logo
Danmarks UFO Forening 

Beretninger

Observatørerne fortæller:

7755 Bedsted Thy - efterår 80/81
Min observation er fra 1980/1981, kan ikke huske det præcise årstal mere, men observationen står stadig klart.
Jeg havde netop fået fri fra mit fritidsjob og var på hjem på cykel. Vejret var forholdsvis stille og klart, efter vestjyske forhold. Så ser jeg til venstre, mod vest, blå og røde runde genstande, hvis man forestiller 2 stk. WW strukket ud, skiftende rød forneden og blå foroven fra venstre mod højre og tilbage igen. Det sker med stor hastighed, umuligt for fly at dreje/vende så hurtigt.
Jeg skal herefter cykle mod øst og tør faktisk ikke se tilbage.


4490 Ubby - 29. marts 2020
Mig og en kammerat er taget i skoven på en bakketop, der er herude, hvor vi bor, for at se på en meteorregn.
Jeg vælger at dele denne observation, da jeg den 11/10-2020 også så noget uforklarligt på himlen. Denne hændelse har jeg også lavet et observationsskema på.
I forbindelse med at kigge på Starlink toget fik jeg kigget op lige over mig og så tre hvide lys formende en trekantet form langsomt roterende mod urets retning. De tre lys fulgte overensstemmende roteringen. Det var lydløst og fyldte ca det halve af, hvad Plejaderne syner. Svævede langsomt mod øst og forsvandt.


4490 Ubby - 11. oktober 2020
Jeg var ude og nyde en stjerneklar aften. Hørte pludselig en svag summen bag mig og kiggede op. Jeg så et stort objekt, der fik stjernerne til at forsvinde på himlen. Det svævede over mig i vestlig retning, langsomt, og sot den dækkede stjernerne kunne, jeg se en triangulær form. Det synede helt sort, intet lys på det, og svævede langsomt med en svag summen. Enten var objektet meget stort eller også var det tæt på mig.


4070 Kirke Hyllinge - 15. oktober 2020
Jeg går ud i haven for at trække lidt frisk luft og se på stjernehimlen. Lige pludselig farer et tydeligt, sort trekantet objekt med tre tydelige lys i hver af de tre kanter henover nattehimlen med høj fart.
Det var ikke et fly, dertil gik det alt for stærkt, og var for tæt på. Der var ingen lyd overhovedet. Det var ikke et stjerneskud. Det havde en form. I de tre-fire sekunder jeg observerede, kunne formen på objektet anes. Som om det havde en „tekstur“ i det mørke område.
Har andre set det? Hvad i alverden kan det have været? Min kone tror jeg er skør 🙁


3200 Helsinge - 15. oktober 2020
Min datter kalder på mig fra terrassen, da hun er ude for at puste et lys ud og samtidig får øje på noget på himlen, hun ikke ved hvad er.
Jeg går derud, og vi kigger begge på objektet, som ligner en stor trekant af stjerneskud, små hvide lys/pletter, der følges ad i en trekantsform med spidsen forrest. Bevægelsen var i en lige linje fra nord øst til syd vest.


8800 Viborg - 07. november 2020
Vi er tre på aften gåtur, der oplever, hvad vi tror er en satellit, som kommer fra SØ, vi kan se den flyver hurtigt og tænker, at det må være en komet.
Fra NV kommer nu et objekt med samme fart mod den anden, de to objekter mødes, og de vender ud for hinanden og flyver sammen væk i retning NØ.
Observationen varer i cirka 12-14 sekunder, der er ingen lyd at høre. Ifølge Fligt rader var der ingen fly i luftrummet. Objekterne lignede satellitter, men fløj alt for hurtigt, og deres måde at vende på taler mod at det var satellitter.


9800 Hjørring - 09. november 2020
Så et flyvende objekt med grønt lys og en underlig summen af lyd, som gik i mit høreapperat.


4050 Skibby - 14. november 2020
Min kone og jeg gik aftentur mellem Venslev og Ferslev. Vi så fire runde, men diffuse lyspletter, der flere gange bevægede fra sydlig retning mod østlig retning og tilbage igen. Det var delvis skyet.
Vi kunne ikke se tegn på, at det var en lyskilde på jorden, der blev kastet op i himlen. Forsvandt flere gange og kom igen.
Forsøgte at filme med telefonen, men hver gang genstartede telefonen, så det lykkedes ikke. Min kone forsøgte at filme med hendes telefon, men kunne ikke fange det med telefonen. Hører gerne, om andre observerede tilsvarende.


4130 Viby Sjælland - 19. november 2020
Kommer kørende i bil og ser en hvid lysende stjerne/kugle komme svævende fra højre mod venstre. Den blinker ikke, den flyver for hurtigt til at være en drone og den lyser også meget kraftigt.
Objektet flyver forbi os, og pludselig skiller den sig i to i ganske få sekunder, før den bliver til en single kugle igen.
Vi er begge to sådan „WTF?!“ Og følger den med øjnene indtil, den er ude af syne.
Vi kører MEGET rundt om natten og er vant til at se lidt af hvert på himlen, men ingen af os har set det der før.


4320 Osted - 20. november 2020
Jeg er ude og gå aftentur med hundene og vælger at dreje op ad en mørk sidevej - væk fra gadelygternes skær.
Ud af øjekrogen opdager jeg noget bevæge sig. Jeg kigger op på himlen og ser en stor hvid lysende kugle, som nærmest „vibrerer“. Den holder samme højde i al den tid jeg ser den. Først langsomt henover himlen, hvorefter den så stopper brat op og hænger helt stille. Pludselig fare den afsted og forsvinder bag træerne!
Jeg kunne ikke høre nogle lyde, og den blinkede heller ikke. Jeg har set mange droner i mørke, og dette lignede noget, jeg aldrig nogensinde har set før! Hele perioden varede ca. 3 minutter


4700 Næstved - 23. november 2020
Jeg stod og luftede hunde, da jeg kiggede op - så noget der lignede en stjerne, der blinkede ekstremt tydeligt - retning mod Gelsted. Vil gætte på 60-70 grader over horisonten.
Så forsvandt den igen nogle sekunder - så blinkede den igen - for at begynde og bevæge til til højre... så forsvndet den lidt for at dukke frem igen i vinkelret retning... forsvandt igen for at dukke op i en anden retning igen - mellem 2 stjerner kom der en lang lysende stribe - for så den forsvandt og dukkede op igen i en ny retning dog mindre lydende - Sådan sprang den frem og tilbage over himmelen i 2-3 minutter.
Det var ikke et fly, heller ikke en satellit - dem ser jeg hver dag - og jeg ser tit stjerneskud, men jeg har aldrig set noget som dette før.
Måske I ved hvad dette er? Meget speciel oplevelse og se, hvordan den »sprang« hen over himmelen. Måske I kan hjælpe med at finde ud af, hvad dette var.


4960 Holeby - 28. november 2020
Kommer fra syd og dør ud mod nord, gnister bag ildkugle, farve starter med orange til blå og dør ud i grøn farve.


2980 Kokkedal - 21. december 2020
Lysfænomenet sås 10 - 20 gange fra 0 til 30 grader over horisonten. En forholdsvis stor del af himlen var oplyst. Lyset var undertiden stroboskop agtig. Lyset flaksede tilfældigt hen over himlen, som når børn leger med en stavlygte og lyser op i luften. Men luminansen var måske her 100.000 gange kraftigere.
Min tanke var: Kunne det komme fra en meget kraftig projektør (laserlys?). For det er vel næppe Nordlys, når det kommer fra syd?
Det skal bemærkes, at det var mørkt og overskyet.


8270 Højbjerg - 25. december 2020
Frostklar morgen 3 fingersbrede fra solen, hvor der svævede et kugleformet objekt, som virkede som, det var en spejlling i et camouflageskold, som blev synlig ved solens opgang.
Og da vi kørte ind til siden daler objektet ned meget langsomt. Troede det var et fly, men sådan reagere et fly ikke?


Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted