logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2016 > UFO-Mail nr. 213

UFO-Mail nr. 213
7. marts 2016


Deltag i undersøgelse af svensk arkiv om Spøgelsesraketterne

 

Nyt projekt søsat

Det svenske arkiv med øjenvidnerapporter om de såkaldte „Spøgelsesraketter“ fra 1946 har længe været tilgængeligt ucensureret for interesserede - uanset visse dokumenters tidligere militære klassificeringsgrad.

Hele materialet er netop i forbindelse med et nyt forskningsprojekt lagt online, og man kan nu gennemgå rapporterne og måske hjælpe UFO-Sverige med at løse mysteriet om „Ghost Rockets“.

I nogen tid har man testet den digitale platform, som nu er på plads. Her kan man gennemgå de svenske dokumenter og finde data om de mange rapporterede observationer, samt deltage i projektet ved at skrive om dine teorier om mysteriet.


Spøgelsesraketterne

Året efter afslutningen af 2. Verdenskrig begyndte det at strømme ind til avisredaktioner og den svenske Forsvarsstab medrapporter om uforklarlige flyvende genstande og lysfænomener på himlen.

I perioden maj - december 1946 registrerede det svenske forsvars hovedkvarter officielt 997 sådanne rapporter. I hundredevis af tilfælde sås raketformede genstande eller lysfænomener styrte ned mod jorden. I mange tilfælde så det ud, som om fænomenet styrtede ned i søer og andre vådområder.

Først mente man, de var forårsaget af meteorsværme, eller af russernes testning erobrede tyske V-1 og V-2 våben, men fandt ingen håndgribelige beviser til støtte for disse teorier.

På trods af flere langvarige og omfattende undersøgelser af søer, lykkedes det ikke det svenske Forsvar at lokalisere metaldele eller andre rester, som med sikkerhed kunne siges at stamme fra en raket. Dette stod i kontrast til, hvad man havde erfaret under krigen, når et fremmed fly eller tyske V-våben var styrtet ned, for her kunne man sikre sig ret konkrete beviser i form af vragdele.

„Spøgelsesraketterne“ som fænomenet blev døbt interesserer stadigvæk ufo-forskerne, dvs. privatpersoner, om forsøger at udrede og dokumentere observationer af uidentificerede flyvende objekter. Da der i en del år manglede dokumentations- og observationsdata fra den tid, „udsattes“ fænomenet for en hel del spekulation i bøger og tidsskrifter, ikke mindst i USA.

Observationerne blev rapporteret primært i Sverige, Norge, Danmark og Finland, men der er også omtalt en række hændelser i Grækenland, Portugal, Belgien og Italien i ufo-litteraturen i årenes løb.


 
Uddrag af et af de svenske forsvarsdokumenter om „Spøgelsesraketterne“, som man nu selv kan gennemgå i forbindelse med det nye projekt „Ghost Rockets“.
Det militære engagement

På grund af det store antal rapporter dannede det svenske Forsvar et Spøgelsesraket-udvalg, der holdt sit første møde den 6. juli 1946. Det havde en primær målsætning: at identificere objekterne og bestemme deres oprindelse.

En af de mest tidskrævende og grundige undersøgelser blev foretaget efter et styrt i søen Kölmjärv i det nordligste Sverige den 19. juli. I tre uger undersøgte militæret søen, hvor flere uafhængige vidner havde set en aflang genstand med små vinger gå ned og tilsyneladende eksplodere i fuldt dagslys. Undersøgelsen viste blot tilstedeværelsen af et krater på søbunden, store sten kastet fra søen op på kysten og afrevne vandplanter. Trods tilsyneladende beviser for, at noget var styrtet ned, var myndighederne ude af stand til at afgøre, hvad.

Samme dag, 19. juli blev der rapporteret nedfald af tre objekter i andre søer inden for et par timer.

Både amerikansk og britisk militær følte, at Sverige var dårligt rustet til at håndtere undersøgelsen. RAF oprettede derfor et hold kaldet „Task force 196“, udstyret med det nyeste inden for radar-teknologi, og havde teamet stående standby i Heathrow. Men den daværende svenske statsminister Per Albin Hansson nægtede dem adgang, da han frygtede, at Sveriges neutralitet kunne være i fare.


UFO-Sverige og AFU på banen

Organisationen UFO-Sverige blev etableret i 1970 og arbejder med indsamling og undersøgelse af ufo-rapporter og kan løse en stor del af de sager, de efterforsker.

UFO-Sverige har i de seneste år forsøgt at finde en af de „nyere“ spøgelsesraketter, der iflg. observationsberetningen landede og sank i en sø i det nordlige Sverige den 31. juli 1980. Den omfattende undersøgelse af denne sag er stadig i gang: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-149.php#02.

UFO-Sverige har gennem mange år brugt megen tid på at indsamle bøger, videoer, fotos og lydmateriale fra hele kloden til „Archives for the unexplained“, AFU, i Norrköping i Sverige.

AFU er verdens største arkiv for oplysninger om ufoer og andre ukendte fænomener med 1,5 km hyldemeter til rådighed. En af de nyeste tilføjelser til arkivet er dokumenterne om Spøgelsesraketterne fra den svenske militær består af vidneudsagn, tegninger og undersøgelsesresultater, hvilket gør Spøgelsesraket-fænomenet til en af de ufo-sager i historien, hvor flest originale dokumenter nu via nettet er tilgængelige.


Deltag i undersøgelserne

Initiativtagerne til det nye projekt beder om hjælp til at gennemgå det store materiale med f.eks. oversættelser, forsøg på at finde eventuelle mønstre og eller måske foreslå forklarende teorier om mysteriet om spøgelsesraketterne. Selv den mindste ide kan måske føre til et svar, mener man.

Så har du interesse for, hvad der virkelig hændte over Sverige og Skandinavien i 1946, kan du gennemgå de originale dokumenter og kontakte projektet på denne adresse: www.ghostrockets.se/investigate

http://www.ufo.se/,
http://www.afu.se/afu2/ og
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2015/um15-207.php.


DR2 Dokumania anbefaler:

På tirsdag d. 8. marts kl. 23.05 sender DR2 dokumentaren „Spøgelsesraketterne“ (Org. titel: Ghost Rockets), der følger den svenske UFO-forening i deres jagt på at forstå uforklarlige fænomener.


„Ghost Rockets“ på SVT2 den 10 mars

Nu är det klart att Sveriges television visar dokumentärfilmen „Ghost Rockets“ om UFO-Sverige och sökandet efter en sjunken spökraket i sjön Nammajaure under namnet „Spökraketerna“ i SVT2 klockan 20.00 torsdagen den 10 mars. Det blir två repriser, den 12 och 13 mars.

Den version som sänds på teve blir nästan en kvart kortare än den version som har visats på biografer runt om i Sverige under förra året.

Den ubeskårede dokumentarfilm „Ghost Rockets“ kan på dvd endvidere bestilles via: http://ghostrockets.vhx.tv/, hvor også trailer til filmen kan ses.



Løst og facts

Millionbeløb til forskning af Hessdalfænomenerne i Norge Olav Thonstiftelsen har bevilget 1,5 millioner kroner over 3 år til Studentaktivt Forskningsprosjekt i Hessdalen.

FORNØYD PROFESSOR.
Anna-Lena Kjøniksen er fornøyd med at de nå kan øke forskningsaktiviteten i Hessdalen.
Foto: Privat

Lys av ukjent opprinnelse har blitt observert i Hessdalen i mange årtier. Lignende lys er også kjent fra andre lokaliteter (bl.a. Mexico og Australia), og de har mange likhetstrekk med lys som har blitt observert i forbindelse med vulkanutbrudd og jordskjelv.

Formålet med forskningsprosjektet er å finne den fysiske mekanismen som forårsaker disse lysene. Dokumentasjon av fenomenet ved hjelp av en kombinasjon av teknikker kombinert med kartlegging av geologiske og atmosfæriske forhold i området kan forhåpentligvis hjelpe oss med å løse denne gåten. Dette er et grunnforskningsprosjekt, og det er derfor vanskelig å forutsi hvilke nytteverdier resultatene av forskningen vil føre med seg. Et aspekt som er meget interessant er imidlertid å finne energikilden som gir opphav til dette fenomenet.

Forskningsprosjektet er meget tverrfaglig av natur, og involverer forskere fra forskjellige fagfelt, og samarbeid med forskere fra Frankrike, Italia og Hellas. Prosjektet har de siste årene hatt med elever fra Science linja på Greåker i Science Camp Hessdalen (http://www.sciencecamp.no/). Fra HiØ er Anna-Lena Kjøniksen (IR), Bjørn Gitle Hauge (IR), Erling Strand (IT) og Gunnar Andresson (IR) involvert i prosjektet.

http://www.hiof.no/om-hogskolen/enheter/avdeling-for-informasjonsteknologi/?&displayitem=4231&module=news.


DR2 om ufo-oplevelser og andre fænomener

SUFOI's Ole Henningsen deltog 19. februar i tv-optagelser i forbindelse med en ny doku-serie for DR 2. I programserien taler journalisten Michael Jeppesen med en lang række mennesker, der beskæftiger sig med eller tror på forskelligartede fænomener, herunder ufo-oplevelser.

Optagelserne har allerede fundet sted flere steder i Danmark, men har også bragt filmholdet til Stockholm og Hessdalen i Norge.

Udsendelserne er foreløbig programsat med start i løbet af maj 2016.

Forsvarets Bibliotek på Kastellet lagde velvilligt lokaler til tv-optagelserne 19. februar med Michael Jeppesen og SUFOI's Ole Henningsen.
Foto: Ole Henningsen



Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.



 

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.


Vælg 1 af disse 4 titler:
 

 
Er vi alene?

Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser.
Vælg bog A
 
 
Astrofysik for travle mennesker

Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Vælg bog B
 
 
 
Guldet venter!

I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vælg bog C
 
 
UFO'er - Myter og viden

SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning.
Vælg bog D



UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2016. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted