Skandinavisk UFO Information
Danmarks UFO Forening

Dansk Selskab for Rumfartsforskning - 70 år

Tilbage i 1960 blev jeg af en af datidens rumkoryfæer, geofysikeren, magister Asger Lundbak, på grund af min ungdommelige og vedholdende interesse for observation af satellitpassager, anbefalet at blive medlem af Dansk Astronautisk Forening, som han på daværende tidspunkt var formand for. En dengang måske lidt upåagtet forening, der ikke desto mindre ofte havde spændende foredrag på programmet - desværre som oftest i København 175 km fra min bopæl.

Selskabet havde flere alternative navne, bla. Dansk Interplanetarisk selskab, men i efteråret 1957 stiftede lærer C. Wm. Kiørboe en forening, der indsamlede rapporter om folks observationer af de såkaldte „flyvende tallerkener“, der i den trykte presse blev omtalt i stor stil. Rapporterne sendte Kiørboe bl.a. til Forsvarets Forskningsråd til udtalelse.

Lærer Kiørboe var overbevist om, at man sagtens kunne komme i kontakt med piloterne på „de flyvende tallerkener“. Kiørboe lagde derfor fra starten vægt på denne mulige „kontakt“ og kaldte sin forening for Dansk Interplanetarisk Selskab for Contact, DISC.

Den utroligt store daværende presseomtale af dannelsen af DISC og foreningens aktiviteter medførte, at Dansk Selskab for Rumfartsforskning med binavnet Dansk Interplanetarisk Selskab så sig nødsaget til en længere periode at anvende sit andet navn, nemlig Dansk Astronautisk Forening. Så måtte enhver form for misforståelse og forveksling med „tallerkenforeningen“ bestemt kunne undgås for den seriøse rumfartsforening, der havde til formål at udbrede kendskabet til og viden om rumfart i det danske samfund.

Foreningen eksisterer stadig - og nu i absolut bedste velgående.

Det hele startede i slutningen af 1948, hvor den da unge løjtnant Erling Buch Andersen havde en annonce i fagpressen, der den 20. september 1949 førte til en stiftende generalforsamling, hvor 12 personer stiftede Dansk Selskab for Rumfartsforskning, DSR. Erling Buch Andersen blev selskabets første formand.

En af inspirationerne til selskabet var British Interplanetary Society, BIS, der blev grundlagt i 1933 og stadig eksisterer. I Tyskland var Verein für Raumschiffs-fahrt, VfR, blevet grundlagt allerede 5. juni 1928 og fik bla. så prominente medlemmer som Hermann Oberth og Wernher von Braun. DSR's daværende næstformand, civilingeniør Leo Hansen, deltog i den første Internationale Astronautiske Kongres, der blev afholdt i Paris i 1950.

En af Erling Buch Andersens tidlige artikler om rumfart finder man allerede i 1945 kun få måneder efter afslutningen af 2. verdenskrig, hvor man havde raketforsøgsstationen Penemünde og V2-raketter i frisk erindring https://da.wikipedia.org/wiki/Peenem%C3%BCnde.

Baggrunden for artiklen var et foredrag holdt i Uraniaklubben og er da også optrykt i oktober-udgaven af det populærastronomiske tidsskrift URANIA, hvor Erling Buch Andersen var i redaktionen. Tidsskriftet blev redigeret af magister C. Luplau Janssen, Urania Observatoriet. I de følgende år skrev Erling Buch Andersen flere artikler om forskellige aspekter af rumfart i URANIA og andre tidsskrifter, blandt andet senere en artikelserie i det hedengangne populærvidenskabelige tidsskrift Vor viden i 1950erne.

IAF-formanden Arthur C. Clarke, sekretæren Coxter og formanden for DSR Erling Buch Andersen (th.) ved IAF-kongressen i 1952. Kort efter gik Dansk Selskab for Rumfartsforskning i gang med at planlægge en IAF-kongres i København i 1955, der blev afholdt med stor succes.

	DSR's første formand Erling Buch Andersen (tv), Mogens Bech samt medlem fra starten og mangeårigt bestyrelsesmedlem Gunnar Hellstrøm i samtale ved DSR's 40 års jubilæum 20. september 1989 på H. C. Ørsted instituttet. Foto: Ole Henningsen

DSR blev hurtigt medlem af den Internationale Astronautiske Federation, IAF, der var etableret af en række nationale astronautiske foreninger. Allerede fra IAF's start havde DSR deltaget i disse kongresser, og Berlingske Tidendes legendariske luftfartsmedarbejder Povl Westphall berettede den 16. september 1952 om den netop afholdte 3. Internationale Astronautiske Kongres, og spurgte ingeniør Erling Buch Andersen, om de emner og resultater han vendte hjem med fra mødet i IAF-kongressen i Stuttgart:

- Det er ikke kun for at flyve til Månen, at jeg beskæftiger mig med rumforskning, jeg er opsat på at lære om Universet. Hvis penge intet betød, og hvis man kunne samle verdens bedste videnskabsmænd og teknikere til opgavens løsning, kunne vi flyve til Månen om 10 - 15 år!

Kun 17 år efter gik Erling Buch Andersens profeti altså i opfyldelse med amerikanernes Apollo-program og vellykkede landinger på Månen, som netop her i 2019 i stor stil har fejret 50 års jubilæum.

De første mennesker rundede Månen i december 1968 med Apollo 8, og her tog astronauten Bill Anders det ikoniske billede af Jorden, der stiger op over månehorisonten. Faktisk kom Jorden til syne ude i den ene side i forhold til Månen og Apollo-rumskibets placering. Men da der ikke er så meget „op og ned“ i vægtløs tilstand i rummet, har NASA almindeligvis valgt at lade Jorden „stige op“ over Månens horisont i deres gengivelse af det berømte foto, der internationalt kendes som „Earthrise“. At astronauterne efterhånden i hobetal har kredset om den runde Jord - og taget den slags billeder - vil naturligvis heller ikke være overbevisende for inkarnerede Flad-Jord-tilhængere. Foto: NASA

En flot påskønnelse af foreningens aktiviteter har Dansk Selskab for Rumfartsforskning i anledning af sit 70-års jubilæum modtaget i form af en signeret hilsen fra den amerikanske astronaut Bill Anders, der tog det berømte Earthrise-foto.

Dansk Selskab for Rumfartsforskning har til hovedformål at udbrede kendskabet til rumfart i almindelighed og danske rumfartsaktiviteter i særdeleshed. Dette gøres ved at holde foredrag, udgive bladet Dansk Rumfart og drive hjemmesiden rumfart.dk.

I år fejres selskabets 70 års dag med Månen som tema og mange aktiviteter og arrangementer året igennem, bl.a. en større udstilling i Bibliotekssalen i Rundetaarn i København fra 5. oktober - 3. november 2019.

Her kan man komme med på en bogstavelig vandring rundt om Månen: Fra fortiden og ind i fremtiden. Udstillingen ser nemlig ikke blot tilbage og fejrer den historiske bedrift for 50 år siden, den henvender sig til de unge, og stiller spørgsmålet: Hvad er månen for den næste generation?

Med objekter fra ind og udland og gennem billeder, film, lyd, augmented reality og interaktivitet fortælles historien og videnskaben bag månemissionerne, fremtidsdrømmene og menneskets rejse til Månen. Udstillingen er tilrettelagt i en række temaer som f.eks. rumkapløbet, Apollo 11-missionen og „planerne for at vende tilbage til Månen“ https://www.spacedays.dk/udstilling-rundetaarn/.

Fredag den 20. september 2019 fejrer selskabet sit 70-års jubilæum. Det sker ved at foredragsarrangement på Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K, klokken 18.00 til 21.00.

I 1949 var rumfart mere science-fiction end virkelighed; men man havde studeret Solsystemet herunder ikke mindst Mars. Aftenens første indlæg bliver et foredrag med titlen Månen, Apollo 11 og videre til Mars af selskabets næstformand Finn Willadsen, der fortæller om Selskabets historie, Apollo 11, Månen og om hvordan man forestillede sig at komme videre til Mars og herunder, hvordan man før rumalderen troede forholdene var på Mars.

Morten Bo Madsen interviewes af HLTV på Visual Climate Center i Holeby på Lolland efter foredrag for Lollands Astronomiske Forening med nyheder fra Mars. Foto: Ole Henningsen

Dette indlæg vil blive fulgt op af et foredrag med titlen Forholdene på Mars af Danmarks førende Mars-forsker Lektor Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet, der i sit foredrag kan berette, hvor langt man i dag i forskning og aktuelle målinger via Mars-missioner er kommet og mener, at forholdene rent faktisk er på Mars.

Resultater af Morten Bo Madsens videnskabelige arbejde inkluderer identifikation af kilden til de magnetiske egenskaber af støv og jord på Mars; medvirken til at bevise tilstedeværelsen af vand-is under løs jord på Mars-overfladen vha. NASAs Phoenix lander; og vigtige bidrag til at vise at Gale-krateret på Mars tidligere havde rindende vand i form af floder.

Morten har en bred interesse i udforskningen af Mars, og han har medvirket og bidraget til alle NASA's landede missioner på planeten siden (og inklusive) Mars Pathfinder missionen.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Selskab for Rumfartsforskning. For ikke-medlemmer koster det 50 kr. Betaling opkræves ved indgangen. Tilmelding her: https://rumfart.nemtilmeld.dk/10/

Læs mere om Dansk Selskab for Rumfartsforskning, tidsskriftet Dansk Rumfart og selskabets aktiviteter:
http://www.rumfart.dk/om-selskabet/
http://www.rumfart.dk/publikationer-og-nyheder/dansk-rumfart/
https://www.spacedays.dk/aktiviteter/
https://www.facebook.com/events/418417825462922/
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2017/um17-234.php

Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.

Er vi alene? Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A		Astrofysik for travle mennesker Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B
Guldet venter! I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger. Vælg bog C		UFO'er - Myter og viden SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D

UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2019. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.