fx de fleste malerier af korsfæstelsen og mosaikker i byzantinsk stil de samme mærkelige ‚objekter’ på begge sider af korset: Solen og Månen - ofte repræsenteret som et menneskeligt ansigt eller figur“.

Et eksempel på dette er freskoen »Kristi Korsfæstelse« fra det sjette århundrede, som man finder på væggen i Visoki Decani Klosteret i Kosovo. Nogle har tolket Solen og Månen som „rumskibe med en besætning“. „Kun de, der ikke kender til den kunstneriske symbolisme fra denne tid“, siger Cuoghi, „kan finde på at påstå, at disse er mystiske elementer“.

I Paolo Uccellos Tebaide (også kendt som Scene di Vita Ermetica, eller »Scener fra Livet i et Kloster«), som hænger i Gallerie dell' Accademica i Firenze, hævder nogen at se „et objekt som en tallerken, hængende frit i luften og forsynet med en rød kuppelformet overbygning. Den røde farve gør, at objektet træder tydeligt frem på den mørke baggrund. Den dynamiske bevægelse af et flyvende objekt gengives ved hjælp af lette, røde penselstrøg, som giver en effekt af en hurtig drejning“.

Når man ser hele maleriet (og ikke kun zoomer ind på det røde objekt) er det ganske klart, at objektet befinder sig inde i en hule, som er i området neden under korsfæstelsen, og at det i virkeligheden er en stor rød hat, som tilhører St. Jerome, der beder foran den korsfæstede Kristus.

Den første, der skrev om St. Jerome, var Giovanni di Andrea fra Bologna, og i hans værker tager legenderne overhånd over de historiske kendsgerninger.

Denne forfatter gav præcise detaljer om, hvordan kunstnere skulle afbilde helgenen: „Cum capello, quo nun cardinales utuntur, deposito, et leone mansueto“. (Med en hat af den type der stadig er på mode blandt kardinaler, placeret på jorden som udtryk for den ydmyge holdning hos St. Jerome, der udtrykker en undskyldning for ikke at handle). Den pågældende hat er med på forskellige gengivelser af helgenen.

Der findes to andre berømte malerier, som siges at gengive ufoer. Det ene er »Jesu Dåb« af Aert DeGelder. Maleriet befinder sig i dag på Fitzwilliam Museum i Cambridge, og en ufo lyser ned fra en position over Kristi dåb. Faktisk er „tingen“ på himlen ikke en flyvende tallerken, men en cirkel af lys med en due inden i, hvilket er en typisk gengivelse af Helligånden. Scenen gengiver nøjagtig evangeliernes beskrivelse og findes på mange andre malerier fra samme tid.

Det andet ufologiske maleri er Miracolo della neve (Sneens Mirakel) af Masolino Da Panicale, malet i 1428 og nu udstillet på Museo Nazionale di Capodimonte i Napoli. Her kan fortalerne for det mystiske se en „ufo-invasion“ på himlen. Men de linseformede skyer er ikke så ualmindelige i kunstværker fra det femtende århundrede.

„Det er en ikke-realistisk måde at gengive skyer på“, siger Cuoghi, „en sådan ikke-realisme ses i hellig kunst i den første halvdel af det femtende århundrede“.

Hvad angår den begivenhed, som maleriet gengiver - et snefald i august - så kan det selvfølgelig ses som en ekstraordinær begivenhed, men ikke en umulig en. Ekstraordinære atmosfæriske begivenheder af denne type er nogle gange registreret i Italien. Snefald uden for sæsonen fandt sted på søsiden af Calabria den 12. maj 1755; i Lunigiana den 1. juli 1756; i Bologna den 1. juni 1481 og for nylig i Prato den 5. august 2000. Erindringerne om sådanne ekstraordinære begivenheder kan let sive ned gennem århundrederne og få tillagt detaljer og omstændigheder og på denne måde blive omdannet til „sneens mirakel“.

„De metoder, der bruges af de såkaldte ufo-jægere“, konkluderer Cuoghi, „kræver overhovedet ingen viden om kunsthistorie. Alt, hvad man behøver, er at tage en bog med reproduktioner af malerier - helst hvis de stammer fra før det syttende århundrede - og forsøge at finde hvert lille objekt, der er linseformet. På denne måde vil man ikke få problemer med at lokalisere elementer, som forekommer bizarre og uden for sammenhængen. Nu behøver man så blot at påstå, at disse objekter er uforenelige med tiden, stedet og kunstværkets kontekst, og så kan man let klassificere dem som ‚fremmede’ eller ‚uidentificerede’. Og nu kan man så kalde sig selv en ‚historisk ufo ekspert’!“

Massimo Polidoro studerer paranormale fænomener, er forfatter og forelæser samt grundlægger og leder af det italienske, skeptisk orienterede CICAP. Hans hjemmeside er www.massimopolidoro.com

Mars-svindel på internettet

Der er gang i rygterne! Du har måske hørt det ved et grillparty eller ved en familie-komsammen. Det er også sandsynligt, at du har læst det på internettet. Rygter siger, at:

Dette er små bidder fra den vidt udbredte e-mail. Kun den første sætning er korrekt. Den røde Planet vil blive iøjnefaldende. Resten er fup!

Her er det korrekte: Jorden og Mars er tættest på hinanden dette år den 30. oktober kl. 03.19 (Universal Time). Afstand: 69 millioner kilometer. For det blotte øje vil Mars ligne en klar, rød stjerne - en lille plet lys - absolut ikke på størrelse med fuldmånen.

Skuffet? Det skal du ikke være. Hvis Mars virkelig var så tæt på, at den kunne konkurrere med Månen, ville dens tyngdekraft ændre Jordens kredsløb og udløse voldsomme og forfærdelige tidevandskræfter.

69 millioner km er også godt nok. På den afstand vil Mars være tydeligere end alt andet på himlen - lige bortset fra Solen, Månen og Venus. Mars' synlige magnitude er den 30. oktober 2005 omkring -2,3. Selv uøvede iagttagere vil bemærke, når Mars dukker op.

Du husker måske et andet tæt møde med Mars for omkring to år siden, den 27. august 2003. Det var det tætteste, Mars havde været på Jorden i historisk tid, og millioner af mennesker så, at afstanden mellem Jorden og Mars skrumpede ind til 56 millioner km. Oktober-mødet på 69 millioner km er noget i samme retning. For den utrænede observatør vil Mars være lige så klar og smuk i 2005, som den var i 2003.

Mars er allerede meget iøjnefaldende. Selv i et lille teleskop kan du se den klare iskalot på sydpolen og mørke markeringer på planetens overflade. En dag vil mennesker gå på disse mørke markeringer, undersøgende og udforskende, måske udføre minedrift i isen i polaregnene for at skaffe forsyninger til deres bosættelser.

Det er et af hovedmålene i NASA's »Vision for Space Exploration«: at vende tilbage til Månen, besøge Mars og rejse længere ud.

Læsertilbud

Vi har ryddet op i et af SUFOI's arkiver og fundet en masse godbidder: Sjældne årgange af UFO-Nyt, for længst udsolgte danske ufo-bøger og et par eksemplarer af den filmplakat, som blev produceret, da filmen »Nærkontakt af Tredie Grad« havde premiere i Danmark i slutningen af 1970'erne. Alle materialerne sættes nu til salg, og en komplet liste ses på bestillingskuponen sidst i denne UFO-MAIL. Men vær hurtig! Flere af bøgerne og de fleste gamle årgange af UFO-Nyt har vi kun 1 ex. af! Bemærk, at da både blade og bøger er gamle, kan sider være gulnede, have æselører, være løse o.lign.

Denne plakat er i formatet 80 x 60 cm og fremstillet til SUFOI's 40 års jubilæum. Prisen er kr. 50,00.

Det er lykkedes os at samle et komplet sæt af UFO-Nyt fra november 1958 til og med UFO-Nyt 2004. Enkelte af de første numre findes kun som fotokopi. Du kan sikre dig denne unikke samling ved at sende dit bud til UFO-Nyts redaktør Kim Møller Hansen.

Samlingen går til den læser, som giver det højeste bud over kr. 2.200,00. Hver læser må indsende ét bud, og det skal være Kim Møller Hansen i hænde senest 1. oktober 2005. Årgangene sælges kun samlet, og portoen er betalt.

Alle materialer bestilles ved at tage et print af denne kupon og udfylde med navn og adresse. Sæt kryds ved de ønskede materialer og send kuponen til:

Ved bestillinger på kr. 250,00 og derover fremsendes faktura.
Dertil kommer (ekspedition/porto på kr. 45,00) - uanset hvor meget du bestiller.

Plakat. UFO'er, farve, 80 x 60 cm		kr.		50,00
Filmplakat. Nærkontakt af Tredie Grad, farve, 80 x 120 cm		kr.		120,00

GRATIS ved køb af andre materialer
Når du ser et stjerneskud - guide til identificering af himlens fænomener

Til det samlede beløb lægges kr. 30,00 i porto/ekspedition. Alle priser er inkl. moms.
Materialerne kan kun købes ved at bruge kuponen i denne UFO-MAIL - og kun så længe lager haves.

Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

De er her endnu!

På jagt efter liv i rummet

UFO-arkiv online

Der er en ufo i mit maleri!

Mars-svindel på internettet

Læsertilbud