HISTORIEN OM EN KO - LYTTEBIOGRAF
|
![]() |
De få tilhængere, som mener, at ufoer er bevis på, at Jorden få besøg fra rummet, får bekræftet, at der findes et stort antal planeter, som potentielt kan have samme betingelser for liv som Jorden. De bliver dog også samtidig belært om, hvor stor Mælkevejen og resten af Universet er, hvor langt der i virkeligheden er mellem stjernerne, og hvilke enorme udfordringer der er for interstellar kommunikation for slet ikke at tale om umuligheden for direkte fysisk kontakt.
Forfatteren, Gunver Lystbæk Vestergård, er journalist på Weekendavisen, hvor hun især skriver om fysik, astronomi, rumfart og videnskabshistorie, og hun har tidligere skrevet artikler for bl.a. Illustreret Videnskab og Videnskab.dk. Gunver Lystbæk Vestergård er cand. public. og ph.d. i videnskabskommunikation, hvilket tydeligt afspejler sig i bogen, som blev udgivet med rettidig omhu i slutningen af august. Blot 1½ måned senere blev Nobelprisen 2019 i fysik tildelt de to astronomer, som i 1995 bekræftede eksistensen af exo-planeter.
Forfatterens baggrund som videnskabshistoriker betyder, at bogen primært handler om de videnskabsmænd og filosoffer, som gennem tiderne har spekuleret om muligheden for, at der findes andre verdener end vores egen. Tanken meldte sig allerede hos filosofferne i det antikke Grækenland for flere tusinde år siden, men Aristoteles, der levede omkring år 350 f.Kr., fastslog gennem sine skrifter, at Jorden står urokkelig fast i Universets centrum, og at der ikke findes andre beboede verdener.
Dette verdensbillede var så nagelfast, at det forblev upåtalt i næsten 2.000 år, så Gunver Lystbæk Vestergård springer hurtigt frem til Giordano Bruno, hvis liv fik en martyragtig afslutning på kætterbålet i år 1600, fordi han formastede sig til at modsige Biblen ved at påstå, at Universet indeholder et uendeligt antal stjerner og beboede planeter.
Herefter følger vi udviklingen med nye opfindelser og de store videnskabelige fremskridt op gennem de følgende 400 år. Jagten på exo-planeter begyndte for alvor, da der blev udviklet spektrografer med den nødvendige præcision, og det store gennembrud kom i 1995, hvor de to schweiziske astronomer Michel Mayor og Didier Queloz den 6. oktober annoncerede, at de havde fundet en planet i kredsløb om en stjerne 50 lysår fra Solen. Det var denne opdagelse, som udløste Nobelprisen præcis 24 år senere den 8. oktober 2019.
![]() |
|
Kepler-186f, en af de mest jordlignende planeter, vi har fundet. I størrelse og omløbstid ligner den Jorden. Illustration fra bogen. |
Et halvt år efter Mayors og Quelozs opdagelse blev de næste to exo--planeter fundet, og i dag er antallet af bekræftede over 4.000, medens omkring 3.000 venter på yderligere observationer for at blive bekræftet.
Bogen handler som nævnt for en stor del om menneskene og forskerne bag opdagelserne. Den begynder med forfatterens besøg på et beskedent observatorium på en bjergtop i Etiopien, og efter det historiske tilbageblik til Grækenland og Giordano Bruno fortsætter den med en lang række interviews af forskere fra astronomiens brændpunkter, lige fra Californien og Hawaii og videre til astronomerne i Chiles Atacamaørken. Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet og Astrophysics & Planetary Science Group på Niels Bohr Institut i København har spillet en stor rolle for især den teoretiske del af exo-planetforskningen, så også danske astronomer og astrofysikere får en grundig omtale.
Et par af kapitlerne beskæftiger sig med de forskellige exo-planettyper, og hvilke ydre betingelser, der skal være til stede for at kunne understøtte liv. Det betyder nødvendigvis ikke, at de dermed er beboede, og at der i givet fald er tale om intelligensvæsener, men at det kan tænkes, at der findes liv under en eller anden form. Selv primitive encellede organismer, som fandtes på Jorden for tre milliarder år siden, er tilstrækkelig.
Ligesom de fleste øvrige journalister og videnskabsformidlere har Gunver Lystbæk Vestergård en uheldig tendens til at bruge udtrykkene jordlignende exoplanet eller endda Jordens tvilling. Umiddelbart ser man for sig en planet, som ikke alene har en tilsvarende fysisk størrelse som Jorden, men som rent faktisk også har de tilsvarende fysiske og biologiske forudsætninger. De biologiske forudsætninger bliver dog nærmere omtalt i et af de afsluttende kapitler, og med slet skjult stolthed fremhæver forfatteren, at tre af de bedste forskere inden for astrobiologien er kvinder i en ellers mandsdomineret verden.
![]() |
|
En nyfødt planet fotograferet for første gang. Planeten PDS 70b ses til højre i billedet som en lysende prik. Det blændende lys fra stjernen i midten er blokeret ved hjælp af en skive på kameraet. Illustration fra bogen. |
Bogen afsluttes med et kig ind i fremtiden. Selv med de nye, store teleskoper mener de fleste planetjægere, at der går endnu mindst 20-30 år, før der foreligger endelige beviser på liv udenfor Jorden. Spørgsmålet kan dog efter min mening ikke umiddelbart besvares med ja eller nej. Hvis svaret indenfor de næste 20-30 år er ja, er det naturligvis besvaret, men hvis der derimod ikke er blevet fundet liv, er svaret ikke nej, men Vi ved det ikke.
Gunver Lystbæk Vestergård er ikke i tvivl om, at der findes liv, og at det bliver fundet. Hun går endda så vidt som at mene, at intelligent liv i årevis har forsøgt at kontakte os, men at vi ikke har kunnet tyde deres signaler. Heldigvis for troværdigheden skriver hun ikke, at de allerede færdes blandt os. Ligesom de seriøse forskere er hun overbevist om, at bekræftelsen kommer via minutiøs granskning af radiosignaler og biologiske markører i det svage lys fra de fjerne planeter.
Jagten på fjerne kloder er skrevet i et letforståeligt sprog uden indforståede fagudtryk, og de mange diagrammer og billeder anskueliggør de forskellige metoder, der anvendes til eftersøgningen af exo-planeter, så enhver uden særlige forkundskaber kan følge med. De matematiske formler er stort set begrænset til Drakes berømte ligning, så på trods af, at den populære tilgang til emnet adskillige steder bærer præg af den yngre generations lidt frimodige omgang med sproget, er bogen som nævnt i indledningen anbefalelsesværdig og bør have interesse for alle UFO-Mails læsere.
Gunver Lystbæk Vestergård
Fjerne kloder
Gyldendal 2019
ISBN 978-87-03-09074-0
Kr. 299,95
Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.
Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.
Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.
Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.
Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725 og anfør navn, adresse og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.
Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.
Er vi alene?
Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A |
Astrofysik for travle mennesker
Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B |
|||||
Bermuda Trekanten - og andre myter er en titel i serien Fakta & Myter.
Bermuda Trekanten - og andre myter omhandler også en række andre emner, mysterier og fænomener, som gennem tiden er blevet en del af ufomyten, fx astroarkæologi (Erich von Däniken), nazisternes vidundervåben, korncirkler, mænd-i-sort (Men in Black), kvægmishandlinger (cattle mutilations), Philadelphia-Eksperimentet og efterretningsvæsners manipulation med ufoentusiaster. Vælg bog C |
UFO'er - Myter og viden
SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D |
© SUFOI 2019. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |