logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2022 > UFO-Mail nr. 371

UFO-Mail nr. 371
24. oktober 2022


Hvad tror du er forklaringen på ufoer?

En nylig amerikansk YouGov-undersøgelse afslører, at flere og flere amerikanere mener, ufoer er styret af rumvæsner. Men hvad mener vi danskere egentligt, er forklaringen på ufoerne? Og tror vi i det hele taget på intelligent liv i rummet?

 
(Foto: Schäferle/Pixabay)

Det har jeg sat med for at finde ud af ved hjælp af et lille spørgeskema med fem enkle spørgsmål om, hvad du mener er forklaringen på ufoerne. Samt om du tror på intelligent liv andre steder i universet, og hvornår vi får kontakt.

Spørgeskemaet er oprettet i Google Analyse (Forms), og kræver, at du logger på med din Google-konto for at svare. Loginet bruges udelukkende til at sikre mod spam-besvarelser, og at folk kun svarer én gang. Jeg kan ikke se, hverken hvem der svarer, eller hvad de konkret har svaret.

Undersøgelsen kører hen over efteråret i en række forskellige målgrupper både indenfor og udenfor „ufo-verdenen“ - bl.a. hos podcasten Flyvende Tallerken.

Så undersøgelsen her giver kun et billede af, hvad læserne af UFO-Mail mener, der er årsagen til ufo-oplevelser. Dertil kommer medlemmerne i SUFOI's diskussionsforum på Facebook.

Du kan deltage i undersøgelsen lige HER.

Jeg håber, at du vil deltage i min undersøgelse. Jeg forventer at vende tilbage i starten af december med, hvad I har svaret. På forhånd tak.



Over en tredjedel af alle amerikanere mener, ufoer kommer fra rummet

Nylig amerikansk YouGov-undersøgelse viser, at en historisk høj andel af amerikanere tror, at ufoerne kommer fra rummet - og er os venligt stemt. Læs her, og få de nøjagtige procentsatser at vide.

 
(Foto: PhotoVision/Pixabay)

Tror du på ufoer? Spørgsmålet virker næsten religiøst - og det „rigtige svar“ forventes at pege i retning af, at årsagen til ufo-oplevelser skyldes besøgende fra rummet.

Dette spørgsmål blev også stillet til 1.000 tilfældigt udvalgte amerikanere i starten af september 2022, dog omformuleret til: Hvad tror du, at ufoer er?


34 % mener, at ufoer kommer fra rummet

I 1996 viste en meningsmåling, at over halvdelen (51 %) af alle amerikanere troede, at ufo-oplevelser havde en naturlig forklaring. Kun 1/5 (20 %) troede, at de var besøgende fra rummet.

Det har de berømte New York Times-artikler og Kongressens, Pentagons og NASA's stigende interesse i ufoer lavet om på. For ifølge en amerikansk YouGov-undersøgelse fra september 2022, mener 34 % af amerikanerne i dag, at ufoer er besøgende fra rummet.

Ja, man fristes næsten til at sige, at især Kongressens øgede interesse måske i virkeligheden skyldes, at flere og flere amerikanere interesserer sig for ufoer. For det gør ufoer til noget, der kan give stemmer. Og så skal vi selvfølgelig også lige tage med i betragtningerne, at forsvaret hele tiden råber op om de mange UAP's, som de siger, overvåger deres øvelser og andre aktiviteter.

Til sammenligning viser en dansk undersøgelse fra 2018, at kun 5,9 % af danskerne tror, at „rumvæsner besøger jorden i ny og næ“.

Tallet er dog knapt så imponerende, når det sammenholdes med, at 32 % af amerikanerne stadig mener, at der ligger en naturlig forklaring bag ufoerne - og de resterende 34 % ikke ved, hvad de skal mene.


24 % af amerikanerne mener, at de har set en ufo

Knapt hver fjerde amerikaner mener, at de har set en ufo - og af disse mener de 34 %, at det var besøgende fra rummet. Hovedparten af observatørerne (43 %) mener, at der var tale om et naturligt fænomen, de bare ikke kunne forklare.

Så helt gået „alien amok“ er amerikanerne trods alt ikke endnu. Selv om det tit lyder sådan i pressen og diverse podcasts både derovre og herhjemme.

Hver femte amerikaner forventer „alien contact“ inden for det næste århundrede YouGov-undersøgelsen spurgte også ind til, hvornår amerikanerne forventede, at vi fik kontakt til fremmede livsformer i rummet - samt hvordan fremmede livsformer ville opføre sig over for os.

Her er 21 % af amerikanerne fuldstændigt overbeviste om, at vi vil få kontakt til aliens inden for de næste 100 år - og yderligere 18 % mener, at det højst sandsynligvis vil ske.

Derudover er 19 % overbeviste om, at det vil eller højst sandsynligvis vil ske allerede inden for det næste tiår.

Skulle vi få kontakt, mener 66 % af amerikanerne, at de fremmede er os teknologisk overlegne, og 34 % forventer, at de vil være fjendtlige overfor os. Hovedparten (41 %) af de adspurgte mener omvendt, at de fremmede vil være os venligt stemt.

Til gengæld har undersøgelsen ikke spurgt, hvor mange der tror på, at der er intelligent liv andre steder i rummet. Men at dømme efter tallene fra de andre besvarelser, må den procentdel være noget større end de 60,5 % af danskerne, som ifølge foromtalte danske undersøgelse fra 2018 mener, at der er intelligent liv i rummet.



Tilbud på bøger

Nu kan du sikre dig to af SUFOI's mest populære bøger - og samtidig spare 79 kroner!

 

Danske X-filer - Forhistorien er på 192 gennemillustrerede farvesider i A4-format og indbundet. Normalprisen er kr. 329.

Bogen giver et enestående indblik i centrale danske politikeres, videnskabsfolks og militærpersoners tanker, opdagelser og strategier ifm. ufoer. Bogens forfatter, Ole Henningsen, har i en periode på 10 år brugt i hundredvis af timer på at granske avisudklip, breve, rapporter, analyser og andet uforelateret materiale på Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet.

Ole Henningsen udtalte til pressen ifm. udgivelsen: „Jeg har fundet materiale, hvis eksistens nogle har fantaseret og fablet om, og i ‚Danske X-filer - Forhistorien’ offentliggøres vigtige dele af dette, så man får facts på bordet.“

I Danske X-filer afsløres det blandt andet, at russiske agenter gennem årene har vist interesse for ufo-efterforskningsarbejdet i Danmark og forgæves har forsøgt at skaffe sig mulige meddelere.

 

Anmelderne skriver om Danske X-filer - Forhistorien:

  • „... Dette er en rigtig interessant udgivelse, som dykker ned i arkiverne med henblik på at fremvise, hvad de danske myndigheder besidder af gemt ufoarkivmateriale. Bogen vækker læserens nysgerrighed ...“ (Lektørudtalelsen)
  • „... indholdet er førsteklasses, og giver et godt billede af, hvordan det danske forsvar og de tidlige danske ufo-grupper forholdt sig til fænomenet...“ (Clas Svahn, UFO-Aktuellt)

[um17-250_a01.jpg]

UFO'er - Myter og viden er en flot bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. Bogen udkom, da SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få et godt overblik over ufoernes historie og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Bogen er indbundet i A4-format og på 204 sider med 120 illustrationer i s/h og farve. Normalprisen er kr. 149.

 

Om UFO'er - Myter og viden:

  • „... Spændende og flot bog ... Bogen udstråler, at forfatterne har stort engagement og passion for mange af de myter og historier som omgiver UFO'er, og den virker samtidig både saglig og velresearchet. Bogen er velskrevet og layoutet er lækkert udført. De mange flotte fotografier og illustrationer fuldender værket ...“ (Lektørudtalelsen)

Nu kan du - så længe lager haves - få både Danske X-filer - Forhistorien og UFO'er - Myter og viden til en samlet tilbudspris på kr. 399. Du sparer kr. 79. Bestil bøgerne HER.

Ved bestillingen opkræves forsendelsesomkostninger på kr. 45,00.


(Foto: MartinStr/Pixabay)




Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2022. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted