Observatørerne fortæller:

Lige pludselig var der ca. 10 små lidt ovale objekter på himlen, de bevægede sig meget hurtigt og ligesom i ryk, de små var helt mørke, men da det var en sommernat kunne de tydeligt ses. Den store runde med lyset, var helt stille på himlen. Pludselig var de små væk og kun den store tilbage og lige så pludselig var den og alt lyset også væk.

Jeg havde vækket min dengang sambo, for dette var for godt og samtidig for underligt til, at opleve alene - så vi var to voksne, der stod og så på dette uforklarlige noget.

Det er af en eller anden grund helt umuligt for mig at huske, hvornår præcis det fandt sted. Jeg er blot sikker på, at det var efter 1998, og at det var før 2001. Jeg har ikke sidenhen været i stand til at rekonstruere tidspunktet, fordi min erindring om observationen forsvinder i løbet af få minutter, hvorefter jeg glemmer alt om det i uger eller måneder, før det igen slår ned i mig, at der skete noget sært. Det følgende er altså min observation:

Vistnok i 2000 – enten forår eller tidligt på sommeren. Det var aften og mørkt, men forholdsvis lunt.

Jeg står midt på gulvet i vores stue på 2. sal og blændes af et hvidt projektørlys på størrelse med forlygten på en bil, som kommer fra vest, hvor der er frit udsyn fra vinduerne i stuen. Vi (min på det tidspunkt 16/17-årige datter, 11/12-årig søn og jeg selv) bliver meget forbavsede og skynder os ud på balkonen – som også vender mod vest. Her ser vi en meget stort fartøj nærme sig meget langsomt – og meget, meget lavtflyvende. Det larmer ikke, men har en meget dyb, ubehagelig brummen, som jeg næsten mærker mere, end jeg hører den.

Fartøjet er kæmpestort og helt mørkegråt mod en sort himmel. Det ser ud til kun at være 10-20 meter oppe og er mindst på et par hundrede kvadratmeter, men virker fladt. Det er trekantet, nærmest af form som et jagerfly, bare langt større. Undersiden er ikke glat, men fyldt med kanter og figurer (faktisk ligesom undersiden af rumfartøjer på film).

Jeg husker ikke, at der var nogen lys (denne del af min erindring adskiller sig helt fra min datters?!), da det først var oppe over os. Det var ca. 10 sekunder om at passere over vores hoveder, og var så nået så langt ind over, at vi ville miste det af syne på grund at taget på vores blok. Vi ville skynde os ind gennem stuen, ud i gangen og ud i køkkenet (normalt en løbetur på ca. 5 sekunder), som vender mod øst for at se, hvor det fløj hen, men.... jeg husker kun, at jeg nåede ud i gangen, - derefter ved jeg ikke, hvad vi gjorde, eller hvad vi så. I det hele taget husker jeg overhovedet ikke, hvad vi efterfølgende foretog os den aften.

Hele denne oplevelse havde jeg ingen erindring om før mindst ½ eller et helt år efter. Vi går tur sammen med min søster og taler om løst og fast, da jeg pludselig – uden varsel – husker et eller andet om et kæmpe fartøj, som børnene og jeg havde set. Jeg tænker som en gal over hvad det var, jeg så. Jeg fortæller min søster, at jeg pludselig husker, at jeg så et eller andet, og jeg kalder på mine børn som løber et stykke derfra og spørger dem, om de ikke kan huske et eller andet mærkeligt fartøj, vi så for længe siden. De ser begge forbavsede ud lidt, men efter nogle få sekunder, kan jeg se, at de kommer i tanker om noget. De tænker meget og er lidt tøvende, som om det er meget svært for dem at holde fast i erindringen, men efter yderligere nogle sekunder begynder de at fortælle - lidt i hop og spring og i munden på hinanden - om den samme oplevelse.

Men vi har alle tre meget svært ved at genkalde os oplevelsen. Og hver gang, vi har talt om det, glemmer vi det igen i løbet af få minutter, og tænker ikke mere over det før uger eller måneder efter. Det er som om erindringen „ikke vil huskes“, - som om der er et filter, det næsten er umuligt at trænge igennem. Og ingen af os kan endnu huske, hvad der skete, da vi ville ud og se fartøjet på østsiden ... ingen af os husker mere fra den aften!

Lyset fulgte os i meget lav højde. Jeg kiggede ud af vinduet, man kunne ikke andet end et kæmpe rundformet lysplet, der var bredere en vejen, som fløj lige over os i samme retning som bilen.

Det kunne ikke være en helikopter fordi lyset var alt for stort og kraftigt. Det kunne heller ikke være en flyvemaskine: der var ingen blinklyst og der kom ingen lyd fra genstanden, der faktisk så ud til at flyve lige på træernes højde.

Vi kørte en 160-170 km i timen. Når jeg satte farten ned, satte lyset også farten ned, og når jeg satte op igen, satte genstanden også farten op igen, så vi flugtes nok ad en 5-6 minuters tid før „den“ lige pludseligt drejede mod vest og forsvandt i en stor fart.

Vi ser alle op og må konstatere, at lysfænomenet bevæger sig, og derfor ikke er stjerner. Vi ser så mange flere orange lysprikker bevæge sig langsomt i en lang formation fra sydvest kommende fra synretning mod København og næsten lige over vores hoveder i retning mod Amager/Kastrup/Sverige.

Lysprikkerne bevæger sig langsomt, som man også kan se satelitter bevæge sig over himlen. Disse lysprikker er dog markant mere orange og en del er noget klarere end satelitter (jeg er meget rumfartsinteresseret og ser ofte efter passerende satelitter.

Efter ca. 15 min observation stopper vi og kører hjem - min hustru finder det noget uhyggeligt og andre udenlandske gæster spørger, om vi er danske, og om det er noget vi kender noget til. Dette må vi benægte, idet ingen af os har set det før. Formationen bestod af disse (måske 35-40 stk) på en lang række over hele himlen. De var som stukket efter en snor, hvor nogle dannede rombeformer og firkanter, mens andre blot fulgte lige efter hinanden med næsten lige stor afstand. Der var ingen lyd at høre ligesom lysfænomenet til tider blinkede en smule, som om der var forstyrrelser i atmosfæren.

Vi tog mange billeder og videoklip med vores mobiltelefoner og digitalkamera, men de har efterfølgende vis sig ikke rigtigt at indeholde noget brugbart. Udstyret er antageligvis for dårligt. Vi har dog alligevel for god ordens skyld bevaret materialet, i tilfælde af en digital ændring af kontrast og farver kan fremhæve noget anvendeligt.

Som sagt var der ikke en lyd at høre, så hvis det var flyvemaskiner har de haft ret støjsvage motorer eller været meget langt væk. Et mere realistisk bud kunne være en form for luftballoner (båret af vinden kunne det forklare alle objekternes meget konstante og ensartede bevægelse), men vi har ikke kunnet finde nogen beskrivelse af dette i medierne her til aften, og har desuden intet bud på det rationelle i at sætte så mange balloner til vejrs på samme tid. Et andet realistisk bud kunne være at objekterne var satelitter (rumskrammel eller lign) i kredsløb omkring jorden - en sagkyndig i astronomi må kunne analysere/fortælle om bevægelsen, som set fra vores vindue passer med objekter i kredsløb, der passerer over horisonten.

Men så ser jeg noget skråt nedenunder, lidt længere mod øst, og det bevæger sig mod vest, men meget langsommere. Jeg tror først, at det kan være et svævefly med den fart. Jeg kigger mere, mens jeg kører i bilen, og kan ikke få øje på nogen vinger. Det er bare en (bjælke) rund i enderne og hvid og helt afgrænset. Så er jeg klar over at det må være en ufo. Jeg skal nu til at dreje ind, hvor jeg bor, så det gør jeg, men holder lige inden for vejen, og skynder mig ud af bilen, for at stå og observere. Helikopteren er fløjet noget længere mod øst, men den (hvide bjælke) er kun langsomt på vej mod vest. I det samme kommer naboens medhjælper kørende, og vil ind der, hvor jeg holder med bilen, og jeg må jo køre væk så han kan komme til.

Jeg peger op mod himlen 2 gange og håberat han også har set ufoen så. Jeg stiger ind i bilen og skynder mig at køre hjem. Ca. 50 meter. Derefter løber jeg rundt om haven, alt hvad jeg kan. Ud på marken, hvor jeg kan se fra vest til øst, men det var for sent, der var ikke spor af noget som helst på himlen. Så løber jeg over til naboen for at se, om jeg kan finde medhjælperen. Jeg fandt ham og spurgte ham, om han havde set det. Men han havde intet set. Selvom jeg havde peget op på himlen to gange. Det havde han dog set. Det var ærgeligt, at han ikke havde set det.

Men jeg er glad for at have oplevet det, og havde det ikke været for helikopteren, havde jeg nok heller ikke set den.