logo
Danmarks UFO Forening 

Beretninger

Observatørerne fortæller:

2600 Glostrup - forår 1970
Var sygeplejeelev ved Glostrup Sygehus, boede på 8. etage i elevboligen, med god udsigt.
En eftermiddag, sidder jeg ved mit skrivebord og laver lektier. Jeg ser ud af vinduet og ser 3 meget stærkt lysende „stjerner“. Jeg tænker, det må være fly, jeg rejser mig og går hen til vinduet for at se nærmere på „stjernerne“.
I det samme flytter først en af stjernerne sig i voldsom fart, for derefter at skifte retning i en vinkel på ca. 120 grader. Jeg blev bange, var godt klar over at dette er ikke normalt. De andre 2 „stjerner“, fløj også pludselig i vinkler meget hurtigt. Jeg for hen til mit skrivebord og skrev, dato, klokkeslæt og tegnede det jeg havde set på et stykke papir.
Jeg løb ind til min nabo på kollegiet, for at få hende til at se og forstå, hvad jeg havde oplevet. Desværre var der ikke noget at se på himlen fra hendes vindue.
Jeg har tænk meget på denne oplevelse i gennem alle årene, har aldring, hverken før eller siden set noget lignende.


5260 Odense S - juli/august 1980erne
Det var tilbage i firserne. Vi var 3 personer i en sydvendt stue, da en 12-13 årig dreng pludselig siger: „Hvad er det der?“.
Så kiggede vi ud af det sydvendte vindue og så en stor rød kugle, som bevægede sig stille og roligt fra vest mod øst. Kuglens diameter var mellem 10 og 15 m. Højde over terræn var lidt mere end dens diameter.
Da vi ikke kunne se den mere fra stuen, løb jeg ud af huset og ned ad vejen, så jeg stod lige bag dens retning. Da kunne jeg se, at de halvkugler, som på den venstre cirkel, bevægede sig efter hinanden, gjorde det i et spor ved siden af hinanden. Der var ingen lyd fra kuglen, der var ingen lysstråler.
Da den efterhånden var blevet ganske lille, gik jeg tilbage til huset, og ca. ½ - ¾ kvarter senere lød det fra drengen: „Der er den igen“. Denne gang var bevægelsen en spejling af første gang.


4800 Nykøbing F - 31. oktober 2015
Følgende skrev jeg ned lige efter på min Facebook.
Det første var meteoren, det og næste er det, vi ikke ved hvad er.?:
Øhh.... Min søn og jeg har lige set en meteor eller noget lignende komme ned. Det var helt vildt atse. Det havde en bred lysende hale i blålige og hvidlige farver, og det forreste var helt skarpt lysende hvidt.
Vi har indrapporteret det. Og her ½ time efter siger min søn og datter pludselig.. Hvad er de 3 røde lys .. og ganske rigtig der kom 3 røde lys flyvende og derefter et til og endnu en..
Vi gik ud, men de var helt lydløse.. troede det måske var øvelse med F16 eller noget.. men der var ikke en lyd, og de var knaldrøde.. er der andre, der har set sådan noget her på Falster her i aften.. Meteoren var kl. 19:11.
De 3 første lys var i en fast trekant. De sidste 2 kom løst bagefter en af gangen


Grib Skov - 1. maj 2021
Sidder alene i skoven om aftnen ved en bålplads fra skovskolen (og lytter til nattergal sang), da en dyb summende lyd overflyver langsomt fra sydøst mod nordvest i ca. 20 sekunder. Alle fugle holder op med at synge øjblikkeligt og starter først ca. 20 min. senere efter 20 tiden og indtil indtil solnedgang en lille time senere.
Jeg så intet pga. tæt grantrædække, men jeg havde ikke lyst til at se, hvad det var, jeg tager jævnligt i skoven alene, så der er ikke nogen frygt normalt, tværtimod kun afslapning, men det her var anderledes og ikke specielt rart idet der er total stilhed så længe efter, lyden var en meget bredspektret oscillerende dyb til middeltone over mig (ca. 10-50 meter), ikke en drone eller flylyd. Jeg har overvejet at skrive før, men syntes det er lidt underligt og nok ikke så spændende, men måske har I lignende oplevelser fra andre. Jeg har været der siden flere gange siden, men har ikke oplevet andet igen.


8909 Torghatten, Norge - 5. august 2022
Hej, jeg har taget en video af nogle havørne, ved nærmere syn på videoen kan jeg se, at der er nogle runde emner, der kommer og går på videoen.
Første billede viser et rundt emne, som er væk på næste billede og dukker op på flere bilder i videoen.
Hvis I er interesseret i videoen, hvor/hvem skal jeg sende den til?


6261 Bredebro - 10. september 2022
Der er ikke så meget mere at skrive end jeres spørgsmål. Ring gerne for uddybning.


6240 Løgumkloster - 6. juli 2023
Sad og fik en kop the. Så et hvidt/sølv aflangt objekt i himlen.
Det fløj ret hurtigt, og jeg fik kun et billede af den, så var den væk. Jeg har ikke Facebook, men vil prøve at poste det, hvis jeg kan finde ud af det. Billede tog jeg på min Samsung duo mobil tlf.


Jeg må beklage, at jeg ikke fik noteret dag og præcist tidspunkt, men observationen fandt sted for 2-3 uger siden og har undret mig siden.
Det var eftermiddag og solrigt vejr, og jeg havde lagt mig på ryggen på vores nedgravede havetrampolin for at tørre mig efter et dyp i vores havebassin/pool, så jeg lå og kiggede direkte op i den blå himmel. Det var en klar dag med enkelte skyer i horisonten, men området jeg kiggede op i var helt skyfrit, og der var kun ganske let vind (i hvert fald ved jorden, hvor jeg befandt mig).
Der var lige fløjet en flok fugle forbi (de fløj ikke i formation) og kort efter de havde passeret, fik jeg øje på en cirkelrundt objekt i grå nuancer, som fløj højt på himlen i ganske høj fart i syd-østlig eller øst-syd-østlig retning (i øvrigt i næsten samme retning som fuglene var fløjet i kort forinden, de var dog i langt lavere højde). Objektets flyvebane gik næsten direkte over, hvor jeg lå, dog en anelse længere mod nordøst, da den var tættest på, så ikke helt 90 grader over horisonten, hvor jeg lå, men tæt på. Jeg så altså objektet næsten direkte nedefra, og fra den vinkel lignede det en perfekt rund „tallerken“. Farverne var i grålige nuancer, og selvom det var en helt klar dag vil jeg beskrive det som lidt sløret eller omgivet af en svag dis, så det var mat og ikke reflekterende. Det kan være svært at bedømme højde og hastighed fra jorden, men jeg vil sammenligne højde og fart over himlen med et hurtigtgående rutefly, hvis ikke lidt hurtigere. Flyveretningen var konstant bortset fra to pludselige, små, sidevejs "ryk", så bevægelsesmønsteret afveg definitivt fra et flys.
Den eneste, naturlige forklaring jeg kan komme på, skulle være en grå vejrballon, som befandt sig i et særdeles blæsende og lettere turbulent luftlag højt oppe. Grunden til at jeg indberetter, her er imidlertid, at jeg ikke rigtig synes det lignede en vejrballon, og jeg har i særdeleshed svært ved at få hastigheden den fløj med til at stemme overens med en ballon. Jeg havde det i syne i maks. 20-30 sekunder, så kortere end jeg kunne have nået ind og hente et kamera, før det var væk i øst-syd-østlig retning.
For god ordens skyld havde jeg ikke indtaget alkohol (hvad jeg i øvrigt kun gør sjældent og i yderst beherskede mængder), og jeg havde hverken solstik eller sol i øjnene.


07601 Manavgat/Antalya, Tyrkiet - 16. juli 2023
Min familie og jeg var på vej tilbage på vores hotelværelse. Jeg gik og kiggede op på stjernerne og så pludselig en lang lysstribe med små hvide lyd lige efter hinanden, og jeg sagde til min familie, at de skulle kigge op.
Vi stod alle fire (to voksne og to børn på 8 og 20 år) og observerede et langt objekt, som bevægede sig langsomt skråt og horisontalt. Det havde mange lys med lige lang afstand imellem sig og var meget langt.
Jeg bad min kæreste om at filme, hvor vi allerede havde stået og kigget op på det et stykke tid. Der kom et personale kørende forbi med en kuffertvogn, vi sagde, at han skulle se op, og han stoppede ligesom os og filmede. Vi har taget en video, som jeg gerne vil vedhæfte - hvordan kan jeg gøre det? Efter ca 60-90 sekunder var det pludselig væk og vi kunne ikke få øje på det igen.


Mejlgård Slot, 8585 Glesborg - 21. juli 2023
Stod stille over hovedet på os og blinkede rytmisk grønt.
Efter ca. 4 minutter fes den pludselig afsted mod venstre. Holdt stille og blæste mod højre. Sådan zig-zaggede den 6-7 gange ned mod horisonten mod nord og forsvandt af syne bag nogle træer.


2000 Frederiksberg - 23. august 2023
Observeret fugleligende objekt over himmelen oprøret sig ekstremt afvigende.


6300 Gråsten - 24. august 2023
Min placering: På Gl. Kirkesti ca. 150 m. fra Vårhøj.
Lysenes placering: i vestlig retning. Nok flere km. væk. Tilsyneladende oppe i de mørke skyer.
Lysenes bevægelse: Primært cirkelbuer indenfor et kvadrat på ca. 5 x 5 cm. I strakt arm. Som en gruppe måger, der cirkler eller laserlys, der lyser op på skyerne og bevæges i cirkler.
Lysenes antal: Ca. 5. Mindst 3.
Lysenes art: Svage lidt diffuse ens hvide lys, der tændte og slukkede eller fløj ind og ud af skyerne. De lyste af ca. 2 sekunders varighed.
Lysenes størrelse: Hver af dem som en lille plet.
Lyde: Ingen.
Historik: Jeg opdagede lysene ca. kl. 23.40. De var tydeligt synlige men svage. Efter ca. 8 minutters observation blev lysene langsomt endnu svagere og færre (ca. 3 stk.) indtil de blev så utydelige (svagt lysende evt. længere og længere væk), at de ca. kl. 23.50 ikke længere kunne ses.
Foto/video: Jeg tog en video på 12 sekunder med mobiltelefonen, men lysene var alt for svage og videoen er totalt sort.


9530 Støvring - 1. september 2023
Min hustru og jeg stod og kiggede på den fantastiske store røde måne der lige var kommet op over horisonten. Vi så begge 2 „stjerner“, der lyste usædvanligt kraftigt. Jeg fandt min telefon og åbnede stellarium, men da vi kiggede op var lysene forsvundet. Jeg så intet på stellarium, som kunne være stjerner. De lyste konstant og direde en lille smule. Vi så begge to de lysene/stjernerne i ca. 10 sek.


4200 Slagelse 1. september 2023
Fredag den 1.9.23 kl. 21.55. Klart vejr = ingen skyer. Står undtagelsesvis i mit mørklagte gæsteværelse for at se den klare himmel.
Mod vest får jeg øje på uregelmæssigt røde og hvide blinkende lys, der bevæger sig mod øst. De blinker ikke som alm. fly 1 gang pr. sekund skiftevis rødt/hvidt, men uregelmæssigt, uden fast rytme. Det virkede som om, det sås gennem let skydække, så det hele flimrede - men der VAR jo ingen skyer! Kunne kun se lysene, intet fartøj. Det bevægede sig stødvist og uregelmæssigt i en lige bane fra vest mod øst, hurtigere end almindelige fly, men skiftevis glidende/stødvist over et lille stykke.
Fulgte det indtil jeg tabte det af syne mod øst.
Jeg har ingen ide om højde/grader over horisonten. Det var højt oppe, hvor rutefly normalt ville befinde sig.


Luftede mine hunde i vores forhave. Kigger altid op efter stjerneskud og stjernerne.
Så en virkelig stor rund skive flyve fra øst mod vest i høj fart. Den havde ingen lys overhovedet. Jeg så den kun ved det tilfælde, at jeg lige kiggede der hvor jeg så. Den skyggede nemlig for stjernerne...
Mener jeg så den igen aftenen efter, og da kom den fra syd og drejede skarpt af mod vest igen i høj fart.
Hvis man forstiller sig, at den kunne gøre sig usynlig, men at man kunne se stjernernes lysskær i omridset af cirklen, var det det jeg så.


8464 Galten 6. september 2023
Det, der har fået mig til at undre mig meget over og anmelde det følgende, er, at objektet, som ellers med lidt god vilje kunne have været en drone, helikopter eller andet, forsvandt „i den blå luft“ på en måde, som ingen af de flyvende ting, jeg kender til, er i stand til.
Jeg var passager (på forsædet) i en bil, kørende i vestlig retning på Silkeborg-motorvejen (rute 15) lige efter kl. 17 (efter min bedste overbevisning var klokken 17.05-17.07). Vi befandt os ca. 500 m. før afkørsel 23, dvs. lige før Galten.
Himlen var helt skyfri, og der var fuld sol. Her blev jeg opmærksom på en „ting“ på himlen direkte foran os, dvs. stik vest eller en anelse mere nordligt, 30-35 grader over horisonten. Det mest bemærkelsesværdige ved objektet var, at det var helt utroligt blankt/skinnende. Jeg vil umiddelbart beskrive farven som krom/sølv, men overfladen reflekterede solstrålerne så meget, at objektet nærmest var badet i lys, hvilket gør, at jeg ikke kan være sikker på farven (den kan evt. have været meget lys lyseblå), ligesom formen også var svær at se pga. det stærke reflekterede lys. Jeg fik dog det indtryk, at formen var „kompleks“, dvs. den var ikke jævn, „lukket“ eller symmetrisk, men havde tilsyneladende „ting“, der stak ud fra centrum, særligt i den del af objektet, der vendte mod jorden.
Da jeg ikke kunne vurdere, hvor langt væk objektet var, kan jeg heller ikke vurdere dets størrelse (hvis det havde størrelse som en helikopter, ville det måske have været 300 m. væk, men det kan også have været større og længere væk eller mindre og tættere på). Jeg så på objektet i 2-3 sekunder, hvorefter jeg kiggede væk i en brøkdel af et sekund, afledt af noget i trafikken eller noget, føreren af bilen sagde, og da jeg igen rettede blikket mod stedet på himlen, hvor objektet havde været vitterligt mindre end et sekund før, var det væk! Himlen var som sagt helt blå uden en sky, og på det pågældende sted er der fuldstændig frit udsyn til himlen (der står en høj mast i Klank lige syd for hovedvej 195, men den har ikke noget at gøre med observationen, da objektet var væsentligt længere mod syd i forhold til den).
Ingen drone, helikopter, fly, fugl, ballon eller andet, jeg kender til, kan flyve væk så hurtigt eller, som synes at være tilfældet, pludselig blive usynlig. Jeg kan derfor ikke forklare, hvad det var, jeg så (føreren af bilen var koncentreret om kørslen og så ikke objektet), og jeg vil virkelig gerne have en forklaring.


2650 Hvidovre 9. september 2023
To klart lysende røde „»prikker«“ bevægede sig hurtigt (meget hurtigere end flyvemaskiner) hen over himlen. (De var ikke så store, så enten var de langt væk og bevægede sig hurtigt eller også var de forholdsvis tæt på (så ville de naturligvis fysisk have bevæget sig langsommere, selvom det så hurtigt ud).
Jeg fik startet Flightradar 24 for at tjekke om, det var flyvemaskiner el. lign., men det var ikke noget Flightradar registrerede).


4660 Store Heddinge 16. september 2023
Jeg håber i kan give svar på hvad jeg så i går mellem 23:00-23:30 d. 16/9.Tidspunkt kan jeg ikke helt huske. Men der omkring.
Jeg har fundet et billede på nettet ved at søge mig lidt frem som ligner det jeg så.
Jeg sad ude på min altan med min kæreste, og da vi sad og kiggede op på stjerne, kom der pludselig 10-15 „lys“ „flyvende ting“ ufo agtigt ligende ting„“ flyende ind over hovederne på os (bagfra)(øst) og mod den vej vi sad. (Vest)
Det fløj vanvittig hurtigt!!
Og var i en V-form. Lige så hurtigt vi så dem, lige så hurtigt var de væk igen. Ikke fordi det bare forsvandt, men fordi de fløj så hurtigt.
Og nåede derfor ikke at få billede eller video af det.


8600 Silkeborg 30. september 2023
Jeg kom kørende på min scooter, og pludselig kan jeg se et flyvende objekt ca. 20 meter oppe i luften uden på landevejen.
Da jeg kommer nærmere sætter den op i fart og jeg standser. Den flyver med omkring en 80-100 km/t mod sorring og forsvinder op i luften til sidst.
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted