Skandinavisk UFO Information
Danmarks UFO Forening

Efter åbningen af flyvevåbenets arkiver

En lærer fortæller om en oplevelse fra efteråret 2002

„Jeg var i dag på Flyvevåbnets hjemmeside og læste, at UFO-arkiverne var åbnet.

Det kiggede jeg lidt på og havnede på jeres side, og kom så til at tænke på den oplevelse, jeg havde som lærer med mine elever nogle år tilbage.

Jeg fandt den, - det er observationen ved Haubro 8/11 2002, og jeg var den lærer, der omtales i denne beretning fra SUFOI's Beretninger til UFO-observationer 1/10 - 31/12 2002“

Natten til fredag var nogle skoleelever på et natteløb. Lidt over midnat var der stadig to grupper ude i terrænnet, og da de kom hjem, fortalte de uafhængigt af hinanden stort set den samme historie til deres lærer.

De to grupper elever havde ikke haft kontakt med hinanden undervejs, så derfor er det meget interessannt, hvad de havde at fortælle.

Observation fra gruppe 1

Ca. 00.20 befinder gruppen af elever sig 300 m. vest for Haubro byskilt på den vej, der fører mod V. Hornum. De er fire mand i gruppen. Pludseligt kommer der et skærende hvidt lys. De kigger op, da de tror, at de bliver blændet af en bil, men da der ingen biler er, kigger de rundt.

I retning af Farsø by ser de nu noget, de beskriver som et stjerneskuds-agtigt fænomen. En lang lysende pind som suser gennem himlen og standser et par sekunder på himlen i retning af Farsø. „Hele himlen var lyst op“ som de udtrykker det, „men der var fuldkommen stille“. Efter et par sekunder fader lyset ud og bevæger sig hastigt væk.

Observation fra gruppe 2

Gruppe 2 befinder sig ca. 500 m. fra rundkørslen mellem Haubro og V. Hornum, i retning mod Haubro. Klokken er ca. 00.20. Pludselig bliver de blændet af et skarpt hvidt lys. Tre gruppemedlemmer går ud fra, at det er en modkørende bil med langt lys, så de kigger ned for at bevare deres nattesyn. Det sidste gruppemedlem bemærker, at der ingen bil/lygter er, og vender sig derfor rundt for at finde en forklaring.

Da han drejer sig, ser han noget ligesom et stjerneskud, „en slags lang lysstribe, nærmest som en stang på 1 m. og 15 cm. bredde - som den så ud derfra, hvor jeg så den den“. Det standser kort i retning ind mod Farsø, og hænger på himlen 2-3 sek. Han tænker først på stjerneskud og kornmod, men dette er bare helt anderledes, som han siger. Hele himlen er lyst op som ved magnesiumlys, forklarer han. Efter et par sek. forsvinder lyset. De øvrige i gruppen når ikke rigtig at opfatte, hvad lyset er. De sekunder episoden varer, tror de hele tiden, en bil er på vej, men alle bemærker de et skærende lys, og undrer sig over, at der hverken kommer en bil, eller at de ikke kan høre en bil.

De to grupper har gået med ca. 2-4 km's mellemrum, og har ikke kunnet fortælle historier til hinanden. Da den første gruppe kommer hjem, fortæller de deres historie. Vi tager det allesammen lidt i god armslængde, for elever „oplever“ jo mange underlige ting i nattemørket.

Efter ca. en halv time kommer næste gruppe ind. En fra gruppen siger med det samme: „Nu skal I bare høre om noget vildt underligt“. Læreren stopper dem med det samme, og siger til de andre. „Nu skal I sidde helt stille, ingen må kommentere noget, før de har fortalt færdig“. Dette gør læreren, da han selv synes, at nu bliver det lidt interessant og ikke vil have, at de sidder og påvirker hinanden med hver deres historie.

Den sidste gruppe ved derfor ikke, at den første gruppe lige har fortalt en historie, svarende til den, de nu selv fortæller.

Bagefter spørger læreren, om det ikke var laserlys, eller en raket eller sådan noget, men de kigger på ham, som om han helt har misforstået noget, og siger igen, „nej, nej, - det her var helt anderledes - det var bare meget større, alt var lyst op“.

Ekstra kommentarer fra læreren i 2009

Den omtalte lærer fandt altså omtalen på SUFOIs hjemmeside og kommenterer i 2009:

„Hvordan observationen er kommet til jeres kendskab, ved jeg ikke, men jeg ved, at der var flere, der havde observeret fænomenet, end blot mine elever.

Jeg har ikke rigtigt noget forhold til, om UFOer eksisterer eller ej, men da deres observation var interessant forfulgte vi det.

Det interessante var netop, at observationen var lavet af to helt forskellige grupper, og at begge grupper var påvirkede. De havde helt klart set noget uforståeligt. Derfor kontaktede vi de lokale aviser. Jeg kan ikke huske, om det var for at høre, om der var flere, der havde observeret, eller om det var for at fortælle, men vi kontaktede dem i hvert fald.

Så vidt jeg husker, var det en lokal avis, måske en ugeavis, i Farsø, som skrev en notits om sagen.

Og nu bliver min hukommelse tynd.., men enten var det i notitsen, en opfølgende notits eller i en samtale med journalisten, at det fremgik, at fænomenet også var observeret af mere end en person i Farsø.

Jeg kan ikke huske, hvordan det var, men da vi kontaktede avisen, kom det altså frem, at fænomenet var observeret at andre, og at beskrivelser om tidspunkt, position, bevægelse, udseende m.v. var helt i overensstemmelse.

Jeg tænkte, at dette kunne være interessant, selv om observationen er ‚gammel’. Observationen er jo tidsfæstet, så det er sikkert en simpel sag at dykke ned i et avisarkiv og få de sidste detaljer med.

Jeg synes også at huske, at der var kontakt til Aalborg Flyvestation, og at de afviste, at der havde været aktivitet med lavtgående fly, men som sagt kan jeg ikke huske, hvordan og hvem der talte med hvem.

Dog må der være en notits om en forespørgsel i tiden lige efter i en logbog på Aalborg Flyvestation, i hvert fald hvis der er procedure for at lave noter om sådanne henvendelser.

Nå, det var det hele. Jeg synes lige, I skulle have det hele med. For mig var det jo interessant, for der var ingen tvivl om, at observationen var rigtig.

Det blev helt uden koordination fortalt af to grupper, som jeg ved umuligt kunne have været i kontakt med hinanden.

Det var dog også sådan, at jeg ofte tog gas på mine elever, og derfor kunne dette også have været et udtryk for, at mine elever havde aftalt alt på forhånd, for at tage gas på mig. (Derfor min reaktion, men at sige ‚Stop, ingen siger noget før de har fortalt’).

Men eleverne var tydeligt påvirkede af oplevelsen, og derfor gik jeg videre med det. Og det viste sig så også, at beboere i nabobyen Farsø havde observeret det samme.

Derfor. Fænomenet var der. Men hvad var det?

Med denne information om, at der må være nedskrevet noget i Farsø på lokalavisen/ugeavisen, og at noget sikkert er noteret på Flyvestation Ålborg om vores forespørgsel, slutter jeg herfra.“

Umiddelbart ses der ingen omtale af observationen i Flyvevåbnets såkaldte ufo-mappe.

En søgning på begrebet „ufo“ hos Farsø Avis giver samme negative resultat, og almindeligvis har vi i SUFOI efterhånden desværre ikke ressourcer til at dykke ned i ældre avisarkiver i sådanne sager.

Selv om der evt. har været noteret noget ned i en vagthavendes log på FSN Aalborg, så er et sådant arkiv rent praktisk sikkert ikke længere muligt at kigge i.

På SUFOIs hjemmeside findes den aftrykte omtale af sagen i rapportoversigterne for 2002 på ovennævnte adresse.

Yderligere detaljer i rapportmaterialet ligger formentlig i SUFOIs rapportarkiv, som p.t. er placeret hos Arkivet för UFO- forskning (AFU) i Sverige med henblik på at blive scannet og registreret. Et kæmpearbejde, som SUFOI desværre ikke selv har haft mulighed for med de forhåndenværende ressourcer.

Der er derfor ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at undersøge dette materiale for evt. at hente yderligere oplysninger frem i sagen.

Men måske kender læsere af UFO-Mail til yderligere detaljer?

En læser i Løgumkloster skriver til SUFOI:

„Jeg læser med interesse, at FTK´s ‚ufo-mappe’ er blevet gjort offentlig, men desværre kan jeg ikke finde svar på mit spørgsmål dér, da det er af ældre dato.

Jeg husker det som efteråret 67, 68 eller 69. I en periode fandt vi børn nogle sølvpapir strimler i små totter. De lå overalt, på marker, i skoven, langs veje osv. Det lignede lametta som vi kender det fra juletræet, blot lidt finere. Det lå ikke tæt, men vi fandt noget hist og her.

Der var ingen der kunne svare på hvor det kom fra.

Det er åbenlyst for mig, at det stammer fra et fly. Tabt eller kastet ud.

Min teori er, at det var en moderne form for ‚Windows’, kendt fra 2. verdenskrig, hvor det blev brugt af RAF til at forvirre de tyske radarer.

Det kunne være en NATO test af vores eget radar system, eller havde vi besøg af et WAPA fly? Den gang var der ofte store militær øvelser i efteråret, ‚efterårsmanøvrer’. (WAPA = Warszawapagten. UFO-Mail red.)

Stedet for observationen er Nr. Løgum, beliggende 5 km. N for Løgumkloster. (25 km. SV for Flyvestation Skrydstrup!)

Har I et svar, eller en henvisning til nogen jeg kan spørge, vil jeg være jer meget taknemlig.“

Det var overladt til UFO-Mails Ole Henningsen at svare på henvendelsen, der nok ligger i yderkanten af, hvad SUFOI almindeligvis befatter sig med.

Vi har dog taget henvendelsen med i denne udgave af ufo-mail som et eksempel på, hvor forskelligartede henvendelser, SUFOI modtager:

„Tak for dit spørgsmål, som jeg egentlig mener, du så glimrende selv besvarer.

Jeg er overbevist om, at du har ret i din formodning om, at der tilsyneladende har været tale om såkaldt radarchaff.“

Wikipedia, den frie encyklopædi skriver herom på adressen: http://da.wikipedia.org/wiki/Chaff

	Effekten af „chaff“ er her fanget af det Kongelige Nederlandske Meteorologiske Institut's (KNMI) radar under en NATO øvelse i 2004.

Chaff (amerikansk slang for hakkelse), oprindeligt kaldet Window af briterne, og Düppel af det tyske Luftwaffe under 2. verdenskrig, er en radar mod-foranstaltning, i hvilken fly eller andre mål spreder en sky af små, tynde stykker aluminium, metalliserede glasstykker eller plastic. Det kan være som jamming af fjendtlig radar, eller som forsvar mod radarstyrede missiler.

Det var blevet anvendt første gang under 2. verdenskrig, hvor englænderne brugte det til at vildlede tyske radarstationer. Man sendte nogle få fly ud i et område og lod dem lægge et window; dette kom på de tyske radarskærme til at se ud som meget store formationer af bombefly. Således lokkede man de tyske jagerfly til et område uden fly, så man kunne sende bombeflyene ad en anden rute.

For at chaff'en skal have god effekt bestræber man sig på, at de hurtigt skal spredes ud. På fly monteres chaff-udfælderne derfor som oftest på steder, hvor turbulensen er størst, f.eks. nær vingespidsen. Fra skibe skydes chaff'en ud med granater eller raketter, hvorfra de spredes med en lille sprængladning.

Det var umiddelbart min opfattelse, at det for længst var blevet forældet, men det er det tilsyneladende endnu ikke.

Jeg husker ikke sådanne sager (i ufo-relation) fra Danmark, men kender en ufo-beretning fra Tjekkoslovakiet, der involverer små metalnåle, der helt givet også har været radarchaff.

Eksempel på såkaldt „chaff“ her i form af en stor aluminiumsstrimmel.

Samme læser fra Løgumkloster spørger i en opfølgende mail:

Efter at have gennemset Flyvevåbnets UFO-arkiv fandt jeg til min glæde nogle indberetninger på lysfænomenet d. 4/9 1986 (side 168-174).

Jeg var en af dem der var vildt heldige at se/skræmmes af/og nyde dette fænomen.

Findes der noget samlet materiale vedr. dette, eventuelt med en forklaring?

Hertil svarer UFO-Mails Ole Henningsen:

Ved gennemgang af ældre årgange af vort tidsskrift UFO-Nyt kan jeg se, at jeg dengang om sagen bl.a. skrev:

„Den 4. september 1986 om morgenen ved 4-tiden sås et stort lysskær på den nordøstlige himmel over store dele af Skandinavien.

	Der findes adskillige rapporter i Flyvevåbnets ufo-arkiv fra den 4. september 1986. Foto: Ole Henningsen

Det vidtstrakte lysfænomen gav naturligvis anledning til megen presseomtale 4. og 5. september, ligesom det også med Forsvarets Efterretningstjeneste som kilde kunne fastslås, at der sandsynligvis var tale om et sovjetisk missiluheld ved opsendelse enten fra Plesetsk-rumbasen, testcentret Nenoska eller fra en ubåd i Barentshavet.

Lysfænomenet blev fotograferet fra Gamleby i Småland i Sverige kl. 04.15 af fotografen Ingemar Petersson. Hans billede blev offentliggjort i Expressen den 5. september og gengivet i det svenske UFO-Aktuellt nr. 4/1986.“

Jeg kan tilføje, at vi i SUFOI dengang efterforskede andre tilsvarende sager med store lysfænomener i det skandinaviske område, hvor årsagen også fandtes i raketopsendelser bl.a. fra Plesetsk.

Umiddelbart måske utroligt, at man kan se lysfænomener på disse afstande, men det er ved adskillige lejligheder senere blevet bekræftet andre steder i verden, bl.a. fra Italien og Frankrig samt De Kanariske Øer.

Danske observationer

En observatør (JHE) fra Horsens beretter:

„Det var torsdag eftermiddag, jeg var lige kommet hjem fra arbejde, og ungerne legede udenfor i det gode vejr. Efter lidt tid, sad jeg og kiggede op på en næsten skyfri himmel, her får jeg øje på en stor ørn af en slags, jeg henter min håndkikkert for at studere den nærmere, da der er en del turmult i luften fra en masse andre fugle.

Mens jeg står og kigger mod nord efter fuglen, får jeg øje på et hvidt objekt i kikkerten, først tror jeg det er et fly, da det ca. har samme størrelse. Klokken er ca 16.15 og jeg står og kigger mod nord ca. 10 grader over horisonten. Objektet bevæger sig med ca. samme hastighed som et rutefly, fra nord mod syd. Efter lidt tid, undrer det mig, at man ikke kan se vinger, men at det bare ligner en hvid skive. Da objektet når op ca. 30 grader over horisonten, stopper det op og står helt stille. Objektet står og wobler lidt, og det ser ud til, at det er en skive, der vender skiftevis den flade side til og står på højkant.

Det er svært at skyde på en størrelse, da det er umuligt at bedømme højden, men den har ca. samme størrelse som et rutefly. Efter at objektet har stået stille i et par minutter, begynder det at accelerere og flyve hurtigt længere op på himlen. Pludselig kommer der 6 små objekter og indhenter det store objekt, disse objekter er helt metal blanke og skinner i solen, modsat hovedobjektet, som er hvidt. Disse små objekter er ca ¼ størrelse af hoved objektet. De ‚danser’ om hovedobjektet som en bisværm, og hovedobjektet stopper nu helt op. Lige da hovedobjektet stopper, stiller alle de små blanke objekter sig rundt om det store med nøjagtig samme afstand til hinanden og til det store objekt, som på en urskive, hvor det store objekt er i midten. Sådan står de fuldstændig stille i ca. 5 min. Min kone når også at låne kikkerten og ser også både den store hvide og de små metalobjekter.

Jeg ser min chance til at ringe til min far, som jeg ved også har en kikkert, jeg får ringet ham op uden at miste dem af syne, hvis man kigger med det blåtte øje, kan man kun lige ane dem. Efter en del forvirring om, hvor objekterne befinder sig, finder han dem endelig, og vi står nu begge og kigger på dem og snakker om, hvad det kan være. De små objekter begynder nu at bryde op og flyver alle sammen væk, undtagen 2. Disse 2 objekter følger nu det store, som igen er begyndt at flyve. Objektet flyver lidt frem og tilbage, og flyver til sidst langsomt tilbage mod nord. Her støder et par mere af de små objekter mere til, så de nu er 1 stort hvidt og 4 i blank metal.

Nu vender den store om og flyver igen mod syd, da den er næsten over hovedet, ligger jeg mig ned på græsplænen for bedre at kunne se. Men jeg kan ikke finde den i kikkerten, og heller ikke med det blåtte øje. Jeg ringer igen til min far, for at høre, om han stadig kan se noget. Han fortæller, at han så objektet vende ca. 90 grader og flyve mod vest, hvorefter også han mister det af syne.

Jeg har absolut ingen forklaring på, hvad det kan være, jeg diskuterede det selvfølgelig en del med min far. Vi snakkede om, det kunne være en ballon eller en helikopter. Der ligger en helikopterskole lige uden for Horsens, og vi er vant til at se dem flyve rundt. Men lige meget hvilken forklaring vi kom frem til, så kunne vi på ingen måde få det til at passe. Når de små metalobjekter fløj rundt var det med meget høj hastighed ca. 4 gange hurtigere end rutefly. Desværre kunne det hele kun lige skimtes med det blåtte øje, så derfor er det jo ikke så sandsynligt, at andre har set noget, men det ville da være spændende at høre jeres forklaring på, hvad dette kan være.“

Observatøren OH beretter samstemmende:

„Kl. ca. 16.30 den 23.04.2009 ringer min søn.

Han står ude i sin have og ser på et underligt fænomen i sin håndkikkert.

Jeg snupper hurtigt min egen kikkert og skynder mig udenfor. Med en mobiltelefon i den ene hånd og kikkerten i den anden, får jeg instruktioner fra min søn om, hvor jeg kan finde fænomenet. Jeg kan ikke se det med det blotte øje og søger med kikkerten. Himlen er blå og næsten skyfri.

Efter et par misforståelser om øst og vest, får jeg et mælkehvidt objekt i kikkerten. Ca. kl. 8 og kl. 5 i lidt afstand fra det mælkehvide objekt, står to metalskinnende noget mindre objekter. De små objekter står ikke helt stille, men virker ‚nervøse’. Det lille objekt, der står ca. kl. 8, foretager en pludselig bevægelse ind mod det store objekt og tilbage igen. Nærmest som et spring. Frem og tilbage på under et sekund.

Nogle få sekunder senere forsvinder de to små objekter så hurtigt, at jeg ikke har en præcis fornemmelse af retningen. Måske mod nordvest.

Det store objekt bliver stående. Det står højt på himlen mod nord, omkring 70-80 gr. oppe. Solen står lavt ude til venstre (vest, sydvest) og det passer med at objektet oplyses af solen.

Efter at have betragtet objektet i ca. 5 minutter uden nogen bevægelse eller aktivitet, ringer vi af, da det er lidt besværligt med kun en hånd til at holde kikkerten i så lang tid. Vi aftaler at vi ringes ved senere.

Efter yderligere nogle minutter, begynder objektet langsomt at bevæge sig mod syd, altså endnu højere op på himlen. Jeg ligger mig på græsplænen med kikkerten for at holde den mere stabil.

Bevægelsen er langsom og efter et kort ophold, begynder det at bevæge sig en smule mod syd sydvest (mod solen). Så drejer objektet skarpt mod nordvest (et drej på ca. 110-120 gr.). Farten er stadig langsom, men den drejer ikke i en bue, men i et ‚knæk’ uden at ændre hastigheden.

Pludselig er objektet væk. Jeg ser ikke retningen, det er bare væk.

Efter at have afsøgt det område af himlen, hvor det forsvandt, i ca. 5 min. opgiver jeg at finde det igen. Vores søn ringer igen. Han har også tabt objektet af syne.

Skal jeg bedømme objektets størrelse, vil jeg sammenligne det med, når jeg ser et passagerfly flyve over himlen i stor højde. Jeg havde ca. de samme rystelser i kikkerten pga. afstanden, så fornemmelsen var, at objektet var på størrelse med et passagerfly.

Jeg vil også sige, at objektet var ganske tydeligt i kikkert, og der var ingen finner eller andet, der stak ud fra objektet. Det var helt glat.

Når jeg vidste præcis hvor det var på himlen, kunne jeg også se det med det blotte øje.

Jeg fornemmede i starten, at det var et kuglerundt objekt, men mens jeg observerede objektet, ændrede det i starten en smule form. Som om det ind imellem blev mere elliptisk i formen.

Jeg begyndte derfor at fornemme, at jeg så en hvælvet underside at et objekt, der ikke var kuglerundt.

Observationen foregik i Horsens Syd og varede for mit vedkommende ca. 15 min.

Det gav en usædvanlig underlig fornemmelse, at se et sådant objekt i dagslys.

Jeg er vant til at se mange underlig lysfænomener om natten, da jeg har to spejlteleskoper, et stort og et lille transportabelt.

Jeg har også ofte set mange forskellige fly i forskellige højder og afstande med min håndkikkert. Det var med sikkerhed ikke et fly, en ballon, en helikopter eller noget andet jeg har set før.

Jeg har lavet denne skitse i Photoshop, som giver en god fornemmelse af, hvordan de to typer objekter så ud. Et stort mælkehvidt objekt og 6 blanke objekter, fortæller observatøren OH til ufo-mail.

De to små objekter, jeg nåede at se et kort øjeblik, var også højst usædvanlige. Specielt deres meget pludselige bevægelser og helt anderledes måde at skinne på. Som om de selv lyste eller var helt blanke og af metal, hvorimod det store objekt var mælkehvidt og oplyst af solen.“

Observatøren JHE kontakter kort efter igen SUFOI om sagen:

„Efter at have kigget lidt på jeres observationsoversigt, kan jeg se, at der samme dag, som jeg så et objekt, der var metalfarvet, er observeret et andet metal objekt længere nord på i Hobro. Jeg må indrømme, at jeg da gerne ville se, hvad der var skrevet derfra, men dette kan man jo ikke se ud fra oversigten, da begge observationer var dagsobservationer og begge havde metalobjekter, kunne det jo godt være det samme objekt/fænomen.

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor man ikke kan få lov at se, hvad andre oplever, jeg mener jo, at hvis man kunne læse alle beretninger, kunne man jo selv sortere i, hvad man syntes var interessant.“
 

Toke Haunstrup, SUFOI's Rapportarbejde, svarer bl.a.:

„Der kan være forskellige årsager til, at vi ikke bringer observatørers beretninger. Eksempelvis er en del af indberetningerne ‚udstyret’ med meget kortfattede beskrivelser af hændelsen (nogle gange blot en enkelt eller to linjer), som det derfor ikke altid giver mening at bringe på hjemmesiden.“

Følgende er observationsbeskrivelsen fra sagen fra Hobro:

Så noget, der lignede et langt rør krydse den klare blå himmel. Det var lydløs. Da det roterede omkring sig selv kunne man se, at det glimtede som metal i solen. Forsøgte uden held at tage et billede med mobiltelefonen. Kort efter passerede et fly i noget større højde end det mystiske objekt.“

„Om der kan være en sammenhæng mellem dette fænomen og det, du og din far har observeret, er imidlertid umuligt at afgøre. Der er enkelte lighedspunkter mht. farve og måske form - men i sagen fra Hobro nævnes ingen mindre objekter.

I øvrigt tak for både din og din fars meget detaljerede beretninger. Det hører virkelig til undtagelserne med så omfangsrige beretninger - men det er en stor hjælp i forhold til at kunne dokumentere hændelsen. Det er også en stor hjælp i forhold til at kunne indkredse eventuelle forklaringer.

Af ressourcemæssige årsager har vi i dag neddroslet arbejdet med at undersøge folks observationer. Men i tilfældet med jeres interessante og meget detaljerede beretning, kunne det være interessant at undersøge sagen nærmere. Din og din fars beretninger er videresendt til SUFOIs Ole Henningsen (modtager også denne mail som CC), som I sikkert vil høre fra, hvis han har tid og mulighed for at kigge nærmere på jeres observation.“

SUFOI har efterfølgende telefonisk kontaktet observatøren fra Hobro for at høre, om der trods alt ikke kunne være en optagelse i nævnte mobiltlf., hvilket desværre viser ikke at være tilfældet.

Det viser sig endvidere, at det er observatørens søn, der har foretaget den kortfattede indberetning til SUFOIs på moderens vegne.

Observationen er gjort fra Hobro i sydlig retning ud over Mariager Fjord.

SUFOI har fulgt op på sagen hos Flyvertaktisk Kommando (FTK) i Karup, men her meddeler man, at Flyvevåbnet ikke har været involveret i øvelser eller flyvninger den pågældende dato på de angivne steder og tidspunkter.

Vi er flere i SUFOIs Rapportarbejde, der har overvejet, om der trods alt i observationerne fra Horsens ud fra visse detaljer i beretningerne ikke kunne være tale om iagttagelser af højtflyvende fugle. Det er vore personlige erfaringer, at fugle under visse specielle forhold kan tage sig højst ejendommelige og usædvanlige ud højt på himlen.

En egentlig forklaring er vi dog ikke kommet frem til, men vi efterlyser gerne kommentarer fra læserne.

Hvad var det mon for orangefarvede lys, man kunne se lavt på himlen over Sønderborg søndag den 10. maj ved 22.30-tiden?

En 42-årig mand har henvendt sig til Skandinavisk UFO Information, SUFOI, og beretter om sin observation:

„Jeg kiggede ud af mit vindue, og så 3 prikker på himlen. Det undrede mig, at jeg tilsyneladende kunne se 3 kraftigt lysende planeter så tæt sammen på himlen, men det var ligesom, de bevægede sig en smule.

Jeg tænkte på, om det kunne være fly, og rejste mig for at sætte min bærbare computer fra mig. Overvejede at hente min tlf med indbygget kamera, men ville lige kigge igen på himlen.

Men da jeg nu kiggede ud, var der kun et objekt at se, hvilket forekom mig underligt. Kiggede efter de andre, mens jeg holdt fokus på det sidste orange objekt, som bare forsvandt sådan lige som bare aftog!

De andre kan umuligt have været fly, for de var bare VÆK, da jeg kom tilbage efter 15 -20 sekunder !!!“

En anden borger fra Sønderborg henvendte sig med en lignende observation til Flyvertaktisk Kommando i Karup for at få en forklaring på det observerede. Flyvevåbnet offentliggjorde i januar i år sine ufo-arkiver og henviser fremover borgere med ufo-observationer om at henvende sig til SUFOI på www.ufo.dk, som derfor har fået videresendt henvendelsen fra Sønderborg.

I henvendelsen til Flyvertaktisk Kommando forklarer borgeren fra Sønderborg:

„Jeg ved ikke, om I selv har observeret det nedenfor beskrevne eller kan bruge det til noget.

Kl. 22.25 den 10. maj observerede jeg 4 objekter i relativ lav højde flyvende ind over Sønderborg, indflyvning fra vest og med senere forsvinden i sydøstlig retning.

Da jeg fik øje på dem i horisonten, så det ud, som om de fløj meget tæt, en lidt til venstre for de andre, de 3 øvrige i tæt formation. Da de kom tættere på kunne jeg se, at afstanden mellem dem var lidt større, men stadig med de 3 i formation og en lidt foran. Objekterne lyste kraftigt gult/orange og indflyvningen var i relativ stor hastighed.

Kort før de var direkte over, foretog det ene objekt en kraftig acceleration, nærmest som at flytte en ludobrik fra et punkt til et andet og fløj så videre i samme hastighed som de øvrige.

Objekterne fløj i væk i sydøstlig retning, og accelererede alle meget kraftigt og forsvandt meget meget hurtigt. Der var på intet tidspunkt lyd at høre, ej heller efter at de var fløjet forbi. Det var fuldstændig stjerneklart.

Min kæreste overværede også hændelsesforløbet, og vi er begge ved vores fulde fem, men må godt nok indrømme, at vi føler os lidt ‚småtossede’. Hele sceneriet kunne være taget direkte ud af en science fiktion film.“

Desværre lykkedes det altså ikke at få fotograferet de orangelys på himlen, men spørgsmålet for os i SUFOI er naturligvis, hvad var det egentlig, borgerne fra Sønderborg observerede på himlen?

Visse dele af beskrivelserne tyder på, at der har været opsendt nogle af de populære små varmluftballoner af rispapir med lys i fra det lokale område.

Men da vi ikke umiddelbart tror på alt, men på at alt bør undersøges, beder vi om lokale beboeres hjælp med at opklare denne sag.

Vi er i SUFOI ikke i tvivl om, at mange andre „Sønderborgere“ må have observeret disse lys og kan bidrage med yderligere oplysninger om, hvad der blev iagttaget på himlen denne søndag aften.

Skandinavisk UFO Information modtager meget gerne oplysninger på adressen www.ufo.dk.

Efterfølgende har redaktøren af Sønderborhg Ugeavis meddelt, at man ingen henvendelser har fået om årsagen til de orange lys på himlen.

Alle Tiders Historie i DR1
om „Flyvende Tallerkener“

Programmet »Alle Tiders Historie« er levende historieformidling, der tager rundt i landet for at fortælle om de mennesker og begivenheder, der har præget vores fælles fortid og sætter spor i vores samtid.

Dorthe Chakravarty, der er vært på DR's program »Alle Tiders Historie«. Foto: Danmarks Radio

Dorthe Chakravarty er historiker fra Københavns Universitet, og før hun begyndte som tilrettelægger på DR, underviste hun i historie i gymnasiet og har længe skrevet for Illustreret Videnskab om historiske emner.

Udsendelsen med gl. klip om „de flyvende tallerkener“ blev hørt på DR1 den 31. maj 2009, mellem kl. 09.00 og 09.55. Den burde kunne genhøres via programmets hjemmeside på adressen: http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/

På denne adresse findes hele udsendelsen, hvoraf indslaget om de flyvende tallerkener begynder lidt over halvdelen inde i programmet: http://netradio.dr.dk/content.asp?mode=archive&asx=http%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2F%2Fforms%2Fpublished%2Fplaylistgen.aspx%3Fqid%3D267576&channel=p1&program=seneste%20alle%20tiders%20historie&date=&length=47%3A00&vaelger=closed

Nyt fra SUFOI's Fotoafdeling

	Udsnit af det spændende foto fra stranden ved Løkken den 5. april 2009

Det var overskriften på en henvendelse fra en 56-årig mand fra Vrå i Nordjylland, der videre skrev:

„Søndag den 5. april 2009, kl. ca. 12.30 var jeg taget til stranden i Løkken for at fotografere dragesurfing på stranden

Jeg fik taget nogle gode billeder, men under redigeringen på computeren så jeg tilfældigvis en lille genstand i baggrunden, som jeg antog var en fiskerbøje el. lign.

Men da jeg af ren nysgerrighed ville zoome ind for at se, så det ud som en genstand, der kunne ligne en klassiske UFO eller i hvert fald, som man ser dem fremstillet i medierne.

Jeg vedlægger nogle print af fotoet, så I måske kan se, om det er noget, der kan forklares, eller det er et fænomen, der ikke kan.

For en fiskerbøje ligner det nu ikke. Det ser mere ud, som om genstanden er rund og svæver et stykke over havoverfladen. Jeg har selv gættet på, at det evt. kunne være en helikopter, men den mangler ligesom hale og rotor.

Ekstra forstørrelse af fotoet fra 5. april 2009

Lige for en god ordens skyld, tror jeg normalt, der kan være en naturlig forklaring på det meste, man observerer, og jeg er absolut ikke ufo-freak.“

SUFOIs Fotoafdeling har efterfølgende modtaget det originale digitale foto fra fotografen samt en del andre fotos taget ved samme lejlighed. Dette for evt. at finde yderligere muligvis oversete detaljer i nogle af de øvrige fotos, der kunne føre til en forklaring på det fotograferede.

Vi er meget enige med fotografen i, at det ikke drejer sig om en bøje, og en helikopter lyder heller ikke sandsynlig. Det er heller ikke sandsynligt, at det drejer sig om en anden surfer, når man har haft lejlighed til at gennemgå alle de øvrige fotos fra begivenheden.

Efter at have gennemgået det fremsendte fotomateriale og ændret på lys- og kontrastforhold og overvejet adskillige forklaringer, er SUFOIs Fotoafdeling efterhånden ikke i tvivl om, at det i virkeligheden drejer sig om en fugl set fra siden og med vingerne over kropshøjde set fra fotografens standpunkt. Dvs. fotograferet under lidt specielle forhold.

Men har læserne andre kvalificerede bud?

Måge fotograferet fra siden med hævede vinger.

Meteoritten fra Lolland
hedder nu Maribo
og er ældre end Jorden

Stillbillede fra den spændende videooptagelse fra Skåne viser på stor afstand meteorittens færd ned gennem atmosfæren og eksplosionen over Lolland. Foto: Roger Svensson

Den hedder nu Maribo, fortæller lektor Henning Haack, der er kurator for den omfattende meteoritsamling på Geologisk Museum i København.

Meteoritter får altid navn efter det sted, de er faldet, og da denne meteorit blev fundet et par km sydvest for Maribo, fik den navnet Maribo.

Meteoritten er samtidig blevet registreret i en international database over anerkendte meteoritter. Når det først sker nu, skyldes det, at der skal laves en række undersøgelser af fundet, før den anerkendes som meteorit.

Først og fremmest skal man selvfølgelig kunne dokumentere, at der rent faktisk er tale om en meteorit, og man skal bestemme hvilken type meteorit der er tale om. Man skal også levere en beskrivelse af meteorittens tilstand, mineralsammensætning og kemiske sammensætning.

Lektor Henning Haack, kurator for meteoritsamlingen ved Geologisk Museum. Foto: Ole Henningsen

Derudover skal man aflevere en del af den til et museum, hvorfra forskere fra hele verdenen kan låne materiale til videnskabelige undersøgelser.

Maribo meteoritten viste sig at være en såkaldt kulkondrit af type CM. CM kulkondritter er både sjældne og videnskabeligt set særdeles interessante, da de bl.a. indeholder en lang række organiske stoffer såsom aminosyrer fra solsystemets oprindelse.

Sidste gang, der faldt en meteorit af denne type, var i Japan i 1986. De indeholder også noget af det ældste materiale fra solsystemets oprindelse.

De ældste partikler i den nye meteorit er 4.567,2 millioner år gamle - eller ca. 30 millioner år ældre end Jorden.

I Danmark bliver alle nyfundne meteoritter erklæret Danekræ og skal afleveres til staten.

Maribo meteoritten opbevares derfor i den danske meteoritsamling på Geologisk Museum i København. Der er allerede stor interesse fra hele verden for at få lov til at studere meteoritten. Der er derfor god grund til at tro, at nogle af de oplysninger om vores solsystems oprindelse, som meteoritten har gemt på i 4,5 milliarder år, snart kommer frem i lyset, slutter lektor Henning Haack.

Sekretær i Lollands Astronomiske Forening, Ole Henningsen, er begejstret over, at Lolland på denne spændende måde er blevet sat på verdens meteorit-landkort.

	Ole Henningsen ved stedet, hvor meteoritten faldt ned sydvest for Maribo på Lolland den 17. januar 2009 kl. ca. 20.08. Foto: Ole Henningsen

Han mener stadig, der kan findes yderligere fragmenter af meteoritten og tilføjer:

Da meteoritten eksploderede under sin nedtur gennem atmosfæren højt over Lolland, er der med stor sandsynlighed faldet adskillige stykker af den ned flere steder. Der indleveres til stadighed til Lollands Astronomiske Forening forskellige typer af sten og andre materialer, der ser ejendommelige ud eller er fundet på et måske usædvanligt sted. Dog hidtil uden meteorit-held.

Selvom den 30 gram store meteorit blev fundet sydvest for Maribo af tyskeren Thomas Grau, kan der sagtens tænkes faldet flere større fragmenter af meteoritten ned på Lolland i området vest for Hillested i retning mod Christianssædeskoven og længere vestpå i en udstrækning på et par km nord og syd for dette område.

Skulle man have fundet stykker af grålige sten evt. med en tynd mørk overflade, så er forskerne stadig interesserede i at høre nærmere herom, slutter Ole Henningsen sin opfordring til fortsat opmærksomhed på usædvanlige sten på Lolland, ligesom han stadig eftersøger overvågningsvideoer fra hele landet, der evt. har optaget det usædvanlige lysfænomen lørdag den 17. januar kl. 20.08.

Links:
http://snm.ku.dk/nyheder/290802010/
http://geologi.snm.ku.dk/nyheder_gm/nyhed190109/
http://geologi.snm.ku.dk/nyheder_gm/nyhed13032009/
http://www.lolland-astronomi.dk

Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.