logo
Danmarks UFO Forening 

Beretninger

Observatørerne fortæller:

2880 Bagsværd - mellem 2006 og 2014
Det var heftigt regnvejr, jeg var på cykel. Da jeg nåede lyskrydset, observerede jeg pludselig en enorm stor oval brun tingest, der holdt helt stille ca. 8-10 m over gadeplan. Jeg blev rædselsslagen, var sikker på, at om lidt blev jeg suget op til en ufo bemandet med underlige væsener.
Jeg drønede om hjørnet til bagsværdhovedgade i fuld fart. Men pludselig - og heldigvis - bevægede objektet sig væk med god fart mod øst. Jeg var så bange, jeg var det eneste menneske udendørs, alle andre sad i biler, men så tilsyneladende intet, da regnen plaskede ned.
Jeg vælger at fortælle historien nu, da en af mine kolleger forleden dag ligeledes observerede 3 ufoer fra en sidegade til stengårds alle - postnr. 2800. Scary at så mange mennesker observerer ufoer bare i dk.


2860 Søborg - primo april 2014
Jeg har længe observeret en stjerne, der blinkede og besluttede mig for at betragte den lidt.
Jeg så, at den ændrede farve til blå og fandt en teaterkikkert frem. Den så aflang ud (3-4 lyskugler på lodret række med rødt, grønt og hvidt lys, der bevægede sig langs den.
Jeg lånte så en lidt bedre kikkert og så både i går og i forgårs flere stjerrner, der ikke ligner stjerner eller planeter, da de ændrer form og retning fra vandret til lodret og skifter farve.
Det er ikke fly eller varmluftballoner, da jeg har observeret den ene blinkende stjerne over længere tid, og det lader til at den har en fast position, eftersom at den er nogenlunde samme sted på himlen hver aften fra 19:30-23:00 ca. Fra mit udsyn på altanen, men en af de andre, jeg observerede i går, bevægede sig, og først troede jeg, at det var et fly, men da jeg tog min kikkert, kunne jeg tydeligt se, at det ikke var.
Der flyver også fly forbi jævnligt her, så ved godt, hvordan de ser ud, og de forbliver heller ikke i den samme position over flere timer. Jeg ved ikke, hvem der kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad det er, men prøver her først, da jeg har googlet, flerfarvet blinkende objekt og fandt et svar fra malte olsen, som er fysiker på niels bohr institutet, men hans svar var ikke opklarende.
Jeg har set jeres observationsskema, men jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal forklare positionerne osv. Jeg har et program på min iphone med planeter og iflg. Den er det imellem mars og jupiter bl.a.


2830 Virum - 1. april 2014
Mens jeg står på altanen (bor på 14. Sal), observerer jeg noget i vestlig retning. Det var to klare orange lys som „tændte og slukkedes“. Mit gæt er, at de befandt sig et sted over værløse i 2-300 meters højde.
Efter at de to orange lys (2*venus størrelse) havde skiftevis tændt og slukket, sås en række (3 til 5), mindre røde lyskugler, som hastigt fløj i begge retninger ud fra de orange objekter hen over nattehimlen og parallelt med horisonten over en afstand af ca. 8-1200 meter, før de forsvandt.
Dette havde jeg havde observeret tidligere, i alt i to omgange, med ca. 5 minutter imellem, inden jeg fik gang i kameraet.
Mit gæt? to varmluftballoner, som tænder og slukker brænderen og leger med fyrværkeri (selvom jeg aldrig har set romerlys, kun med røde kugler, og som gløder så længe, eller balloner, som fløj efter kl. 22).

4900 Nakskov - 11. april 2014
En passager og jeg var lige steget ud af bilen på vores hjemadresse. Hun spørger, om jeg også kan se det mærkelige orange lys, der bevæger sig hen over himlen fra vest mod øst. Det kan jeg.
Mens jeg fumler med min mobil for at filme, bliver det til to lys. Det store og et mindre. De skifter retning, det lille flyver lidt væk fra det store lys, og tilbage til det igen. De bliver til eet lys igen, og flyver-forsvinder mod syd.
Jeg går med vores hunde hver aften og har stor fornøjelse af at studere himlen under lufteturene. Jeg ser tit satellitter flyve over nattehimlen, og der er også flytrafikken. Men jeg har aldrig set noget magen til det i aften.


4600 Køge - 15. april 2014
Jeg ligger i min seng og ser fjernsyn, da mit øje, ud af vinduet, pludselig fanger en stjerneligende tingest komme svævende.
Da jeg i forvejen har haft oplevelser med ufoer før, holdt jeg selvfølgelig fokus på den. Den var rimelig højt over jorden 100 + meter og den bevægede sig langsomt ude over markerne i retning mod køge centrum med få minutters pauser, hvor den bare hang stille.
Som den anden ufo, jeg har set, er den bedste måde at beskrive den på, som en bevægende pulserende stjerne, som skifter farve.


5750 Ringe - 16. april 2014
Stod i haven natten til onsdag d. 16/4-2014 omkring kl. 01.00, og fik øje på noget, der lignede en komet med tydelig lang hale. Den var i østlig retning, og forsvandt langsomt i sydøstlig retning.
Der var ingen lyde at høre, men objektet virkede også som om, det var meget langt væk (som ude i rummet).
Har tidligere (i start 90'erne) observeret en komet, men denne bevægede sig forholdsvis hurtigt, så hvis det var en komet, så har den været meget tæt på jorden. Observationen varede ca. 2-3 minutter. Gik ind efter kamera, men objektet var næsten væk, da jeg kom ud igen, så fik desværre ingen billeder. Er der andre der har set det samme?


3000 Helsingør - 16. april 2014
Et objekt med relativ høj fart, lysende kraftigt hvidt, sammenligneligt med de nærmeste stjerners lys, fløj over himlen uden lyd, ikke specielt højt oppe, men med en uregelmæssig kurs, ikke i lige linje......


8700 Horsens - 19. april 2014
Vi kommer gående på drosselvej jeg kikker op mod himlen i syd østlig retning, retning vejle.
Så ser vi en ildkugle. Jeg siger til min kone, hvad fanden er det. Hun ved det heller ikke. Vi standser op og prøver at høre en lyd, men der er helt stille.
Pludslig dukker der en ildkugle mere op bare lidt større end den første. De er tæt ved jorden, og de er helt lydløse. Deres højde er max. 600 meter, og de havde retning mod nord vest.


9560 Hadsund - 20. april 2014
Min søster, svoger og jeg holdt påskefrokost, da jeg opdagede et lysende objekt på himlen omkring midnat.
Jeg hentede mit kamera og begyndte at filme og filmede sammenlagt over 18 min på 2 film. Først kort håndholdt og så der efter ca. 17½ min. På stativ. Der skete flere underlige ting, mens det står på stativ og filmer ...
Vi ser blandt andet et stjerneskud, og min hund begynder at opfører sig underligt, og naboens heste larmer, og mit kamera begynder at filme mystisk på et tidspunkt .. Så der er mange ting, der gør, at jeg tror jeg har filmet noget specielt ufo halløj ...


9381 Sulsted - 25. april 2014
Jeg sidder hjemme i min mors hus og ryger i garagen, kl. Er 01:00 om natten.
Pludselig 40 grader nordøst på himmelen, ser jeg en halv rund sort cirkel med en spids på toppen, hvor der bag ved er to lys, som begge lyser en rød gullig farve, jeg kan ikke se bunden af det, men toppen fremstår som en halv cirkel med en spids på toppen.
Jeg har aldrig set noget lignende, den var for stor til at være et fly, og der var heller ikke lyden af et fly, men hvis man så et fly bag fra med hale roret og så uden vinger. Det lignede det, hvor der så var et lys på hver side af hale roret. Men så stort det var, kunne det ikke have været et fly, for havde det været så tæt på, så hade det larmet helt vildt.


8270 Højbjerg - 26. april 2014
Objektet er ikke i stor højde. Et rutefly ses samtidigt langt højere. Lyset er stort - større end den største venus, med varm gullig farve. Den bevæger sig hurtigt mod vest. Ingen lyd og ingen blink.
Vi er normalt ret nøgterne og som sejlere vante til at iagttage himlen.


3400 Hillerød - 26. april 2014
3 flyvende objekter, 2 fløj ret tæt, en længere bagud og længere ned mod jorden, lyste stærkt op, steg hurtigt opad og blev ved med at flyve.
Observeret fra bil og vides ikke hvor længe de fløj, men de blev observeret fra bilen i ca. 10 minutter. Lignede ikke fly, men var 3 ret runde objekter på himlen. Var hele tiden i bevægelse.


3730 Nexø - 27. april 2014
Søndag den 27. April omkring kl. 22 - 22.30 observerer min kæreste et lys ude på himlen...
Det viser sig at være fire rødlige kugler med lige stor afstand. Som danner en firkant.. De „svæver“ hen over den stjerneklare himmel (uden motorstøj)i et til to minut, og derefter bliver de meget svage i lyset, men kan dog stadig følge dem.
Umiddelbart derefter kommer endnu fire af samme slags, men denne gang svæver de i en lige linje med samme mellemrum mellem de fire... Kunne godt tænke mig at vide, om der eventuelt er andre obs. Af samme eller, at der måske er en logisk forklaring.


6400 Sønderborg - 7. >maj 2014
Jeg var til fodboldtræning med min søn, og som altid har jeg mit kamera med, jeg går en del op i at tage foto.
Jeg tog en del billeder, og da jeg skulle arkivere og redigere dem, opdagede jeg noget mærkeligt, på det ene billede var der noget, jeg først troede var en bold, der kom flyvende gennem luften, men da jeg så nærmere efter, var den bagved nogle høje buske, og den havde en rød ring omkring sig. Den røde ring tænkte jeg først kunne være en form for fejl i billedet, men den skyldes ikke nogen fejl, som jeg kan identificere. Det virke mystisk på mig, jeg kan ikke se, hvad det kan være.


2970 Hørsholm - 16. maj 2014
Jeg kommer udenfor for at køre en tur, da jeg kan se et rød lys på himmelen. Det vakte min opmærksomhed, fordi det ikke blinkede, som de plejer, og det var kraftigger end normalt, men det var højt oppe, og det var ingen lyd fra det, men det var ikke noget som jeg betragtede som noget uforklarligt blot lidt underligt.
Så jeg satte mig ind i min bil og kørte ud af det område, jeg bor i, men jeg nåede ikke andet end 800 m ud ad vejen, da igen et nyt rødt lys komme til syne.
Denne gang var der to meget kraftige rød lyse. De fløj meget tæt, og de var tættere på jorden. Jeg steg ud af min bil og tog et billede af min observation. Igen var der ingen lyd.
Først tænkte jeg luftballoner, men de var for hurtige. De kom til syne i nord og fløj i en lige linje syd på. Det så først ud som om den ene fløj i en lige linje bag den anden
.
Da de havde fløjet et stykke forbi mig, så det ud som om, det bagerste røde lys fløj op på siden af det andet.
Jeg har ingen logisk forklaring på, hvad det var jeg så
.
Jeg har udelukket helikopter, passagerfly, luftballoner og laserlys. Jeg vil skyde på, at de bevægede sig med en hastighed på 200 km i timen.
Håber der andre, som kan bekræfte min historie, eller der en fornuftig forklaring.


2600 Glostrup - 16. maj 2014
Jeg og en kammerat stod og kiggede på stjernehimlen, da vi pludselig så først 3 så 4 og til sidst 5 orange og runde objekter, der uden lyd fløj mod syd og forsvandt. Hastigheden har max været som et fly. Har aldrig før set noget lignende, og vil høre om andre har set det samme, og om der er en „naturlig“ forklaring eller?


3660 Ganløse - 17. maj 2014
Jeg stod og røg en godnatsmøg på min terrasse, der ligger i sydvestlig retning, da jeg observerede et kraftigt orange lys på himlen, der kom fra en syd-vestlig retning. Det lignede absolut ikke noget, som jeg nogensinde har set før.
Cirka 30 sekunder senere kom der et til fra nøjagtig samme retning. Det første lys drejede i en vinkel af 90 grader mod syd-øst, hvorefter det stille fadede ud og forsvandt, og kort efter gjorde det andet lys det samme.
Siden kom der 3 mere, som opførte sig på nøjagtig samme måde. De første 4 med intervaller af 30-40 sekunder, det sidste nogle minutter efter de andre.
Det var med sikkerhed ikke et fly, helikopter, stjerneskud, lanterne, meteor eller noget andet kendt. Der var ingen lyd, og jeg har ingen ide om højde eller afstand.


3220 Tisvildeleje - 17. maj 2014
Da jeg skulle trække gardinet for i værelset mod nordvest på 1. Sal, så jeg et stærkt/skarpt gulligt/hvidt lys, som strøg over himlen. Straks efter kom endnu et tilsvarende lys i en vis afstand fra det første.
Det gentog sig således, at jeg i alt så 4 sådanne lys stryge over himlen. Ingen lyd overhovedet. Hele tiden ens afstand mellem lysene og således samme fart.
Jeg åbnede vinduet for at registrere evt. Lyd - men der var ingen lyd. Jeg udelukkede derfor alm. Fly. Højden er vanskelig at bedømme. Husets tagudhæng hindrer mig i at følge lysenes videre færd.
Jeg valgte at se på lysene, medens de var der, og da der tilsyneladende ikke kom flere, skyndte jeg mig ned i stuen for eventuelt at følge dem derfra, men da var der intet at se.
Dette er min observation - om der har været flere lys inden „mine“ lys, kan jeg jo ikke sige noget om.


8250 Egå - 17. maj 2014
Lørdag aften (d. 17. Maj 2014) stod jeg på terrassen og røg en cigaret, da jeg så et meget klart lys på himlen mod syd (jeg bor i egå nord for århus). Jeg gloede på fænomenet uden at sige et ord, og et øjeblik var jeg overbevist om, at det var et passagerfly i flammer (selvom lyset var klart, lignede det mere en ildkugle i farve), som havde retning imod mit hus - størrelse, fart og farve på fænomenet passede på et passagerfly, bortset fra, at der absolut ingen lyd var at høre nogen steder, hvilket undrede mig meget. Det var højt oppe - vi er vant til at se fly på himlen, som taber fart og hastighed, fordi de skal lande i tirstrup, men det er med sikkerhed ikke det, der er tale om her. Det var alt for højt oppe i forhold til tirstrup-flyene, og der var som nævnt heller ikke nogen form for lyd.
Bedst som panikken var ved at få overtaget med mig i forhold til, at „pasagerflyet“ i flammer/objektet havde retning imod os, og jeg jo i givet fald skulle rømme huset for kone og børn, drejede objektet skarpt til venstre (set fra min synsvinkel), over imod mols/ebeltoft, hvorefter det fadede ud og forsvandt kort efter. Og den drejning objektet tog var skarp; det var ikke bare en blød kurve. Og lige efter drejningen fadede det også ud med voldsom fart. Det gik fra at være en voldsom stor ildkugle på himmelen til i løbet af 5 - 10 sekunder (efter objektet skiftede kurs) til stort set at være forsvundet fra himmelen. Og det kom ikke tilbage igen. Jeg har ingen ide om højden på det, men vil gætte på, at det har været oppe i minimum 2 kilometers højde.
jeg stod som sagt på terrassen, og kunne ikke sige så meget, før det hele var overstået, så jeg fortalte igennem den åbne havedør til min kammerat, hvad jeg havde oplevet - han var på besøg, så vi kunne se speedway fra finland, men han bad mig selvfølgelig om at tjekke kvaliteten på den vin, vi havde indtaget. Lige efter han bad mig tage mig sammen, kom en mere af samme kaliber som den først beskrevne - jeg kaldte på min kammerat, som kom ud på terrassen, og heldigvis kunne filme det hele - dog med sin iphone. Men scenariet genudspilte sig nøjagtigt som beskrevet ovenfor - samme objekt, farve, højde, kursskifte, faden ud osv.
Da han havde filmet det hele, var han lige så paf som jeg. Og så skete det, at nummer tre kom flyvende, som vi også fik på video - desværre igen kun med iphonen. Jeg indtaler på videoen, at klokken er 23.13, da den sidste 2„ankommer“. Jeg vil gætte på, at der har været ca. 4 - 5 minutter imellem den første til den næste og den tredje. Så alt i alt er det hele nok afviklet indenfor ca. 10 minutter.
Vi/jeg har søgt som sindssyge for at finde en forklaring på det, som vi oplevede i lørdags - og naturligvis uden held. Jeg er på nippet til at donere min først-fødte til den, der kan give en plausibel forklaring. Ikke fordi jeg tror på, at der findes en plausibel forklaring - dertil var det simpelthen en for mærkelig oplevelse, når man tog størrelse på objektet, farve (ild-farvet), fart, højde m.v. I betragtning - og at der kom tre af dem i streg, samme opførsel, kusskifte m.v. Min kone vil helt sikkert også modsige sig donationen af vores søn.
Det var simpelthen så vildt, at jeg skal have en forklaring på det - er ikke sikker på, at jeg får en rolig nat, før det sker.
Og generelt er jeg ikke den store ufo-jæger eller konspirations-teoretiker, men her er grænsen til min skepsis alligevel krydset adskillige gange.....
Grunden til at jeg vælger at skrive i dette forum er også, at jeg naturligvis googlede fænomenet og fandt, at andre havde oplevet det samme d. 17. Maj 2014. Så det lyder nemt at komme med en historie 3 dage senere, men forhåbentligt kan vores videoer opveje dette - om ikke andet så blot for, at de andre observanter af samme dato måske kan nikke genkendende til fænomenet baseret på videoerne af de „to sidste“ - vi så tre, men aner i virkeligheden ikke, hvor mange der måtte have været....


7741 Frøstrup - 22. maj 2014
Jeg tog billeder af den flotte blodrøde aftenhimmel. Jeg talte bagefter 25 billeder. Jeg syntes på et af billederne, at se noget der lignede en ufo, og blev derfor ved, at tage billeder. Som sagt 25 stk.
Da jeg lagde billederne på computeren, kunne jeg se, at det samme var på 4 af billederne. Jeg ser tit noget uforklarligt, men det er første gang, jeg fanger det på kamera.


6700 Esbjerg - 24. maj 2014
Jeg får øje på et hvidt objekt, der ligner et rutefly i 10.000 fods højde, men det har ikke en kondensstribe efter sig. Det gør, at jeg holder øje med det.
Det flyver fra nord mod syd og observeres mod øst over esbjerg eller tjæreborg set fra hjerting. Objektet flyver mod syd i ca. 5 minutter med en fart, der er normalt for et rutefly. Pludseligt accelerer objektet jævnt eksponientielt til en ekstrem og uopnåelig hastighed og får en sort skygge på bagsiden. Objektet fortsætter ud af syne på blot 3 sekunder mod syd.


3000 Helsingør - 29. maj 2014
Først kom et kraftigt lys i en pæn højde (det er stjerneklart, så udsigten er ret pæn).
Lyset kom fra syd og lignede først et fly/helikopter, men var for kraftig oplyst i forholds til, det kunne være navigations/landingslys. Farten kunne minde om et passagerfly, men det begyndte at reducere hastigheden kraftigt.
30 sek. Efter kom endnu et „objekt“ fra samme retning og i præcis samme bane. Min kæreste stod ved siden af mig, og vi jokede først lidt med det.
Det første lys drejede 90 grader mod vest og fløj videre i „almindelig“ hastighed. Det andet lys stod nu nærmest stille næsten over os, men fortsatte så langsomt mod vest i samme bane som det første. Det andet lys begyndte at lyse stadig mere svagt og var til sidst væk. Det virkede som om, det steg lodret med høj hastighed. Det første lys fortsatte mod vest. Der var ingen hørbar motorstøj. Ok jeg har aldrig troet på små grønne mænd, ufoer osv., men lige nu har jeg lidt svært ved, når jeg udelukker vejrballoner, helikoptere osv. At finde logiske forklaringer!!
Jeg vil tilføje, at jeg har en baggrund, hvor jeg en periode arbejdede i kastrup lufthavn, som flyvelederelev, og jeg har altså ingen naturlig forklaring på det, jeg lige har observeret, og derfor bliver jeg nød til at poste det med det samme.


2670 Greve - 29. maj 2014
29-05-2014 - ca. Kl 22.50 kiggede jeg ud af toiletvinduet og fik øjne på en rød prik flyve hen over himlen.
Først tænkte jeg ikke over det, men kort efter den ene prik var der en anden, så jeg tog min ipod og optog ud af vinduet og så op til 20 røde lys flyve hen over midtsjælland i greve.
Geg vidste ikke, hvor jeg skulle henvise min video til, og da jeg ikke har hørt noget om det i nyhederne, synes jeg det vækker mere mistanke til, hvad det kan have været. Måske kan du/i fortælle mig, hvad der forgik om aften den 29-05-2014 - kl. 22.50.
Jeg har en videooptages af det og har lige lagt den på youtube på adressen https://www.youtube.com/watch?v=caegay5b42o&feature=youtu.be.


 
2960 Rungsted - 7. juni 2014
Jeg lå i min seng på første sal i vores hus og så film med lyset slukket, da jeg kunne høre, hvad, jeg til start troede, var et fly.
Jeg blev hurtigt opmærksom på at lyden ikke var normal, da jeg kunne høre, den kom tættere og tættere (lød som en underlig konstant summen).
Pludselig var der et skarpt lys udenfor, som lyste værelset op gennem mit skråvindue, og jeg sprang op af sengen og flåede vinduet op. En stor flad trekant med et hvidt lys/lampe under hvert hjørne og nogle mindre røde lys som blinkede, svævede i et meget afslappet tempo næsten lige over mig, i hvad, der må have været ca. 100-200 meters højde.
Da det langsomt forsvandt kravlede jeg ud på taget for at fange et sidste glimt af det, inden det forsvandt bag tagene på de andre beboeres huse.
„Flyet/skibet“ var ikke helt trekantet, men mere præcist som en smule aflang trekant, hvis tre kanter var blevet skåret af.

Observatørens tegning af det sete.


4736 Karrebæksminde - 7. juni 2014
Vi fik pludselig øje på en sort/meget mørk ting på himlen.
Vi stod længe og kiggede på det. Og kunne ikke finde ud af, hvad det var. Det kan ikke være en helikopter, (der var ingen lyd). Og det bevægede sig overhovedet ikke.
Vi blev enige om, at det, vi så, kan ikke lade sig gøre, da det bare stod stille i luften... Vi kunne ikke se en forklaring på det. Vi tog et billed men, det vise jo bare en „plet“ jeg sender det til ole henningsen. Håber at høre nærmere, da det virker fuldstændigt umuligt, det vi så.


5250 Bellinge - 7. juni 2014
Jeg har optaget video af en objekt, der fløj faktisk over mit gadeområde!! ca. Kl. 23.09.
Jeg er 100% sikker på, at det var ikke fly, helikopter eller drone m.m.
Dette objekt fløj i retning ca. Fra skt. Klemens mod ravnebjerg i lige linje.


2900 Hellerup - 13. juni 2014
Efter at have betragtet den flotte måne, opdagede jeg lysende kugler komme svævende med pæn fart henover mit hus. Talte i alt 15 kugler lysende som ild, absolut ingen støj, som svævefly, men betydelig større hastighed.
Har for mange mange år siden set ildkugler en onsdag aften efter bridge og ved luftning af hunden, komme ude i sydøst horisonten, men fornemmede, at det var noget, der foregik langt langt ude i verdensrummet i modsætning til oplevelsen i går aftes.
Fortalte min veninde om oplevelsen i går aftes, og hun udbrød med det samme: „det var ufoer“.
Jeg er meget spændt på at høre, om andre har haft den samme oplevelse i går aftes, natten mellem 13. Og 14.juni. Vil blive glad for at høre eller få en forklaring.


4400 Kalundborg - 15. juni 2014
Et rødt lys, der pulserede over i næsten hvidt med en fast 5-10 sekunders cyklus, svævede over havet i ca. 100 m højde (vi stod i ca 40 m højde) og så lyset over horisonten).
Hastigheden var adstadig, men for hurtig til at være en blæsende ballon. Det var nærmest vindstille. Der var ingen lyd. Lyset forsvandt bag en bavnebjerg skov efter et minuts tid.
Umidelbart efter fik vi øje på et andet rødt- hvidt pulserende lys, der bevægende sig langs kysten. Umiddelbart antog jeg det for en rød lanterne på en hurtig båd, men så steg lyset til vejrs, indtil det var i samme højde som det første og forsvandt i samme retning.
Efter nogle minutter sås tilsvarende pulserende lys i samme højde, men nu i modsat retning og mange kilometer borte på vej væk. Vi tabte det af syne, da det kom længere bort.
Talte dagen efter med de millitære skibsobservatører på røsnæs fyr, men de havde ikke været på vagt. Der var ingen officielle flyninger i logbogen. Mit bedste „ikke alien“ bud er, at det kunne have været nogle små multirotor elektriske helikoptere. Den slags har dog næppe så lang flyvetid, så ejeren må have mistet dem, da vi gik hjem efter en times venten.
Ikke sandsynligt at nogen ofrer to af dens slags kostbart legetøj på den måde. Synes at falde indenfor samme kategori, som det mange andre har observeret de seneste måneder.


5580 Nørre Åby - 19. juni 2014
Kom bare lige cyklende fra kørekortteori (cyklende med med røven mod nord) på en stort set skyfri kølig aften, og kiggede tilfældigt op mod himlen og så noget, jeg først tænkte var et svævefly, da der ikke var nogen damp/røg hale after det, men så lagde jeg mærke til at det havde en lidt speciel form.
Det var formet lidt som et stort m bortset fra, at det jo selvfølgelig var lukket i bunden (kiggede til venstre).
Jeg valgte så at cykle videre, og skulle så rundt i et venstregående sving, og stoppede så igen (kiggede til venstre igen), så så jeg det jo bagfra, og der var det bare en lille hvid prik på himlen og lignede næsten en stjerne. Så gik der ikke mere end 10-15 sekunder, og så var den væk.
Jeg har altid været skeptisk over for alt sådan noget, men i dag blev jeg godt nok i tvivl.


3900 Nuuk - 22. juni 2014
Om aftenen lidt over midnat kigger vi ud for at får frisk luft. Jeg kiggede tilfældigvis op mod himlen i nordlig retning, og der så jeg et objekt, som fløj langsomt i retning mod øst. Mens vi kiggede på det, skiftede det retning mod nord og fløj ud af syne.


2630 Høje Tåstrup - 22. juni 2014
Vi så, hvad vi først troede var en stjerne, en hvid prik, ca. Kl. 22.20. Der var også et lodret „chemtrail“ spor, som man ofte ser efter fly, men dette opløstes rimelig hurtigt og efterlod kun „stjernen“ tilbage. Vi kiggede mod solnedgangen i skumringen, der var ikke nogen andre stjerner på himlen, derfor syntes vi, det var lidt besynderligt (og så endda imod lyset fra solnedgangen!)
Vi kiggede i modsat retning et splitsekund, og da vi så tilbage igen, var „stjernen“ pludselig væk. Vi observerede dette stjernelignende lys i max. 2 minutter før det forsvandt, pist væk.


6900 Skjern - 24. juni 2014
Ca. Kl. 00.50 står jeg ude på trinnet ved min hoveddør og kigger i vest-nordvestlig retning. Her ser jeg op på himlen og ser indtil flere uidentificerede lydløse objekter med et rødligt florecerende skær følgende på hinanden komme glidende hen over over himmlen ind over skjern by, forsættende i øst-sydøstlig retning.
Tog en hel serie af billeder på indtil 29 billeder med min iphone 4s i zoom tilstand.


1051 København K - 26. juni 2014
Først troede vi, at det var en stor sort faldskærm eller en vejrballon, og den var cirka 1000 m væk.
Den fløj stille op mod vinden, og pludselig var der to af dem. De fløj cirka med 500 m mellemrum, og pludseligt steg de ret hurtigt til, vi ikke kunde se dem mere.
Jeg var desværre ikke så hurtig med mobilen, men jeg fik filmede dem til sidst, hvor de var langt væk.


6400 Sønderborg - 26. juni 2014
Min kone og jeg observærede torsdag aften den 26.juni ved ca. 23 tiden, tre orangelysende lys/genstande bevæge sig efter hinanden hen over nattehimlen, vi så de kom „flyvende“ fra øst/sydøst og bevægede sig i en bue udenom Sønderborg og forsvandt i retning mod nord, hele observationen tog ca. 4-5 minutter.


4800 Nykøbing F - 28. juni 2014
2 orange lysende pletter som fulgtes ad. Da de ikke var synlige mere, kom der en til. Samme størrelse, farve, retning og hastighed over himlen. Hastighed ca. Som et sportsfly i lav højde. Vejret var overskyet, da det havde regnet lidt sidst på aftenen.
retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted