Når drømmene får vinger
Den 2. oktober 1942 lettede Bell XP-59 Airacomet fra Edwards AFB. Dermed trådte US Army Air Force ind i jetalderen. I de efterfølgende årtier har hundredvis af jetdrevne amerikanske testudgaver af bombefly og jagerfly fået luft under vingerne. Alle udviklet af flydesignere, teknikere og testpiloter, for hvem fremtiden var lige her og nu - og den havde vinger.
I artiklen „Drømmefabrikken Skunk Works®“ i UFO-Mail nr. 231 omtalte jeg bogen The Projects of Skunk Works - 75 Years of Lockheed Martin's Advanced Development Programs skrevet af Steve Pace. Nu har Pace skrevet endnu et pragteksemplar af en bog: The Big Book of X-Bombers and X-Fighters - USAF Jet-Powered Experimental Aircraft and Their Propulsive Systems.
På 360 sider, illustreret med mere end 250 illustrationer, får man historien om alle de X-bombefly og X-jagerfly, der har set dagens lys i USA siden 1942. Dvs. 90 fly og alle deres varianter er beskrevet i tekst og et fremragende billedmateriale suppleret med gode tabeller, faktabokse og resumeer - lige fra XB-43 til B-2A og XP-59A til F-35A. Nogle forblev en vision. Andre kom i masseproduktion. Men alle har flyttet grænserne for, hvad luftfartøjer kan og skal. Mange af eksperimentalflyene har virkelige set underlige ud i testfasen, og når man så også får at vide, at de har været længe undervejs, forstår man godt, at folk, der uforvarende har fået et glimt af disse fantastiske luftfartøjer i en samtid, hvor mere gammeldags flytyper er normalen, har tolket dem som noget fremmedartede og måske mystisk - og så taler vi kun om observationer i USA. Tænk også på, at mange andre steder i verden, fx i Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina, har der i årtier været eksperimenteret med nye flytyper, droner og avancerede våbensystemer.
Kan det nu også passe?
Mistænksomhed er medfødt, så vi er alle disponerede for at blive konspirationsteoretikere. Alle er faktisk konspirationsteoretikere - i hvert fald en gang imellem. Alle store hændelser kan spores tilbage til bevidste beslutninger taget af konspiratorer. Vi har alle et behov for at forstå vores omverden, skabe mening og få store og små hændelser sat i system, men nogle ser i overdrevent omfang mønstre og sammenhænge over alt og tegner alt for mange streger mellem prikkerne. For de mest indædte konspirationsteoretikere er den enkle forklaring aldrig løsningen, for der er altid et andet lag, skjulte motiver og hemmelige kræfter, som kan afdækkes. Konspirationsteorier er enkle måder at fortælle komplicerede historier på: De gjorde det! Og vi har alle lov til at være eksperterne, der kan afdække sandheden.
Ovenstående udsagn er blot nogle få af de mange interessante konklusioner, der drages i bogen Suspicious Minds - Why We Believe Conspiracy Theories skrevet af psykologen Rob Brotherton, der har en doktorgrad i konspirationsteorier. Hvis du kun vil læse en bog, der forklarer psykologien bag konspirationsteorier, så er Suspicious Minds simpelt hen bogen. Den er velskrevet, humoristisk, vidende og har ikke til hensigt at nedgøre nogen - og så refererer den til utallige psykologiske undersøgelser, der i overbevisende grad dokumenterer, fx hvorfor nogen tror mere på konspirationsteorier end andre, hvad der skaber konspirationsteorier, hvordan vi alle kan være ofre for illusioner, hvorfor vi alle mener, at der bag store begivenheder må ligge omfattende årsager, og hvorfor bevisligt falske fakta/opfattelser er levedygtige (tænk blot på påstandene om, at fhv. præsident Barack Obama ikke er født i USA). Mange forskellige psykologiske faktorer spiller ind på, hvad vi vælger at tro på. Læs Suspicious Minds og bliv meget klogere på dig selv og dine medmennesker.
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Bermuda Trekanten - og andre myter er en titel i serien Fakta & Myter.
Bermuda Trekanten - og andre myter omhandler også en række andre emner, mysterier og fænomener, som gennem tiden er blevet en del af ufomyten, fx astroarkæologi (Erich von Däniken), nazisternes vidundervåben, korncirkler, mænd-i-sort (Men in Black), kvægmishandlinger (cattle mutilations), Philadelphia-Eksperimentet og efterretningsvæsners manipulation med ufoentusiaster. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2017. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |