logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2020 > UFO-Mail nr. 308

UFO-Mail nr. 308
23. april 2020


TTSA: Nye vidner
og samarbejde med militæret

I mere end to år har firmaet TSAAS eller TTSA (en forkortelse for To The Stars Academy of Arts and Science) været dominerende i nyhedsstrømmen, når det gælder ufoer.

Sagen er blevet fulgt med flere artikler her i UFO-Mail. Først med UFO-Mail nr. 255: Pentagon i UFO-storm fra den 26.januar 2018, så med UFO-Mail nr. 268: Nye spor i Pentagon-sagen fra den 13. august 2018 og til sidst med den relaterede sag i UFO-Mail nr. 276: Skinwalker Ranch: Verdens mest uhyggelige UFO-hotspot fra den 10. december 2018.

Siden er der sket flere interessante ting. For eksempel har dokumentarserien „Unidentified: Inside Americas UFO Investigation“ på History Channel haft premiere. Senere annoncerede TTSA så, at de havde indgået et samarbejde med den amerikanske hær om udviklingen af ny teknologi i forbindelse med undersøgelsen af noget mystisk materiale, som skulle stamme fra en nedstyrtet flyvende tallerken. Der er også dukket flere nye vidner op. Men samtidig bliver der i stadigt højere grad rettet kritik imod TTSA og dets ledelse.


Unidentified sættes i søen

Denne omgang begyndte med en pludselig strøm af artikler på nettet om ufoer i slutningen af maj 2019. I New York Times udkom således den 26. maj 2019 artiklen „Wow, what is that? Navy Pilots Explain Unidentified Flying Objects“. Og fuldstændig ligesom sidste gang i 2017 var artiklen skrevet af Helene Cooper, Ralph Blumenthal og Leslie Kean, hvor i al fald både Blumenthal og Kean er kendte ufoentusiaster.

Grunden til denne strøm af artikler var ganske ligetil: Lanceringen af serien om ufoer på History Channel „Unidentified“. Serien bygger på TTSA og deres påstande om mystiske fartøjer, der besøger Jorden. Grundlæggeren af firmaet, rockmusikeren Tom De Longe, pralede senere på nettet med, at han personligt havde startet mediekampagnen. Dette kan på ingen måde virke overraskende, når man erindrer de foregående artikler i UFO-Mail. TTSA er i virkeligheden et underholdningsfirma, hvor promovering går forud for reel information. To The Stars hedder sådan, fordi det i første omgang var tænkt som „crowd funding“ af den ide, at man ville finansiere bygningen af et interstellart rumfartøj. Teknologien hertil skulle skaffes ved studiet af ufoer.

I flere afsnit af „Unidentified“ på History Channel kommer man ind på de berømte film, som TTSA har lagt ud på nettet kendt som Tic Tac, GIMBAL og GO FAST. Desuden optræder blandt andre jagerpiloten David Travor samt hans (anonyme) kvindelige Wingman, som fortæller om deres møde med et mystisk objekt, da de fløj patrulje for hangarskibet Nimitz over Stillehavet i 2004. Desværre er der ikke så mange overraskende nye informationer her, og der bliver heller ikke leveret reel analyse af føromtalte film. Dette virker mildest talt påfaldende, ikke mindst når man tænker på, at TTSA har haft rigeligt med tid og har tilknyttet en række „eksperter“, som nok burde kunne foretage en sådan analyse. Men i stedet lader man blot piloterne kommentere. Det nævnes kort, at den tilsyneladende fantastiske acceleration i Tic-Tac-filmen kunne skyldes zoomeffekten, men forklaringen tages ikke op.

Mick West, computerprogrammør og skeptiker, har til gengæld lagt resultatet af sine egne undersøgelser af ufofilmene ud på nettet. De viser, at der let kunne være tale om fly og fx balloner. En lignende seriøs undersøgelse, kommer „Unidentified“ slet ikke i nærheden af.

Heldigvis optræder også fem nye piloter som vidner senere i serien. De to med navns nævnelse. Men mere om dem senere.

Det måske mest pinlige i serien kommer dog i sidste afsnit. Her koncentrerer man sig om ufoerne som en mulig trussel, og til den lejlighed har man taget en italiensk sag op, hvor en helikopter i 2006 på Sicilien ifølge ufoundersøgeren Clarbrunu Vedruccio blev ramt af en „stråle“ fra en ufo, som beskadigede tre af helikopterens fire rotorblade og tvang den til at lande. Beviserne skulle være, at helikopterpiloten fortæller, hvordan rotoren tilsyneladende blev ramt af noget „solidt“, samt nogle billeder af helikopteren i luften taget af Antonino Spinnato, hvor man kan se en sort klat, en ufo, bag helikopteren. Klatten på videoen kan dog lige så godt være en af de sædvanlige flyvende insekter eller fugle, der beskrives som „ufoer“. Spinnato så ikke noget, der kunne tyde på et angreb, så forbindelsen er mere end tvivlsom.

Helikoptere er komplicerede maskiner, og der skal nogle gange ikke så meget til, før der opstår skader. I forbindelse med helikoptersagen havde TTSA nogle møder med italienske ufoundersøgere og embedsfolk, hvor der desuden kom en sag frem om nogle mystiske brande i nærheden af landsbyen Canetto di Caronia i 2004, 2005 og 2015. Det blev her antydet, at brandene blev startet af stråler, der blev udsendt fra ufobaser under havet! I virkeligheden var denne sag dog allerede opklaret. I 2015 blev en far og hans søn, Antonio Pezzino og Guiseppe Pezzino, arresteret og senere dømt for en lang række forhold, herunder ildspåsættelse og bedrageri. Bevismaterialet var overbevisende og omfattede bl.a. videooptagelser. Alt dette ville man have kunnet finde ud af efter nogle minutters søgning på nettet. Men TTSA er enten uvidende om disse forklaringer og afslører sig således som de rene amatører og ekstremt naive. Eller de kender dem godt, men vælger ikke at fortælle sandheden og afslører sig dermed som nogen, man ikke kan stole på.

Selv Stephen Basset, amerikansk ufolog og kendt ufolobbyist, som ellers af mange beskrives som ikke så lidt godtroende, når han fx støtter ufocharlataner som Jaime Maussan, kritiserede „Unidentified“'s sidste afsnit som „behæftet med fejl i grotesk grad...“

Uanset hvad, så forlyder det, at History Channel forbereder en sæson 2 af „Unidentified“.


Mystiske metamaterialer igen, igen ...

Den 17. oktober 2019 bekendtgjorde TTSA, at man havde indgået en aftale med „The US Army Combat Capabillities Development Command to Advance Materiel and Technology Innovations“, med andre ord hærens afdeling for udvikling af ny teknologi. Aftalen vedrørte undersøgelsen af noget „ufomateriale“, som TTSA havde købt af den kendte journalist og ufoentusiast Linda Moulton Howe. Materialet skulle have nogle helt fantastiske egenskaber, især når det blev udsat for elektromagnetisme. Men på trods af TTSA's tilknyttede eksperter lykkedes det ikke TTSA at dokumentere disse egenskaber, angiveligt pga. manglen på udstyr, der var kraftigt nok. I stedet havde man nu indgået en aftale med militæret for en nærmere undersøgelse af materialet på hærens laboratorier.

En hurtig læsning af meddelelsen fra TTSA giver indtryk af, at TTSA havde opnået status af underleverandør til det amerikanske militær. Der tales her om studiet af „overlyshastighed“, „usynlighedskapper“, „manipulation af rummet“ og andre science fiction-lignende ting, som hæren nok kunne bruge, hvis de altså var virkelige! Og man kunne nu spørge: Hvad betaler hæren egentlig for disse „fantastiske“ ydelser fra TTSA? Ikke så meget, når det gælder dollars, lader det til. Det er nemlig lykkedes John Greenewald fra The Black Vault at få fat i selve kontrakten, og af den fremgår det, at hæren blot var interesseret i at kigge på „ufomaterialerne“, men ikke så meget at de var villige til at betale for det. Blot skulle hæren dele resultatet af undersøgelserne med TTSA.

Hvad får TTSA nu ud af dette, hvis ikke direkte penge fra staten? For det første sparer de en hel del ved ikke selv at skulle foretage nye undersøgelser. Hvorfor yderligere undersøgelser overhovedet skulle være nødvendige, når materialerne allerede har demonstreret deres fantastiske egenskaber, nævner historien så ikke noget om.

For det andet holder TTSA ufoentusiasternes interesse for deres projekt fangen ved at hægte yderligere undersøgelser på. Der er selvsagt noget prestige i at kunne sige, at man samarbejder med den amerikanske hær. Hvornår disse undersøgelser så kan afsluttes, og om der overhovedet i sidste ende bliver offentliggjort noget, står hen i det uvisse.

For det tredje har TTSA nu fået en fod inden for døren. Det næste, de kan gøre, er at søge om statslig støtte gennem SBIR (Small Business Innovation Research), som er et program til udvikling af små firmaer gennem samarbejde med militæret. Hermed vil TTSA have fået adgang til skatteydernes penge, hvilket jo unægtelig lyder som noget, man har hørt før i denne historie.


Elizondos tvivlsomme rolle

Der er efterhånden også opstået betragtelig tvivl om Luis Elizondos virkelige rolle i alt det her. Elizondo og andre ledende medlemmer af TTSA har hele tiden hævdet, at AATIP - altså det program under det amerikanske forsvarsministerium, som løb fra 2007 til 2012, og havde til formål at undersøge ufoer - blev ledet af Elizondo. Men i to udtalelser fra forsvaret i juni 2019 hedder det, at Elizondo ikke havde nogen ledende rolle. I december 2019 kom forsvaret endda med en korrektion, der gik ud på, at AATIP slet ikke havde noget at gøre med UAP (Unidentified Aerial Phenomena), men med undersøgelsen af højteknologiske fartøjer fra andre lande. Hvem siger sandheden? Eller er det bare én stor misforståelse? Man bliver ikke mindre forvirret af at læse en artikel af Greenewald fra oktober 2019, hvor han opremser en ekstremt lang række af selvmodsigelser og uklare udtalelser begået af blandt andre Elizondo og TTAS-lederen Hal Puthoff om AATIP.

Elizondo er blevet bedt om dokumentation for sine påstande, men indtil videre har han ikke leveret noget konkret. I en artikel af Greenewald i The Black Vault fra januar 2020 kommer han endelig med nogen udtalelser om kritikken, men hvis man havde håbet på klare svar, bliver man skuffet. I bund og grund hævder Elizondo, at dokumentationen findes, men lægger ikke noget frem. Han er jo stadig bundet af sit tavshedsløfte. Han hævder, at skjulte kræfter inden for efterretningsvæsnet er ude på at miskreditere ham, og hævder også, at det hele vil løse sig i 2020. Men altså stadig intet konkret.

Rigtig meget tyder på, at AATIP i virkeligheden var et efterfølge-program til programmet AAWSAP (Advanced Aerospace Weapon Systems Applications Program). Da ufoer ikke er et populært emne inden for militæret, blev dette aspekt af undersøgelsen dæmpet ned. De 22 millioner dollars, som senator Reid havde bevilliget AAWSAP, var i første række gået til Reids gode ven, mangemillionæren og ufoentusiasten Bigelow, som sendte en del videre til underleverandører som betaling for ufoundersøgelser. En af disse underleverandører var den største amerikanske ufoorganisation, MUFON, og uden at MUFON fik at vide, at de i virkeligheden nu arbejdede for forsvaret. Skænderier om dette arrangement fik MUFON's daværende direktør, James Carrion, til at trække sig. Nogle af pengene er muligvis også gået til undersøgelser på den berygtede Skinwalker Ranch.

De reelle undersøgelser blev foretaget af Bigelow og hans folk, ikke AAWSAP. Da Elizondo senere tog over, var Bigelows undersøgelser så godt som færdige, og der var derfor ikke meget at overtage. Det hele var stort set skrumpet ind til et enkeltmandsforetagende, og pengene var brugt. Dette ville være en god forklaring på al forvirringen og ikke mindst manglen på konkret dokumentation fra Elizondos side.

Hele denne del af historien om TTSA, Elizondo, AATIP m.v. kan læses som et afsnit af „Game of Thrones“ (et af de sidste!) med intriger, kontroverser, skjulte dagsordener og ikke mindst masser af plothuller. Hvis man vil have et godt indtryk, vil jeg anbefale, at man læser den fremragende artikel i Blue Blurry Lines: „Breaking The Silence: AATIPs Silent Partner Speaks“ skrevet af Roger Glassel og Curt Russel.


De nye vidner

Artiklen „Wow, What is that? Navy Pilots Explain Unidentified Flying Objects“ i New York Times fra 2019 nævner fem jagerpiloter som nye vidner. Alle var udstationeret på hangarskibet Theodore Roosevelt, der i sommeren 2014 til marts 2015 var på træningsmission ved USA's østkyst. To af piloterne stod frem med navns nævnelse, nemlig løjtnant Ryan Graves og løjtnant Danny Accoin. Det er disse piloter, som også optræder i „Unidentified: Inside Americas UFO Investigation“.

Hangarskibet USS Theodore Roosevelt.
(Foto: US Navy)

Løjtnant Graves fortæller, hvordan piloterne næsten dagligt oplevede underlige objekter på deres radarer. Objekter, som kunne bevæge sig imod vinden, kunne opnå overlydshastigheder, kunne nå højder af 30.000 fod og svæve lige over vandoverfladen. Og alt dette uden tegn på en jetmotor i form af fx udstødning, som ville kunne ses på infrarøde billeder. Objekterne kunne observeres i op til 12 timer ad gangen - langt længere tid end en af deres jetjagere normalt var i luften. Men måske det var hemmelige droner?

 
To jagerpiloter foran en tosædet Superhornet jager.
(Foto: US Navy)

Sidst i 2014 stødte to af piloternes F/A-18 Superhornet Jagere så næsten sammen med et af objekterne. Graves mødte den ene af piloterne, som virkede chokeret, medens han fortalte historien. Han havde fløjet i tandem sammen med sin makker. Jagerne var ca. 30 meter fra hinanden, da noget i høj fart for lige forbi cockpittet. Noget piloten over for Graves beskrev som „en kasse inden i en kugle“.

Dette næsten-sammenstød fik virkelig piloterne op på dupperne. For nu var det ikke længere et spørgsmål om mulige hemmeligtstemplede droner på lang afstand, men om flysikkerhed, hvor menneskeliv kunne gå tabt. Der blev sendt rapporter til bl.a. AATIP om hændelserne, og senere i 2015 og igen i 2019 blev flådens regler for rapportering af „Unidentified Aerial Phenomena“ - altså i realiteten ufoer - opdateret. Dette var en direkte følge af Theodore Roosevelt-hændelserne 2014/15.

Hændelserne i 2014/15 affødte desuden to af de mest berømte ufofilm. Begge er infrarøde film optaget fra jagerfly. Den ene er kendt som GO FAST og viser blot noget, der ligner en klat tilsyneladende i høj hastighed hen over en havoverflade. Den anden er kendt som GIMBAL - opkaldt efter optageudstyret - og viser et objekt, som tilsyneladende roterer og udsender et glødende skær.

GO FAST-videooptagelsen fra det amerikanske jagerfly.
(Foto: US Navy)

Efter at hangarskibet Theodore Roosevelt forlod USA's østkyst i marts 2015, stoppede også piloternes møder med de mystiske objekter. De gør i artiklen en del ud af at fortælle, at de ikke har lyst til at komme med de rene spekulationer om, hvor objekterne kom fra, eller hvad de var. Men Graves understreger, at han ikke mener, at USA har fartøjer med sådanne fantastiske flyveegenskaber. Ingen vil dog fra officiel side snakke om fremmede rumfartøjer. Tværtimod udtaler astrofysikeren Leon Golub i artiklen, at der findes så mange andre trivielle muligheder for forklaringer, at chancen for fremmede rumfartøjer kommer langt nede på listen.

 
Ufoerne dukkede op, da jagerflyene fik installeret de nye AESA-radarer.
(Foto: US Navy)

Flere har dog bidt mærke i et par yderligere besynderligheder. Når objekterne optrådte med deres „umulige“ bevægelser, sås de tilsyneladende altid gennem apparater såsom radar eller FLIR (Forward Looking Infrared Camera - i princippet det samme som GIMBAL). Og tolkningen af sådanne optagelser er slet ikke så ligetil, som mange tror. Piloterne fortæller fx, hvordan de ofte ignorerede signaler fra radaren, fordi de simpelthen regnede med fejlmeldinger. Når piloterne nærmede sig objekterne, som sås på radaren, var der med det blotte øje ikke noget at se.

Piloterne fortæller også, hvordan der tydeligvis var en sammenhæng mellem objekternes opdukken og installationen af splinternye radaranlæg i deres fly. I 2014/15 blev der indført et nyt radarsystem i både fly og på skibe omkring hangarskibet Theodore Roosevelt. Nye radarer er kendt for at skabe fejlmeldinger og for at skulle reguleres hen ad vejen. Lige så snart et fly fik installeret det nye radaranlæg, begyndte de mystiske objekter at dukke op. Dette kunne forklare, hvorfor der ikke var overlydsbrag, også selvom radaren viste, at objekterne accelererede til overlydshastighed, og hvorfor der nogle gange ikke var noget at se med det blotte øje. Der var simpelthen tale om fejlmeldinger i radaren. Dette forklarer også, hvorfor ufomeldingerne senere stoppede: Radarsystemet var nu blevet indkørt.

Men selvfølgelig udelukker disse forklaringer ikke, at der også er andre som fx hemmelige droner. Eller balloner. Eller genskin fra andre flyvemaskiner, som piloten fejltolker:

  • I 1948 døde jagerpiloten Thomas Mantell, da han blev sendt efter et ukendt objekt og endte med at styrte ned. Senere undersøgelser viste, at han sandsynligvis havde jagtet en hemmelig Skyhook-ballon i stor højde og besvimede pga. iltmangel.
  • I 1980 jagtede vagterne på luftbasen Rendlesham i England et luftfartøj i skoven. Det mystiske lys viste sig senere at være lyset fra et fyrtårn.
  • I 2013 blev et engelsk rutefly ifølge den ene af piloterne næsten ramt af et cigarformet, sølvfarvet objekt, som senere viste sig sandsynligvis at være genskin fra et andet rutefly ca. 4 kilometer væk.

Piloter - især i høj fart - kan også tage fejl. At noget lignende er sket ved nærsammenstødet, kan næppe udelukkes.


Endelig: Piloten bag Tic Tac-ufofilmen står frem

Den 19. december 2019 stod endelig piloten bag den tredje ufofilm, som blev gjort berømt af Elizondo og TTAS, frem. Filmen er kendt som Tic Tac-filmen, fordi ufoet her bliver sammenlignet med en Tic Tac-pastil.

 
Jagerpiloten Chad Underwood har optaget den berømte Tic Tac-film.
(Foto: US Navy)

Piloten hedder Chad Underwood og var i 2004, hvor hændelsen skete, jagerpilot i flåden udstationeret på hangarskibet Nimitz i Stillehavet ud for Californien. Sagen er i første række kendt for jagerpiloten David Fravors beretning, men det var altså Underwood, som optog den berømte film. I netavisen Intelligencer fortæller han om sin oplevelse.

Det, der først slog Underwood ved objektet, var, hvor uforudsigelig dets bevægelser var. Skift i højde og hastighed var så hurtige, at det virkede unaturligt og ikke som noget, der burde være muligt ud fra hans erfaringer med flyvemaskiner. Der var desuden ingen varmeudstødning af betydning, som kunne fortælle noget om objektets fremdriftsform eller motor.

Intervieweren kommer også ind på objektets tilsyneladende ekstreme acceleration sidst i filmen. Desværre har intervieweren fået noget galt i halsen. Han hævder, at skeptikere siger, at accelerationen er en illusion og skyldes, at jagerflyet drejer skarpt. I virkeligheden siger skeptikerne, at den tilsyneladende acceleration skyldes en zoom i optageudstyret. Underwood svarer, at han ikke husker noget drej og heller ikke kan sige, om objektet lige der accelererede. Faktisk så også han kun objektet gennem FLIR og altså ikke med egne øjne. Så problemet bliver ikke rigtigt afgjort.

Den berømte Tic Tac-film.
(Foto: US Navy)

Underwood fortsætter med at afvise fugle og et vejrfænomen som forklaring. Interessant nok afviser han også et hemmeligt projekt, som fx en spiondrone som forklaring. Ved mødet med et hemmeligt projekt ville den almindelige procedure være en efterfølgende samtale under fire øjne, hvor man blev beordret til hemmeligholdelse. Men det skete ikke her. Men som Underwood så selv indrømmer: Måske var projektet mere hemmeligt end normalt!

Pudsigt nok var skibe og fly omkring hangarskibet Nimitz også i 2004 blevet udstyret med et nyt radarsystem.

Det mest interessante er måske Underwoods generelle holdning til hele denne historie. Som flere af hans kolleger fra østkysten er hans indstilling vældig pragmatisk. Han melder sig først nu, fordi han ikke havde lyst til at blive bragt i forbindelse med „små grønne mænd-tosserne“ eller „rumvæsner“ eller „rumskibe“. Det selskab har han ikke lyst til at blive en del af. Som han videre udtrykker det: „Det var jo bare det, vi kalder et UFO. Jeg kunne ikke identificere det. Det fløj. Og det var et objekt. Så simpelt er det“. En forfriskende nøgtern indstilling må man sige.


Kilder:


Læsetip!

Synet: Din hjerne skaber den virkelighed, du ser

Synsindtryk er et spejl af virkeligheden. Nej! Det, du ser, er et resultat af din hjernes analyse og fortolkning af verden omkring dig. I et nyt musestudie har forskere fået ny indsigt i, hvordan det visuelle system fungerer. Læs artiklen på videnskab.dk.

 
(Tegning: Bo Møller Hansen/SUFOI Picture Library)


SUFOI Picture Library

Søger du billedmateriale til en udgivelse om ufomyten og lignende, så kan vi sikkert hjælpe dig.

Udvalgt billedmateriale fra SUFOI's arkiver er samlet i SUFOI Picture Library og forhandles gennem det internationale billedbureau TopFoto. Du kan se smagsprøver på billedmaterialet i denne præsentationsvideo.


Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2020

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 250 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til konto 3113-9117725. Brug venligst kortkode 01 og anfør navn, adresse og bestillingsnummeret (fx B-033) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Fjerne kloder - Historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores

Der er milliarder af planeter i Universet, og mange af dem ligger i et lunt smørhul, hvor de potentielt kan huse liv. Denne opdagelse er en af de største i den moderne astronomi, og vi er kun lige begyndt at forstå, hvad der egentlig gemmer sig derude i kosmos af bizarre kloder.
Vælg bog A
 
 
Konspirationsteorier (fagbog for børn og unge)

Der findes en sandhed, som er skjult for os. Det siger folk, som tror på konspirationsteorier. Nogle teorier er usandsynlige og handler fx om øglemennesker, som styrer verden. Andre er måske sande, men ingen kan bevise det. Sprøjter fly gift ned over os, så vi bliver syge? Er Jorden flad? Har nogen sluppet coronavirus løs med vilje? Ja, mener konspirations-teoretikerne, men mange siger dem imod. Kampen om sandheden foregår især på nettet.
Vælg bog B
 
 
Ildkugler over Danmark - om sten der aldrig fløj

Tag med på en rejse gennem udvalgte danske beretninger om himmelfænomener, der på den ene eller anden måde er forbundet med fysiske fund. Ildkugler over Danmark - om sten der aldrig fløj er resultatet af mange års ihærdig udforskning af mystiske himmelfænomener. Ole Henningsen har i sit arkiv mange beretninger om sten og andre ting, som finderne har troet var det fysiske bevis for, at materialet er dumpet ned fra himlen.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2020. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted