BT-svindelen i 1959- 50 år efter
8. juli 1959 ryddede B.T. forsiden og løbesedlerne:
To studerende fotograferede en flyvende tallerken over Amager. Dagen efter indrømmede de svindelen: De ville vise, hvor let det var at binde offentligheden en historie på ærmet. Det er en tidlig onsdag morgen, den 8. juli 1959, de to unge studerende, Ole Strandgaard og Jørgen Ekvall, tropper op hos B.T. med en ufremkaldt film i hånden og en usædvanlig beretning til redaktionen.
Pressefotografen husker historien
Til Billedbladet den 9. marts 1978 fortæller pressefotograf Tage Nielsen senere:
Forsiden ryddes
Forsiden bliver straks ryddet for andre nyheder til fordel for solohistorien om den flyvende tallerken over Amager. Detaljerne og flere billeder finder plads over to sider inde i bladet. Alle tiders billede af mystisk rumskib: Tallerken over Amager i morges kl. 4, lyder spisesedlens store overskrifter. Til B.T.'s Bertel Thomsen fortæller 21-årige stud. mag. Ole Strandgaard (th.) derefter: „Vi havde været ude for at fotografere fugle et par timer, da vi ved fire-tiden så genstanden stå inde i nærheden af vejr-ballonen ved Soyakagefabrikken. Et sekund efter havde jeg hævet mit fotografiapparat og trykkede af. Genstanden var meget stor. Hvor stor den var, er vi ude af stand til at sige, men den virkede meget stor.
Et øjeblik efter kom den farende hen over hovedet på os. Jeg forsøgte at fotografere den fra neden, men det var ikke muligt for mig. Jeg har kun et gammelt apparat, og det var ‚spærret’, fordi jeg var ved at trække filmen frem. Et øjeblik efter fik jeg trykket af, da den stod over skydebanen. Så forsvandt genstanden mod øst i rasende fart. Lige ud mod Solen.“ Den 23-årige elektriker, stud. techn. Jørgen Ekvall supplerer: „Hvor længe, vi iagttog den, er jeg ude af stand til at sige. Der gik måske 5 minutter. Måske varede det ikke så lang tid. Det er også helt umuligt for os at sige, hvor stor genstanden var, for den højde, den var i, kender vi ikke. Måske var den 30 meter - måske 100 meter oppe. Det er ikke til at sige.“ „Genstanden var sort“, uddyber Ole Strandgaard. „Da den stod over Sojakagefabrikken, kunne vi se gevæksterme på den. Da den fløj hen over hovedet på os, kunne vi se, den var helt rund. Den virkede vældig stor - ja, ligefrem trykkende på os.“ „Hastigheden er det umuligt for os at sige noget om. Men det gik meget stærkt“, fortæller de begge. „Lyd“, siger Ole Strandgaard, „ja, tilsyneladende var der ingen lyd... jo måske som suset fra en svanevinge...“ „Lagde du for resten mærke til, at solsorten skreg op, da genstanden passerede“, spørger Ekvall Strandgaard. „Ja, det er rigtigt.“ Samstemmende fortæller de to unge studerende: „Vi har mange gange hørt om flyvende tallerkener, men vi har aldrig rigtigt troet på, at der var hold i de mange beretninger, der kom. Om vi gør det i dag er svært at sige, men i dag til morgen så vi noget, som vi aldrig har set før, og som vi ikke kan give anden forklaring på end: Flyvende tallerken. I hvert fald passer beskrivelsen af det, vi så, nøje på beskrivelsen af det, andre har set. Ærligt talt, vi var lidt rystede bagefter...“
SUFOI leder udtaler sig
SUFOIs daværende leder, kaptajnløjtnant H. C. Petersen, var tjenstgørende på Flyvestation Skrydstrup i Vojens og udtaler til B.T.: „Det er opsigtsvækkende og må faktisk betragtes som sensationelt, at der er taget virkeligt gode billeder af flyvende tallerkener over Amager. Så vidt jeg kan se, må det være de første billeder, taget i Danmark, hvor man tydeligt kan se de flyvende genstande. B.T.'s Bertel Thomsen anfører sidst i sin artikel den 8. juli: „I forbindelse med Strandgaards og Ekvalls oplysninger - og billedernes angivelse - af ‚landingshjul’ under ‚tallerkenen’, kan det oplyses, at der for et års tid siden på Fyn er fundet aftryk på en mark efter en tilsvarende genstand. Da kunne man se tre fordybninger i jorden.“ B.T. mener, at Flyveledertjenesten i Kastrup Lufthavn tidligt om morgenen skulle have gode muligheder for at iagttage tallerkenen på deres radarskærme. „Men det har vi ikke“, erklærer flyveledelsen.
Skepsis og undren
Med baggrund i B.T.'s beretning udsendte nyhedsbureauet Ritzaus Bureau, RB, den 8. juli et telegram om historien, der samme dag nåede forsiderne på stort set alle landets provinsdagblade. Aarhus Stiftstidende bringer samme dag RB-meddelelsen, men tilføjer dog, at der er grund til at minde om, hvad observator Axel V. Nielsen 27. juni skrev i avisen: „Jeg har aldrig haft noget af den art for øje, og astronomer ud over Jorden har af selvsyn heller intet oplevet.“ Aarhus Stiftstidende tilføjer skeptisk, „at kaptajnløjtnant H. C. Petersen i dag opholder sig i Skrydstrup og endnu ikke har set de billeder, han iflg. BT betegner som sensationelle...“
Leo Hansen, formand for og medstifter af Dansk Astronautisk Forening, civilingeniør Leo Hansen, siger til Berlingske Aftenavis 8. juli: „Iagttagelsen lyder fornuftig. Man lægger mærke til, at der desværre ikke har kunnet opgives omtrentlige mål hverken for størrelse eller hastighed - af den grund, at højden var ubekendt. Flyvende tallerkener tror De ikke på, spørger Berlingske Aftenavis afslutningsvis.
Kommentarer fra myndigheder
Dagens Nyheder taler efter B.T.'s offentliggørelse med Flyverkommandoen i Vedbæk, der i DN 9. juli citeres om sagen: „Vi lader nu vore radarstationer gennemgå alle observation omkring det nævnte tidspunkt. Vi kan ikke sige, at vi tror på ‚Flyvende tallerkener’ - og heller ikke at vi ikke gør det, vi må blot have beviser for, hvad der har været, og det kan vi kun få ved at undersøge.“ Flyverkommandoen føjer dog lige til, „at besøgende fra fremmede planeter regner man ikke rigtigt med“. I Forsvarets Forskningsråd siger ingeniør Fabricius, at han er ved at sætte sig ind i sagen - men, siger han, „inden vi herfra kommer med nogen udtalelse, må vi nok have en lidt mere sagkyndig bedømmelse, end man får i B.T.. Over for dagbladet AKTUELT uddyber Forsvarets Forskningsråd 9. juli sagen og siger, at man ikke vil godtage noget, før der foreligger realiteter og henviser til, at man i USA har brugt 12 år til at undersøge spørgsmålet, uden at man af den grund kan sige noget afgørende.
Berlingske Tidende 9. juli nævner, at filmen blev fremkaldt under kontrol af B.T.'s fotograf Tage Nielsen, som bagefter erklærede, at der efter hans opfattelse ikke kunne være tale om et falsum. „Efter de fremkomne meddelelser har vi gennemgået alle vore observationer, men der er intet, som bekræfter de offentliggjorte billeder. Berlingske Tidende spørger videre: Er der forekommet ting over dansk luftområde, som ikke kan forklares? Der gisnes om forsøg med en ny type luftfartøj? Så er der kun rumskibene tilbage, spørger Berlingske Tidende. Dagbladet AKTUELT noterer sig 9. juli, at Hjemmeværnet har et meldesystem, som dog fungerer under øvelser, hvilket betyder at lavtgående flyvende genstande godt kan bevæge sig ind over Danmark uden at blive registreret. Endvidere hedder det, at hverken Flyvevåbnets chef eller lufthavnsinspektør Akselsen i Kastrup Lufthavn nærer større tiltro til flyvende tallerkener i al almindelighed. Begge meddeler dagbladet, at det næsten altid viser sig, at der er ganske naturlige årsager til stede, selv om man naturligvis ikke kan afvise, at der i dette tilfælde foreligger noget mystisk. AKTUELT beretter ellers i samme artikels overskrift, at „Det mystiske himmellegeme er set allerede ved midnat!“ Det nævnes derefter (uden spor af kildeangivelse), at „der tidligere på natten observeredes et lignende fænomen over Nørrebro. Det blev set omkring midnat fra hjørnet af søerne og Frederiksborggade og bevægede sig ud imod Brønshøj“. Ekstrabladet har i sin udgave den 9. juli en kort henvisning på forsiden til en artikel henvist til side 5. Også Ekstrabladet havde haft fat i chefen for Flyvevåbnet, generalløjtnant Kurt Ramberg, som blev citeret i overskriften: I samtalen med Ekstrabladet udtaler Kurt Ramberg: Foreligger der andre indberetninger om himmelfænomener over Amager end de to studerendes? Kan det dreje sig om fremmede magters fly på eksperimentalstadiet? Har man været i forbindelse med de andre NATO-lande om observationen? Vil iagttagelserne bevirke, at der bliver sat et større apparat i gang af forsvaret? Ekstrabladet har også kontaktet magister K. A. Thernøe, Københavns Universitets Observatorium. Han oplyser, „at observatoriet ikke har observeret himmelfænomener dagen i forvejen og heller ikke fået indberetninger udefra“. Ekstrabladets artikel er i øvrigt illustreret med flere af datidens stor hit blandt tallerkenfotos. Naturligt nok når de to studerendes beretning også Danmarks Radios »Aktuelt Kvarter«, hvor de efter Willy Wegners bog »UFOer over Danmark« uddyber deres beretning: „Ja“, fortæller Ekvall, „selv om man vel opfatter forskelligt, er vi temmelig enige om, hvad vi så. Min kammerat var så heldig at have sit kamera hængende på maven, klar til fotografering. Han så først tingesten, og da jeg hørte ham råbe: ‚Hvad pokker er det?’ vendte jeg mig om og så genstanden. Om vi hørte noget? Ja, det hænger sammen med afstanden, men da den fløj lige hen over hovedet på os, hørte vi en... skal jeg sige sitrende, syngende lyd.“ Ole Strandgaard nævner, at det havde været svært at bedømme afstanden til objektet, men at det dog kom så tæt på, at de havde set en slags landingshjul under det. „Jeg vil ikke sige vi blev bange“, fortsatte Ekvall, „men vi blev mærkelig til mode. Det virkede meget underligt. Vi har forsøgt at rekonstruere begivenheden, og vi så genstanden i cirka fem minutter. Den kom først imod os, så fløj den til siden og derpå nordpå. Så fotograferede min kammerat den igen over husene, og den kom atter hen imod os, hvorpå den forsvandt i meget stærk fart mod øst“. Desuden tilføjer de to unge mænd, at de ikke tidligere havde beskæftiget sig med flyvende tallerkener, men at de som ornitologer vel havde en vis evne til at betragte himlen. Senere får seerne i landets eneste fjernsynskanal i TV Aktuelt kl. 20 mulighed for at stifte bekendtskab med deres beretning og se deres billeder.
På landets avisforsider men ak...
B.T's stort opsatte tallerkenhistorie bliver efterfulgt af en noget mere afdæmpet tone, da de to studerende går til bekendelse, og man dagen efter må anvende overskriften: Holdt landet for nar.
B.T. beskriver den 9. juli sagen således: Efter at de i går i B.T. havde berettet om „den flyvende tallerken“ over Amager, afslørede en af deres bekendte, at Jørgen Ekvall for en måned siden havde spurgt flere kammerater, om man ikke skulle lave et „fupnummer“ med en flyvende tallerken. Det blev ved tanken. Ekvalls kammerater var klar over, at spøgen kunne blive i drevet for vidt - således som den blev det i dette tilfælde. Kammeraterne afslog at være med. Forleden kom Ekvall imidlertid i kontakt med Ole Strandgaard, og så blev tanken atter drøftet. Strandgaard gik med på ideen. De to unge mænd limede to plastictallerkener sammen, satte en hat af papir og træ på dem og forsynede dem med tre overskårne tennisbolde nedenunder. En af deres kammerater syntes imidlertid, at spøgen var drevet for vidt. Da han hørte dem more sig over deres „spøg“, gik han dem på klingen, og i morges kl. 6,30 tilstod de over for B.T., at det hele var svindel.
De var for gode
Berlingske Aftenavis beder den 9. juli Forsvarets Forskningsråd om en efterfølgende kommentar og beretter, at man der ville have underkastet de to unge studerendes fotografier og beretning en nærmere prøvelse. Kaptajn von Linstow siger: „Nå, d'herrer har tilstået. Det har jeg personligt også regnet med, at de ville, og jeg troede ikke, at der overhovedet i forsvaret er nogen, som uden videre har taget deres historie for gode varer. Fotografierne i bladene var simpelthen for gode, når man tager i betragtning, at ‚tallerkenen’ skulle have fløjet ‚med rasende fart’, og at de to unge ikke havde specielt fotografisk udstyr. Men jeg må sige, at den spøg var for grovkornet...“ Berlingske Aftenavis spinder dernæst en ende på historien over to svindelsager fra London og Sverige, hvor unge mennesker skulle have forsøgt sig med sådanne tallerken-svindelnumre.
På åstedet
AKTUELT beskriver 10. juli 1959 mødet med Jørgen Ekvall i Ballonparken, hvor fotograferingen havde fundet sted dagen før. Ole Strandgaard er i dagens løb blevet hentet hjem til Lolland af en vred far, apoteker H. O. Strandgaard i Nakskov.
„Det er frygteligt“, sagde Jørgen Ekvall, da AKTUELT traf ham på det ensomme sted på Amager Fælles. Fortryder I spøgen? Var der slet ikke nogen, der havde mistanke i går? Hvad følte I, da fjernsynet ringede? Hvad sker der så nu? Vil kollegiet foretage sig noget?
Om forladelse
B.T.s leder den 10. juli var ikke til at tage fejl af. Med overskriften »Om forladelse« var var helt nede på knæene. Ole Strandgaard sagde: „Vi er oprigtigt kede af, at det, der oprindelig var men som en spøg, tog en udvikling, som vi slet ikke havde forudset, og som vi ikke kunne administrere. Vi var kommet så langt ud, at vi ikke turde springe af i farten. Nu bagefter kan vi begge to se, at det var rystende forkert, og vi giver både B.T. og bladets læsere en uforbeholden undskyldning. Samtidig vil vi gerne have lov til at betale det honorar tilbage, som bladet gav os.“ Efter dette har B.T. intet ønske om at gå videre med sagen. De 500 kr. går til indsamlingen til PUK's sommerlejre, og de unge menneskers undskyldning bringer vi videre med bladets beklagelse af at have bragt en sensation videre, der beroede på et falsum. Danmarks Radio vil heller ikke gøre mere ved sagen, men er dog ikke til sinds at udbetale honorar for det benyttede billedmateriale.
Fotografen var Nakskovit
Som tidligere nævnt når nyhedsbureauet RB's telegram den 8. juli 1959 om historien forsiderne på stort set alle landets dagblade. I Lolland-Falsters Venstreblade den 8. juli får forsiden dog et helt lokalt tilsnit: Nakskovit fotograferede en flyvende tallerken, idet redaktionen åbenbart hurtigt finder ud af, at den ene af de studerende er søn af apoteker H. O. Strandgaard fra Nakskov.
Næste dag bringer Lolland-Falsters Venstreblade på forsiden en forkortet version af RB's nyeste telegram om sagen, der blot kort konstaterer, at Den flyvende tallerken var hjemmelavet. Ikke alle dagblade bringer dementiet af tallerkenhistorien, da skibskatastrofen på Haderslev Dam med mange omkomne naturligt nok i dagene efter stærkt optager sindene overalt.
Mange dagbladskommentarer
Hele tallerkenhistorien gav anledning til mange ledere og luftning af alskens meninger i landsdækkende eller lokale dagblade. Frederiksborg Amtsavis noterer sig den 11. juli, „at man ikke bør gøre grin med borgermusikken, men når den ene af de unge mennesker brødebetynget siger, at det måske nu vil komme til at knibe for at med at få en plads, han er ude om, kan det jo godt være, men han trøster sig med, at han vel i alle tilfælde ‚kan blive tallerkenvasker’. Det kunne tyde på, at han ikke er helt til rotterne, og når andre har rystet flovheden af sig, kan det vist også siges, at man skal vare sig for at overdrive forargelsen over den lovligt frække spøg. Lederen fortsætter: „Dette være kun sagt over for det specielle tilfælde. Måske kommer der virkelig en dag flyvende en tallerken, man kan tage at føle på. Måske fra andre kloder. Måske kun fra vor egen, udsendt for at spionere eller udsendt for at volde skade. Der er jo efterhånden sket så meget mellem himmel og jord, at tvivlere ikke mere har gode dage. Den kan hænde at en fræk spøg en dag viser sig for os som bitter alvor. Men i mellemtiden bør man nok trods alt lukke ørerne til for overfladisk snak...“ Afslutningsvis hedder det i lederen: Grov spøg i smilets land er overskriften på dagbladet Børsens leder den 10. juli, der„ ikke har ondt af de kolleger, der var så ivrige efter at være med på noderne, at de ikke gav sig tid til at undersøge sagen ordentligt. Når vi i øvrigt beklager, at sagens karakter formentlig udelukker et retsligt efterspil, er det simpelthen fordi, vi mener, at man her har overskredet grænsen for det sømmelige.“ Børsen peger senere i lederen på, „at de såkaldte ‚tallerkensyn’ ofte har en realistisk baggrund og sættes i forbindelse med nye militære opfindelser, som man har god grund til at tage alvorligt, og som i en given situation kan fremkalde panik og få en ikke altid lige koldblodig befolkning til at tabe hovedet. Og ingen kan vist nægte, at en sådan panik-situation lettere opstår, hvis offentligheden på forhånd er præpareret med tilsyneladende troværdige beretninger om mystiske forteelser i luften.“ Sidst i lederen har Børsen det lønlige håb, „at pressen - og de mere officielle nyhedsformidlere - måske vil drage den lære, at man også kan være for ivrige med i huj og hast at få publiceret, hvad man på forhånd ved er godt stof. Den omstændighed, at et bredt publikum med hud og hår sluger visse nyheder af sensationel karakter bør tværtimod foranledige, at man behandler sådant stof med særlig kritik. Aarhus Stiftstidende konstaterer i sin leder den 11. juli, „at eventuelle efterlignere næppe vil blive taget alvorligt de første otte dage eller, men derefter er der formentlig frit slag igen.“ Dernæst tager avisen H. C. Petersen og SUFOI ved vingebenet: Aarhus Stiftstidende er også inde på det militære aspekt og skriver videre i lederen: Også Aarhus Stiftstidende slutter sin leder af med et håb for fremtiden:
Ingen omtale i UFO-Nyt
Man kunne tro, at sagen ville have fået en ekstra kommentar fra daværende kaptajnløjtnant H. C. Petersen, der endnu nogle år var formand for SUFOI og ellers skrev flittigt i SUFOI's tidsskrift UFO-Nyt.
Ideologisk slåskamp
Allerede den 8. juli, samme dag som B.T. bringer historien, tager dagbladet Information's legendariske redaktør Børge Outze den militære og politiske side af sagen op i en omfattende leder med overskriften: Tallerkener og raketter, hvor han bl.a. kommer ind på „Forsvarets Forskningsråd's arbejde med de mange rapporter om ‚flyvende tallerkener’ og andre sære genstande med og uden marsmænd og venusdamer ombord, som folk mener at have iagttaget...“ Outze anfører videre, „at sagkyndige siger, at 50 pct. Af rapporterne kan ‚opklares’ af militæret selv, d.v.s. man bliver klar over, hvad det er, der er iagttaget. Det har oftest vist sig at være normale flyvemaskiner, iagttaget under særlige meteorologiske forhold. Næsten - men kun næsten - alle de andre rapporter kan astronomerne give en forklaring på... Efter at have taget misteltenen i ed med sætningen, „og er fotografierne ikke det rene fup, er man kommet et stort skridt videre mod opklaring“, tilføjer Outze, „at den militære sagkundskab opererer ikke med forestillinger om rumskibe og marsmænd, men mener, at fænomener, der ikke er udslag af fantasi og ønsker om at se noget mystisk, er højst jordbunde, in casu bundet til forsøgsbaser på en eller flere stormagters territorium...“ Og får man dette klarlagt, mener Informations leder, at det så måske vil mildne det politiske klima omkring den amerikanske våbenleverance til Danmark. I første omgang den helt aktuelle problemstilling omkring losningen af Nike-raketterne, der skal anvendes til bl.a. Københavns raketforsvar. Losningen af de 12.000 tons materiel er omdirigeret til Århus, da havnearbejderne i Københavns Havn ikke ønsker at have med ammunition at gøre.
Kold krig i sommervarmen
Børge Outzes meninger i Informations leder giver straks grobund for en ideologisk koldkrigs-slåskamp midt i sommervarmen: Den 10. juli nævner Land og Folk i en artikel om svindelsagen bl.a.: Signaturen Leif fortsætter i Land og Folk: I Land og Folk den 12. juli skriver Hans Kirk i klummen »Af ugens debat« endnu et indlæg i polemikken med Børge Outze fra Information. Hans Kirk nævner om B.T.-historien, „at sensationen da også gik videre til den øvrige presse, som lagde megen vægt på, at tallerkenen havde bevæget sig mod øst. Mod øst ligger nemlig Sovjetunionen, og meget kunne vel derfor tyde på, at tallerkenen var for hjemadgående efter at have udspioneret både Kastellet, Værløse flyveplads og Stevns-fortet og muligvis andre steder, hvor de dyre militære hemmeligheder fjæler sig.“ Længere nede i klummen spørger Hans Kirk, „hvorfor man åbenbart i fuldt alvor er parat til at acceptere den ungdommelige spøg“. Og Hans Kirk giver selv sit svar: Jo, skrivemaskinetasterne var næsten glødende i debatten om den kolde krig.
Læserbreve
Naturligvis var læserbrevsskribenterne på pletten rundt om i landet, men mest i B.T... Flere var i tidens ånd inde på de unge menneskers skægvækst, og en af læserbrevsskribenterne opfordrede naturligvis til en gang barbering,„ og så til i øvrigt at opføre sig som normale borgere“.
Det rimer i sommervarmen
Trolden Teddy lover i dagbladet Information den 8. juli, „at han aldrig mere skal antyde, at de folk, der laver B.T., ikke har opfundet den dybe tallerken“. Flere andre dagblade er også på den poetisk/satiriske bane. Under overskriften Flyvekuller skriver Mogens Dam således fire vers om sommervarmens tallerkenspøg, der med tilhørende tegning af Otto F. offentliggøres i Dagens Nyheder den 10. juli.
Aflivning ikke nem
SUFOI har ved forskellige lejligheder gjort opmærksom på sagens rette sammenhæng bl.a. ved historiens 10-års jubilæum i 1969. Alligevel har billederne efterfølgende været anvendt forskellige steder ud fra en ide om, at de skam var ægte.
Der er i hvert fald ikke tale om særlig grundig efterforskning af billedmaterialet, da netop et af Ole Strandgaards fotografier fra Ballonparken 1959, hvor teksten fortæller, at billedet er taget af en dansk ornitolog på Amager uden for København den 16. juni 1954. End ikke datoen er rigtig, som Willy Wegner påpeger i sin bog UFOer over Danmark.
Preben Wilhjelm om Ballonparken
Politikeren og forfatteren Preben Wilhjelm beretter sin bog Fra min tid meget levende og interessant om de studerendes liv i træbarakkerne i kollegielejren Ballonparken, hvor han selv boede, da tallerken-historien dukkede op.
Modellen på Pressemuseet?
Efter svindelnummerets offentliggørelse skrev Politiken i en leder den 10. juli bl.a.: Inden historiens 10-års jubilæum i 1969 lykkedes det mig at lokalisere tallerkenmodellen via redaktionssekretær Carl W. Kittelmann fra Ny Dag i Nakskov. Hans bror Viggo H. Kittelmann var redaktør på B.T., hvor modellen stadig stod på skrivebordet som en kraftig reminder.
Til et møde i SUFOIs ledelse lykkedes det mig at låne modellen, så vi ved selvsyn kunne konstatere, hvad der kunne skabe så stort postyr i medierne. Modellen blev naturligvis pænt afleveret igen og endte faktisk sine dage på Pressemuseet. Museet har ført en omtumlet tilværelse og delt lokaliteter med Journalisthøjskolen i Århus i en længere periode. Herunder er modellen åbenbart bortkommet.
Nutidig interesse i sagen?
Når sagen stadig i dag har min personlige interesse, så skyldes det flere ting. Svindelnummeret har rent faktisk 50 års jubilæum i år, og det kunne være interessant at stille en af hovedpersonerne en række spørgsmål. Desværre har den nu pensionerede Ole Strandgaard ikke ønsket at lade sig interviewe i forbindelse med „jubilæet“. Sagen giver ellers et glimrende indblik i pressens, myndigheders, forskeres og forskellige instansers daværende indstilling til tingene, og den viser et tidstypisk billede af forløbet af en sådan sag i lyset af den absolut kolde krig. Jeg fandt historien utrolig interessant allerede i 1959, da Ole Strandgaards far var apoteker i Nakskov, og min daværende arbejdsplads faktisk lå lige på den anden side af gaden. Historien var endvidere efterfølgende den direkte årsag til min kontakt til H. C. Petersen og dermed til organisationen SUFOI - en interesse i og et personligt engagement i undersøgelse af ufo-beretninger, der foreløbig har varet i 50 år!
Anvendte kilder udover de i teksten nævnte:
Ole Henningsen: Tallerkensvindel holder 10 års jubilæum, UFO-Nyt nr. 6/1969
Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte. Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt: Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|