Den 18. oktober 2002 offentliggjorde »Anchorage Daily News« en artikel, som handlede om en række besynderlige observationer gjort i den seneste tid i det sydvestlige Alaska og andre steder i USA. Folk fortalte, at de havde set en gigantisk ørn. En pilot ved navn John Bouker så en kæmpefugl fra sit fly på vej til Manokotak, og fra andre steder i landet indløb beretninger om kæmpefugle - ja, endda historier om flyveøgler.

Biologer foreslog, at der måske kunne være tale om eksemplarer af Stellar's havørn. Men selv om denne fugl er stor, kan den ikke klare et vingefang på næsten 5 meter, som mange rapporter handlede om. Nogle har også hævdet, at observationerne skyldes den legendariske tordenfugl (thunderbird).

En del tyder imidlertid på, at den usædvanlige flyvende genstand kan være Boeings nye stealth-fly »Bird of Prey« (Rovfuglen) - et tidligere superhemmeligt fly, som er blevet testfløjet siden midten af 1990'erne.

Netop den 18. oktober kunne det amerikanske flyvevåben og Boeing for første gang offentligt fremvise Bird of Prey for en udvalgt gruppe journalister på Boeings Phantom Works fabriksanlæg i St. Louis.

Ligesom andre lignende flyprojekter er Bird of Prey efter al sandsynlighed blevet testfløjet i Area 51 - flyvevåbnets „hemmelige“ testområde på Nellis Air Force Base i Nevada.

Bird of Prey har foretaget 38 flyvninger siden 1996, men præcis, hvor de er foregået, afsløres ikke.

Selve udviklingen af flyet er foregået hurtigere og billigere end normalt for denne type projekter. Boeing har med udviklingen af Bird of Prey villet erhverve sig større erfaring med stealth-teknologien og samtidig vise virksomhedens evne til at udvikle stealth-fly hurtigt og billigt.

Flyets mission er udført, og det går nu på „pension“ - hvilket er grunden til, at flyvevåbnet og Boeing har valgt at afsløre flyets eksistens.

Besøg fra Mars?

Deinococcus radiodurans er navnet på en særdeles sejlivet mikrobe, som findes her på Jorden. Den lille organisme med det lange navn kan tåle en radioaktiv stråling, som er adskillige tusinde gange større end den mængde, der er dødelig for mennesker.

Anatoli Pavlov og hans kolleger på Ioffe Physico-Technical Institute i Skt. Petersborg udtaler til New Scientist (25.9.2002), at det ville have taget mellem 1 mio. og 100 mio. år for en mikrobe at udvikle denne egenskab her på Jorden.

De russiske videnskabsmænd mener, at deinococcus radiodurans er udviklet under de langt skrappere livsbetingelser på Mars, blæst ud i verdensrummet under et sammenstød med en asteroide og faldet ned på Jorden med meteoritter.

David Morrison fra NASA's Astrobiology Institute forholder sig dog skeptisk til sine russiske kollegers konklusion. Morrison mener, at mikrobens kromosomsæt ligner andre jordiske bakteriers. Men indrømmer dog, at deinococcus radiodurans stadig er en gåde.

Den ser underlig ud


De to 50 hk Rotax motorer, som driver de langsomt roterende og drejelige propeller på siden af luftskibet, giver fartøjet en hastighed på omkring 60 km/t. Luftskibet kan flyve både dag og nat. Overfladen kan oplyses indefra. Det er målet, at overfladen skal kunne virke som et stort biograflærred, hvor der kan vises reklamebudskaber og videoklip.

Hvis man pludselig møder et objekt som på disse billeder, er det nærliggende at tænke på ufoer. For underlige ser de ud - disse nye luftskibe udviklet af det canadiske firma »21st Century Airships« i Newmarket, Ontario.

Firmaet blev stiftet i 1988 af Hokan Colting med det formål at udvikle en ny generation af luftskibe. Siden da har ni prototyper set dagens lys.

Det begyndte med små fjernstyrede luftskibe. Målet er at producere store, højtgående forskningsluftskibe samt fartøjer til sightseeing.

Luftskibene er særdeles manøvredygtige. De er næsten lydløse, har ingen udvendige finner/ror eller udvendig gondol - og kan også lande på vandet.

Pilot og passagerer er placeret i en kabine inde i selve „ballonen“ og har udsyn gennem store panoramavinduer.

De nye luftskibe kræver i modsætning til traditionelle luftskibe ikke meget mandskab. Piloten skal blot have hjælp af to personer på jorden, når luftskibet skal forankres.

Der går rygter om, at de også bruges af det canadiske forsvar til overvågningsformål.

Bliv en del af et aktivt team

Vi har travlt med at formidle informationer gennem UFO-Nyt og UFO-mail (www.ufo.dk) - nogle gange så hektisk, at vi faktisk ikke kan overkomme det hele. Derfor kan vi godt bruge en hjælpende hånd med indsamling og bearbejdning af de kolossale informationsmængder på internettet.

SUFOI er en forening, hvor alt arbejde er frivilligt og ulønnet. Har du lyst til at arbejde for foreningen på disse betingelser, og besidder du ovennævnte kvalifikationer, så kontakt SUFOI's formand Kim Møller Hansen.

Operation Backfire

Hvordan var de tyske V2/A4 raketter opbygget? Hvordan blev de klargjort og affyret? Og hvordan kunne de styres mod målet?

Disse spørgsmål søgte den britiske hær svar på mod slutningen og lige efter Anden Verdenskrig. I oktober 1945 lykkedes det briterne i samarbejde med tyske soldater, som havde arbejdet med V2-raketterne, at samle tre raketter og affyre dem fra Cuxhaven-Altenwalde ud over Nordsøen.

Arbejdet med projektet - kaldet Operation Backfire - er glimrende dokumenteret på denne filmoptagelse fra 1945.

OBS.: VHS-PAL video.
Varighed: ca. 40 min.
Optagelserne er i sort/hvid med engelsk speak.
Bestillingsnr.V-014
Pris: Kr. 69,00
Bestilles via mail hos Skandinavisk UFO Information - SUFOI.

Kun 1 stk. tilbage!

Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte.

Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt:

Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

Hverken fugl eller fisk...

Besøg fra Mars?

Den ser underlig ud

Bliv en del af et aktivt team

Operation Backfire