Skandinavisk UFO Information
Danmarks UFO Forening

Så er rumstationen bemandet

Den Internationale Rumstation (ISS) når den er samlet i 2005/2006. Columbus, Europas vigtigste bidrag, kan ses i forgrunden til højre. © ESA/Ducros

Flere elementer fulgte i december 1998, juli 2000 og oktober 2000. Mens montagearbejdet stadig står på, vil stationen allerede fra november 2000 være beboet af en besætning, som består af to russere og en amerikaner. Efter fire måneder afløses de af et nyt mandskab bestående af to amerikanere og en russer.

I de kommende fem år vil amerikanske rumfærger og russiske Proton-raketter med intervaller på 1-2 måneder bringe nye komponenter til stationen. Indtil stationens endelige færdiggørelse - formentlig i år 2006 - vil det være nødvendigt at gennemføre 50 transportflyvninger. På ca. 20 af disse ture vil der være europæiske komponenter og udstyr om bord.

	De første moduler. Det amerikanske modul og det russiske Sarja. ©Rick Friedman/Black Star

Den vægtløse tilstand uden for atmosfæren giver forskerne en unik mulighed for at undersøge, hvordan tyngdekraften påvirker den menneskelige organisme. Den Internationale Rumstation skal bl.a. bruges til at forske i behandling af livstruende sygdomme som fx HIV og AIDS, udvikling af nye materialer til kommunikation og til at få ny viden om atmosfæren og klimaændringer.

Fire danske virksomheder er involveret i projektet via Danmarks medlemskab af den Europæiske Rumfarts Organisation (ESA): DAMEC Research A/S, Innovision A/S, Rovsing A/S og Terma Elektronik AS.

• The Space Game sendes søndag den 10. december kl. 20.00-21.00. Handler om samarbejdet mellem nationerne og deres bidrag til Den Internationale Rumstation.
• Inside the Spacestation - et liv i rummet sendes søndag den 10. december kl. 21.00-22.00.

	CRV'en (mandskabets retur fartøj) er ISS' redningsbåd. Den kan bruges i tilfælde af evakuering og til at transportere syge astronauter til et hospital på Jorden Det vi højst tage 20 minutter at flyve ned til Jorden. © ESA/Ducros

• Astronauterne skal foretage ca. 160 rumvandringer og arbejde i 1.900 timer, før stationen har sin endelige størrelse svarende til et fodboldstadion og en vægt på næsten 453,6 ton.
• Rumstationen kan ses med det blotte øje. På www.dansk.discoveryeurope.com finder du dens position i forhold til, hvor du bor. Den gennemsnitlige løbebane befinder sig mellem 350 og 460 km over jordoverfladen, og banen har en vinkel på 51,6 grader i forhold til Ækvator.
• Når den er færdig, vil ISS være den tredje mest lysende genstand på nattehimlen, efter Månen og Venus.
• Rumstationen flyver med en hastighed på mere end 27.000 km i timen. En tur rundt om Jorden tager ca. 90 minutter. gennemsnitligt skifter den fra Jordens natteside til Jordens dagside hvert 45. minut. Astronauterne om bord kan således opleve 16 solopgange og -nedgange dagligt.
• Den færdige rumstation vil være fire gange større end den russiske Mir-station og råde over næsten 100 kvadratmeter solpaneler, der skal sikre strømforsyningen til seks avancerede laboratorier.
• Over 100.000 personer er involveret i konstruktionen af ISS, fordelt på rumagenturer og hundreder af leverandører verden over. Det samlede budget for ISS anslås til 35-37 mia. US-dollars.
• Flyvetiden fra ISS til Jorden er meget kort. Hvis en astronaut bliver syg, kan man med mandskabets „redningsbåd“, kaldet Crew Return Vehicle (CRV), nå tilbage til Jorden på kun 20 minutter.

Det europæiske rumlaboratorium Columbus, det vigtigste europæiske bidrag til ISS. © ESA/Ducros