Skandinavisk UFO Information
Danmarks UFO Forening

Nyt fra SUFOI's Fotoafdeling

		En 23-årig studerende skriver: Jeg var ude at gå en tur med vores hund sammen med min søster. På vej hjem så vi en cyklende mand som blev ved med at kigge på himlen. Da vi kiggede efter hvad han kiggede på så vi små røde lys som bevægede sig samtidig helt uden lyd. Der var slet ikke lyd af flyvemaskine eller sådan noget. Billederne er taget med min iPhone 5s. Det stærke lys helt til venstre er gadelys, men de røde små lys ved jeg ikke lige hvad de er. De mærkelige lys bevægede sig samtidig helt uden lyd.
Et af de modtagne fotos (øverst tv.) samt udsnitsforstørrelser heraf.

Efter en nærmere gennemgang af det modtagne fotomateriale er SUFOI's Fotoafdeling ikke i tvivl om, at der er observeret og fotograferet små varmluftballoner.

En 52-årig observatør fra Nr. Tranders i udkanten af Aalborg indberetter bl.a.:

10-15 lavtflyvende stearinlys-lysende fartøjer i helicopter højde og fart.
Nogle enkeltvis og nogle i formation.
Dukker op over byen fra SV og kommer ind over, hvor jeg står. Forsvinder igen ca. over Kalk søen i NØ.
Har optaget lidt af det på min iphone.

Ud fra udseendet og flyvemåden på den modtagne videooptagelse (screenprint herover samt udsnitsforstørrelse tv.) sammenholdt med DMI-vejrdata samt beskrivelsen i observationsrapporten er der ingen tvivl om, at der har været tale om små varmluftballoner opsendt fra nærområdet.

Denne konklusion er observatøren egentlig ikke uenig i, men har alligevel nogle opfølgende spørgsmål til SUFOI's Fotoafdeling:

Jeg har spurgt omkring vedr. om der er nogen, der har sendt noget i luften.
De skiftede position i deres formation.
Man kunne ikke følge deres bane i luften,de var der lige pludselig, og lidt efter var de væk, samme mønster for alle.
Jeg er selv mest tilbøjelig til at tro, det var vejrballoner, som I siger, men der er faktorer, der ikke stemmer:
1: Hvorfor stiger de ikke?
2: Kan de tænde og slukke for dem?
3: Alle havde nøjagtig samme retning på nær til sidst, hvor nogle fløj ligeud og andre drejede af.
4: Nogle kom enkeltvis, andre i formation.
5: Der var bla. en formation med 5, hvor de indbyrdes skiftede position.
Men derfor kan det jo godt være, at det er dem, og så får jeg det også at vide på et tidspunkt, eftersom jeg stadig prøver at finde ud af, hvem der evt. har sendt dem op.

På vegne SUFOI's Fotoafdeling havde Ole Henningsen bl.a. flg. kommentarer til observatøren:

Selv om vi har haft et enkelt tilfælde fra Kbh.området, hvor vi fik en lang række henvendelser, er det sjældent, at vi selv i tæt bebygget område hører fra mere end en enkelt eller et par stykker - altså observatører, selv om der er opsendt måske 10 - 50 balloner.

Det er ikke vejrballoner, men altså rispapirlamper med et brændende materiale i bunden, og de kan have forskelligt udseende. Husk at se på alle eksemplerne på adressen: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

Jeg forsøger at give nogle brugbare svar i relation til de 5 spørgsmål:

1. De stiger helt sikkert, men hvis de stiger i samme tempo, som de fjerner sig fra observationspositionen, så vil de i nogle tilfælde kunne se ud, som om de ikke stiger.
2. Når de er tændt, så slukkes de, hvis materialet er udbrændt. Dette kan ske hurtigt eller langsomt helt afhængig af det brændbare materiales beskaffenhed, der også kan variere fra ballon til ballon. De kan også "slukkes" ved at ballonerne stiger op i lavthængende skyer (noget jeg selv har set ved egen opsendelse). Sådanne lavthængende skyer behøver ikke at være klart synlige for en observatør.
3. Hvis de opsendes fra samme sted, vil de generelt have samme retning. Men dette kan ændres hurtigt ved blot en lille smule variation i vindretning/temperatur m.v., vind i forbindelse med bygninger og andre ting i terrænet.
4. Hvordan de kommer op, enkeltvis eller flere, afhænger helt af de folk, der står og opsender dem. Hvor hurtigt de kan få ild i opdriftsmaterialet, og hvornår de rent faktisk slipper balloner, når de mener at disse kan bære sig selv og flere andre lokale faktorer.
5. Det er helt normalt, at de også kan skifte position i „formationen“, da denne formation ikke på nogen måde er fastlåst mellem ballonerne, men kan komme til at se sådan ud set på en vis afstand fra observationsstedet.

Det vil være super, hvis man efterfølgende kan bekræfte opsendelsen ved at spørge sig for i nabolaget - specielt i vindretningen naturligvis.
Den aktuelle opsendelse er typisk sket en lørdag aften og formentlig fra et sted måske kun 500 m i sydvestlig retning fra observationsstedet forskudt lidt til den ene side.
Der må have været en festlighed af en slags.

Det kan tilføjes, at SUFOI dog ikke har modtaget yderligere oplysninger i den aktuelle sag.

Med disse uddybende kommentarer burde læsere være rustet til sommerperioden, hvor observationsberetninger om små varmluftballoner ikke just plejer at aftage i antal.

En særdeles spændende fotosag tog sin begyndelse med denne henvendelse:

Den 1. maj stod jeg kl. 21:03 ude i min have for at tage nogle billeder af Månen, da der kom et objekt, jeg ikke kan forklare, hurtigt forbi. Jeg har to billeder af det, hvor jeg af det ene billede har zoomet helt ind og så har jeg lagt de to billeder oven på hinanden, så man kan danne sig et indtryk af dens flyve bane.
Hvis SUFOI har interesse, sender jeg gerne billederne i en mail.
Billederne er skudt med en lukketid på 1/13 sekund. Har både jpg men naturligvis også de originale RAW billeder.

På de to originale fotos ses den lysende aftegning i løbet af de to optagelser at have bevæget sig mod venstre i forhold til Månen.

Udsnitsforstørrelser af de to lysende aftegninger på de modtagne fotos.

Fotoafdelingens umiddelbare vurdering var, at der evt. kunne være tale om glimt fra en iridiumsatellit, men selv efter en nødvendig kontrol og justering af optagelsestidspunktet var der intet match på sitet http://www.heavens-above.com/ til en passende passage af en sådan eller andre relevante satellitter.

En forespørgsel til Anton Norup Sørensen fra http://www.stjerneskud.info/ viste, at der ingen ildkugle-registreringer var fra stationerne. Det var temmelig overskyet set fra den nærmeste station i Jels. I København var der klart, men nok for lyst til at objektet ville kunne ses.

Anton Norup Sørensen siger videre:
Ud fra den lave vinkelhastighed på 0.5grad/sek og den konstante fremtræden over 5 sekunder, er en meteor meget usandsynlig:
Med en højde over horisonten på 22 grader og en antaget højde på 100km, bliver den vinkelrette komposant af farten 2.3km/sek, hvormed meteorens retning skal være mindre end 12 grader fra synslinien mod fotografen for at komme op på de minimale 11km/sek. Det vil igen betyde et højdetab på omkring 22 km i løbet af de 5 sekunder, hvilket burde have betydet en opblussen i lysstyrken, i modstrid med hvad der ses på billederne.

SUFOI's fotokonsulenter Karsten Bomholt og Hans Bødker er inde på, at der kan være tale om en kort kondensstribe/contrail fra et fly i stor højde belyst af Solen, der på det pågældende tidspunkt var gået ned.

En teori også Anton Norup Sørensen anser for mest plausibel.

Karsten Bomholt noterer i sin første bedømmelse:
Uden først at have læst den medfølgende foreløbige rapport fra Fotoafdelingen var min umiddelbare tanke, at objektet er fly, som er belyst af Solen. Især det kraftigt rødlige skær kunne tyde på dette.
Efter at have læst optagelsesbetingelserne mener jeg fortsat det samme. Der er ikke så mørkt, at evt. satellitter kan ses. Det korrigerede optagelsestidspunkt er få minutter efter solnedgang. I Nordborg gik Solen ned den 1. maj kl. 20:55, og den befinder sig på optagelsestidspunktet mindre end 2° under horisonten, så den kan således fortsat belyse et højtflyvende fly.

Hans Bødker anfører, at med de præcise optagelsestider for de to billeder samt optagelsessted, så er det muligt med stor nøjagtighed at indtegne en linje, hvorpå objektet har befundet sig. Månens elevation 20° og azimuth 137°.
En del af indflyvningen til Kastrup går over Femern og Lolland og kan således passe med et fly under anflyvning til Kastrup. Der er kun 5sek. mellem de to optagelser, og afstanden til en evt. indfyvningsrute over Femern vil være omkring 125 km. Et sådant fly skulle have bevæget sig ekstremt hurtigt, nok langt hurtigere end noget fly kan præstere, for at beskrive en så stor billedvinkel på kun 5sek. Hans Bødker er derfor i første omgang inde på meteor som en forklaringsmulighed.

Karsten Bomholt anfører i sin senere kommentar:
Objektet kunne være en meteor, som Hans Bødker nævner, og den mulighed vil jeg da heller ikke helt afvise. Jeg synes blot, det har større lighed med et fly, eller nærmere bestemt kondensstriben, som er belyst af Solen, der i optagelsesøjeblikket er 2° under horisonten. Her hæfter jeg mig især ved den udprægede røde farve.

Hvis det er et fly, befinder det sig dog meget nærmere end de 125 kilometer, der angives som afstanden til indflyvningsruten til Kastrup Lufthavn. Med denne afstand kan det med simpel geometri beregnes, at flyvehøjden i givet fald er 45 kilometer.

Hvis vi i stedet antager, at objektet befinder sig i 10 kilometers højde, giver samme simple beregning, at afstanden er 29 kilometer.

Der er 5 sekunder mellem de to optagelser, og i løbet af denne tid har objektet bevæget sig 2,5°. Vi kender ikke fotografens synsvinkel i forhold til flyveretningen, men hvis vi antager, at fotografen ser vinkelret på flyveretningen, giver samme simple beregning, at objektets bevægelse på 2,5° svarer til en tilbagelagt strækning på 1,25 kilometer eller 250 meter i sekundet, hvilket igen svarer til 900 kilometer i timen.

Den røde linje fra Nordborg på Als angiver retningen til Månen på de modtagne fotos. Næsten vinkelret på denne linje ses et fly fra Estonian Air i 37000ft og ground speed 866km/t ugedagen efter fotograferingen den 1. maj i forsøg på at finde en mulig fly-kandidat. Illustration: Hans Bødker

I starten af efterforskningen er det ikke muligt at gå tilbage til observationsdatoen den 1. maj i dataene fra FlightRadar24.

Hans Bødker vælger derfor at søge i de for ham tilgængelige data på ugedagen og ca. samme tidspunkt, nemlig 8. maj for at se efter eventuelle rutefly der kunne flyve samme rute på samme ugedag. Hans opmærksom falder derfor på et Estonian Air i 37000ft og ground speed 866km/t, der kunne være en god kandidat også for fredag den 1. maj.

Hans Bødker konsulterer også kort over jetstrømme fra den 1. maj og anfører: Det kunne have haft en svag jetstrøm på 60kts i halen, der kunne bringe ground speed op på 900km/t.

Udskrift fra FlightRadar24.com viser kl. 19.03 UTC den 1. maj 2015 to sandsynlige muligheder for fly i rette position sydøst for Nordborg på Als, der kan have forårsaget en kort kondensstribe belyst af Solen. Det mindste fly på udskriften er fra Estonian Air på vej fra Amsterdam til Tallinn. Højde 11.278 m - hastighed 852 km/t. Det lidt større fly er fra British Airways på vej fra London til Hongkong. Højde 10.058 m - hastighed 980 km/t.

En teori om glimt fra iridium-satellitter understøttes ikke, ligesom en meteor heller ikke umiddelbart understøttes af dataene.

Fotosagen er imidlertid så usædvanlig mht. øvrige foreliggende fakta , at SUFOI's Fotoafdeling efter de indledende undersøgelser køber en licens til at gå tilstrækkeligt langt tilbage i FlightRadar24's data for helt konkret at påvise, hvad der har været af fly i området på det pågældende tidspunkt.

Som det ses af udskriften fra FlightRadar24 er der to fly, der i afstand, højde og hastighed matcher de beregnede data ud fra de modtagne fotografier.
Fotoafdelingen er derfor i sin afsluttende 30 sider store rapport ikke i tvivl om, at de lysende aftegninger viser en kort contrail fra et af disse fly belyst af Solen under horisonten.
Contrails/kondensstriber kan have forskelligt udseende, længde og overlevelsestid afhængig af vind, temperatur og fugtighedsforhold i atmosfæren m.v.
Konklusionen om en contrail understøttes endvidere af aftegningernes udseende/farve.

Nogle få timer efter sin observation beretter en 38-årig kvinde følgende:

Min søn kom hjem fra en fritidsaktivitet og sagde, at der var noget kraftigt lys ud over marken.
Jeg gik ud og kunne selv se en stor, rund lysende kugle, som hang i luften.
Jeg gik ind igen og ud 5-10 min efter, og den var stadig på samme sted.
Efter 20 min gik jeg ud igen, og den var ligesom drevet ud over skoven og havde mistet noget af sin klarhed, ligesom når noget kommer længere væk, og efter ca. 45 min, var den forsvundet.
Men den var rund klar og lysende længe. Har billeder af den.

Observationsdata i øvrigt:

Observationssted: Ud over marken bag ved hus. Ved 20-tiden.
Kompasretning tilsynekomst: Vestlig. Kompasretning forsvinden: Vestlig.
Højde over horisonten ved forsvinden: Ca. 15-20 grader. Farve: Hvid/gul.

Observatøren tilføjer senere:

Det var klart vejr, og ingen lys ud over marken den vej, altså ingen andre lys på himlen end stjerner, som var meget små, i forhold til den. Den skilte sig meget ud.

		Et af de modtagne fotos af lyset på himlen samt en udsnitsforstørrelse heraf.

SUFOI's kommentarer og konklusion Det klare lys og især den langsomme bevægelse på himlen leder straks tanken hen på en årsag af astronomisk oprindelse. Et kig på den klare vesthimmel næste aften viser da også med al tydelighed den lysstærke planetVenus som den sandsynlige kandidat. Planetarieprogrammet Starry Night 25. februar 2015 ved 20-tiden: Planeten Venus ses meget markant på vesthimlen lavt over horisonten.

Den stærktlysende planet Venus lavt på den vestlige himmel over horisonten fotograferet den 1. december 2013 fra Søllested på Lolland af Ole Henningsen, SUFOI's Fotoafdeling. Ingen andre stjerner er umiddelbart synlige på billedet. Bemærk ligheden mellem udsnitsforstørrelsen i øverst højre hjørne og udsnitsforstørrelsen af det fra observatøren modtagne foto.

Der er i begge tilfælde tale om optagelser, der er ude af fokus, da kameraet forgæves automatisk har forsøgt at stille skarpt på planeten på den mørke himmel.

Hvis observatøren ikke havde fotograferet planeten Venus, burde den alligevel være synlig på billederne, da den rent faktisk stod særdeles kraftig i netop den anførte observations-/fotograferingsretning = lavt på vesthimlen.

		I juni kan man se planeterne Venus og Jupiter nærme sig hinanden. Herover ses planeternes indbyrdes placering på den lyse vesthimmel den 25. juni kl. 23.00. 30. juni vil afstanden mellem de stærktlysende planeter på himlen være under ½ grad og for det blotte øje for mange ses som én lysende plet. Tv. ses Venus og Jupiter tæt på hinanden den 30. juni kl. 22.00. Illustration: Planetarieprogrammnet Starry Night

Der må i den sidste halvdel af juni forudses mange henvendelser om de mystiske stillestående lys på vesthimlen.

Læs mere om stjernehimlens aktuelle udseende:
http://planetariet.dk/artikel/venus-og-jupiter-m%C3%B8des-i-juni?utm_source=AstroNyt&utm_campaign=1332117864-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_d3f45f5000-1332117864-338981225

Løst og facts

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen udtaler:

„Som nyudnævnt minister for det ydre rum bliver det rigtig spændende at følge missionen, hvor ESA-astronaut Andreas Mogensen den 1. september begynder sin 10-dages mission til Den Internationale Rumstation ISS. Han skal løse et transportproblem på rumstationen og samtidig gennemføre videnskabelige projekter. Som sidegevinst ved jeg, at Andreas Mogensen inspirerer rigtig mange unge, og forhåbentlig vil det medvirke til at få flere til at søge mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.“

Det korte svar på H. O. Axelsens lidt drillende spørgsmål er naturligvis et „nej“. Men lidt er der måske om snakken. Det bør nævnes, at da Skandinavisk UFO Information i 2000 udgav guiden til identificering af himlens fænomener, Når du ser et stjerneskud, var det med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet/Tips-og Lottomidlerne, mens 2. reviderede udgave af denne vigtige guide i 2005 blev udgivet med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Det tidligere „Videnskabsministerium“ har i tidens løb ændret navn til Uddannelses- og Forskningsministeriet, og efter 8. maj omfatter ressortområdet også „regulering af danske aktiviteter i det ydre rum“, som det er formuleret på Ministeriets hjemmeside.

I forbindelse med læserspørgsmålet er det på sin plads at understrege, at SUFOI altså ikke hører under et „rumministerium“, men gerne samarbejder med et Uddannelses- og Forskningsministerium og andre relevante, offentlige myndigheder.

SUFOI har aldrig lagt skjul på, at den officielle støtte har været til utrolig stor hjælp i foreningens folkeoplysende arbejde med at informere om mangeartede fænomener, der kan skabe ufooplevelser.

Alle kan i øvrigt gratis læse pjecens 27 sider på ufo.dk eller låne den trykte udgave på biblioteket.

Af SUFOI's Vision og formål fremgår det klart, at foreningen som sådan egentlig ikke har noget med rummet at gøre, selv om mange danskere stadig forbinder begrebet ufo med noget „flyvende udefra“.

Når vi også her i UFO-Mail med mellemrum beskæftiger os med astronomiske og rumfartsrelaterede emner, er det helt i tråd med SUFOI's folkeoplysende formål. Jo flere, der sætter sig ind i facts om eksempelvis meteorologi, astronomi og rumfart, jo færre falder forhåbentlig for letkøbte notitser og artikler om „mystiske hændelser i rummet“ i den lettere genre på nettet.

Den fungerende „rumminister“ Sofie Carsten Nielsen har i det humoristiske „tiltrædelsesinterview“ på Politikens bagside den 26. maj 2015 en kvik kommentar til sin udnævnelse:

„Hvis der er liv i rummet, skal vi byde det velkommen på Jorden.“

Clas Svahns nyeste bog er udkommet - en kraftig revision af hans tidligere bog om samme emne: „Pollenkongen“ GÖsta Carlssons spektakulære beretning om et møde med en flyvende tallerken og besætning i 1946.

På sin blog skriver Clas Svahn, tidligere formand for UFO-Sverige, om udgivelsen:

Det känns bra att „Mötet i gläntan“ kom ut innan folk hann åka på semester och boken blev fin och är en gedigen historia på 360 sidor och ett 80-tal bilder. 41 sidor är helt nyskrivna med allt som har hänt sedan den första upplagan gavs ut av Parthenon 1995. Och jag kan lova att det här finns mycket som kommer att få läsarna att lyfta på ögonbrynen och kanske också omvärdera sina tidigare synpunkter på händelsen.

GÖsta Carlssons berättelse om hur han mötte ett tefat med besättning i en glänta utanför Ängelholm den 18 maj 1946 är en svensk ufoklassiker.

Den som vill kan beställa boken direkt från Parthenon på plusgiro 1959-6. Kostnad inklusive porto är 246 kronor.

http://csblogg.ufo.se/csblogg3/?p=34247

Læs ufo-beretninger på www.ufo.dk

Seneste indberetninger til SUFOI om ufo-oplevelser kan ses på www.ufo.dk under Observationer.

Bliv medlem af SUFOI's Støttekreds
i 2024

- og vælg en bog

Foreningen Skandinavisk UFO Information drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Vores primære opgave er at give offentligheden seriøs information om ufomyten gennem ufo.dk og sekundært at registrere observationer af usædvanlige himmelfænomener. Du kan læse om SUFOI's formål og vision her.

Du kan med et økonomisk bidrag på kr. 400 - og naturligvis gerne mere - gøre det muligt for os fortsat at drive ufo.dk og foretage undersøgelser af ufooplevelser.

Vi håber, at rigtig mange vil fortsætte med at bakke op om vores arbejde ved at blive medlem af støttekredsen.

Betaling foregår via netbank til Regnr.: 1551 Kontonr: 9117725. Skriv navn, adresse, mobilnr., e-mail - og bestillingskode (fx. Bog A) på den ønskede, gratis titel.

Som medlem af SUFOI's Støttekreds har du ingen forpligtelser over for foreningen. Støttebeløbet gælder for et år.

Er vi alene? Avi Loeb, ledende astrofysiker ved Harvard University, fremlægger sin kontroversielle teori om, at vores solsystem for nylig blev besøgt af avanceret og fremmed teknologi fra en fjern stjerne. Bogen er en tankevækkende rejse til videnskabens og den menneskelige forestillingsevnes yderste grænser. Vælg bog A		Astrofysik for travle mennesker Universet er på én gang vores hjem og en verden af enormt komplekse begreber. Så hvordan skal alle vi, der ikke har en grad i fysik, forstå det? Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog Astrofysik for travle mennesker er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem, mens vi venter på bussen, eller morgenkaffen brygger færdig. Her er alle de vigtigste idéer og opdagelser, der ligger til grund for vores moderne forståelse af universet, serveret med liv, vid og en humoristisk pen. Fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet. Vælg bog B
Guldet venter! I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger. Vælg bog C		UFO'er - Myter og viden SUFOI fyldte 60 år den 17. december 2017. Det blev markeret med bogudgivelsen UFO'er - Myter og viden. Det er en stor og flot indbundet bog med mange spændende artikler om ufomyten og dens udvikling. Bogen præsenterer også resultaterne af den viden, som SUFOI og forskere verden over har indsamlet. I bogen kan du læse om de mest berømte ufooplevelser, få overblikket og naturligvis sikre dig mange timers underholdende læsning. Vælg bog D

UFO-Mail udgives af Skandinavisk UFO Information.

© SUFOI 2015. Nyhedsmedierne kan, i henhold til ophavsretsloven og med tydelig kildeangivelse, bringe citater fra signerede artikler. Artikler må kun bringes i deres hele udstrækning efter skriftlig aftale med Skandinavisk UFO Information - SUFOI. Print og fotokopier af indhold fra UFO-Mail er belagt med Copydan-vederlag.