logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2004 > UFO-Mail nr. 27

UFO-Mail nr. 27
21. januar 2004


Bortført eller hva'?

Skandinavisk UFO Information og CANAL+ inviterer dig en tur til det ydre rum!

 
Amerikanske undersøgelser viser, at én ud af 50 amerikanere er overbevist om, at de har mødt aliens, ligesom mange hævder at have været vidne til rum-bortførelser. Er du også fascineret af tanken om besøg fra det ydre rum? Så gå ikke glip af dette medlemsarrangement!

Tirsdag 3. februar får Steven Spielbergs nye science fiction-serie »Taken« premiere på CANAL+.

Men allerede tirsdag 20. januar kl. 18.30 kan du komme til snigpremiere på seriens introduktionsafsnit. Det sker, når CANAL+ i samarbejde med SUFOI og Politiken Plus slår dørene op til en aften i rum-bortførelsens tegn i Grand Teatret (sal 3), Mikkel Bryggers Gade 8, København K.

 
 
 
 

Efter snigpremieren på Spielberg-seriens 1. afsnit og en pause, hvor der bydes på sandwich og en øl/vand, løfter SUFOI for første gang i Danmark sløret for de skræmmende rum-bortførelser, ligesom astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium giver sin vurdering af mulighederne for liv i det ydre rum.

Med afsæt i »Taken« og de nyeste teorier på området byder aftenen på en spændende indsigt i dette fascinerende emne. Hvad er fakta, og hvad er fiktion?

»Taken« er beretningen om tre familier, der på forskellig måde kommer i forbindelse med liv fra det ydre rum. Serien følger familierne fra Anden Verdenskrig og helt frem til i dag, og spændingen stiger og stiger - så markant, at serien slog samtlige seer-rekorder ved tv-premieren i USA samt vandt prisen for bedste miniserie ved Emmy Award 2003.


Praktiske oplysninger
Dato: Tirsdag 20. januar kl. 18.30
Sted: Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K
Pris: Kr. 50,- pr. person (dækker foredrag og forfriskninger)
Tilmelding: Sker til CANAL+, Irene Sørensen, tlf. 3636 4053 inden fredag 16/1 kl. 16




Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted