Observatørerne fortæller:

På et tidspunkt ser jeg lidt op på himlen, og så dukker den op. Det ligner en stjerne, der ligesom springer fra den ene side for så at dukke op lidt længere henne og så tilbage igen. Det gør den nogle gange, og så er den væk igen. Jeg hæfter mig ikke ved det på det tidspunkt, men en del år senere høre jeg om UFOer og har tænkt siden, at måske skulle jeg fortælle om det. Jeg har kun fortalt det til min familie og nogle få rigtig gode venner, da jeg i mange år faktisk troede, at det var noget jeg havde drømt, siddende der i vindueskarmen.

Da jeg kommer fri af en række træer, ser jeg til venstre for mig en lysende, tror jeg, stjerne, - usædvanlig stærkt hvidt lysende, men ikke nok med det, den bevægede sig, - nærmest dansede, lige over trætoppende. Jeg er blevet nysgerrig på det og lader mig friste til at køre op mod en markvej, hvor jeg havde bedre udsyn. Til min forbavselse sænkede den sig, alt medens jeg kørte op ad, for bedre at se, - den lå lige i kanten uanset, hvor højt jeg kom op.

Her holdt jeg omkring fem minutter. Den bare dansede, og bevægede sig fra side til side, ret meget, blev faktisk mindre. Jeg fornemmede, det trak sig tilbage, så jeg blev i tvivl, om det var en stjerne, det var nu blevet en smule mere dunkelt i aftenlyset. Jeg blev en smule nervøs/bange, vendte bilen og kørte mod kolding. Her oplevede jeg at blive forfulgt, langsomt lige så stille fulgte det efter mig. Det var min mening at stå ud af bilen og prøve at standse andre, der kom kørende for at få bekræftet mine opservationer. Jeg var imidlertid blevet så nervøs, at jeg fortsatte min kørsel, langsomt, og blev ved at følge det på min venstre side.

Jeg fulgte det op over højhusene, og midt imellem husene kom en skarp lysstribe, ikke som man ville opfatte som et lys fra en helikopter, det var som lyset kom fra jorden og langsomt ramte et punkt på det observerede lys/fænomen, der nu stod fulstændig stille midt mellem højhusene. Jeg nåede helt ind til Kolding, hvor jeg skulle dreje til højre, således jeg fik fænomenet bag mig. Her besluttede jeg at køre hen et sted, hvor jeg kunne se over det meste af kolding mod syd.

Da jeg nåede mit beslutningssted, var der intet, overhovedet intet, himlen var blottet for noget som lignede. Jeg skal bemærke, at jeg havde mit vindue på bilen rullet ned et kort øjeblik, medens jeg kørte på Skamlingsvejen, og hvor jeg holdt stille et ganske lille øjeblik. Der var ingen støj!- overhovedet ingen støj! Jeg var bange, jeg var nysgerrig, men jeg rystede faktisk over det hele. Hundene var rolige!

Lang tid efter var jeg i et ærinde hos Egon Petersen, som jeg vidste var UFO intereseret. Han havde en forretning i kolding. Talte med ham om det, jeg havde set. Jeg turde ikke fortælle det til nogen ellers. Egon sagde, at det var en dagligdags begivenhed for ham, det var noget der skete hele tiden. Bare det at skrive om min oplevelse mærker jeg spændingen i mig.

På en eller anden måde har begivenheden gjort noget ved mig, et dybt indtryk, og den dag i dag er jeg ked af, jeg blev så bange, det var så tæt på mig, og jeg forstår ikke, der ikke er nogen andre, der har opserveret det. Det kunne være en stjerne, hvad jeg også i første omgang, men denne bevægede sig, så det var let at afstå fra det.

I grunden har det gjort godt at få lov at berette min oplevelse. Jeg har tit været i tvivl, men det kører som en film på min nethinde, når jeg tænker på det, jeg tror selv jeg har opserveret noget, der var anderledes.

Sov under åben himmel på Humlebæk Strand, lige ved Louisana, sammen med min daværende kæreste. Jeg vågnede meget tidligt af kulden og besluttede mig for at gå en tur op til havnemolen ved Humlebæk Havn, og se solopgangen derfra. Herfra var der udsigt over sundet til Sverige, hvor Helsingborg ligger lidt mod nord. Jeg fornemmede at der ville gå et stykke tid, før solen stod op, men var fast besluttet på at nyde daggryens kommen. Jeg havde ikke noget ur med.

Vejret var godt, havet stille. Der var en let breeze og himlen var skyfrit, både ovenover og mod østen. Lidt længere nord for Helsingborg var der nogle meget høje, tynde udviskede skyer. Da jeg kiggede over mod havneområdet ved Helsingborg, så jeg, at der var to bitte små cumulus skyer, grålige i farve, som svævede lige over hver sin havnebygning.... silo-agtige bygninger. Det slog mig straks som værende mærkeligt, at der i en ellers næsten skyfri himmel, skulle være sådanne to små skyer. Så jeg kiggede på dem i det tidlige morgenlys, og mens jeg kiggede, kunne jeg se, at de stille og roligt bevægede sig... først mod hinanden, så væk fra hinanden, så i samme retning, som om de bevægede sig uafhængigt af den vind, der måtte være. Det var tydeligt at se, da de kunne ses i forhold til bygningerne. De holdt sig dog hel tiden over bygningerne. Ydermere så skiftede de udseende, fra aflangt til cirkel-formet, som om de havde vendt sig, og nu viste endeprofilen. Og i denne cirkelform så de ud til at være omkranset af et svagt grønt lys. Langsomt blev „skyerne“ aflange igen, som om de igen havde vendt sig.

Jeg spekulerede selvfølgelig over, hvad de kunne være, hvis ikke de var skyer. Jeg tænkte, at det måske drejede sig om balloner, som var fastgjort til en eller anden bøje, som måske lå i vandet et eller sted ude i sundet. Men det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med perspektivet, som ikke tydede på andet, end at disse „skyer“ var dér hvor de så ud til at være. Jeg tænkte også, at det måske var noget at gøre med varm luft, lige over tagerne på siloerne, som dannede skyer ved mødet med den kolde morgenluft. Men hvordan kunne de så bevæge sig fra side til side?

Jeg kiggede på dem i henved ti minutter, hvor de blev ved med at bevæge sig, som beskrevet. Så kiggede jeg kort væk op mod norden, for at se om solen var ved at dukke op (solen står jo op højt på horizonten på det årstid), hvilket ikke var tilfældet. Da jeg så kiggede tilbage til der, hvor „skyerne“ havde været, var de pist væk. Jeg havde kigget væk i et halvt sekund.

Der er en lille fodnote. Lidt senere på morgenen, efter at solen var stået op, og nogle af de lokale var begyndt at komme ned til stranden, for at tage deres morgendukkert under den dejlige sommerblå himmel, var jeg heldig nok til at se en meteor blive brændt af. Det var som at se en tændstik blive tændt mod himmelen... der kom en lang flamme og så en tydelig røgsky, stort set lige over mit hoved, måske 50 meter op. Det var flot. Der er en yderlig fodnote, og det er en observation, som jeg gjorde sent om aftenen den samme dag. Men det vil jeg skrive om i en adskilt beretning.

Natten var ikke helt klar, der var en let dis i himmelen når man kiggede op. Dog kunne jeg nemt se de mere lysende stjerne. Pludseligt så jeg to orange/rødlige lys kom flyvende over himmelen, i en lige linie fra ca. øst mod ca. vest. Jeg så på dem i en brøkdel af et sekund, inden det gik op for mig, at der var noget helt mærkeligt ved disse lys. Mærkeligt fordi, lysene bevægede sig i halvcirkler, som om de var på hver deres ende af en lang stang, som så hel tiden blev vippet frem og tilbage fra midtpunktet, 180 grader med uret og så 180 grader mod uret. D.v.s., at lysene var ligesom direkte over for hinanden, og deres bevægelser beskrev en rimelig stor cirkel.

Denne unisone bevægelse skiftevis med og mod uret virkede ikke specielt hurtigt i frekvens.... måske to gange i sekund. Det var altså nemt at følge bevægelserne med øjet. Lysene blinkede ikke og størrelsesmæssigt svarende til almindelige flyverlys. Det var ikke muligt at se nogen form inden i denne cirkelform, som lysenes bevægelser dannede, hverken stang-agtigt eller tallerken-agtigt. Så det var ikke muligt at se, hvordan lysene var forbundet, eller om de overhovedet var det. Midtpunktet af denne usynlige akse, som ligesom blev beskrevet af denne halvt-cirkulære bevægelse, bevægede sig i en lige linie tværs over himmelen. Der var ingen lyd.

Det er jo meget svært at bedømme afstand, når man kigger opad, men i betragtning af vejret, og at der ikke kunne ses noget andet end lige lysene, ville jeg gætte på imellem 100 meter og 300 meter op. Afstanden mellem lysene er også svært at bedømme, givet at afstanden i det hele taget er lidt uklar. Hvis det nu var 300 meter op, så har det været en afstand mellem lysene svarende til ca dobbelt så langt som en jumbojet, vil jeg skyde på. Altså noget rimeligt stort. Objektet (eller objekterne) fløj lige over min gade, nærmest lige over mit hus. Jeg skyndte mig op til taget (boede øverst op), for at se om jeg kunne se dem forsvinde mod horisonten, men de var selvfølgelig væk. Jeg kan ikke sige hvor hurtigt de var. Jeg kunne se en horisont mod øst, som var måske 300 meter væk (over hustagerne) og så hen til der, hvor jeg ikke længere kunne se dem (da de fløj over mit hus). Det gik rimeligt stærkt, ca. fem sekunder fra start til slut.

Foran bilen i en vinkel på ca. 50 - 60 grader kommen pludselig et objekt til syne, udseende ligner i størrelseforhold en håndbold. Jeg oplever en lysende kugle i blå/grønne nueancer, med en lille hale på højre side i lysende hvide farver, lyshalen kan være en ½ til en hel meter i længde.

Min kollega, der sidder i højre side af bilen, oplever en orange lysende kugle, der pludselig er der, og med det samme forsvinder igen - hun mener ikke, der er en „hale“.

Vi holder ind til siden for at kikke os omkring, der er mørkt overalt, der er ikke lys i nogen huse inde over markerne, himlen er næsten stjerneklar, der er fuldmåne, med et meget tyndt gennemsigtig skylag. Det er ikke fyrværkeri, det ligner bestemt heller ikke stjerneskud, som vi så ofte ser i nattevagten, men hvad er det så?

Håber nogen måske kan give os et svar, det var en meget spændende observation.

Det kan ikke være helikoptere, da de lå meget højt på himlen, og de sagde ikke en lyd. De forsvandt ude i horisonten, da de blev så små, at man ikke kunne følge dem mere. Der var ikke de normale blinkende lys, som der er på fly, men mere skiftende fra hvid til blå.