logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > UFO-Mail > UFO-Mail 2004 > UFO-Mail nr. 35

UFO-Mail nr. 35
1. maj 2004


Stor måneoplevelse i din nærhed!

Hvis vejrguderne vil det, er der udsigt til et usædvanligt astronomisk fænomen i løbet af nogle få dage. Der er nemlig total måneformørkelse om aftenen tirsdag, den 4. maj.

Formørkelsen ligger meget fint for observation fra Danmark denne gang lavt på den sydøstlige himmel.

 
Ved en total måneformørkelse går Månen „i rødt“. Foto: Bjørn Franck Jørgensen, Tycho Brahe Planetarium.
 
 

Solen går ned lidt før kl. 20, og Månen står op ved 21-tiden, og da er den indledende fase begyndt allerede kl. 20.48.

- I det østlige Danmark kan man derfor netop se fuldmånen komme fri af horisonten inden den får kontakt med Jordens kerneskygge. Rykker man længere vestpå, står Månen også senere op, og så vil der være taget en lille bid af nederste venstre kant, inden Jordens drabant er fri af horisonten.

- Den totale fase indledes først kl. 21:52, og så er Månen pænt fri af horisonten alle steder i landet, men da det hele starter lavt på den sydøstlige himmel, kan det anbefales, at man sørger for at have nogenlunde fri udsigt mod denne horisont, fortæller direktør Bjørn Franck Jørgensen fra Tycho Brahe Planetarium i København, og fortsætter:

- Ti minutter i ti om aftenen kan man netop se det sidste sollys ramme Månens øverst højre kant, samtidig med at den formørkede Måne langsomt synes at skifte kulør fra at være grålig med et svagt orange skær til at få en markant orange tone.

- Så længde det hvide sollys er synligt, er det nemlig vanskeligere at se den orange farve, men så snart det er væk, vænnes vores øjne hurtigt til mørket, og farven bliver tydeligere.

- Hvis det er skyfrit kan man få en enestående oplevelse af en næsten glødende kugle, der hænger en halv snes grader over den sydøstlige horisont med stjernebilledet Vægten som baggrund. Højere oppe på himlen ses den klare gullige stjerne Arkturus i stjernebilledet Bootes - og til højre den blåhvide Spica i Jomfruen, tilføjer Bjørn Franck Jørgensen.

Det er altså udsigt til en usædvanlig flot oplevelse på aftenhimlen. Klokken 23.08 er totaliteten slut, og lyset fra Solen rammer igen Månen ved nederste venstre kant. Kl. 00.12 er Månen helt ude af Jordens skygge.

I anledning af måneformørkelsen har Tycho Brahe Planetarium og Københavns Astronomiske Forening et gratis offentligt arrangement, hvor det smukke naturfænomen samt planeterne Venus, Saturn med sin imponerende ring og Jupiter med dens fire største måner kan studeres gennem stjernekikkerter.

Der er endvidere åbent og arrangementer med stjernekikkerter stillet til rådighed følgende steder i landet - måske også nær dig:

Observatoriet i Rundetårn i København
Stjerne OBS Salling, Durup
Islingeskolen, Vordingborg
Montebelloobservatoriet, Helsingør
Olsbækken, Greve, Astronomisk Forening for Køge Bugt
Steno Museet, Århus, Fuldmåneaften med foredrag og underholdning ved Cantilenakoret, observation med kikkerter i samarbejde med Østjyske Amatør Astronomer
Varmecentralen, Næstved, arrangeret af Astronomisk Forening for Sydsjælland
Urania Observatoriet, Aalborg, samt
Orion Planetarium i Jels, i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Amatørastronomer.

Flere oplysninger om arrangementerne kan ses på Tycho Brahe Planetariums hjemmeside på adressen www.tycho.dk




ISS for de morgenduelige

I de kommende 3 ugers tid kan man igen se Den internationale Rumstation, ISS, på himlen fra danske breddegrader.

Rumstationen ses som en meget stor lysende stjerne, der bevæger sig hen over den sydlige himmel fra en vestlig til en østlig retning.

Den internationale Rumstation, ISS, er efterhånden en meget stor konstruktion.
Foto: NASA

I nedenstående skema kan man de forskellige datoer se stationens lysstyrke, hvilket tidspunkt, i hvilken højde over horisonten samt i hvilket verdenshjørne, ISS kommer til syne.

Dernæst viser skemaet, på hvilket tidspunkt, og i hvilken retning, rumstationen er højest på himlen, og til sidst i hvilken retning, den igen forsvinder.

Tiderne kan variere og ændre sig en lille smule, så gå udenfor lidt før.
Kommer man for sent, kan man jo ikke blot trykke på nogen replay-knap.

Dato
Mag.
Start
Max. højde
Slut
Tid
Højde
Retn.
Tid
Højde
Retn.
Tid
Højde
Retn.
2. maj
0.5
04:18:45
14
SV
04:20:44
28
SSØ
04:23:20
10
Ø
3. maj
1.0
03:15:03
19
SSØ
03:15:03
37
SSØ
03:17:08
10
ØSØ
3. maj
-0.1
04:47:12
10
VSV
04:50:00
36
S
04:52:51
10
Ø
4. maj
0.2
03:43:02
10
SSV
03:44:05
31
SSØ
03:46:49
10
Ø
5. maj
1.2
02:39:14
18
02:39:14
18
02:40:36
10
ØSØ
5. maj
-0.3
04:10:58
13
VSV
04:13:21
43
S
04:16:13
10
Ø
6. maj
-0.0
03:07:07
33
S
03:07:21
34
SSØ
03:10:08
10
Ø
6. maj.
-0.3
04:39:46
10
VSV
04:42:35
43
S
04:45:27
10
Ø
7. maj
1.6
02:03:13
14
ØSØ
02:03:13
14
ØSØ
02:03:54
10
Ø
7. maj.
-0.4
03:34:57
21
VSV
03:36:33
44
S
03:39:25
10
ØSØ
8. maj
0.1
02:31:01
33
02:31:01
33
02:33:16
10
Ø
8. maj
-0.4
04:02:53
10
V
04:05:41
42
S
04:08:33
10
ØSØ
9. maj
-0.5
02:58:48
34
SV
02:59:35
45
S
03:02:27
10
ØSØ
9. maj
0.1
04:32:07
10
V
04:34:48
30
SSV
04:37:26
10
10. maj
0.9
01:54:51
23
ØSØ
01:54:51
23
ØSØ
01:56:15
10
Ø
10. maj
-0.4
03:26:35
16
VSV
03:28:38
40
S
03:31:28
10
ØSØ

Rumstationen har netop fået udskiftet besætningen, hvis 2 mand havde tilbragt mere end et halvt år i kredsløb om Jorden.

ISS er nu bemandet af en russisk astronaut, Gennady I. Padalka, der ses til venstre på fotoet, og en amerikaner, Edward M. (Mike) Fincke, der også skal tilbringe 6 måneder i rummet, og efter planerne bla. på 3 rumvandringer udenfor rumstationen.

I midten ses den hollandske ESA-astronaut Andre Kuipers, der var med oppe i rumstationen i 9 dage i forbindelse med udskiftning af besætningen. Billedet er taget i en pause under træningen på Johnson Space Center i USA.




Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

Tilmelding kan ske ved at klikke ind på: www.ufo.dk

 
 
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted