Året på hældMed denne nytårshilsen til vore læsere følger vi i redaktionen af ufo-mail op på nogle af de seneste - for os alle - så travle ugers forskelligartede tildragelser.
Langt fra hjemmet…Astronauterne Leroy Chiao og Salizhan Sharipov om bord på den internationale rumstation ISS fik natten mellem 1. og 2. juledag nye forsyninger af mad, ilt, vand og reservedele med det russiske forsyningsskib Progress 16. Selv om der også var julegaver med, ligger det vist helt fast, at det IKKE var julemanden, der personligt kom op med de godt 2 tons varer til rumstationen.
Maden var så småt ved at slippe op og kunne have betydet en tidligere udskiftning af den amerikansk/russiske besætning end planlagt. Allerede i starten af december måned tog de hul på de sidste halvanden måneds reserver. Det var ikke den nuværende besætning, men åbenbart den forrige, der havde taget lidt for godt for sig af de frysetørrede retter. Det var derfor nødvendigt med de nye forsyninger for at kunne opretholde det normale forsyningsmæssige beredskab. Astronauten Leroy Chiao blev desuden den første amerikaner i rummet, der stemte til et præsidentvalg, da han i starten af november sendte en krypteret e-mail med sin stemme til rumfartscentret i Houston. Den 8. november fejrede man i øvrigt 4 års jubilæum på ISS, da det var 4 år siden, at de første astronauter flyttede permanent ind på rumstationen. Da man på rumstationen af praktiske hensyn tidsmæssigt anvender GMT, fejrer besætningen nytår lørdag morgen kl. 01.00 dansk tid. Men ISS vil ikke på dette tidspunkt kunne ses fra Danmark. Rumstationens besætning vil starte 2005 med en fridag med kun få rutinemæssige opgaver. Så på det felt ligner de formentlig ret mange af os andre. ISS ses igen på himlen fra danske breddegrader efter den 12. januar. Vi vil i en ny ufo-mail meddele de nøjagtige observationstidspunkter, som denne gang falder ved aftenstid.
Ny komet på sydhimlenKometen hedder Machholz efter sin opdager, den amerikanske amatørastronom Donald Machholz, fortæller astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i en meddelelse, der i sin fulde udstrækning kan ses på adressen:
http://www.tycho.dk/article/view/2615/1/32/
Kometen kan under gode observationsforhold skimtes med det blotte øje som en lille ulden lysplet på himlen, men det anbefales at anvende en håndkikkert. Som det ses på grafikken, kan man finde kometen vest (dvs. til højre) for stjernebilledet Orion på sydhimlen.
Nærgående asteroide
|
![]() |
|
Asteroiden 2004 MN4s bane i rummet, og dens position i forhold til Jorden den 23. december 2004 |
Der opdages og registreres til stadighed nye asteroider, og nogle af dem kommer betænkeligt nær Jorden.
Forskerne var i en kort periode bekymrede over, at det 400 meter store himmellegeme i sin bane om Solen havde risiko for at være på direkte kollisionskurs med Jorden den 13. april 2029. Den ville i givet fald med sin anslåede vægt på ca. 80 millioner tons kunne forårsage omfattende ødelæggelser ved et eventuelt nedslag.
Men, bare rolig, kære læser, efter de seneste beregninger har forskerne nu fjernet denne asteroide fra listen over potentielle farer fra rummet - den såkaldte Torino-skala.
Yderligere beregninger har netop godtgjort, at asteroidens bane IKKE vil komme os på tværs i 2027, så denne bekymring er umiddelbart fejet af bordet igen.
Dog vil man ikke undlade i slutningen af januar eller starten af februar at foretage nye radarmålinger af asteroiden 2004 MN4s bane i rummet.
Læs astrofysikeren Michael Linden-Vørnles artikler (på dansk) og henvisning til NASAs mere detaljerede pressemeddelelser (på engelsk) om den nærgående asteroide og dens bane på adressen:
http://www.tycho.dk/article/articleview/2633/1/32/
Det ville i hvert fald kunne forklare, hvorfor marsroverens solpaneler, der driver motoren, lige pludselig afgiver langt mere strøm end for et halvt år siden. Forskerne har i hvert fald ingen forklaring på fænomenet, skriver tidsskriftet New Scientist.
De to rovere landede i januar 2004 på Mars og har som forventet med tiden begge haft en nedsat strømproduktion, fordi støv fra Mars-overfladen lægger sig på solpanelerne og bloker for sollyset.
I løbet af de seneste par måneder har Opportunitys solpaneler nu produceret mere og mere strøm, hvilket i høj grad har overrasket forskerne hos NASA.
![]() |
Tilsyneladende er rengøringen foregået om natten, og forskerne spekulerer nu bl.a. på, om det kan være marsvind, der har blæst støvet af, eller at frost måske har samlet støvet i klumper, hvorved solpanelerne har fået mere lys.
Måske har helt specielle vindforhold i det krater, som Opportunity har undersøgt, været i stand til at fjerne en del af støvet.
Det bekræftes fra roverens inspektionskamera, at støv der er fjernet fra solpanelerne, men billederne fortæller intet om årsagen.
- En tredje teori kunne dog også være den, vi alle spekulerer lidt på, skrev Niels-Peter Granzow Busch i Politiken 23. december, og sluttede:
- Nemlig, at en venlig marsboer fra tid til anden lige pudser Opportunitys solpaneler som en venlig gestus over for den lille budbringer fra den fjerne blå planet.
Men det er jo nok en and!
Opportunity har nu efter seks måneder forladt Endurance-krateret, hvor den har fundet vigtige spor efter planetens våde fortid. Så nu triller bilen videre over Mars' flade sletter.!
- Jeg besvimede efter at have set blinkende lys i det fjerne, som jeg mener stammede fra ufoer. Fartkameraets blitz bragte mig ud af min trance, påstår bilisten i et brev til fartkameramyndigheden Northumbria Safety Camera Partnership.
Desværre for bilisten - og ufo-entusiaster verden over - fotograferede fartkameraet kun den hurtigkørende bil og ikke ufoen, så synderen måtte af med en bøde.
Undskyldningen er blot en af de mange uhyrlige af slagsen, som myndighederne modtager fra bilister, der forsøger at slippe for den uønskede udgift.
Kim Wiesener, London, har i Politiken (Forståeligt nok på Bagsiden!) den 14. december nævnt denne og andre utrolige og fantastiske undskyldninger fra bilister, der ikke mener sig berettigede til en fartbøde.
Men skulle ufo-mails læsere ligge inde med et af deres egne fotos (eller fra fartkontrollen?) med mystiske ting på, er vi i SUFOI meget interesserede i at høre nærmere.
Send Skandinavisk UFO Information - SUFOI en mail.
Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.
Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:
Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.
![]() |
©
Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted |
![]() |