Objekter over Vesterbro?
I denne artikel beretter en af UFO-Mails læsere, Thomas B. Jørgensen, om sin undersøgelse af to usædvanlige observationer gjort på Vesterbro i København for en del år siden. Artiklen beskriver observatørernes oplevelser og diskuterer mulige sammenhænge med andre besynderlige oplevelser og observatørernes personlighed.
Jeg vil i denne artikel berette om en noget kompleks „nærkontakt-sag“, som jeg ved lidt af et tilfælde faldt over på et tidspunkt, hvor min interesse for denne slags hændelser var på sit højeste. Jeg blev introduceret til sagen via en studiekammerat, Christian, som jeg læste med på et semester på Roskilde Universitet (RUC) for to år siden. Det meste af denne artikel bygger på detaljer, der fremkom i denne periode og skal derfor læses med et par års forskydning i baghovedet. Jeg havde egentlig ikke fortalt Christian så meget om min interesse i ufoer og lignende, men på den anden side kunne han nok ikke undgå at få øje på de mange bøger om emnet, der stod på min reol derhjemme. Under alle omstændigheder kan jeg bare huske, at han en dag sprang halvt op af min sofa og sagde at hey, hans kone havde da for resten haft en oplevelse med en ufo, tilbage langt før de havde lært hinanden at kende. Først tænkte jeg, at det lød interessant, men havde egentlig ikke forventet så meget andet end en historie om et lys på himlen, der opførte sig underligt - eller andet udefinerbart i den stil, som de fleste oplevelser jo er. Jeg tror heller ikke, at Christian selv kendte til så mange af detaljerne. Det skulle dog vise sig at være en sag af den mere kontroversielle type. Sagen har to primære vidner: Marianne, som er Christians kone, og Mariannes tidligere kæreste Marco (pseudonym), som jeg begge interviewede over flere omgange.
Mariannes oplevelse
Mariannes oplevelse fandt sted en sommer i midten af 1990erne (muligvis i 1996) i en lejlighed i en bygning for enden af Carit Etlars Vej på Vesterbro i København. Lejligheden har altan på den ene side og en fransk altan i gavlen (se billede). Den umiddelbare udsigt fra den franske altan er et stort lejlighedskompleks, som blokerer for videre udsigt til Vesterbrogade, men alligevel ligger i en vis afstand fra lejligheden. Imellem de to bygninger ligger en indhegnet, asfalteret fodbold/basketball bane, som fylder et relativt stort areal.
Marianne fortæller, at oplevelsen nok har fundet sted hen under de sene nattetimer/tidlige morgentimer. Hun husker, at det var ved at blive lyst udenfor. Hun havde tidligere trukket sengen hen til altanen, fordi det var varmt i vejret, og hun derfor kunne ligge og få luft. Hun husker, at Marco var der, og at han havde været ude og feste det meste af natten og var kommet forbi kort tid forinden. Marianne husker, at hun lå lysvågen i sengen, mens Marco var faldet i søvn, og at hun var meget mere afslappet end normalt. Et eller andet ansporede hende på et tidspunkt til at kigge ud af vinduet - eller også gjorde hun det simpelthen bare på uden nogen videre grund - hun er ikke selv helt sikker. Udenfor så hun et flyvende objekt, som var aluminiumsfarvet (samme farve som en „standard“ gryde) og uden vinduer eller andre kendetegn på overfladen. Objektet svævede over fodbold/basketbanen lige uden for vinduet. Marianne beskriver selve „kroppen“ på objektet som værende i alt 5-6 meter lang inklusive et par „vinger“ forbundet med et slags rør til „kroppen“ af objektet (se tegning). Det stod stille i luften mellem de to bygninger. Marianne beskriver det, som om tiden gik i et underligt tempo - nærmest som om der kørte to forskellige tidslinjer på én gang, og som om ufoen var utroligt langsom. Der var ingen lyde eller lugte - Marianne beskriver det, som om der nærmest „ikke var noget“. Hun følte sin rumlige sans og tidsfornemmelse var det eneste, der var fremtrædende under oplevelsen. Hun husker det som om, at hun prøvede at vække Marco, men at han var fuldstændig væk. Objektet begyndte efter noget tid at bevæge sig væk og nærmest rundt om bygningen, hen imod den side af bygningen, hvor køkkenet var. Marianne følte af en eller anden grund, at hun kunne nå ud og se objektet gennem køkkenvinduet, men da hun kom derud, var der intet at se. Hun så ikke objektet igen efterfølgende. Marianne er sikker på, at der ikke kan være gået så lang tid, eftersom solen stadig ikke var stået op endnu, da episoden endte. Hun husker det som om, hun blev lidt skræmt over oplevelsen, men hun havde mest af alt følelsen af at objektet bare var „nysgerrigt“ eller at det var „på vej videre“
Marco nåede aldrig at se objektet, men de diskuterede episoden og undrede sig meget over, at han ikke havde nået at se det i tide. Et par dage efter er han igen på besøg hos Marianne og finder her en tegning, hun har lavet af objektet. Dette får Marco til at gå nærmest i panik, for han genkendte det som det samme objekt, han flere år før observerede ikke langt derfra, også på Vesterbro (mere om dette senere). Marianne husker, at hun i forlængelse af sin oplevelse fik en meget livlig „Alien drøm“ med nogle meget høje, gyldne „super-kvinder“, der lignede mennesker bortset fra deres højde (de var meget højere end almindelige kvinder) og store hoveder. I drømmen havde hun til opgave at løse en mission af en slags. En af kvinderne var gravid, og Marianne skulle måske ringe hjem fra deres rumskib. Marianne mener, at kunne huske at have fundet nogle underlige mærker på kroppen i forbindelse med oplevelsen, men hun kan ikke huske, om det var (umiddelbart) før eller efter. Hun beskriver mærkerne ligesom, hvis man var blevet slået med en hårbørste. Mariannes nuværende mand Christian, som var til stede under den ene af vores samtaler, beskriver også at have haft samme mærker ved flere lejligheder. Måske endda før han mødte Marianne. Han er tydeligt berørt af samtalen, da vi kommer ind på dette emne og bliver meget eftertænksom. De beskrev mærkerne som 5 små prikker, i et mønster som en 5'er på en terning. Som endnu en detalje kan det nævnes, at Christian kaldte Marianne for hans „intergalaktiske stjernegudinde“ en af de første gange, han mødte hende (inden han vidste noget om hendes oplevelse).
Om Marianne
Jeg finder det nødvendigt og relevant at inddrage nogle flere detaljer om Marianne, da det er dokumenteret, at der ofte kan spores en vis sammenhæng mellem denne type ufo-oplevelser og personlighedstype, samt vidners tidligere oplevelser af „overnaturlig“ art. Mange ufo-forskere har gennem tiden enten bevidst udeladt at dokumentere disse af forskellige årsager (fx i forhold til at fastholde en vis sammenhæng i præsentationen af „hårde facts“ om deres ufosager), eller bare været blinde for det, fordi de ikke har spurgt ind til det. Da vidnerne ikke nødvendigvis selv drager en sådan sammenhæng, bringer de det ofte heller ikke selv på banen. Jeg har selv været mere optaget af og interesseret i den mere psyko-sociale og „paranormale“ del af ufologien (repræsenteret ved eksempelvis Jacques Vallée, Jenny Randles og andre). Jeg har ikke bevidst ønsket at tilpasse denne sag til nogen fastlagt teori fra min side, men samtidigt er jeg nødt til at være ærlig i forhold til at jeg har været opmærksom på denne type sammenhænge gennem læsningen af førnævnte ufologers værker. Jeg har derfor spurgt bevidst ind til detaljer, som disse har fremhævet som nøglepunkter. Jeg nævner dette for at læseren kan forstå mit udgangspunkt, og hvorfor jeg har koncentreret mig om denne type oplysninger frem for de mere „håndgribelige“ detaljer. Jeg meget åben for at modtage supplerende spørgsmål fra læserne, som jeg kan give videre til Marianne og Marco. Jeg mener, at man altid bør prøve at se på sagen fra flere sider, og at den ene teori ikke udelukker den anden. Marianne er i starten af 30erne og mor til tre børn. De to af børnene på et og tre år har hun med Christian og den sidste, en datter på 10 år, fik hun i sin tid med Marco. Marianne er designer og arbejder for tiden specielt med møbeldesign. Hun har efter eget udsagn aldrig taget stoffer, allerhøjst røget en joint en gang imellem. Marianne har gennem sit liv haft en del andre usædvanlige oplevelser, men intet der umiddelbart har ledt hende til at forbinde dem med hendes ufo-oplevelse. Da hun var lille mente hun, at hun kunne flyve, og at hvis hun bare koncentrerede sig nok om det, så kunne hun hænge i luften. Faktisk siger hun, at hun stadig ikke helt kan slippe tanken om, at det en dag vil kunne lade sig gøre for hende, og at hvis hun begynder at tænke i de baner, så kommer ideen mere kraftigt frem igen. Men det er ikke noget, hun tænker meget over til daglig. Da Marianne var i børnehavealderen døjede hun med „flimmer“ for øjnene, nærmest som når man ser en død tv-kanal med sne på. Hendes forældre tog hende til flere læger og specialister, hvor hun blandt andet blev undersøgt for epilepsi, men ingen kunne forklare, hvad hun fejlede. Efter nogen tid forsvandt det af sig selv. Marianne kunne også se „sammentrækkende former“, da hun var lille. Denne fornemmelse dukker stadig op af og til, også i forbindelse med hendes arbejde som designer. Marianne beskriver det nærmest som fraktal-billeder i en pauseskærm, den slags der formerer sig efter, hvilken slags musik der bliver spillet. Hun opfatter det som noget, der udvider sig og trækker sig sammen. Marianne siger også, at hun kan se forskellige figurer, fx ansigter, foran sig, når hun lukker øjnene, især lige inden hun skal sove. Hun føler, at hvis hun kunne lære at kontrollere denne forestillingsevne bedre, fx gennem transcendentalmeditation, så kunne hun bruge det til enormt meget i sit liv. Marianne kan huske ret langt tilbage i sin barndom, blandt andet husker hun med rimelig stor tydelighed da hendes søster blev født. Da var hun selv ca. to år.
Marcos oplevelse
Marco havde som nævnt en oplevelse flere år før Mariannes af, hvad han mener er det samme objekt/fartøj. Marcos oplevelse fandt sted en sommer i slutningen af 1980erne eller måske 1990 på Eskildsgade på Vesterbro, tæt ved Vesterbro Torv. Marco og to venner havde kørt på rulleskøjter det meste af dagen og var i gang med at overveje at tage hjem. Marco og hans venner husker det, som var det tusmørke, måske omkring kl. 21. På dette tidspunkt står Marco helt nede ved Vesterbro Torv, med Vesterbro Ungdomsgård på højre hånd, men hans venner er helt nede ved Istedgade. Pludselig hører han en meget kraftig rumlen, mere kraftigt end når et fly bryder lydmuren. Det får ham til at kigge op. Her ser han et objekt, der ligner en kagerulle i formen, bare med meget tykkere håndtag (meget lig det Marianne så), komme flyvende „sidelæns“ over hovedet på ham og videre ned gennem gaden i det stykke af himlen, der var synligt mellem toppen af bygningerne (se billede).
Objektet var gråligt og mørkere end himlen var på det tidspunkt. Objektets „krop“ var mørkere end „håndtagene“. Marco vurderer at objektet var ca. 40 meter oppe og omkring 5-6 meter langt, hvilket faktisk passer meget godt med Mariannes beskrivelse. Alt imens objektet flyver forbi ovenover, går alt lys langsomt ud hen ad vejen, både i gadelamper og i lejligheder - og tænder igen så snart objektet har passeret. Objektet fortsætter ned mod Istedgade, men forsvinder ud af syne, inden det når så langt (måske i skyerne, der er ret overskyet den dag). Marco beskriver det som om at det sugede energi fra omgivelserne. Observationen varede ifølge ham i 20-30 sekunder, inden objektet forsvandt af syne. Marco prøvede i al den tid desperat at få sine venner til at se objektet, men forgæves. Vennerne når ikke at se objektet, men de kan dog begge huske både strømsvigtet og den høje lyd. En af kammeraterne hører få dage efter om et „uforklarligt strømsvigt“ i København, men det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår dette var - heller ikke ved at kigge i gamle aviser. Men hvis strømmen er kommet igen så hurtigt, som Marco beskriver, så er det måske heller ikke så underligt, da det i så fald har været ganske kortvarigt. Der var ingen andre mennesker i området efter, hvad Marco husker, og de talte heller ikke med andre efterfølgende. Da Marco flere år efter hørte, hvad Marianne havde oplevet, og så at hun tegnede (hvad han mener er) det samme objekt, var det som en forløsning for ham. Endelig var der nogen, der havde set det samme, og han kunne ligesom erkende, at det ikke bare var en hallucination, han havde haft den dag. Men han har altid syntes, det var underligt, at han ikke selv nåede at se objektet den nat/morgen sammen med Marianne. De diskuterede det mange gange efterfølgende, ifølge Marco, og han oplevede det selv som om „tiden var imod ham“. Han husker også Mariannes drøm ret tydeligt.
Afsluttende tanker
Dette er en sag med mange klassiske træk og detaljer, som går igen i andre sager. Alligevel er der visse ting, der er ret unikke, i hvertfald i dansk sammenhæng. Jeg har mine egne tanker om, hvordan det hele hænger sammen, men jeg vil lade det være op til den enkelte læser at forme sine teorier. Ingen tvivl om at forekomsten af det samme type objekt over lang tid kan føre til tanker om et form for „observationsfartøj“, der har opereret i København og af en eller anden grund har haft særligt fokus på bestemte personer, jf. Marco og Marianne. På den anden side så er det vigtigt at notere sig, hvor få personer der faktisk har set objektet/objekterne - det er faktisk kun Marianne og Marco, og de har endda ikke set det samtidigt. Ud over dette er der en vis tidsmæssig faktor, der går igen i tilfældet med Mariannes observation, hvor både hun og Marco følte sig uden for den normale ramme af tid og nærmest afskåret fra omgivelserne for en begrænset periode (symptomer på hvad Jenny Randles ofte har beskrevet som „OZ-faktoren“). Dette kan samtidig lede tankerne i retning af mere psykiske/psykologiske forklaringsmodeller, men med en vis fysisk dimension som mulig katalysator for oplevelsen. Hvordan man end vælger at se på det, så er der dog ingen tvivl om, at dette er en utroligt interessant sag, og man kan spørge sig selv om, hvor mange andre af samme slags der gemmer sig rundt om i landet.
Yderligere oplysninger søges
Det kunne være interessant at finde ud af om andre kan huske - eller kender nogen, der kan huske - strømsvigtet på Vesterbro. Dette er en af de mest håndgribelige elementer i sagen. Sådanne oplysninger ville kunne hjælpe med at sætte en mere præcis dato for Marcos oplevelse. I sidste ende vil den eneste direkte måde at finde ud af noget være at spørge folk, der har boet på Eskildsgade og omkring Vesterbro Torv siden 1980erne, om de kan huske en sådan episode. Dette er dog lidt grænseoverskridende, men jeg erkender, at det kan blive nødvendigt at gøre. Det ville også være interessant at høre, om nogen skulle have set samme objekt som Marianne. Eller måske oplevet noget usædvanligt, der kan have forbindelse til episoden. Eller måske andre eksempler på samme type hændelser i det hele taget. Ud over at have præsenteret en spændende sag, håber jeg, at jeg med denne artikel kan få andres kommentarer, forslag eller egne oplevelser, som kan bruges til at udbygge sagen og bidrage med nye perspektiver. Alt der menes at kunne have en sammenhæng, modtages med åbne arme. Min e-mail er:ruggamuffdivin@gmail.com.
SUFOI's kommentar
Vi er i SUFOI glade for at modtage læsernes bidrag og tanker i forhold til konkrete observationer og ufofænomenet i det hele taget. I denne artikel beskriver Thomas B. Jørgensen to interessante oplevelser og hans overvejelser i forlængelse af disse. På baggrund af vores erfaringer fra mange års rapportarbejde er vi nok tilbøjelige til at mene, at der meget vel kan være tale om to uafhængige observationer. Tilfældige sammenfald af hændelser i tid og/eller rum er ikke i sig selv usædvanlige, hvilket de fleste mennesker oplever fra tid til anden. Fx har mange sikkert oplevet at tænke på en person i samme øjeblik som vedkommende ringer. Dette kan i den konkrete situation virke besynderligt. Men taget i betragtning af, hvor tit man i løbet af en dag, et år eller et helt liv griber telefonen og ringer til andre, er det ikke så mærkeligt, at det vil forekomme i ny og næ. Det modsatte, at det aldrig forekom, ville være endnu mere usandsynligt. Vi har blandt vores rapporter adskillige eksempler på, at hændelser, som i udgangspunktet er uafhængige, er blevet koblet sammen til sammenhængende fortællinger af observatørerne selv (og i nogle tilfælde også af SUFOI's rapportoptagere). Dette er beskrevet i detaljer i bogen »50 år med ufoer«, som kan downloades gratis fra vores hjemmeside (læs kapitlet »Når flere fænomener bliver til én ufo«). Mariannes oplevelse af en sammenhæng mellem mærkerne på huden og observationen af fænomenet på himlen kan være udtryk for samme tendens til at tolke en sammenhæng mellem hændelser. Se i den forbindelse også artiklen »Bortført af ufo? Eller meteor?« i UFO-Mail nr. 135. Tilsvarende har vi mange eksempler på, hvordan observatører under deres observation oplever, at de nærmest „står uden for tid og rum“ (jf. Mariannes beskrivelse af at „tiden gik i et underligt tempo“). Som om tiden nærmest „går i stå“. Dette gælder også i tilfælde, hvor det efterfølgende har været muligt at forklare det observerede som et kendt fænomen. Dette antyder, at der er tale om en form for naturlig reaktion på at opleve noget usædvanligt. En reaktion, som måske i sig selv bidrager til at gøre oplevelsen ekstraordinær for observatøren selv. Denne type af reaktioner er beskrevet i kapitlet „Observatørers reaktioner“ i bogen »50 år med ufoer«", hvor også oplevelser af en mere „transcendental karakter“ er omtalt. I artiklen peger Thomas B. Jørgensen på muligheden for en sammenhæng mellem observatørernes „personlighed“ og deres observationer. Dette er et interessant område, som gennem årene også har været genstand for videnskabelige studier. Blandt andet udviklede de amerikanske forskere Sheryl C. Wilson og Theodore X. Barber i 1981 det psykologiske begreb „fantasitilbøjelighed“. Thomas’ beskrivelse af observatørerne kunne umiddelbart lede tankerne hen på dette begreb, som dækker over personer, der bl.a. har en større tendens til at tro på imaginære væsener, have usædvanlige („overnaturlige“) oplevelser og særligt levende drømme. Det skal understreges, at betegnelsen „fantasitilbøjelig“ anvendes som en betegnelse for en gruppe af befolkningen, der på alle øvrige punkter er ganske normale. Der er altså ikke tale om nogen psykologisk afvigelse. Se evt. »50 år med ufoer« s. 62-64 for mere om sammenhængen mellem observatører og personlighedstræk. Ligesom Thomas B. Jørgensen vil vi i SUFOI også gerne opfordre læsere med ideer, forslag eller kommentarer til Thomas’ artikel - og til denne kommentar - til at skrive til os. Send dine tanker til os på Skandinavisk UFO Information - SUFOI. /Toke Haunstrup, SUFOI
Fra SUFOI's Fotoafdeling
Fra Tycho Brahe Planetarium modtog SUFOI's Fotoafdeling et foto, modtaget fra 65-årige Ib Skou, der er bosat på Samsø, og som i sin fritid er meget optaget af fotografering:www.ibskou.jalbum.net
I sin mail skriver Ib Skou bl.a.: „Jeg medsender et foto, og vil høre jer om I ved, eller kan finde ud af hvad denne flyvende genstand på himlen evt. kan være? Billedet er taget 23. feb. kl. 13:13 under en skovtur på den sydlige del af Samsø fra en skovvej i Brattingsborg Skoven. Foto retningen er nok primært mod øst fra, hvor jeg stod. Jeg faldt over det, fordi et almindeligt rutefly aftegnede de kendte jetstriber, mens det flyvende fartøj, som fløj i modsat retning (mod Øst), IKKE afsatte tilsvarende jetstriber, hvilket undrede. De fremsendte fotos er allerede zoomet ind på et 480 mm objektiv, men genstandene ER meget langt væk, desværre. Og jeg havde ikke kikkert med, desværre!! Jeg har prøvet at zoome ind så meget jeg kan, og det ligner absolut ikke et rutefly, eller et almindeligt fly for den sags skyld. (måske en satellit/rumstation ???) I har sikkert også muligheder for at zoome billedet ind på jeres udstyr“.
Forespørgsel til DMI
Måske var der noget om ballonteorien. Kunne der evt. være tale om en forskningsballon, der så og sige havde tabt pusten og var på vej ned fra større højder? Thor Hartz fra Data & Klima Information ved Danmarks Meteorologiske Institut svarer hurtigt tilbage, at han må indrømme, at han desværre ikke kan se, hvad det er, der ses på himlen og oplyser samtidig, at vindretningen kom fra vest-nordvest med en middelvind på 9,9 m/s. Den observerede flyveretning var derfor ikke umiddelbart i modstrid med vindretningen.
Som det ses ovenfor sker det, at SUFOI kontakter DMI i relation til efterforskning af forskelligartede ufo-relaterede sager.
Billedbehandling
Det var umiddelbart tanken også at kontakte NAVIAIR i Kastrup, Flyvevåbnet mfl.
Ingen fly på radaren
Iflg. fotografiernes elektroniske data var billederne taget kl. 13.13 og 13.14, hvilket også svarede til fotografens oplysninger. Kontakt til fotografen igen for at få checket kameraets aktuelle tidsindstilling. Ib Skou var meget interesseret i efterforskningens forløb og vendte lynhurtigt tilbage med oplysning om, at kameraet stadig var indstillet på sommertid, så observationen havde egentlig fundet sted kl. 12.13, svarende til 11.13 UTC.
Trafikstyrelsen
Fotografen henvendte sig selv til Trafikstyrelsen med sit mystiske foto.
Styrelsens »Center for Luftfart« melder tilbage til ham, at det ligner en MD80 eller CRJ (Motorer sidder bagerst på flyet og højderoret højt), og vingerne fremstår som mørke skygger.
Fotografens bemærkninger
SUFOI's Fotoafdeling var ikke i tvivl om konklusionen, som hurtigt meddeles fotografen Ib Skou, der efterfølgende kvitterer med denne tilbagemelding: „Tak for jeres rapport om fotoet. Det er meget interessant, og jeg er helt enig med jer i, at man meget nemt kan blive snydt af sine sanser når man observerer på disse afstande/vinkler, hvor vi ofte savner egentlige ‚fixpunkter’. Den grundighed SUFOI har lagt for dagen (og I har dæl'me arbejdet hurtigt!) er meget betryggende i forhold til de mange indberetninger der må komme overalt fra. Der er mange værktøjer at benytte sig af kan jeg se, - når man i dag kan anvende internettet og de mange applikationer der efterhånden ligger tilgængelige. Mange tak for indsatsen og jeres venlige delagtiggørelse i ‚opklaringen’. De sammenlignelige fotos af et MD fly og så mit foto efterlader vist ingen tvivl om, hvilket fly-skrog der er tale om. Sammenligningen er særdeles overbevisende, og når du siger at flyet var på vej til Egypten, kan jeg langt bedre forstå den hældningsvinkel i forhold til flyretning og den illusion der kan forekomme.“ SUFOI's Fotoafdeling takker naturligvis for de flotte ord, men må samtidig erkende, at der med de forhåndenværende ressourcer kun i begrænset omfang kan leves op til de anerkendende ord.
SUFOIs Fotoafdeling har modtaget billeder, taget den 14. oktober 2006, kl. 20.20 fra et skib på Godthåbsfjorden i Grønland, men Fotoafdelingen efterlyser gode bud fra læserne på, hvad der er fotograferet. Optagelserne er sket med et Minolta DiMAGE F300 digitalt kamera. Fotografen fortæller: „Pågældende dag var vi på weekendtur med min kones arbejde på sejltur på Godthåbsfjorden, og der er jo helt mørkt om aftenen, så der kan ikke have været reflektioner fra lys eller lign.
Løst og facts
Ufo-Phil som præsident?
Der er kommet en ny særpræget kandidat på banen i forbindelse med præsidentvalget i USA, kunne man læse i danske aviser i slutningen af februar med baggrund i et ritzau-telegram.
En USO eller hvad?
En af UFO-Mails læsere har spurgt til en tildragelse i starten af september 2011, hvor nogle svenske sejlere på vej fra Käringön ud mod Skagerrak for at kigge efter marsvin fik øje på et hvidt objekt, der så ud til at bevæge sig gennem vandet ved deres sejlbåd.
Sejleren Malin Korander beretter i et telefoninterview med svenske Aftonbladet om hændelsen: „Vi troede, det var et marsvin, der legede med en bøje. Men bøjen bevægede sig så hurtigt og lige igennem vandet, så vi havde mistanke om, der var noget andet bag bøjens mærkelige bevægelser, siger hun. Malin og Mikael Korander har efter sejlturen sendt videofilmen ind til Forsvaret. Journalist Clas Svahn, formand for UFO-Sverige vor gode samarbejdspartner i Sverige, har i en mail oplyst, at der var tale om en bøje, hvor navnet Käringön kunne aflæses på bøjen. Hvad der så har fået bøjen til at bevæge sig, er en anden ting. Der er på nettet gættet på alt fra ubåde til undervands-ufoer til marsvin, der har fået bøjen på slæb i den Bohuslänske skærgård. Niklas Forsström, som også var om bord på båden kaldte op til søredningsmyndighederne på Käringön, der også straks gik ud for at undersøge, hvad der foregik derude. Anders Bagge, Coastguard skipper, mener efterfølgende, at der er tale om en ren illusion: „Der er strøm i vandet. Bøjen ligger stille, men det ser ud som om den bevæger sig ind mod land. Det er en helt almindelig begivenhed, siger han.“ Interview og video kan ses på adressen: http://www.aftonbladet.se/webbtv/nyheter/djurnatur/article13636443.ab.
Journalister i det dybe vand
Berlingske.dk beskæftigede sig den 7. februar 2012 med nogle af de ret vilde historier, der er dukket op i medierne i forbindelse med oplysningerne om den spændende Vostoksø fundet under Antarktis-iskappen. Søen blev opdaget tilbage i 70'erne, da et engelsk-amerikansk-dansk forskerhold overfløj store dele af Antarktis for at kortlægge iskappen. Vostoksøen er tilsyneladende langt den største, der hidtil er fundet. De analyserede data fra overflyvninger og satellitmålinger tegner omridset af en aflang, næsten tusind meter dyb, halvmåneformet skål fyldt med ferskvand under det kilometertykke dække af massiv gletscheris, som man for nylig har boret sig ned igennem. Forskerne venter sig meget af undersøgelserne af denne og andre totalt afsondrede søer under iskappen, men samtidig gives der i visse medier los for alskens vilde teorier, der igen hentes op af mølposen. Det være sig nazi-ubådsbaser med nedfrosne lig af Adolf Hitler og Eva Braun eller mindelser om filmen om fundet af et begravede rumskib, osv. osv. Uanset om du vil bevare det kølige overblik eller har interesser i denne type beretninger, kan du selv grave videre via adressen: http://www.b.dk/viden/kaempesoe-lokker-journalister-i-det-dybe-vand.
Nu kommer den - igen!
Nu er der igen en asteroide på banen på kollisionskurs med Jorden. Denne gang 2. juni 2040. Asteroiden 2011 AG5 har taget overskrifterne, da den ifølge NASA er den af alle asteroider, der har størst risiko for at ramle ind i Jorden inden for de nærmeste årtier. Men vurderingen tager kun højde for de asteroider, hvis eksistens og baner man allerede kender. Solsystemet huser også mange små objekter, som vi her fra Jorden er afskåret fra at se, men som allerede er på vej i mod os eller som pludselig kan blive dirigeret ind i retning mod Jorden. Det fortæller Videnskab.dk, der har interviewet Henning Haack, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og samtidig kurator for meteoritsamlingen på Geologisk Museum. Han forsker i alt, hvad der rører sig i solsystemet i form af meteoritter, asteroider og kometer. „Dommedagsscenariet, hvor vi pludselig bliver overrumplet af et omflakkende objekt, kan faktisk godt ske, for der er stadig mange objekter, hvis eksistens vi ikke kender til“, siger lektor Henning Haack til Videnskab.dk. Asteroide 2011 AG5 blev opdaget 8. januar 2011 af astronomer, der er tilknyttet Mount Lemmon Survey i Tuscon, Arizona - det er et af de mange observationsprogrammer, der ved hjælp af et netværk af teleskoper spotter og kortlægger små himmelobjekters baner.
Venus og Jupiter stadig på aftenhimlen
Planeterne Venus og Jupiter ses i denne tid stadig på aftenhimlen og har allerede givet anledning til indrapportering af ufo-observationer. Læs mere om planeterne hos Tycho Brahe Planetarium http://www.tycho.dk/.
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Bermuda Trekanten - og andre myter er en titel i serien Fakta & Myter.
Bermuda Trekanten - og andre myter omhandler også en række andre emner, mysterier og fænomener, som gennem tiden er blevet en del af ufomyten, fx astroarkæologi (Erich von Däniken), nazisternes vidundervåben, korncirkler, mænd-i-sort (Men in Black), kvægmishandlinger (cattle mutilations), Philadelphia-Eksperimentet og efterretningsvæsners manipulation med ufoentusiaster. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2012. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |