logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2018 > UFO-Mail nr. 261

UFO-Mail nr. 261
26. april 2018


Kort nyt

 
Buzz Aldrin blev det andet menneske, som satte fod på Månen. Aldrin er i dag 88 år.
Foto: NASA
Vi er ikke alene!

Tjek hjemmesiden stuffin.space. Det er en utrolig, browserbaseret simulering af alle satellitter (aktive og døde) samt rumskrot sporet af Joint Force Space Component Command. Du kan klikke på hvert objekt og se dets kredsløb m.m., og hvis du bare lader simuleringen køre nogle minutter, kan du se, hvordan de mange små prikker cirkler omkring vores planet.


Fake news: Amerikansk måneastronaut har ikke set aliens

I begyndelsen af april kunne man på nettet læse, at Buzz Aldrin sammen med tre andre kendte, amerikanske astronauter havde mødt rumvæsner på deres rumrejser. Ikke nok med det: påstandene fra de fire astronauter Buzz Aldrin, Al Worden, Edgar Mitchell og Gordon Cooper havde angiveligt været en tur gennem løgnedetektoren, der viste, at de talte sandt. Nyheden, der startede på The Daily Star, nåede hurtigt omkring på nettet, men Sciencealert.com kunne senere afsløre, at det var fake news. Læs hele historien på videnskab.dk.


Er SAS-fly årsagen til fænomenet i Hessdalen?

 
En spektralanalyse af et lysfænomen, som var synligt i få sekunder i Hessdalen, antyder et fast objekt, ifølge civilingeniør Erling Strand fra Høgskolen i Østfold.
Foto: Copyright Sciencenter.no, Bjørn Gitle Hauge

Hessdalen er en lille dal ca. 120 km syd for Trondheim og verdensberømt for de mange ufooplevelser, som har fundet sted siden begyndelsen af 1980'erne. Der er skrevet en hel del om dette, og mange artikler kan læses på Project Hessdalens hjemmeside www.hessdalen.org.

Mange eksotiske teorier er igennem årene blevet lanceret for at forklare de tilsyneladende uforklarlige lysfænomener. Nu antyder Brian Dunning på Skeptoid, at fænomenet kunne skyldes noget ganske jordnært: Landingslys fra passagerfly!

Trondheim Lufthavn (TRD) ligger nord for Oslo. Denne rute går næsten direkte over Hessdalen. Da Hessdalen-lysene først begyndte at få opmærksomhed i 1981, var charterpassagertjenesten mellem Oslo og Trondheim i sin barndom, idet der kun var få flyafgange og landinger i 1976. I 1982 havde Trondheim åbnet sin tredje terminal, og da SAS erhvervede de lokale luftfartsselskaber i 2002, blev ruten Oslo-Trondheim en af de mest travle i hele Norge.

Brian Dunning skriver bl.a.: „Jeg foreslår ikke på nogen måde, at flylys er årsagen til alle Hessdalen-observationerne, men jeg har ikke fundet en eneste omtale af, at nogen af projektets ledende forskere har gjort en seriøs indsats for at sammenligne lysene med flytrafik.“

Foto: National Archives, Washington DC


12 millioner sider CIA-dokumenter ligger nu online

CIA har lagt mere end 930.000 tidligere hemmelige dokumenter online om bl.a. ufoer, hjemsøgte steder, nazistiske krigsforbrydelser og hemmelige operationer.

I 1995 besluttede præsident Bill Clinton, at alle dokumenter med „historisk værdi“ og mindst 25 år gamle skulle afklassificeres.

Dokumenterne var dog kun fysisk tilgængelige fra fire computerterminaler på National Archives i Washington DC. I 2000 publicerede CIA dokumenterne på sit digitale arkiveringsværktøj CREST, men filerne var stadig kun tilgængelige, hvis man var fysisk til stede i arkiverne.

Efter en FOIA-retssag (Freedom of Information Act) i 2014 udtalte CIA, at de 930.000 dokumenter ville blive gjort tilgængelige online, men at det ville tage samlet seks år at scanne alt materialet.

Projektet blev gennemført hurtigere end forventet, og CIA forsikrer, at intet er udeladt, og at materialet omfatter dokumenter fra en periode på i alt 50 år. Adgangen til denne historisk vigtige samling er ikke længere begrænset af geografi.


Læs mere på:



 

Spar 100 kroner!

Lige nu kan du som læser af UFO-Mail nemt spare 100 kr. Vi har nedsat prisen på de sidste 10 eksemplarer af bogen Project Saucer - Da ufomyten blev skabt.

Hvorfor blev folks oplevelser af himmelfænomener pludselig særligt udbredte i 1947 og i de følgende år? Hvilken betydning spillede samfundsmæssige og kulturelle forhold? Hvorfor tog det amerikanske flyvevåben oplevelserne så alvorligt, at det begyndte at indsamle og analysere folks beretninger? Og hvad fandt flyvevåbnet egentlig ud af? Project Saucer - Da ufomyten blev skabt har som ambition at besvare disse spørgsmål, skabe overblik og sætte ufomyten ind i en historisk og kulturel sammenhæng.

Project Saucer - Da ufomyten blev skabt er den 7. og sidste titel i serien Fakta & Myter og udkom den 18. august 2015. Bogen er på 108 farveillustrerede sider i A4-format.

Project Saucer - Da ufomyten blev skabt, førpris kr. 159. Tilbud kr. 59.
Tilbuddet gælder, så længe lager haves, og bogen bestilles her.

Bogserien Fakta & Myter består af 7 titler og behandler temaer, problemstillinger og oplevelser tilknyttet ufomyten. Det er ambitionen med Fakta & Myter, at hver titel bliver læserens jordbundne guide i en fascinerende, men forvirrende verden domineret af mystiske beretninger, konspirationsteorier og halve sandheder.

Alle titler i serien Fakta & Myter kan lånes på eReolen og købes som e-bøger.



 

Succesen fortsætter
- og nu med ekstra gave!

Hvis du ikke allerede har sikret dig et eksemplar af SUFOI's seneste bogudgivelse UFO'er - Myter og viden, så gør det senest den 1. juni 2018 og få tre gaver med i købet.

UFO'er - Myter og viden er indbundet i stort format og på 204 sider med 120 illustrationer i s/h og farve.
Bogen koster 349 kroner og bestilles her.

Hvis du bestiller UFO'er - Myter og viden senest den 1. juni 2018, får du følgende gratis med i købet:

  1. Bogen Synspunkter - tre UFO artikler
  2. Jubilæumskuvert med særstempel, type A
  3. Jubilæumskuvert med særstempel, type B

 

Synspunkter - tre UFO artikler er redigeret af Erling Jensen og Flemming Ahrenkiel med tegninger af Henrik Klinge Pedersen. Bogen er på 57 sider og rummer tre artikler:

  • Theodore Spickler: „UFOer og kuglelyn“
  • Thomas Olsen: „Hvad kan man få ud af rapportmaterialet?“
  • Berthold E. Schwarz: „Hvem ser UFOer?“

Jubilæumskuvert med særstempel, type A. Frankeret med 2 stk. frimærker udgivet den 8. oktober 1981, som illustrerer Ellehammer på Lindholm (værdi: kr. 1,00). Fremstillet i 300 eksemplarer.

Jubilæumskuvert med særstempel, type B. Frankeret med 1 stk. frimærke udgivet den 18. oktober 1973 i anledning af 400 året for udgivelsen af Tycho Brahes værk „De Nova Stella“. (værdi: kr. 2,00). Fremstillet i 100 eksemplarer.

Begge kuverter er udgivet ifm. SUFOI's 25 års jubilæum i 1982.



Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2018. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted