Amerikas første store tallerkendille
„ ... for de ufointeresserede, der ikke er helt inde i ufologiens historie, er denne bog et godt sted at begynde ...“
„Dette er en nøgtern og ærlig historie om Amerikas første store tallerkendille, baseret på mange kilder, herunder tidligere klassificerede regeringsarkiver. Bogen skærer gennem årtiers mystik og forvirring, begyndende med ufobølgen i 1947 og slutter med lanceringen af Project Blue Book i 1952. Afbalanceret og omfattende giver denne historie baggrund, social kontekst og andre værktøjer til at omformulere opfattelser af et kontroversielt emne.“ Sådan lyder forlagets egen beskrivelse af Gordon Arnolds seneste bog Flying Saucers Over America - The UFO Craze of 1947. Med Gordon Arnolds bidrag til ufologiens historie er vi godt i gang med at opsummere - endnu en gang - de begivenheder, der var med til at skabe myten om besøg udefra. Bogens bagsidetekst skal forsikre læseren om, at vi her har en sober gennemgang af de begivenheder, der har formet ufologiens historie frem til i dag. Med sine 227 sider og 17 fotos er bogen i hvert fald godt komprimeret, når man vil dække fem års efterforskning (1947-52) af ufoobservationer og de forskellige projekter, der blev oprettet til at gennemgå de mest interessante sager - nemlig dem, der var af militær interesse. Arnolds bog lægger ud med den nøjagtige dato for den moderne ufologis tid - nemlig den 24. juni 1947 - Kenneth Arnold's ufooplevelse ved Mount Rainier. I bogens forord gør Gordon Arnold hensigten med bogen ganske klar: Læseren må selv danne sig en mening om de historier, der præsenteres, ud fra de fakta der findes. Bogen forsøger på ingen måde at bevise historiernes ægthed, men er blot en anledning til at genoverveje visse aspekter af ufologiens historie. For de ufointeresserede, der ikke er helt inde i ufologiens historie, er denne bog et godt sted at begynde. Jeg kan helt klart anbefale at læse bogen, hvis du ønsker at blive lidt klogere på menneskets adfærd. Gordon Arnold giver et sobert overblik, og det kan være, at du får ny viden. Læs mere om Gordon Arnold og hans andre bogudgivelser på hans hjemmeside. Indholdsfortegnelse for Flying Saucers Over America - The UFO Craze of 1947:
UFO'erne er tilbage
Et syn på himlen. Et møde. En bortførelse. Et budskab fra en anden planet. Regeringshemmeligheder.
Ingredienserne i ufomyterne er relativt faste. Men hvor kommer fascinationen fra? Er der tale om en form for moderne religion, en genfortryllelse af verden? Eller er der noget om snakken? Kom med på en hæsblæsende rejse ud i det ydre rum og helt ind i kernen af moderne ufomytologi og jagten på civiliseret liv, når vi har inviteret videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergård, religionshistoriker Mikael Rothstein og journalist Søren K. Villemoes til en debat om, om der er mere mellem himmel og jord, end vi går og tror. Om hvorfor ufoerne er kommet tilbage i vores bevidsthed netop nu. Om hvordan vi leder efter liv i rummet, og hvor langt vi er i vores søgen.
Kom med i et moderne forsamlingshus, hvor du får mulighed for at deltage i debatten og for at se dine egne blinde vinkler i øjnene.
Om talerne
Læsetips mellem himmel og jord
Under overskriften „Læsetips mellem himmel og jord“ forsøger vi at udvælge de mest interessante historier. Der vil forhåbentlig blive gengivet historier af en vis underholdningsværdi og historier, som vi alle kan blive klogere af - måske begge dele samtidig.
Nyt indhold om ufomyten på videnskab.dk
Pentagon-ufoerne
Guderne fra rummet
Jason Colavito kan på sin blog fortælle, at den fhv. efterretningsofficer Luis Elizondo - der er alle rumskibstroendes darling, og som velvilligt udtaler sig hemmelighedsfuldt og kryptisk om stort set alt - nu også er blevet en stor fortaler for den såkaldte fortidsastronautteori (ancient astronaut theory), som for alvor fik vind i sejlene, da schweizeren Erich von Däniken i 1968 fik udgivet bogen Chariots of the Gods? - Was God an Astronaut?. Teorien - eller nærmere hjernespindet - påstår, at for årtusinder siden opholdt fremmede astronauter sig på vores planet. De dikterede Jordens skriftkloge hele sandheden om, hvordan verden hang sammen og befalede dem at give denne sandhed uforfalsket videre til fremtidige generationer. Men bedrevidende mennesker manipulerede med sandheden, og der opstod religioner. Viden og sandhed blev erstattet med tro. Rumvæsner byggede både pyramiderne i Egypten, startramper til deres rumskibe i Sydamerika og andre kæmpestore bygningsværker verden over - fortidsgåder, som kun ved brug af ganske betydelige ressourcer kan genskabes i dag. De fremmede efterlod sig myter, skrifttegn og gådefulde genstande og tilintetgjorde en del af den da eksisterende menneskehed og avlede en ny menneskeart - måske de første repræsentanter for homo sapiens. I vores kollektive bevidsthed lever fortidens rumvæsner videre som guder. Måske drømmer Elizondo om, at hans kommende bogudgivelse hos HarperCollins skal blive begyndelsen på et lige så succesfyldt forfatterskab som Erich von Dänikens. Sidstnævnte har for længst solgt mere end 60 millioner eksemplarer af de mange titler om rumgudernes meritter på Jorden.
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Guldet venter!
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2022. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |