logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2004 > UFO-Mail nr. 46

UFO-Mail nr. 46
5. oktober 2004


Hvad er det for en kugle på himlen?

„Kan I fortælle mig hvad det er for en kugle man ser på himlen?“

Sådan startede Jørn Pilkjær, Rødby på Lolland sin henvendelse til SUFOI, da han fremsendte et foto til www.ufo.dk den 22. september 2004 og fortsætter:

„Det ligner månen, men er det ikke. Den gik nemlig ned kl. 16.33.
Billedet af solnedgangen har jeg taget tirsdag, den 7. september 2004, kl. 19.55 i stik vestlig retning mellem Rødby og Rødbyhavn, og jeg så intet unormalt under optagelsen.
Jeg har yderligere sendt billedet til TV2Vejret for at få et bud på, hvad jeg har fotograferet, men de har nu ikke svaret.“

Jørn Pilkjærs flotte billede af vesthimlen efter solnedgang viste en usædvanlig aftegning.

 
 
Form og udseende på denne forstørrelse bekræfter, at der var tale om en lille partikel i luften, oplyst af blitz nær kameraet.

En nærmere gennemgang af fotoet og dets billedoplysningerne fortæller, at fotoet er taget med et digitalt kamera af mærket HP PhotoSmart C935 på 1/60 sek., og der er anvendt blitz. Dette kan endvidere ses på billedet.

Den lysende runde plet på Jørn Pilkjærs foto skyldes nu ikke et stort lysende objekt på himlen som f.eks. Månen.

Pletten er opstået, fordi der er anvendt blitz ved optagelsen. Apparatet har selv udløst blitzen.
Samtidig har der været en meget lille partikel i luften - støvkorn el.lign. - lige foran kameraet.
Den lille - af blitzen oplyste - partikel aftegnes uskarpt pga. den korte afstand til objektivet på kameraet.

Vi har tidligere til ufo-mail fået tilsendt flere fotos af denne type, og der er offentliggjort en artikel om denne type fænomen i vort tidsskrift ufo-nyt nr. 1/2004 med titlen »Orberne kommer«.

Har andre læsere taget lignende fotos - eller måske helt andre med mærkelige ting på, vil vi i Skandinavisk UFO Information meget gerne kigge nærmere på dem.
Fotos og oplysninger kan fremsendes via www.ufo.dk




Blimp i luften over Baltimore

For få dage siden blev den amerikanske alarmtelefon 911 i Baltimore-området i USA oversvømmet med opkald fra nervøse borgere, der ville gøre opmærksom på en usædvanlig gæst på nattehimlen.

 
Om dagen vækker det nye luftskib ikke så stor opmærksomhed.
 

WBAL-TVs nyhedsreporter Lowell Melser fortalte efterfølgende, at U. S. Army havde testet sit nye luftskib dagen igennem over Washington D.C.-området. I løbet af aftenen havde luftskibet fortsat sin testflyvning over Baltimore-området, og det var her luftskibet med sine navigationslys m.v. på den mørke himmel havde vakt postyr.

Luftskibet, der på amerikansk benævnes „blimp“, er bl.a. udstyret med infrarøde kameraer og kan holde sig i luften i 24 timer. Det hvide, 178 fod lange, luftskib koster 2 - 4 mio. US dollars at fremstille og anvendes som et nyt led i det amerikanske terror-beredskab.

Har man Media Player, Real Player eller lignende afspiller installeret på sin computer, kan man se nyhedsindslaget med det nye militære luftskib på himlen i WBAL-TV på denne adresse: http://www.thewbalchannel.com/news/3772071/detail.html




Toutatis forbi i sikker afstand

„Asteroiden 4179 Toutatis gled forbi Jorden i sikker afstand onsdag den 29. september“, fortæller astrofysiker Michael J. D. Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium og fortsætter:

„Knapt et halvt døgn før asteroiden Toutatis passerede forbi Jorden, blev den samtidigt observeret fra to observatorier i Chile. Derved kunne asteroidens afstand direkte bestemmes.“

Michael Linden-Vørnle fortæller videre:

„Onsdag d. 29. september kl. 15:37 dansk tid gled den godt fire kilometer store asteroide Toutatis forbi Jorden i en afstand på 1,55 mio. km svarende til fire gange gennemsnitsafstanden til Månen.

Passagen var den nærmeste af et så stort objekt i dette århundrede, hvilket naturligvis blev udnyttet for at studere asteroiden i stor detalje. Dette blev bl.a. gjort med radarobservationer, men også observationer i almindeligt synligt lys blev gennemført.“


Samtidige observationer
Således har bl.a. de to observatorier i Chile, der drives af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), samtidigt observeret Toutatis. Observationerne blev foretaget kl. 04:30 dansk tid - altså godt 11 timer før asteroiden med en hastighed på 11 km/s (knapt 40.000 km/t) gled tættest forbi Jorden.

Billedet er en kombination af de to samtidige optagelser af Toutatis fra ESO's to observatorier i Chile: Paranal (rødt spor) og La Silla (grønt spor). Asteroiden ses som en streg, fordi den bevæger sig under den 60 sekunder lange optagelse.
Foto: ESO


Parallakseeffekt
Billederne optaget fra de to observatorier, der ligger 513 km fra hinanden, viser tydeligt, at asteroidens position i forhold til den fjerne baggrund af stjerner er forskellig. Det skyldes den såkaldte „parallakseeffekt“, der nemt kan demonstreres ved at holde en finger op foran ansigtet og skiftevis betragte den med det ene og det andet øje. Fingeren ser ud til at hoppe frem og tilbage i forhold til baggrunden, fordi ens øjne ser fingeren under forskellige vinkler.

Fordi asteroiden befandt sig så tæt på Jorden (ca. 1,64 mio. km) så de to observatorier på tilsvarende vis asteroiden under forskellige vinkler i forhold til de langt fjernere stjerner. Denne vinkelforskel kan bruges til at udregne afstanden til asteroiden - en teknik, der også bruges til at måle afstanden til de nærmeste stjerner.

På denne illustration kan man se, hvordan asteroiden Toutatis 4179's bane i rummet skærer Jordens bane på visse tidspunkter.

„For Toutatis' vedkommende var den enestående samtidige observation fra ESO-observatorierne tilstrækkelig god til at bestemme asteroidens afstand under optagelsen til 1.607.900 km. Denne værdi er i god overensstemmelse med den, der kan beregnes ud fra asteroidens formodede bane. Der er således tale om en uafhængig måling af afstanden, der sammen med radarmålingerne udbygger vores kendskab til Toutatis' bane“, siger Michael Linden-Vørnle og slutter:

„Studierne af Toutatis er både værdifulde for at lære mere om asteroider, men også for løbende at kunne vurdere risikoen for, at Toutatis rammer Jorden. Til alt held ser det ud til, at denne store asteroide (4,6 x 2,4 x 1,9 kubikkilometer) i de kommende århundreder ikke vil være på kollisionskurs med vores planet. Indtil videre er Toutatis således ikke en trussel, men en fantastisk mulighed for at studere en større asteroide i detaljer.“

Michael J. D. Linden-Vørnles artikel om denne specielle asteroide-passage kan i sin helhed ses på adressen: http://www.tycho.dk/article/articleview/2490/1/32/

Sådan forestiller man sig, at passagen af Jorden så ud set fra asteoriden Toutatis.
Illustration: E. De Jong and S. Suzuki, JPL, NASA

På NASAs Near Earth Object Program's hjemmeside http://neo.jpl.nasa.gov/news/news144.html#animation kan man på animationer se Toutatis bevæge gennem himmelrummet med stjernerne som baggrund.:

Har man et par blå/røde briller liggende til at se 3-D fotos og illustrationer med, kan man få et godt indtryk af overflade og udseende af asteroiden 4179 Toutatis på denne gengivelse.
Illustration: School of Electrical Engineering and Computer Science, Washington State University




Ufoer i medierne

Med mellemrum ser man omtale af ufo-fænomener i danske trykte medier - både uge- og dagblade.

Omtalen kommer som oftest i forbindelse med ufo-observationer og efterlyser måske ekstra vidner til en aktuel observation.

Til andre tider er der tale om artikler omhandlende ufo-fænomener generelt eller måske interviews med lokale ufo-interesserede.

Når vi i Skandinavisk UFO Information - SUFOI - modtager og registrerer udklip om ufo-fænomener, skrives en kort notits om indholdet på vor hjemmeside www.ufo.dk under rubrikken „avisklip“.

Her kan alle vore læsere stifte bekendtskab med, hvad vi har modtaget, og hvad der skrives om ufo-fænomener i danske trykte medier.

SUFOI - har i mere end 45 år samlet avisomtale fra danske trykte medier om ufoer. Langt de fleste af årene er indsamlingen sket ved hjælp af abonnement hos et avisudklipsbureau på danske ufo-udklip. Nogle af disse udklip får SUFOI tilsendt, når der eksempelvis blot er nævnt ordet „ufo“ i forbindelse med helt andre emner i en artikel eller en notits. Denne type af udklip har vi ikke megen brug for. Andre måske mere væsentlige artikler overses af bureauet, og vi stifter så ikke bekendtskab med indholdet, eller dette sker kun ved et rent tilfælde.

Ser du derfor som læser af et dagblad eller tidsskrift omtale af ufo-fænomener, vil vi i SUFOI gerne have materialet til vort arkiv.

Du er derfor meget velkommen til at sende det til vor adresse:
SUFOI
Eilekiersvej 14
4100 Ringsted

På denne måde kan du være med til at gøre indsamlingen og registreringen mere komplet til glæde for alle læsere.

Naturligvis sker det også, at der optræder programmer med ufoer i de elektroniske medier, både radio- og TV. Erfarer du om kommende programmer i radio og TV, der evt. kunne være af interesse for ufo-mails læsere, så send en mail herom til Skandinavisk UFO Information - SUFOI.

Hvis det sker i god tid, kan endnu flere måske nå at få nyheden og oplysningerne via ufo-mail.




Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted