Forsvundet i det blå
„Jeg kredser, og tingesten kredser oven over mig. Den har et grønt lys og en slags metallisk lys på ydersiden ... den er netop forsvundet! ... Den nærmer sig fra sydvest ... Min motor hoster, ryster og mister omdrejninger ... Jeg fortsætter mod King Island ... Det ukendte fly holder sig nu svævende over mig igen ... og det er ikke noget fly!“
Lørdag aften den 21. oktober 1978 var varm, stille og næsten skyfri. Der blæste en svag brise fra nordvest. Klokken 19 var Venus synlig over horisonten i retningen vestsydvest. Månen var ikke på himlen, og Solen var gået ned kl. 18.45. Tusmørkeperioden endte kl. 19.13. Frederick Valentich indleverede en omhyggeligt udarbejdet flyveplan til flyveledelsen i Moorabbin Lufthavn. Flyveturens mål var King Island flyvepladsen på øen af samme navn samt returflyvning til Moorabbin ad samme rute - en samlet distance på 600 km. Alt gik planmæssigt indtil kl. 19.06, hvor Valentich kaldte flyveledelsen for at spørge, om den havde kendskab til anden flytrafik under 5.000 fod (ca. 1.525 m) i området. Radiokontakten til flyet forsvandt kl. 19.12:49, hvorefter redningstjenesten straks blev kontaktet. Da flyet ikke var ankommet til King Island kl. 19.33 som planlagt efter flyveplanen, satte man en eftersøgning i gang og foretog en resultatløs natlig eftersøgning i området ud for Cape Otway. Eftersøgningen blev efter fire dage indstillet den 25. oktober. Fly og skibe havde forgæves finkæmmet et område på 17.000 kvadratkilometer. Der blev ikke fundet vragrester, der med sikkerhed kan knyttes til Valentichs Cessna 182. Dette har givet plads til mange spekulationer, som alle ser stort på, at der hver dag forsvinder mennesker verden over, uden at det behøver at have noget som helst med rumskibe og aliens at gøre, men har jordnære og altså helt naturlige forklaringer. Mange personer har efterforsket Valentich-sagen gennem årene og søgt efter forklaringer, og det har givet flere interessante resultater. Fx er det kommet frem, at påstanden om, at Valentich var en meget erfaren og dygtig pilot, ikke holder vand. Frederick Valentich havde to gange ansøgt om optagelse i Royal Air Force (RAAF), men blev afvist på grund af utilstrækkelige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Han var medlem af RAAF Air Training Corps og drømte om at blive trafikpilot, men dumpede til adskillige prøver, som skulle have givet adgang til en licens, flere af dem så sent som en måned før hans forsvinden. Han havde desuden været involveret i flyuheld og fået advarsler for at flyve ind i forbudte flyzoner. I juni 2012 lykkedes det australieren Keith Basterfield at opspore en samling dokumenter på i alt 320 sider om Valentich-sagen i onlinearkivet hos The National Archives of Australia (NAA). Den store pdf-fil (ca. 96 Mb) har titlen DSJ-Cape Otway to King Island 21 October 1978 - Aircraft missing (Valentich) 1978-1992 barcode 10491375 file series B1497 control symbol V116/783/1047 og kan downloades her samt gennemses online (og søgbart) her. De 320 sider giver et godt indtryk af hele efterforskningsarbejdet med et væld af meget forskelligartede dokumenttyper - lige fra officielle rapporter og fotos til håndskrevne noter og avisudklip. Om årsagen til hændelsen lyder konklusionen stadig: „Not determined - aircraft missing“, og „der tages ikke yderligere skridt i denne sag, medmindre der opnås positive faktuelle beviser“. I 2012 så også en anden samling af sagsakter dagens lys. Andrew Arnold og kolleger fra Victorian UFO Action (som bl.a. har hjulpet ABC Radio National med at producere podcasten Last Light: the Valentich Mystery, varighed: 28:35 min.) opsporede 292 sider med titlen VH-DSJ- Light aircraft overdue King Island med serienummer A4703 hos Canberra-afdelingen af NAA. Myndigheden bag dokumenterne er „Department of Transport, Head Office, Canberra and Melbourne, Emergency & Special Services Branch“. Dokumenterne kan gennemses online her. De omhandler især eftersøgningen i luften og til søs udført af „Victorian Police at King Island, Hobart and Lakes Entrance, plus the Department of Defence“. Eftersøgningen begyndte den 21. oktober 1978 og blev afsluttet den 25. oktober - uden at man havde fundet det mindste spor efter fly, vragdele eller lig. Det fremgår også af dokumenterne, at der fra forskellige dele af landet natten til den 21. oktober blev modtaget en række rapporter om hurtigtflyvende, kraftige hvide lys, som ifølge Mount Stromlo-observatoriet faldt sammen med meteorsværmen Orioniderne, der denne nat toppede med 10-15 meteorer pr. time. De to ufoskeptikere forfatteren Joe Nickell og James McGaha (astronom og fhv. pilot i USAF) har i 2013 i Skeptical Enquirer fremlagt deres analyse af Valentich-sagen. De støtter hypotesen om, at Valentichs flystyrt skyldes fejlorientering. Han mistede fornemmelsen af op og ned og fløj utilsigtet i en nedadgående såkaldt „graveyard spiral“. Forøgelsen af G-kræfterne i en sådan dødsspiral begrænsede brændstoftilførslen og fik flyets motor til at hoste og miste omdrejninger, sådan som Valentich fortalte over radioen. McGaha og Nickell foreslår også, at de tilsyneladende stationære lys, som ifølge Valentich befandt sig over flyet, kan have været planeterne Venus, Mars og Merkur sammen med den lysstærke stjerne Antares.
Denne artikel er et kort uddrag af det opdaterede kapitel „Forsvundet i det blå“ i 2. udgaven af bogen Projekt UFO - tro, løgne og kold krig.
Kort sagt
Endnu et luftkastel?
Der opstår til stadighed nye organisationer, som proklamerer et højt ambitionsniveau, når det gælder udforskningen af ufoer, men som ofte lider en stille død - uden at få udrettet noget af betydning. Seneste skud på stammen er SKYFORT, som bl.a. vil:
SKYFORT har tilknyttet en prominent konsulent: Luis Elizondo. Og det sker der nok ikke så meget ved...
Så er Lucy godt på vej
/kmh
Læs ufo-beretninger på www.ufo.dkSeneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
|
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Guldet venter!
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2021. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |