CIA og Area 51Den 17. august 2013 blev jeg kontaktet af flere nyhedsmedier, som gerne ville høre SUFOI's mening om den sensationelle nyhed: CIA bekræfter eksistensen af Area 51! Amerikanske nyhedsmedier var hovedkilden. Historien var et par dage gammel, men havde omsider ramt Danmark. Jeg kendte ikke selv til „sensationen“, men efter at have fået et superkort resume, måtte jeg bedrøve journalisterne med, at der nok ikke ville være nogen store overskrifter i den historie, da det alt sammen lød som „old news“, der også kunne læses i min lille udgivelse Area 51, og som historieinteresserede flyentusiaster har kendt til i årevis og beskrevet i detaljer igennem snart mange år. Årsagen til hele postyret skal findes hos National Security Archive ved George Washington University. Arkivet offentliggjorde den 15. august et 393 sider stort dokument med titlen The Central Intelligence Agency and Overhead Reconnaissance: The U-2 and OXCART Programs, 1954-1974 skrevet af CIA-historikerne Gregory Pedlow og Donald Welzenbach. Dokumentet fortæller spionflyenes tidlige historie og betydning. Da denne epoke begyndte med oprettelsen af den hemmelige flybase Area 51 i Nevada, nævnes denne lille, men meget vigtige lokalitet selvfølgelig også i det tidligere så hemmelige dokument. Og det er for så vidt det hele! Ingen mystik, ingen rumvæsner lagt på is, ingen erobrede fremmede rumskibe. Rapporten handler om U-2 og Oxcart-flyene og fortæller intet om, hvad der foregår i Area 51 i dag (fordi det ikke er rapportens formål), så rumskibsentusiaster og konspirationselskere vil stadig kunne drømme videre om, hvad der „i virkeligheden“ foregår i Area 51 og fremsætte fantasifulde påstande. Det vil nok så mange officielle dokumenter om Area 51 næppe ændre på.
Dokumentet The Central Intelligence Agency and Overhead Reconnaissance: The U-2 and OXCART Programs, 1954-1974 kan downloades på www2.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB434/. Det kan anbefales også at downloade kommentarerne til rapporten skrevet af den britiske forfatter Chris Pocock, som er ekspert i U-2's historie. CIA-rapporten indeholder nemlig en hel del unøjagtigheder og faktuelle fejl. Dem får man korrigeret ved at sammenholde rapporten med Pococks kommentarer. Pocock har bl.a. skrevet bøgerne Dragon Lady: The History of the U-2 Spy Plane (1989) og Fifty Years of the U-2 (2005), som anses for at være de bedste bøger om emnet.
Et flop til 3,5 mio. kr.Washington D. C. har været hjemsted for flere mærkelige „publicity-stunts“ gennem årene, men den seneste „falske høring“ om ufoer slår alle rekorder. Efter min mening var dette cirkus totalt spild af tid og penge. Heldigvis drejer det sig ikke om skatteborgernes penge. Det er Steve Bassett, som har lokket en godtroende, rig fyr til at smide penge ud for at kaste glans over en ufo-konference. „Borgernes høring om ufo-sløring“ („Citizen's Hearing on UFO Disclosure“, CHD) fandt sted i perioden 29. april-3. maj 2013 og var ikke en officiel regeringshøring. Da det ikke lykkedes at overbevise kongressen om, at man skulle arrangere en høring om ufoer, blev National Press Club lejet af en del kendte ufo-personligheder, som stillede op foran kameraet. I et forsøg på at give det indtryk, at det var en objektiv undersøgelse, hvor dataene skulle analyseres kritisk, betalte man adskillige forhenværende kongresmedlemmer for at deltage og lytte til den ensidige præsentation. Da de alle havde fået penge for at lytte til fremlæggelserne af dataene, kan man spørge sig selv om, hvad formålet med denne høring egentlig var. Kunne man forvente at disse betalte eks-regeringsofficials virkelig ville bide den hånd, som fodrede dem?
Roswell-øjenvidner, som så ligene i 1947
Kevin Randle så ud til at mene, at han seriøst blev udspurgt af eks-kongresmedlemmet Merril Cook (1). Ifølge Randle spurgte Cook ham flere gange, om nogen havde fortalt, at de havde set ligene af aliens i 1947. Randle kunne under afhøringen ikke komme i tanke om nogen, men kom senere i tanke om, at Frankie Rowes far havde fortalt det til sin familie/datter. Ifølge Randle er det et bevis på, at folk nævnte lig i 1947. Men han glemmer, at der er tale om rygter, hvilket enhver dygtig sagfører ville have opdaget. Rowe omtalte ikke dette før i 1990'erne. I samlingen af Roswell-beretninger er der ikke ét eneste skudsikkert bevis fra 1947 på, at folk så lig af aliens eller for den sags skyld et rumskib. „Nedstyrtnings-ologer“ har hverken breve, dagbøger eller dokumenter skrevet i 1947. Alt hviler på rygter og højst suspekte beretninger, som ikke kan verificeres. Man ignorerer fuldstændig den erklæring, som Jesse Marcel Sr. kom med, hvori han afviste, at der var lig af aliens. Hvis der var fundet nogen lig, må man formode, at han ville have husket den detalje og fortalt efterforskerne den, så den blev registreret.
Teknologien tiltrækker aliens
Stanton Friedman og andre har udtalt, at Roswells aliens kom til New Mexico, fordi det var her, de første atombomber blev bragt til sprængning. Desværre var de fremmede to år for sent på den og viste ikke interesse for atombombeforsøgene ved Bikini-øerne i 1946. De dukkede heller ikke op ved Enewetak i begyndelsen af 1948 under Operation Sandstone. Friedman gik på CHD et skridt videre ved at antage, at de fremmede var interesserede i vores „moderne“ teknologi pga.: Atombomber, kraftige raketter brugt til at dræbe med ... og kraftige radarer, begyndelsen på den elektroniske revolution. Det eneste sted i verden, hvor man i 1947 kunne tjekke alle disse tre ting, var i det sydøstlige New Mexico, hvor Roswell ligger ... (2) Friedman burde beskæftige sig noget mere med virkeligheden og få styr på fakta. Der var ingen atomvåben i Roswell eller det sydøstlige New Mexico i 1947. De eneste atombomber på USA's lagre befandt sig i det nordlige og centrale New Mexico. De var i et sikkert område og blev ikke testet i 1947. Raketter affyret fra White Sands i det sydlige og centrale New Mexico var ikke udstyret med sprænghoveder og blev ikke brugt til at dræbe noget som helst. Der var heller ikke nogen „kraftige“ radarer i det sydøstlige New Mexico. De eneste radarer lå ved White Sands, og de var ikke kraftige sammenlignet med AN/CPS-5 radarerne i Washington og Californien. Man må selvfølgelig også undre sig over, hvorfor aliens ville være interesserede i forældet (for aliens) teknologi, såsom fissions- (ikke fusions-) våben, kemiske raketter og radiorørsteknologi.
I et andet interview under høringen gjorde Friedman det klart, hvad han mente, da han udtalte, at vi er en trussel for vores nabolag ... (3). Sidste gang jeg tjekkede det, var den største bedrift, vi (den menneskelige race som helhed) har udført, at sende mænd til Månen. Vi har ikke sendt et menneske uden for en lav bane om Jorden de seneste 40 år! Vi har dog opsendt ubemandede sonder, der nærmer sig vores solsystems grænse, men disse sonder blev opsendt for mere end 30 år siden. Hvis aliens virkelig føler, at vi er en trussel, ville de have elimineret den trussel for længe siden. De ville heller ikke være kommet så tæt på, hvis vi var så farlige. De kunne let have vurderet vores teknologi fra en lav bane, på samme måde som vores moderne spionsatellitter udfører den opgave. Hvorfor give Jordens befolkning indblik i deres teknologi ved en pilotfejl? På den måde kunne Jordens befolkning true hele galaksen. Som sædvanlig er Friedman mere røg end ild. Måske endda mere varm luft end røg.
Sagaen om Penniston og Burroughs har de seneste år taget form som et karneval. Penniston har været den førende af de to og har gjort alt fra at ændre landingssted (mindst to gange) til pludselig at skabe en binær kode, som han angiveligt skrev i sin notesbog kort tid efter sit „møde“. Ved at bruge betegnelsen „i første række“ sagsøger de to mænd administrationen for krigsveteraner for de skader, som de fik under deres tjeneste og for ikke at kunne få udleveret deres journaler fra arkiverne. Ifølge Penniston og Burroughs havde regeringen kendskab til den fare, de blev udsat for, da de nærmede sig ufoen. Hvis det er tilfældet, er oberst Halt vel skyldig i ikke at have taget vare på de to mænds sikkerhed? De var under hans kommando, og han var ansvarlig for deres velfærd. Hvis denne sag kommer for retten, vil jeg meget gerne vide, hvordan Penniston og Burroughs (ifølge en udtalelse fra Burroughs og Cabansaq) vil forklare, hvorfor de jagtede et fyrtårn. De benægter, at det skete. Enten lyver de nu, eller de løj tilbage i 1980. En hvilken som helst god advokat kan gennemhulle deres vidneudsagn. Da jeg ikke kan få udleveret deres medicinske journaler, er jeg ikke helt klar over, hvad de taler om. Da jeg gjorde tjeneste i flåden, havde jeg mange muligheder for at kopiere min lægejournal. Hvis de var bekymrede for deres helbred, mens de var i aktiv tjeneste, kunne de meget let have fået kopier. Skal vi tro, at det først er for nylig, at de besluttede sig for, at deres helbredsproblemer har forbindelse med nævnte hændelse?
Dette var en anden af de overraskelser, der skal give folk det indtryk, at der skete noget nyt i sagen. Richard Dolan, som synes at blive mere og mere godtroende for hver dag, der går, interviewede denne ældre mand, som kom med alle mulige vilde historier, som det er umuligt at tro på. Ifølge Dolan, er manden tidligere CIA-agent, men kom ikke med en tøddel af bevis på, at manden var, hvad han udgav sig for at være. Manden kom med mange påstande, bl.a.:
Mens folk kan juble over hans mod, er jeg meget i tvivl om, hvorvidt der nogensinde har været nogen trusler mod ham, og om de ikke blot er et forsøg på at gøre hans historie acceptabel for konspirationsteoretikerne. Måske havde det været mere overbevisende, hvis vi havde fået et aktuelt bevis på, at han var den, han udgav sig for. Denne gentleman har måske arbejdet for CIA eller en efterretningstjeneste på et eller andet tidspunkt, men hans historier er så overdrevne, at de næsten er umulige at tro på uden nogen former for beviser. Efter min skeptiske mening er han en gammel fyr, som ønsker opmærksomhed. Alt, hvad man skal gøre, er at læse nogle få ufobøger eller gå på nettet og se nogle få hjemmesider, så kan man let fremkomme med de samme historier.
Missil-galskab
Robert Salas så ud til at imponere eks-kongresmedlemmerne (6). Han jamrede over den kendsgerning, at der ikke er noget bevis på hans Oscar-flyvnings-nedskydning og beskylder regeringen for at udlægge et røgslør. Han glemmer at nævne den kendsgerning, at Echo-flyvningen havde en rimelig forklaring som bemærket af Tim Hebert (7). Men både Eric Carlson og Walt Figel fra Echo-flyvningen har offentligt erklæret, at Oscar-flyvnings-nedskydningen højst sandsynligt aldrig fandt sted, for så ville de have bemærket det. Havde ufoer været i stand til at affyre missiler som hævdet, ville det amerikanske flyvevåben være gået helt amok og have forsøgt at udvikle modforanstaltninger. Hvordan kunne de vide, at det ikke var Sovjetunionen, der testede et nyt våben som forsøg på at lave et snigangreb? I stedet fokuserede det amerikanske flyvevåben på kraftige elektriske impulser, som kunne ødelægge kritiske komponenter (8). De havde åbenbart besluttet sig for, at elektriske impulser var en større trussel end fremmede rumskibe.
Sumpgas til ufologer
Oberstløjtnant Richard French er en anden forhenværende officer fra flyvevåbnet, som har bevæget sig rundt i ufokredse de seneste par år. Han er kommet med nogle få, vilde påstande, som ikke ser ud til at være sandfærdige. Sidste år hævdede French, at en af de nedstyrtede ufoer ved Roswell var skudt ned af et jagerfly, som brugte et „elektromagnetisk pulsvåben“ (9). Dette „elektromagnetiske pulsvåben“ ser ud til efterfølgende at være forsvundet fra flyvevåbnets våbenarsenal, selv om det kunne have gjort stor nytte i både Korea og Vietnam. Han påstod også, at han havde været tilknyttet Project Blue Book som undersøger (i et interview hævdede han, at han var „en af forfatterne bag Blue Book“!) i 12 til 13 år. Frenchs navn står dog ikke i nogen af Blue Book-arkiverne, mens andre forskeres navne dukker op regelmæssigt. Ifølge ham selv brugte han alle kneb for at bortforklare de uforapporter, som han undersøgte i de 12 år. Under høringen beskrev han et tilfælde fra 1952 fra St. John's, Newfoundland (10), som han undersøgte. Der så han to strandede ufoer, hvor den ene reparerede den anden. Dette lyder som de rygter, der dukkede op i Shag Harbor-ufosagen. Der er absolut ingen referencer til et sådan tilfælde i 1952 i Blue Book-arkiverne. French tilføjede, at han så ufoer flyve over Gulf Breeze, men bortforklarede dem som sumpgas (11). Igen - der er intet i arkiverne om sådan et tilfælde med eller uden fiktive forklaringer. Den eneste Gulf Breeze- uforapport blev arkiveret i oktober 1967 (French påstod, at der dukkede uforapporter op tre gange om ugen) og klassificeret som en ballon. Noget mere forbløffende er det, at French udtalte i et andet interview, at han var i Korea i 1952! I det interview påstod han, at var med ved Koje-do optøjerne (12). Optøjerne fandt sted i begyndelsen af 1952. Hvordan kunne French både have gjort tjeneste i Korea og afhørt krigsfanger ved Koje-do, samtidig med at han undersøgte ufoer i USA?
Da det ikke er tilstrækkeligt at befinde sig på to fjerntliggende steder på samme tid, fortalte French nu, at han havde indskrevet sig på pilotskolen. Efter pilotskolen deltog han i Korea-krigen som F-86 pilot i 25. jager-eskadron i 1954 (13). Her fik han mulighed for at blive John Glenns wingman! Et kæmpestort problem i denne historie er, at Korea-krigen sluttede i juli 1953 og ikke i 1954. Det virker usandsynligt, at French kunne have forladt sin enhed i 1952 og fuldført en pilotuddannelse (mens han stadig efterforskede ufoer) og vende tilbage til Korea i tide til at flyve med John Glenn. De fotografier, der forefindes af French som pilot, viser ham som kaptajn i 8. taktiske jager-eskadron (jf. et sort får-symbol på hans uniform) (14). De fløj aldrig F-86, men F-100 (som det eneste fly, jeg har set ham fotograferet ved) mellem 1957 og 1962. Hvis French undersøgte ufoer i et dusin år, havde han rollen som ufoefterforsker mellem 1952 og 1964/65. Hvordan kunne han bruge tid på at undersøge og afvise ufotilfælde og flyve jetfly på samme tid? Når alt kommer til alt, kunne han have været enhedens ufoofficer. Frenchs kontakt til ufoer stoppede ikke efter denne periode. Sidst i 1960'erne var han på Holloman AFB til sin årlige trykkammer-træning. Mens han var på basen, så han en jager lette og skyde en ufo ned med en simpel raket! (15). Hvad blev der af det „elektromagnetiske pulsvåben“, som var i brug i 1947? Ufoen styrtede ned, og meget overraskende fik French lov til at se vraget, men ikke ligene. Som så mange andre historiefortællere kan French ikke styre sig selv. Historierne bliver blot mere og mere tåbelige. Der er ikke de fjerneste beviser på hans påstande, men han blev på konferencen præsenteret som en troværdig kilde over for offentligheden! Jeg er ikke i tvivl om, at French fløj jetfly i sin karriere, men i en del af sine interviews overdriver hen en del. Det ser ud til, at han har snuppet en bid her og der i de beretninger, som han har læst (Roswell, Shag Harbor, Gulf Breeze, Milton Torres osv.) og så tilpasset dem til eget formål. French indrømmede, at han gjorde tjeneste som en del af 6004th AISS, der undersøgte uforapporter fra det fjerne østen, såvel som han afhørte krigsfanger i Korea. Hans historie om undersøgelserne af uforapporter i USA i samme periode ser ud til at være et falsum. Efter sin tørn ved 6004th tog French sandsynligvis på pilotskole. En oberstløjtnant Richard French gjorde tjeneste som chef for i 25. jager-eskadron i september 1971. Antager man, at det er den samme person, bekræfter det hans påstande om kamperfaring. Hvis French gjorde sine tjenestepapirer tilgængelige, så man kunne få verificeret resten af hans historier, ville han virke mere troværdig. Som det er nu, er han blot en af mange, der kan lide at fortælle historier, som lyder for gode til at være sande. Han ser ud til at være en 2013-version af Frank Kaufmann.
Send det hele til FN!
Da høringen var slut, bekendtgjorde Steve Bassett, at han ville forsøge at sende referaterne til FN (16). Han mente, at en verdenskonference ville evaluere beviserne på alien-besøg. Fire af de seks betalte, forhenværende kongresmedlemmer godkendte hans forslag. Dette trick er tidligere forsøgt tilbage i 1970'erne, da den lille ø Grenada valgte at foreslå en sådan undersøgelse. Da de 148 lande dengang stemte om forslaget, var der kun to lande, der stemte for: Grenada og Uganda (hvor diktatoren Idi Amin Dada havde magten dengang). Jeg formoder, at Bassett vil få en lige så kølig modtagelse i FN. Man kan undre sig over, hvorfor Bassett ikke forsøger at fremlægge sine beviser i et videnskabeligt forum, hvor han kan motivere videnskaben til at undersøge ufoer. Svaret er indlysende. Bassett er en medielus og ved, at han ikke har en chance i en videnskabelig sammenhæng. Det er ikke den slags opmærksomhed, han ønsker. Det er bedst at være en stor fisk i en lille dam end at tage ud i det store hav og opdage, at når alt kommer til alt, er man ikke større end, at man kan ende på en andens middagsbord.
Høringens mål
Ifølge „Citizen's Hearing on UFO Disclosure“s hjemmeside (denne tekst er ikke længere tilgængelig på deres side):
Det var CHD's seks strategiske mål, at:
Lad os bedømme CHD på deres mål:
Ser man på de seks strategiske punkter, vil man opdage, at CHD begik en fejl ved overhovedet at opstille dem. Er det, hvad man får for 3,5 millioner kroner? Er missionen fuldført? Baseret på disse resultater kan man ikke lade være med at tænke på, om Steve Bassett var den store taber, men det var han ikke. Han fik lige, hvad han ønskede. Bassett opnåede troværdighed og ros i ufokredse, og han fik sit navn i pressen. Deltagerne i høringen er også „vindere“ af samme grund. De fik markedsført deres ideer, forskning og bøger. De virkelige tabere er dem, som betalte penge til Bassetts gruppe for at viderebringe gruppens opfattelse af en ufosammensværgelse. På trods af deres anstrengelser med at overraske alle med "nye beviser" (mystiske vidner, vilde historier, trusler om retssager osv.) var det ikke andet end en glorificerende ufokonference for ufologer. Den eneste smule substans i den forbindelse var at lytte til sidelinjens snak: „Gå hjem UFO-TEAM!“
Noter
Kilde: SUNlite, Volume 5 Number 4 - July - August 2013 Oversættelse: -for & kmh
Læsetip!
Kuglelyn giver forskerne grå hår i hovedet
Nye teorier og eksperimenter nærmer sig en forklaring på kuglelyn. Men forskerne er stadig på gyngende grund. Læs artiklen på: http://ing.dk/artikel/kuglelyn-giver-forskerne-graa-haar-i-hovedet-161325
Løst og facts
Sprites fotograferet over Nebraska
Jordens atmosfære er et komplekst system, og er stadigvæk ikke fuldstændigt forstået. En af de mystiske fænomener der forekommer i atmosfæren er sprites. Den 12. august 2013 fotograferede et amerikansk forskningshold seks fantastisk smukke sprites, der var lilla i bunden og røde i toppen. Det vides ikke hvorfor denne ændring i farven sker. Sprites er gigantiske opadgående „lyn“ der fremkommer højt over tordenskyer i en højde på 50-90 km over Jordens overflade. De ligner rød-orange glimt, men selvom der har været rapporter, der beskriver sprites tilbage fra 1880'erne, blev de først fotograferede d. 6. juli 1989, og siden da har et væld af billeder fulgt efter. Et nyt projekt kaldet ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) fra DTU Space i Danmark vil undersøge sprites i et forsøg på at forstå dem bedre. Det fortæller astrofysiker Tina Ibsen, Tycho Brahe Planetariet: http://planetariet.dk/artikel/opadg%C3%A5ende-og-mystiske-lyn-fotograferet?utm_source=-AstroNyt&utm_campaign=0fb8ab9229-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_d3f45f5000-0fb8ab9229-338981225
Danmarks astronaut til ISS i 2015
Den danske astronaut Andreas Mogensen rejser i 2015 på sin første mission op til den Internationale Rumstation. Det er med til at fastslå Danmark som en vigtig rumfartsnation, og får stor betydning for vores ambitioner og visioner - og for forskning på DTU Space. Danmarks første astronaut Andreas Mogensen er netop blevet tildelt sin første rummission. Det afslørede Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser onsdag den på et pressemøde på Tycho Brahe Planetariet. Han sendes op den 30. september 2015 med det russiske Soyuz rumfartøj fra Baikonur Cosmodrome i Kasakhstan på en 10 dage lang mission til den Internationale Rumstation. Direktør for DTU Space Kristian Pedersen er begejstret for opsendelsen: Andreas Mogensen er den første dansker, der kommer i rummet og dermed bevæger sig ud til den fjerneste grænse. Andreas Mogensen vil synliggøre og personificere, at Danmark er med helt fremme, når det gælder rumfart og rumforskning. Det vil uden tvivl give et mentalt løft - ikke bare indenfor rumfart og rumforskning - men gør at vi tør øge vores ambitioner og visioner på mange andre områder.
Astronaut skal hjælpe DTU Space
Andreas Mogensen er tilknyttet DTU Space som adjungeret lektor og hans tur til ISS giver også nye muligheder for forskning på instituttet. Han ankommer nogle måneder før tordenobservatoriet ASIM, der ledes af DTU Space, sendes op til rumstationen. ASIM skal måle kæmpelyn i atmosfæren, som slår fra skyerne og op i 80 km højde. Det sker med et antal optiske kameraer, der ser lodret ned fra rumstationen. Oprindeligt var det planen også at have kameraer, der ser vandret mod horisonten, men det blev skåret væk i budgettet. Heldigvis har vi fået mulighed for at udnytte nogle af Andreas' timer på ISS, så han kan lave nogle of de målinger for os. Vi giver ham kamera, linser og optik med, så han kan tage billeder af torden fra flere perspektiver, siger leder af ASIM, afdelingsleder Torsten Neubert fra DTU Space. Han ser frem til den øgede værdi og opmærksomhed, som Andreas Mogensens tur til ISS kommer til at give ASIM og andre danske rumprojekter. Kilde: http://www.space.dtu.dk/Nyheder/2013/08/Dansk-astronaut-paa-vej-i-rummet
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Guldet venter!
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2013. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |