Observatørerne fortæller:

Jeg fortalte det til min kammerat, som straks kunne se det. Vi skyndte os op på hans værelse, der lå på 1. sal mod syd og fri udsyn. Vi fandt en kikkert og kunne tydligt se, det vi kaldte „vinduer“, på noget, der var rigtigt langt og rimeligt fladt. Objektet bevægede sig langsomt fra vest mod øst i ca. 10-15 minutter og gled nærmest væk fra vores synsfelt. Der gik mange tanker igennem os begge, men dette kunne umuligt være en Zeppeliner, for rent størrelsemæssigt ville der mindst være tale om 2-3 Zeppelinere, der skulle være sat sammen, og hvorfor skulle den flyve rundt en nytårsaften over Holstebro? (Jeg vil til sidst fortælle, at jeg selfølgelig, har fortalt om oplevelse til andre, men aldrig før i dag skrevet ind til nogen, om denne nytårsaften i 1978. Grunde til, at jeg gør det så mange år efter, skyldes at jeg i dag kommer til at læse flyvevåbnets arkiver og til min store glæde ser, at der netop i Holstebro, Struer og Ans er set noget uforklarligt på samme tid, det eneste jeg ikke med garanti kan huske, er det nøjagtige tidspunkt på aftenen, men ville have sagt et sted imellem kl. 19.00 - 20.30.

Vi kommer gående over græsplænen, nyder den dejlige aften og kigger pludselig op. På himlen står, hænger eller flyver et eller andet kæmpestort?

Min datter bliver meget bange, griber min hånd, og vil løbe hjem, hvilket vi gør. Låser døren op, løber hen til det vestvendte vindue,o g vi ser at den „hænger“ der endnu. Vi står og betragter den store genstand i ca 5 min., hvorefter jeg i en slags afmagt ringer til Flyvestation Værløse, for noget må de da kunne registre på en radarskærm, mente jeg! At jeg fik den tanke må skyldes, at min far har arbejdet netop med radarer på Flyvestationen.

Genstanden, jeg og min datter så, var rund, cylinderformet og nærmest buet på „undersiden“. På siden eller rundt om sad, hvad jeg vil kalde vinduer, og fra disse vinduer strømmede et stærkt, nærmest hvidt lys. Den var meget, meget rummelig, og min datter og jeg snakkede om, at den mindst var så stor som en jumbo-jet, bortset fra formen. Øverst sad en ting, som mindede om frugten fra et ahorntræ, men bare kæmpestor.

Jeg savnede mit kamera - det fulgte med min mand, da jeg blev skilt - så jeg forsøgte at låne hos min nabo, men hun var desværre ikke hjemme. Jeg løb tilbage til min lejlighed, da jeg ikke ville gå glip af det mest sære, fantastiske syn jeg har set!

Samlet vil jeg gætte på, at jeg talte med en mand fra Flyvestationen i ca. 10 min. Himmellegemet, som jeg i dag vil kalde for at luftskib, fik vi fornøjelse af at betragte i omtrent 25 min., hvorefter det meget stærkt og med en „høj, tynd“ lyd forsvandt op mod nord-vest.

Hændelsen kan jeg selvfølgelig tale med min datter om, og det er også hændt, at jeg har fortalt om den til et par få udvalgte, men jeg kan ikke sige mig fri for en følelse af frustration over at have set noget, som ikke ret mange kan nikke genkendende til. Derfor blev jeg glad for at konstatere at Forsvaret har frigivet en del indberetninger, men ærgelig over at så mange af de detaljer, som jeg beskrev for manden i telefonen, slet ikke er kommet med.

Vi, min datter og jeg så altså:

Klart og tydeligt i detaljer, en meget, meget stor rund, cylindrisk, nedadtil nærmest rund, genstand, med lysende „vinduespartier“, og med en ahornfrugtlignende, skrueagtig genstand foroven. Dengang i 1984 talte vi om, at hvis der kunne være mennesker i den, ville den kunne rumme nogle hundrede, men det er meget svært at bedømme størrelses-forhold på en stor ting i luften, som man aldrig før har set. Jeg husker, at min datter var bange under oplevelsen, og ikke brød sig meget om at tale om den længe efter. Selv har jeg det stadig sært med denne oplevelse, som jeg selvfølgelig ved er helt sand, men jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle om den uden at skulle frygte for at folk tror det hele blot er livlig fantasi.

Det var hen på aftenen, og jeg det var blevet ret mørkt. På tidspunktet har jeg har vel været omkring 9-10 år, vil jeg tro, og jeg var den aften sammen med min lillebror og storebror og min storbrors ven nede på vores legeplads. Vi boede på daværende tidspunkt i rækkehus i Greve. Legepladsen var forholdsvis lille og bestod af to træhuse og en stor sandkasse samt tre bakker af asfalt i forskellig størrelse. Legepladsen var omringet af buske og hække, og uden om hækkene lå rækkehusene tæt ind til legepladsen. Fra hæk til nærmeste rækkehus var vel omkring 4-5 meter. Jeg husker, vi stod på den største bakke, da hændelsen skete, jeg mener dog også at nogen af os stod neden for bakken, og der var muligvis også andre børn tilstede. Foran os, ovenover det ene af de rækkehuse, der omringede legepladsen, og det kan ikke have været mere end 10-15 meter fra os, opstod pludseligt et meget stor hvidt og kraftigt lys. Jeg husker, at vi alle kiggede på det i et stykke tid, hvor længe har jeg dog svært ved at huske. Lyset virkede umiddelbart til at svæve lige oven over rækkehuset foran os (vi stod nu på den store asfaltbakke og kiggede på det) og på et tidspunkt vælger vi alle at løbe rundt om huset for, tror jeg, at se om der er noget på bagsiden af huset eller lyset. Pludseligt er lyset dog væk ligeså brat, som det kom. Det var så voldsom en oplevelse, at vi alle stormede hjem til vores forældre, og vist nok råbte i munden på hinanden, at vi havde set en UFO.

Jeg har siden den dag forsøgt på rationel vis, at analysere hændelsen. Jeg var jo ikke så gammel på tidspunktet, så mange ting kunne have forstærket oplevelsen.

Det, der dog stadig undrer mig til den dag i dag, var, at jeg ikke husker at objektet/lyset udgav nogen form for lyd eller for den sags skyld lugt, for det ville jeg/vi have bemærket. Jeg husker heller ikke, at vi så det komme, men at det bare opstod. Det kunne derfor ikke have været en faldskærmsraket, for det ville vi have både set og hørt, og lyset var simpelthen også for stort til at kunne være en faldskærmsraket. Det kan heller ikke have været en lyskegle, da vi simpelhen var for tæt på til ikke at opdage, hvis det var tilfældet, og rækkehusene har helt flade tage, og der var ingen personer eller lysanordninger på taget.

Lyset var heller ikke højt til himmels, men har blot været 10-15 meter foran os og næsten i øjenhøjde, da vi jo stod på den højeste bakke. Jeg husker ikke lyset som havende en aflang form, men mere oval og ret stort, måske mere end 2 meter i bredden og højden. Vi vidste alle, hvordan en raket så ud og ikke mindst lød, og det pudsige var, at jeg netop ikke husker, at lyset afgav nogen lyd, det virkede til pludseligt bare at opstå ud af intet. Det kan hellet ikke have været et kuglelyn, da det simpelhen var for stort til dette, og som sagt var lydløst. Jeg kan ikke forestille mig, at et kuglelyn er lydløst, og der var ikke optræk til uvejr den aften.

Lyset var rundt, lydløst og meget skarpt, men trods alt ikke så skarpt, at vi måtte skærme for øjnene. Lyset forsvandt lydløst, ligeså brat som det opstod. Jeg husker ikke, at mine øjne var på objektet, da det forsvandt, for det forsvandt, mens vi, i løb, var på vej om på den anden side af rækkehuset. Ikke desto mindre var vi ret mange vidner (i hvert fald 4) der alle sammen så og oplevede det samme, og jeg kan stadig ikke forklare, hvad det var, vi så den dag for mange år siden. For mig forbliver hændelsen i hvert fald mystisk og uforklarelig den dag i dag.

Jeg sad den morgenstund og nød lyset som voksede frem. Jeg kan se havet og Hirsholmene ud af mit stuevindue. Havet var næsten sort, og nederste horisont var lys gul. Over den lave gule horisont var et bælte af mellem mørke skyer, og over der et 3. bælte, som var endnu mørkere. Derover var der lysning. Jeg så noget bevæge sig i horisonten. Der står en flagstang, så i farten troede jeg, at det var et tidligt flag, eller et som ikke var taget ned dagen før. Men så slog det mig. Der var absolut ingen vind, som kunne få et flag til at stå helt rektangulært udspilet. Så jeg går hen til vinduet og ser nærmere efter. En rektangel lidt større end et stort flag bevægede sig langsomt op og ned mellem de lys bælter, jeg har beskrevet. Derefter skråt op over mod øst et par gange og gik derefter tilbage til udgangspunktet. Derefter gik det lige op over det 3. bælte og bevægede sig i retning af øst, hvor den stoppede halvt gemt bag en lavthængende hvid sky. Der stod det så et øjeblik, hvorefter den langsomt forsvandt. Alle bevægelser var meget langsomme, og det var som at se et stort stykke plastic. Beklager jeg ikke er dygtig nok med min pc, så jeg kunne sende et billede set fra mit vindue. Men jeg sværger! DET jeg så VAR noget. Jeg ved ikke hvad. Måske et hollogram, men i hvert tilfælde ikke et udtryk for min fantasi. DET vil jeg altid spekulere over. Håber at det er et brugbart input i jeres arbejde, og jeg vil egentlig gerne høre, om I har hørt om lignende hændelser.

Hestene står i vores stald her hjemme. Da jeg går der om, er der mørkt, så derfor ved jeg, at der intet var, da jeg gik ind i stalden. Jeg lader døren stå åben imens jeg ordner deres foder, der skal blandes 10 spande og vægten driller. Jeg går lige ind for at bytte vægt, og da jeg kommer tilbage, ser jeg ud af øjenkrogen, at der er noget lys over på naboens vej lige ved vores hestefold.

Min første tanke var, at det nok var naboen, som sad og snakkede i telefon i bilen, tænkte han var kommet, imens jeg var inde for at bytte vægten. Imens jeg ordner foder, og hestene får mad, kigger jeg ud ind i mellem og tænker, at det er da underlig, at han holder der, og bilen er slukket. Jeg kigger lidt længere og ser, at det ikke er hans bil, da omridset er meget større, så min næste tanke er, at det må være traktoren. Kan høre min hund løber rundt og piver. Jeg kalder på hende, da jeg tænker, hun har set naboen, og hun skal ikke til at løbe der over. Hun kommer ind i stalden og er helt vild, og jeg sender hende ud igen, da jeg er ved at være færdig. Kigger så igen og kan godt se, at det ene lys er noget større end det andet, og det er det røde og kan godt se, at det ikke er en traktor, men noget større. Jeg slukker lyset, da jeg er lidt nysgerrig over, hvad naboen da laver og tænker, at jeg bedre kan se det med lyset slukket.

Da jeg går ud, ser jeg min hund sidde helt stivnet, og den kigger der over. Hun plejer at gø og løbe rundt, så underlig opførsel. Jeg kigger der over igen, og nu er det oppe i luften. Jeg når at tænke, hvad fanden, er det, der er ingen lyd overhoved. Jeg roder i alle lommer efter min telefon, da jeg vil filme det. Opdager desværre at jeg har fået kærestens jakke på, så ingen telefon. Jeg bliver lidt bange, da jeg ikke kan se eller beskrive, hvad det er, jeg ser, og det er slet ikke logisk i mit hoved. Det flyver stille og roligt væk, og jeg kan kun se det røde lys. Den stiger stille og roligt og flyver skråt over imod motorvejen i sydgående retning.