Skandinavisk UFO Information
Danmarks UFO Forening

Hvad den svenske regering bør gøre
for ufo-forskningen?

Det svenske dagblad Aftonbladet har i forgangne uge haft en afstemning blandt læsere af den elektroniske udgave af bladet.

Her kunne læserne stemme om, hvem de helst vil have til at skrive en artikel i bladet om et bestemt emne.

Anna Hedborg, der er generaldirektør på Skatteverket kunne skrive om emnet: Derfor vil jeg ikke stemme for Skandia-Ramqvist.

Lottie Knutson, der er informationsdirektør for rejsebureauet Fritidsresor kunne skrive om emnet: Det sted vil jeg IKKE rejse til.

Og endelig kunne Clas Svahn, der er formand for vor søsterorganisation, UFO-Sverige, skrive om emnet: Hvad regeringen bør gøre for ufo-forskningen.

Det foreløbige resultat af afstemningen blandt læserne af den elektroniske udgave af Aftenposten ser således ud:

Anna Hedborg   Lottie Knutson   Clas Svahn

21.2 %   30.0 %   48.8 %

Afstemningen startede den 20. april og først på ugen så resultatet ud som ovenfor - altså meget overbevisende i favør af Clas Svahn. De i alt 5.455 stemmer blev dog lidt mere jævnbyrdigt fordelt, da afstemningen var overstået forleden dag, hvor Clas Svahn fik i alt 2.292 stemmer svarende til 42,1% af de afgivne stemmer. Vi vil naturligvis holde ufo-mails læsere orienteret om Clas Svahns spændende syn på, hvad han mener, den svenske regering bør gøre for ufo-forskningen.
		Formanden for UFO-Sverige Clas Svahn.

Satellit op fra Rådhuspladsen

På Rådhuspladsen i København opsendes satellitten SpaceLab flere gange i 200 meters højde ved hjælp af to vejrballoner.

Det sker på Forskningens Døgn den 12. maj, hvor DTU-satellitten SpaceLab bliver sendt op første gang kl. 16.00.

Publikum kan sammen med syv studerende fra DTU følge med på storskærm, når SpaceLab leverer data om satellittens position, atmosfærisk tryk, temperatur, vindstyrke og hastighed og sender billeder fra Københavns centrum.

De syv studerende har udviklet og bygget satellitten SpaceLab specielt til Forskningens Døgn. Instrumenterne i SpaceLab er eksemplarer af instrumenter fra virkelige internationale satellitter, som de studerende har udviklet under deres uddannelse ved DTU.

I kontrolcenteret på jorden fortæller de studerende om teknologien bag de videnskabelige instrumenter ombord på SpaceLab og om de ingeniørmæssige udfordringer i dette rumfartsprojekt. Projektet er et eksempel på et virkeligt projekt - men i lille skala.

Samtidig er dette projekt kun et enkelt eksempel på de mange aktiviteter landet over, der løber af stabelen den 12. maj 2005. Ved et væld af arrangementer, får alle lov til at komme i nærkontakt med forskere og deres spændende forskningsprojekter.

Forskning har stor betydning i vores dagligdag - det vi spiser, de ting vi omgiver os med, og den måde vores samfund fungerer på. Men ikke alle kender til de mange sjove historier fra forskningens verden, og derfor er Forskningens Døgn et nyt initiativ, som bringer forskningen ud i dagligdagen.

På hjemmesiden http://www.forskningensdoegn.dk/ kan du se, hvilke arrangementer du kan deltage i på Forskningens Døgn. Og du kan få en forsmag på de mange spændende oplevelser i de forskellige artikler om forskning, forskerportrætter m.m.

Jens Martin Knudsen æret i rummet

Jens Martin Knudsen ved foredrag i Stormarkskirken, Nakskov, 5. oktober 2004. Foto: Ole Henningsen

En af de mange asteroider i bæltet mellem planeterne Mars og Jupiter er blevet opkaldt efter Jens Martin Knudsen.

Danmarks kendte Mars-mand, der viede en stor del af sin karriere til udforskningen af Mars, døde den 17. februar i år.

Asteroide nummer 5427, har netop fået navnet Jensmartin på foranledning af astrofysiker Kristian Pedersen fra Niels Bohr Instituttet, fortæller Rikke Hartung på www.rummet.dk

Asteroide 5427 blev opdaget af observatør Poul B. Jensen allerede den 13. maj 1986 på Københavns Universitets observatorium i Brorfelde.

I dag er der observeret omkring 100.000 asteroider i asteroidebæltet, men astronomerne mener, at der er flere millioner af dem.

De største er næsten 1.000 kilometer i diameter, mens de mindste ikke er større end sandkorn.

- Vi gætter på, at 5427 Jensmartin er omkring 10 kilometer i diameter. Fordi vi ikke ved, hvilken form og overflade asteroiden har, bliver det kun et gæt. Det kræver længerevarende observationer at bestemme asteroidens præcise størrelse, forklarer Kristian Pedersen.

Således tager banen sig ud for asteroiden 5427 Jensmartin. Foto: NASA

Yderligere oplysninger om asteoridens bane kan ses på denne adresse:

http://ssd.jpl.nasa.gov/sbdb.cgi?sstr=jensmartin;orb=1

For at navngive en asteroide skal man henvende sig til Den Internationale Astronomiske Union, der skal sige god for, at asteroiden er nyopdaget, og at navnet ikke er kommercielt eller anstødeligt på noget sprog. Det er det, Kristian Pedersen har gjort for at ære hele Danmarks Mars-mand.

Udover Jens Martin Knudsen har også DR's videnskabsprogram Viden Om og observatorierne Stjerneborg på Hven og Rundetaarn i København fået opkaldt asteroider efter sig.

Det er ikke første gang, at asteroider har fået danske navne. En af dem hedder fx Holbæk efter byen i nærheden af observatoriet i Brorfelde.

Den 20. juni 1996 navngav russiske astronomer en lille planet - eller asteroide - efter vor verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersen, som vi i år fejrer 200-året for. Denne asteroide blev første gang iagttaget den 2. maj 1976 og fik nummeret 2476. Den fremtidige betegnelse for himmellegemet blev herefter 1976JF2 = (2476) Andersen.

En anden af småplaneterne er opkaldt efter en af verdens førende eksperter i jernmeteoritter, civilingeniør Vagn F. Buchwald. Den kendte meteoritforsker fandt efter en intensiv eftersøgning den 31. juli 1963 den 20 tons store jernmeteorit »Agpalilik« ved Cape York i Grønland.
Besøgende kan beundre den berømte meteorit i gården hos Geologisk Museum i København.

De resterende ca. 15 tons af jernmeteoritten Agpalilik ved Geologisk Museum i København. Foto: Ole Henningsen

Vejrballonerne falder ned igen

Redaktør Peter Foersom beretter i en artikel i Lolland-Falsters Folketidende den 15. april 2005 om ikke mindre end tre nedfald af vejrballoner indenfor en uge på Sydsjælland, Sydfalster og ved Radsted på Midtlolland, hvor Gunvor Østberg fandt resterne af en vejrballon hængende over sin havedør tirsdag den 12. april.

Den vejrballon, som faldt ned hos Gunvor Østberg er fra Tyskland, og lader sig let identificere. »Wettersonde« står der, og med vinden fra sydlig retning ligger det lige for, at tyske vejrballoner sagtens kan falde ned i det sydlige Danmark.

De tyske vejrsonder er desuden udstyret med en sølvfarvet radarreflektor, idet deres bane undervejs stadig følges via radar. Dette er man for længst holdt op med i Danmark.

Der er i årenes løb kommet adskillige meldinger om denne slags vejrsonder - også til SUFOIs lokale repræsentant, som har kigget på flere af slagsen for at tilfredsstille nygerrigheden både hos sig selv men ikke mindst hos finderne af de mystiske nedfaldne rester.

Gunvor Østberg med den nedfaldne verjsonde. Til venstre ses resterne af den hvide latexballon og den røde faldskærm, der har bragt tingene ned gennem atmosfæren i forholdsvis god behold. Til højre ses foroven den sølvfarvede radarreflektor og forneden den hvide styroporkasse, der indeholder måleinstrumenter, batterier og radiosender. Foto: Peter Foersom

Den åbnede hvide styroporkasse ses at indeholde måleinstrumenter, batterier og radiosender. Foto: Peter Foersom

Vejrsonder af den type, der blev fundet af Gunvor Østberg koster 700 kr. på grund af den elektronik m.v., den er udstyret med. For visse sonders vedkommende er de udstyret med navn og adresse på det opsendende institut, så man kan sende sonden retur - dog med posten! - og modtage en mindre dusør.

Den oppustede hvide latexballon er 1,5 meter i diameter, når den opsendes. Den stiger derefter til en højde af 30-35 kilometer, inden ballonen almindeligvis springer, og faldskærmen bringer måleinstrumenterne ned igen i nogenlunde god behold.

På vej op registreres eksempelvis temperatur, luftfugtighed og vindretninger. Signalerne sendes via radio til modtagestationer på jorden, og materialet indgår i de mange andre former for målinger, der til sidst ender op i de hele tiden ajourførte vejrudsigter.

Iflg. DMIs oplysninger opsendes der hvert døgn 800 vejrballoner verden over, herunder 9 fra Danmark, så det er ikke mærkeligt, at der også findes en hel del af disse balloner på dansk jord.

ICAO radiosondestationen ved Aasiaat (Egedesminde) på Vestgrønland opsendte den 29. april 2004 sin vejrballon eller radiosonde no. 40.000 siden starten i 1948. I anledning af jubilæet fortalte DMI's Observationschef Erik Bødtker, at i de 56 år stationen har fungeret, er det meget, meget få af opsendelserne, der er aflyst eller mislykket - på trods af det temperamentsfulde grønlandske vejr, der nogle gange gør det særdeles vanskeligt at håndtere den store ballon.

Sekunder før radiosonde no. 40.000 stiger til vejrs fra Aasiaat. Ballonskipper er Elmar Absalonsen og ved hans side står Inge Marie Rosing. Vejret er udmærket for breddegraden og årstiden - 3 m/s fra øst og +0,2°C. Radiosondestationen i Asiat drives af Tele Greenland for DMI og den internationale luftfartsorganisation ICAO. Foto Poul-Erik Nissen.

ISS ses igen på aftenhimlen

Nedenfor ses, hvornår Den internationale Rumstation, ISS, næste gang kan ses fra danske breddegrader.

Der er angivet dato, verdenshjørne og højde i grader over horisonten for rumstationens tilsynekomst, hvor højt den bevæger sig op på himlen, og hvor den igen forsvinder.

Den vil på disse omtrentlige tidspunkter kunne ses som en stor klar stjerne, der bevæger sig fra en vestlig retning mod øst hen over den sydlige himmel.

Flere oplysninger om Den internationale Rumstation, ISS, kan ses på denne adresse: http://spaceflight.nasa.gov/

Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.