Observatørerne fortæller:

Men kort efter opdagede jeg, at lysstrålen nu var blevet til noget, der lignede en lysende kugle, hvid med rødligt skær. Et kort øjeblik blev jeg nok en smule hed om ørene, men overbeviste så mig selv om, at hvis det var noget ukendt, overnaturligt så kunne jeg nok ikke gøre så meget alligevel! Jeg husker dog at jeg låste bildørene.

Fra Vester Assels, hvor min mor boede og stadig bor, og hjem på Øksendal, hvor jeg bor sammen med min kone og vores 3 børn, som dengang boede hjemme, er der ca. 30 minutters kørsel og omkring 20 km. Lyskuglen fulgte mig i nøjagtigt samme afstand på min højre side, uanset at jeg drejede og fulgte vejen hjem flere gange. Naturligvis gjorde jeg mig mange tanker på turen, men var overhovedet ikke bange, idet jeg dengang som nu satte min lid til, at min Skaber ville tage vare på mig og sørge for, jeg nåede hjem til min familie.

Da jeg nåede hjem på gårdspladsen, løb jeg ind efter min kone og vores børn og sagde, at de skulle skynde sig at komme ud. De så alle lyskuglen, som et kort øjeblik næsten stod stille, som om den ville sig tak for i aften eller sådan noget, - for derefter i høj fart at sætte kurs mod Sallingsund, og den var derefter ude af syne.

Familien var naturligvis måbende og forbløffede, da jeg fortalte, at jeg var blevet fulgt hjem hele vejen fra bedstemor af lyskuglen. Vi blev enige om, at den nok var kommet for at passe på mig, så jeg kom sikkert hjem. Vi blev også enige om ikke at sige noget til nogen om episoden, fordi vi naturligvis ville blive opfattet som nogen, der så syner, var småtossede eller hvad ved jeg. Ingen ville tro os.

Min kone og jeg har været inde på fænomenet og snakket om det en enkelt gang siden.

Hvad det var, ved jeg ikke og er næsten også ligeglad, men vi ved, hvad vi har set, og det er så det. Det der undrer mig mest er at fænomenet fulgte mig i nøjagtig samme afstand hele vejen, indtil jeg stoppede på gårdspladsen derhjemme.

Jeg husker overhovedet ikke, hvornår det var, men da alle 3 børn var hjemme og den ældste flyttede hjemmefra, da hun fyldte 18 i 1978, må det jo have været før 1995.

Da der var gået ca. 10 min. kiggede jeg tilfældigt lige op mod nord/nordøst. Og lige oppe kunne man se dette objekt, som havde et kraftigt lys. Objektet holdt stille på én position og ikke et lyd kunne man høre. Lyset minder om et isprojektør, og selvom den var højt oppe (ca. 2-4 km), var den kraftig. Jeg tog min kikkert op og prøvede at kigge på lyset. Men grundet bådens gyngen og måske lysets kraftige lys, kunne jeg ikke se, hvad det var. Vi var 5 mand ombord på båden og alle så objektet. Men idet jeg kiggede på den, begyndte den pludselig at bevæge sig skråt opad. Nærmest lidt til venstre, men bare opad mod himlen. Og meget hurtigt. Hvis man forestiller sig, at den fløj 30 km op og efter det 30, så tog den endnu mere fart på. For den var væk i løbet af meget kort tid. Ret op mod himlen. Det eneste, man kunne se bagefter, var noget brunligt. Måske røg.

Men jeg gætter på, at (De) havde en mistanke om, at De blev observeret. Derfor den hastige flugt. Men iøvrigt en fantastisk oplevelse.

Min logiske sans sagde mig, at mine øjne spillede mig et puds, at jeg højest sandsynlig bare bildte mig ind, at der var en bevægelse, og at det måske i virkeligheden var mig der bevægede mig og ikke genstanden, da jeg ved, hvor let man kan lade sig snyde af stjerner og lignende. Desuden kan det være svært at afgøre, om noget bevæger sig eller ej, når man ikke rigtig har noget fixpunkt. Jeg kunne dog konstatere, at genstanden bevægede sig, da jeg blev nødt til at dreje mig for ikke at miste den af syne. Igen slog min hjerne til og sagde mig, at det måtte dreje sig om et fly. Men selv denne tanke måtte jeg opgive, da genstanden pludselig accelererede meget hurtigt, med kurs mod nord. Her kunne beretningen så godt ende, men sandheden er, at den først begynder her.

Før jeg fortsætter min beretning, er der lige et par ting jeg må have på det rene. Jeg bor et sted, hvor vi ofte ser fly, både propelmaskiner, jagerfly, helikoptere og meget ofte rutefly, på vej ind mod Billund lufthavn, og vi har aldrig haft svært ved at identificere fly og anden lufttrafik for hvad de var.

Denne aften skete der dog noget, som hverken jeg eller min kone nogensinde før havde set, eller oplevet.

Som beskrevet tidligere, forsvandt den lysende genstand i nordlig retning med en hastighed, jeg aldrig tidligere har set et fly bevæge sig med. Naturligvis var jeg overrasket, men tillagde på daværende tidspunkt ikke observationen nogen særlig vægt. Dette ændrede sig dog, da jeg i det samme så flere lignende objekter komme fra sydøst og hastigt nærmede sig.

På dette tidspunkt besluttede jeg at kalde på min kone, der var inde i huset. Ganske kort efter stod hun ude ved min side, og sammen iagttog vi nu omkring 20 til 25 meget klare og hvide lys, krydse himlen omtrent lige over os. De holdt en indbyrdes afstand og hastighed til hinanden, uden på noget tidspunkt at ændre formation. Det skal lige tilføjes, at de ikke var i tæt formation, men havde adskillige hundrede, eller måske endda tusinde meter mellem sig, (alt efter hvor højt oppe man ville vurdere, at genstandene befandt sig. Vores vurdering var, at de var meget højt oppe!). Alligevel var det ikke svært at konstatere, at de holdt samme hastighed og formation. Vi fulgte de lysende genstande fra deres opdukkende i sydøst til, de forsvandt ud af vores synsvidde mod nord.

Jeg vil lige for god ordensskyld forsøge at beskrive vejret denne aften, som jeg ville betegne som lettere overskyet, og med en smule vind. Jeg er fuldt ud klar over, at man let ville kunne forveksle stjerner, der til tider forsvinder bag en sky, som værende en genstand i bevægelse. Jeg må her klart sige, at det på ingen måde kunne være tilfældet. (Selv om jeg i første omgang var fristet til selv, at bruge denne forklaring, i mangel af bedre.) Men bevægelserne af disse genstande var så udpræget, at vi måtte dreje ca. 180 grader om vor egen akse, for at kunne følge disse objekters flugt over himlen. Jeg vil ligeledes pointere, at efter disse „lysende genstande“ forsvandt uden for vores synsvidde, kunne vi konstatere, at der ingen stjerner kunne ses på himlen. Det, jeg forsøget at illustrere med dette, er naturligvis, at det ville være naturligt at antage, at hvis vi fejlagtigt skulle havde taget stjerner for at være lysende objekter i bevægelse, så ville der nødvendigvis også være andre stjerner på himlen, hvilket der ikke var, og de ville næppe forsvinde helt. Desuden kunne man tydeligt se objekternes bevægelse i forhold til månen, som stod klar på himlen denne aften.

Inden jeg helt slutter min, lidt lange fortælling, er der lige endnu et par fakta, jeg må have med. For det første var disse objekter, som jeg kalder dem, helt klare og hvide. De hverken blinkede eller på anden måde skiftede udseende. Normale fly, som vi, som tidligere omtalt, tit ser, både om dagen, aftenen og natten, er altid udstyret med blinkende lygter, (røde og grønne, styrbors- og bagborslys). Dette var ikke tilfældet denne aften. Ligeledes, normalt, når vi ser et fly med indflyvning til Billund, benytter disse næsten altid samme indflyvningskorridor, eller hvad vi skal kalde det. Disse objekter var end ikke i nærheden af, hvad vi ville anse for at være en indflyvning til Billund.

For det tredje. Når vi ser fly under indflyvning, eller fly i det hele taget, er observationen stort set altid fulgt af tydelig motorstøj. Enten samtidig eller kort efter observationen af et fly.

Denne aften var der absolut ingen motorlyde at høre af nogen art. Hverken før, under eller efter, observationen. Alt foregik helt og aldeles lydløst.

En sidste information, jeg endnu ikke har været inde på, er, at observationen stod på i omkring 10–15 minutter, taget fra det tidspunkt, hvor jeg bemærkede det første objekt, og indtil vi mistede det sidste af syne.

Min kone deltog i observationen fra det tidspunkt, hvor jeg kaldte hende ud. Dette var ca. halvvejs, altså efter 5-7 minutter.