logo
Danmarks UFO Forening 

Beretninger

Observatørerne fortæller:

6510 Gram - 1968-70
Min mand kom ind og hentede os, og vi skulle kigge op på himlen udenfor.
Vi kiggede alle op og så en oval, lidt aflang tallerken/objekt, der skinnede. Den var 30 - 50 m. Der var små, runde vinduer med rødt lys indeni. Den var komplet lydløs.
Den svævede ligeså stille ned til en mark, og så forsvandt den ligeså hurtigt, som vi kunne nå at blinke.


3000 Helsingør - 4. juli 2021
Bemærkede stillestående objekt da vi kiggede på svaler. Troede først det var en fugl. Men den stod stille. Det så ud som den svejsede lidt fra side til side.
Vi snakkede om, det kunne være en drone. Men jeg flyver selv drone pro. Så den mener jeg, jeg kan udelukkes. Både højde og facon samt bevægelse virkede ikke rigtigt. Ej heller størrelsen på bagrund af afstanden.
Den hang der og svejede så bevægede den sig lidt mod vest. Der havde jeg taget billeder med iPhone. Og tænkte ind "at hente kameraet". 30 sekunder. Og så var den væk.
Foto taget. Ved zoom på foto kan formen ses. Ej fly. Drone. Fugl. Planet. Måske et ufo.?


2700 Brønshøj - 11. juli 2021
Vores kamera opfangede to lysende objekter, som i mine øjne er uforklarligt.
Jeg sender hertil videoovervågningsoptagelsen til webmaster, som jeg kan se, der er en henvisning til.


8464 Galten - 16. juli 2021
Jeg kunne ikke sove natten til den 16.07.21 og kiggede ud af mit soveværelsesvindue kl. 02.17 præcis.
Så 2 store lysende „stjerner“ på himlen mod syd, de var et stykke fra hinanden. De stod stille, som stjerner jo gør. Jeg tænkte, at det ville være spændende, hvis de flyttede sig, og hvad skete der? Lige da jeg havde tænkt det, flyttede begge „stjerner“ sig henimod hinanden, til de stod ca. under hinanden. Derefter, nogle få sekunder efter, flyttede den „stjerne“, der stod nederst, sig i østlig retning mod Aarhus.
Det varede ikke længe, og den blev hurtigt mindre og svagere, til man ikke kunne se den mere. Den øverste „stjerne“ blev stående i samme position et stykke tid, men da jeg derefter kiggede ud flere gange, havde den også flyttet sig mod vest.
Der kunne ikke være tale om fly eller helikoptere, og jeg har også fået at vide, at satellitter ikke står stille, men bevæger sig hele tiden.
Jeg tror, der var tale om 2 UFOer. Det kan vel ikke afvises. Spændende at se dette.

SUFOIs Kommentar: Den Internationale Rumstation ISS var synlig netop på tidspunktet for observationen (og mod syd, som er i samme retning som rapportøren angiver at det observerede befandt sig). ISS ses som et ganske lyskraftigt lys på himlen, som i lysstyrke er på niveau med planeten Venus. Set fra Galten-egnen kom ISS til syne lavt på himlen mod vest omkring kl. 02.10. I de efterfølgende minutter bevægede den sig over den sydlige horisont mod øst. Kl. ca. 2.14 befandt den sig stik syd i en højde af ca. 30 grader over horisonten. Omkring kl. 02.18 forsvandt den mod øst (igen lavt i horisonten). Da observatøren kiggede mod syd og ikke under observationen observerede andre stærke lys passere himlen, virker det overvejende sandsynligt, at lyset, der bevægede sig mod øst har været ISS. Mht. til det andet lys er det ikke umiddelbart til at afgøre, om der kan have været tale om en anden satellit eller evt. stjernen Altair (i stjernebilledet Ørnen) eller Jupiter. ISS passerede tæt forbi begge disse på himlen.


9000 Aalborg - 17. juli 2021
Flere lysende prikker omkring 6-7 stykker som bevægede sig synkront i en form for zigzag mønster i opadgående retning for derefter at forsvinde.
Lyset var ikke skarpt men lidt sløret.


4780 Stege - 23. juli 2021
Var ude og aftenfiske med en kammerat, da jeg så en hvid, lysende plet.
Det var et konstant lys. Kom fra nordvest og fløj mod syd over himlen. Det lignede først bare en satellit med det lys og den fart ... men da den pludselige lavede en uvending og fløj derefter i zig zag og fløj mod nord, indtil den forsvandt. Farten var ens under hele observationen.


9270 Klarup - 24. juli 2021
Var på familiebesøg i Klarup og sad på terrassen og så op.
Da redningshelikopter flyver ser vi op og får øje på en genstand, der er lydløs og rotere i luften - den havde lige overflader, der reflekterer i solen - det ser ud til, den bevæger sig med samme hastighed - konstant, og vi mister den et sted over Aalborg.
Vi var, tre der så det.


6560 Sommersted - 2. august 2021
Hvid lys bevægede sig med meget høj fart fra øst mod vest syd vest. Troede først det var meteor/stjerneskud, men synes ikke fart og lysets fremtræden stemmer overens med meteor.
Observationstidspunkt er ret præcist. Mon skrydstrup har fanget noget på radaren?


5900 Rudkøbing - 4. august 2021
Jeg lå i min seng og kigget ud af vinduet, men gardin var trukket næsten helt ned. Lige pludselig ser jeg et meget stærkt hvidt lys og en en stille brummen, der med et bliver til mindre sus og væk var det.
Det var ingen bil, for jeg kunne se på lyset, det svævede hen over huset og kunne jeg se. Min hund plejer at gø nå en bil kommer ude på vejen, det gjorde han ikke. Jeg er 100 % sikker på, det var ikke en bil. Har nogen set eller hørt noget.


8721 Daugård - 4. august 2021
Vi går ud i haven for at ryge en „godnatsmøg“ omkring 22.30.
Da „P“ kender til Perseiderne senere på måneden, står vi og kigger mod himlen. Vi bor på landet uden lys fra byen eller gadelamper, og har derfor et perfekt udsyn.
„P“ får øje på et objekt, der bevæger sig „stødvis“, og har mange retningsskift.. Det flyver højt på himlen og er relativt langt væk. Hastigheden det flyver med varierer. Det blinker i røde og blå nuancer.
Den forsvinder efter et par minutter i en nordlig retning.
„P“ har ikke røget færdigt og bliver derfor i haven, da endnu et objekt kommer til syne.
Denne gang lidt tættete på. Samme bevægelsesmønster, retningsskift og blå/røde farver.
„P“ får kaldt på „S“ og vi står begge og betragter det i 15-20 min, hvorefter vi går ind og i seng.
Det var med garanti hverken et fly, en satellit, eller et meteor, da „P“ har studeret nattehimlen et hav af gange og kender synet af satelliter, stjerneskud mm.


Hovedvej 21, Sjællands Odde - Roskilde - 5. august 2021
Bemærkede en meget klar stjerne fra min bil på motovejen fra Odden mod København.
Den blev større og større og stod pludselig utrolig klar og kæmpestor, hvorefter den på kort tid fadede og blev næsten utydelig og stjernestørrelse. Herefter stod genstanden på himlen som et fly; 2 hvide lys med et rødt i midten, som muligvis blinkede.
Det sære var, at det stort set ikke flyttede sig. Det snarere drev rundt. Fik fornemmelsen af at den drejede om sig selv, for pludselig forsvandt den lidt og skiftede fra noget fly-lignende til en meget stor lysende plet. Meget større end både en stjerne, planet, satellit eller hvad jeg ellers kan komme på. Der kom herefter flere til.
Opdagede to-tre flere, som også bevægede sig meget langsomt og krydsede hinanden og havde samme proportioner som den første. Omkring Roskilde blev den ene af dem meget stor og hang simpelthen på himlen uden at flytte sig, ret tæt på. Jeg var fuldstændig måbende.
Jeg har intet fundet i medierne, hvilket overrasker mig, for det var påfaldende. Min datter på 7 så det samme.


8000 Arhuus C - 13. august 2021
Natten til den 13/8 så vi et hvidt lys, der bevægede sig over himlen ret højt oppe på samme måde som en satellit.
Det bevægede sig i en helt lige linje og i samme hastighed som en satellit. En gang imellem hoppede det dog ud af sin rute og bevægede sig lidt ned eller op for derefter af falde ind på sin rute igen. Når det hoppede ud af ruten/skiftede retning, var det nogle ret kraftige sving, som et fly ikke ville kunne lave - men måske en helikopter eller en drone. Til sidst forsvandt det ind bag nogle skyer.


2990 Nivå - 20. august 2021
Stod på havegangen og så et kommende kraftigt lys, tænkte at det var en flyver på. Ses ofte dette på himlen hvor jeg bor.
Husker at jeg ærgrede mig over jeg ikke havde min mobil, så jeg kunne se, hvilken flyver det var, jeg har app'en „Flightradar 24“. Jeg blev stående og betragtede lyset, som blev skarpere og umiddelbart ændrede retning op forsatte lige op ad til, jeg næsten ikke kunne se den længere og forsvandt på himlen.
Der var ingen lyd eller nogen form blink. Tænkte ved mig selv at det var et omvendt stjerneskud.


8700 Horsens - 22. august 2021
Den 22. august kl. 22.45 over Horsens var vi fire mennesker, som så noget på himlen, vi ikke kan forklare. Vi har alle før set stjerneskud, fly, meteorer og satellitter. Dette var noget andet og uforklarligt for os.
Der var to små lysende prikker, som meget lignede de stjerner, man ser med det blotte øje. Ingen blinken eller farver - bare som stjerner.
Det underlige var de lå side om side og fulgte hinanden meget højt på himmelen i bevægelser som en slange. De lå højere oppe end almindelige fly, var ualmindelige hurtige og havde ingen lyd. Observationen varede ca. 9-12 sekunder, og så var de væk.
Mon fysik kan give os en forklaring?


5500 Middelfart - 30. august 2021
Jeg var ude for at se Andromeda, da jeg så op, var der en stjerne, planet, Venus styrke endda mere ved max.
Jeg troende først, det var Venus, men den stod forkert, og da jeg havde set på den i ca. 5-6 sek., begyndte den hurtigt at aftage og forsvandt helt.
Jeg hentede hurtigt mit kamera og tog en serie billeder (Nikon d5300 med Tokina 11-16 mm f 2,8. med stativ og lavede billeder med forskellige indstillinger.
Bedste resultat 4 sekunder iso 800. Men kunne ikke se noget på billederne nær området.
Det var tæt på Andromeda.


5932 Humble - 30. august 2021
Var ude med hunde, da jeg ser noget, der ligner en stjerne, som lyser skarpt hvidt lys.
Da jeg følger den, kan jeg se den bevæger sig hurtigt og lyset bliver svagere, og væk var det.
Ingen skyer meget få langt væk. Himmelen var helt klar. Tog ca. 7 til 13 sek.


8000 Aarhys C - 1. september 2021
Jeg har lige spottet et mærkeligt hvid lys.
Jeg lå bare i min seng pg kiggede ud af mit loftvindue, da jeg ikke kunne sove pga. forkølelse.
Jeg spotter et lys, der bevæger sig langsomt og tænker, at det nok er en satellit, dog får den pludselig meget hurtigt fart på, og så tænker jeg, at det nok er et stjerneskud, da lyset også bliver kraftigere. Men et stjerneskud varer slet ikke i så lang tid, og lyset brændte ikke ud, det pulserede bare langsomt fra mørkt til mere lyst...


7900 Nykøbing Mors - 8. september 2021
Onsdag aften kl. 22.26 drejer jeg fra Næssundvej ud på A26 og kører mod Skive.
På himlen ser jeg 4 lavtflyvende orange lysobjekter på vej ind over Nykøbing Mors. Jeg holder ind ved første P-plads og stopper bilen. Der er ingen motorstøj fra lysobjekterne, og ingen røgstriber efter dem. Det er hverken helikoptere, fly eller anden form for motordreven luftfartøj, og denne aften er det fuldstændigt vindstille.
De 4 orange lysobjekter er nøjagtigt lige store. De flyver fra vest mod øst på en lige vandret linje, og med lige lang afstand imellem. Farten er som farten på et turistfly.
I løbet af få minutter er lysobjekterne ude af syne igen. Det orange lys fra objekterne er levende/blinkende, og ligner indkapslet ild. Oplevelsen er smuk og enestående.


2100 København Ø - 13. og 19. september 2021
Første beretning:
Er fanget på screen shot fra video på 4 m 35s. Dette kunne ikke umiddelbart ses ved genafspilning heller ikke som slowmotion på min tlf.
Objektet der er fanget ved tilfældighed via screen shot er gråt, tydeligt og ovalformet præcist som de tictac. vi har set og hørt så meget om.
Anden beretning:
Er af form som lysende punkt, som danner en trekant imellem to af de punkter, er det ene hjørnepunkt i nedre højre hjørne yderligere tilknyttet 4 lys punkter, hvor af den er meget kraftig lysende, omkredsen omkring dette kraftige spotagtige lys skifter farve til blålig. Dette objekt virker unaturligt lavt og på 40 min bevæger den sig tværs over horisonten fra SØ 175 grader til S 205 grader og til ude af syne.
Objektet i anden observation ses med det blotte øje som et unaturligt kraftigt lys på himlen, og denne observation kunne kun optages og dokumenteres via teleskopet kombineret med zoomet fra iphone 12. Dette er videooptaget i 39 min. sammen med kæresten.
Objektet i første observation var med mobil tlf. og er nok den mest opsigtsvækkende.
Jeg har video plus foto samt vidne som dokumentation, og jeg gad rigtigt godt have hjælp til at få klarlagt, hvad vi har opserveret


3000 Helsingør - 21. september 2021
Så ud af stuevinduet en skarp kugle, der mindede om ild eller liggende.
Den var større end noget, jeg har set før, den nærmest funglede lidt og forsvandt så uden at fade ud eller noget.


4440 Mørkøv - 22. september 2021
Jeg sad og kiggede mod østsydøst lige efter kl. 20 og så et rødt lys.
Først tænkte jeg, at det nok var et fly eller lign. Efter nogle minutter blev jeg dog nysgerrig nok til at gå ud på marken og se, hvad det var.
Der hang der en rød kugle af lys hen over marken ca. 100 meter fra mig. Den lyste ned på marken med en „søjle“ af lys.
Jeg gik ind efter mobilen for at tage et foto, men da jeg kom ud igen og skulle til at tage et foto, så begyndte kuglen at dreje, hvorefter den forsvandt, der hvor den var - den fløj ikke den var bare væk.


6650 Børkop - 25. september 2021
Et klart og varmt hvidt lys, flyvende fra vest mod øst.
Lyset var konstant og blinkede ikke. Høj hastighed og cirka dobbelt størrelse, i forhold til observerede satellitter på himlen. Bevægede sig lydløst.


8700 Horsens - 26. september 2021
Var ude at gå med min hund.
Jeg kigger op i luften og ser denne svævende genstand. Den flyver relativ hurtig.
Jeg nåede heldigvis at filme den. Jeg har 2 videoer af den Kontakt mig over e-mail, hvis I ønsker at modtage de 2 videoer.


5900 Rudkøbing - 28. september 2021
Kiggede op på himmlen og så et meget stærkt skarpt hvidt lys. Himmelen var helt klar lidt skyer, og det var som at se et fly med stærkt lys, som nå de lander.
Jeg nåede ikke at tage foto. Det var væk efter 5 sek.
Da jeg gik videre, ser jeg op og får øje på et nyt lys dog mindre end det første og svagere i lys. Det var væk på 2 sek. Så ud til at være højere oppe.
Begge kom fra Rudkøbing mod Ærø.
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted