logo
Danmarks UFO Forening 

Observatørerne fortæller:

4300 Holbæk. Sommeren 1980-81.
Jeg var omkring 10-11 år gammel.
Nabodrengen (et år ældre), min søster (3 år yngre) og jeg kastede efter mørkets frembrud med frisbee på en stille villavej i Holbæk. Det var ikke en rigtig frisbee, men en plastictallerken. Vi kom til at kaste den ind i købmandens gård og indstillede derfor legen, da vi ikke kunne komme ind i gården og hente den.
Det var stille og stjerneklart. Vi blev stående ude på vejen (midt på vejen) og snakkede. Min søster og jeg stod ved siden af hinanden over for nabodrengen. Der var ca. 1 - 1,5 meter imellem os. Min søster og jeg stod med ryggene mod vest og nabodrengens ryg vendte mod øst.
Da vi havde stået der i nogle få minutter, kom den. Den var skiveformet og var ca. 20 cm i diameter. Formen var som 2 tallerkener, der slås sammen så bunden peger opad på den ene og nedad på den anden. Den havde ingen ko-øjer eller blinkende lamper. Det mest ejendommelige ved dens udseende var, at den lignede et hologram: Det så ud som om den kun bestod af lys (grønt) og ikke fast materie - dog ikke et som et lysskær, hvis form ikke kan ses, som når man ser direkte på en kraftig lyskilde. Den havde derimod en klar afgrænset form. Jeg kunne se lige igennem den, men kunne ikke se ind i den (sic!).
Den kom fra nordlig retning i en højde, der var lige under min øjenhøjde dengang. Jeg så den, da den var et par meter fra os. Den fløj lige imod os i et tempo, der svarer til langsom gang. Dens bevægelse var jævn, og den fløj ikke i zig-zag eller hoppede el.lign. Den fortsatte og fløj lige ind imellem os. Jeg (og de to andre) var under en meter fra den og kunne have rørt ved den, hvis jeg turde. Den fortsatte ind imellem os og videre i samme retning, tempo og højde. Den fløj ca. 5 meter videre, hvorefter den steg opad ca. 45 grader, accellerede og forsvandt på 1-2 sekunder. Den fløj ikke ind i en sky, da det var skyfrit, heller ikke om bag noget andet.
Da den var forsvundet, spurgte nabodrengen, om vi også havde set den. Vi nikkede og løb ind til min mor og fortalte hende det. Jeg vidste allerede dengang, at man kunne glemme vigtige ting, så jeg gennemgik omhyggeligt oplevelsen for at være sikker på at kunne huske detaljerne. Jeg talte aldrig med nabodrengen om det igen, og jeg mistede kontakten med ham, da vi flyttede kort tid efter. Min søster kan kun huske at have set noget mærkeligt, men kan ikke huske nogen detaljer.


Ølsemagle Strand, Køge. Juli 1988.
Grunden til at jeg fortæller dette er, at jeg for nyligt fik at vide, at en trejde person havde set præcist det samme. Dog først et halvt år senere, men på præcist det samme sted.
Jeg kan huske det var en lørdag aften. Jeg var på vej hjem og havde en kammerat bag på min yamaha 4-gear. Vi var næsten hjemme, da jeg fik øje på et lille ovalt objekt. Det kom fra øst. Over Rishøjvej og fortsatte det over bambusvej. Det var et lille rundt skarpt lys, ikke meget større end en fodbold, med et meget flot skarpt blåligt/hvidt lys - nærmest krystal-agtigt. Det kom i en højde af ca. 100 m og fløj i en nøjagtig lige stor bølge-linje. Der var ikke en lyd at høre og hastigheden var ikke mere end 20-30 km/t. Jeg stoppede op, og vendte mig om, min kammerat sad med åben mund og kiggede op, så den var god nok. Da jeg kiggede op igen, stoppede lys-kuglen. Den stod stille i ca. 10 sek. 50 m mod vest fra os i en højde af 100 m. Hvorefter den forsvandt i en vinkel af ca. 45 grader mod vest med en hastighed, der var ubeskrivelig (den slog i hvert fald flere hastigheds-rekorder.) Jeg ved ikke om I kan bruge det til noget, men nu har jeg fået lettet mit hjerte......


Nordsjælland. August 1999.
Min daværende kæreste, havde sammen med nogle venner lejet et sommerhus et meget øde sted på Nordsjælland. Jeg husker desværre ikke, hvad området hed, da jeg ikke er særligt stedkendt der.
Vi havde siddet og spist mad, jeg havde ikke drukket alkohol, og jeg sad som den eneste og kiggede igennem træerne ud på en mark, som de andre sad mere eller mindre med ryggen til. Det var begyndt at blive lidt mørkt, kl. var vel ca. 23.00, og der var helt vindstille uden en sky på himlen, vejret var fint.
Pludselig fløj et fuldstændigt lydløst objekt hen over marken. Jeg kunne se at det oplyste jorden. Det tog ca. 2-3 sekunder, og jeg sprang op og løb hurtigt ud for at nå at se mere, men det var pist væk, selvom synsfeltet strakte langt, og jeg ud fra mine kalkulationer havde forventet at kunne se det forsvinde.
Det virkede, som om det var ca. 200 meter væk fra hvor jeg sad. Det var 3 cm i størrelsen (der fra hvor jeg sad), så jeg har ikke en ide om, hvor stort det i praksis har været.
Objektet havde form som en cigar der udstrålede et hvidt lys, med tre sorte huller indeni midten, hvoraf det midterste var lidt større en de 2 yderste. Det virkede meget symmetrisk af bygning, og fløj i en lige bane med nogenlunde høj hastighed, jeg vil anslå ca. 200 km/t. Da ingen andre så det, mente en af dem at det kunne være en asteroide, men det tvivler jeg kraftigt på.


Vangede, 2820 Gentofte. 24. januar 2000.
Objektet som først lignede en normal svag stjerne bevægede sig langsomt over himlen og blev gradvist kraftigere indtil det inden for ca. 2 sekunder blev MEGET kraftigt - ca. 10 gange kraftiger end nogen anden stjerne på himlen, hvorefter det „fadede ud“ og forsvandt helt. Kunne minde om en projektør fra f.eks. et fyrtårn eller fly, som drejer, hvorved projektøjen rettes direkte mod een, og derefter „forsvinder“, men objektet skiftede ikke retning. Mindede heller ikke om et normalt stjerneskud, da disse normalt blot bliver svagere og svagere, og ikke som hér pludselig lyser kraftigt op.
Alle tidligere stjerneskud, jeg har set, bevæger sig desuden meget hurtigere og over en længere distance. Kan måske være en satelit, som drejer om egen akse og derved reflektere solen i et glimt. Dette kunne evt. forklare at objektet ikke skiftede retning. Jeg er ikke så bekendt med stjerner, men det tætteste pejlemærke var en meget klar stjerne, som stod lige over os, her i Vangede i Gentofte. Objektet passerede ikke langt forbi denne stjerne.


Torslunde, 4960 Holeby, Lolland 16. juli 2000.
Besyndeligt himmelfænomen: Mellem Holeby og Errindlev, nær Rødby. En halv time over midnat, så mine naboer, og jeg, noget, vi aldrig tidligere har set: Hele horisonten rundt var der lyse rette linier, ligesom stråler, på en i øvrigt stjerneklar himmel, alle pegende mod det samme punkt: næsten zenit.
I horisonten mod syd var de svære at se på grund af månen, som var dækket af en stor tynd sky. Disse linier samledes, og mødtes, og en tåge/sky opstod. Den begyndte svagt at lyse grønt, og derefter at lyse knap så svagt rødt. Dette lys varede måske ét minut eller to, hvor lyset bredte sig til strålerne. Lyset falmede, skyen opløstes, og de næste ti-tyve mintter opløstes også strålerne, og den sidste rest begyndte at bevæge sig mod vest, på trods af en svag vestenvind.
Kl. 2.40: Langsom er der opstået nogle stråler igen, igen pegende mod det samme punkt som før: næsten zenit, og igen bevæger de sig ikke. Lige nu er de på den sydlige og østlige himmel. Nær horisonten krydser de nogle skystriber som har retning øst-vest. Disse skystriber har uregelmæssig facon, og er skyer, som vi kender dem. Strålerne er derimod helt rette.
Kl. 3: Alle stråler er nu væk. Hvilket fænomen er dette syn? Er det en speciel form for nordlys måske? Har I en forklaring? Har I oplevet noget lignende? Er det et velkendt fænomen?


Onsted, 8355 Solbjerg. 23. juli 2000.
  korncirkel
 
Foto: Mikael Jensen
Ca. 500 m fra min bopæl, så jeg i går 4 ringe i en kornmark. Ringene er vist nok kommet ca. lørdag.
Ringene er af forskellige størrelser. Den mindste har jeg skridtet til 15 m, derefter 30 m, 40 m og den største 80 m i diameter. Ringene er pænt runde, og al kornet er lagt effektivt drejet mod uret, med et nogenlunde definerbart centrum.
De tre største ringe ligger på lige linie, forbundet med et bredt spor, hvor kornet ligeledes er lagt ned. Den mindste ligger lidt skævt i forhold til de tre andre. Der er ikke spor mellem denne og nogle af de andre. Ringene ligger med den mindste først stigende til den største sidst.


5900 Rudkøbing. 28. juli 2000.
Jeg var til Gnags-koncert i Rudkøbing, da jeg observerede en kraftig lysende orange-gul „kugle“ på nattehimlen. Objektet, som kom fra NV, var i bevægelse og blev meget hurtigt større, for til sidst at stå helt stille i ca. 1 min over festpaldsen.
Musikscenen var særdeles kraftigt oplyst og det virkede som om dette tiltrak objektets opmærksomhed. Herefter vendte den 90 gr. og forsvandt med lynets hast mod SV. Objektet havde på intet tidspunkt nogen ild-hale efter sig eller indeholdt andre former for farver eller lys. Det var svært at fokusere direkte på objektet p.g.a. dets skarpe lys, (som en slags lille sol) men ved at lade øjet fokusere lidt ved siden at objektet, kunne jeg se konturen, og den lignede uden nogen tvivl det UFO som I bruger i jeres logo, omend hele tiden lidt skråtstillet.
Min kone og en anden festivalgæst så også objektet, men kunne heller ikke forklare fænomenet, da det ikke lignede eller opførte sig som noget andet almindelig kendt flyveobjekt Det skal siges at vi alle tre var fuldkommen ædru (vi havde småbørn med).


8471 Sabro. 3. august 2000.
Korncirkler/formationer i kornmark.
En stor cirkel der er 80 m i diameter. 10 meter inde i cirklen kommer endnu en cirkel. Udfra cirklens centrum går tre lige store bladformet ud. Centrum forbinder de tre blade med en lille sti. Bladets ender er forbundet med den store cirkel med igen små stier. Mod sydøst går en bred „vej“ ud mod en ikke opmålt cirkel hvor kornet er lagt ned i en spiralform.
TV2 Østjylland har filmet fænomenet og sendt det i TV mandag den 7.8.2000. Efterfølgende er jeg blevet kontaktet af en mand, som hele sit liv har beskæftiget sig med UFO'er, og han kunne måle at der havde landet en, der havde tanket energi.


Præstefjorden, Nuuk, Grønland. 26. august 2000.
Jeg var på lejrskole i fjorden, og der var mange stjerner udenfor.
Mig og en klassekammerat kiggede på stjernerne og pludselig blussede et kraftigt lys op, ligesom hvis man satte 20 almindelige stjerner sammen, så gav det sådan et lys og fyldte ligesom hvis 20 stjerner var sat sammen. Den blussede op i ca. 2 sekunder også stoppede det.
Det var et flot syn. Det var ligesom en slags kugle hvor der var stak nogle mindre lysståler ud af ligesom ved solen. Det mindede meget om en eksplosion, jeg ved det ikke var en ufo, men det er jo nok noget andet himmelsk et eller andet. Jeg kan ikke huske om det skete den 25 eller 26/9.


2670 Greve. 27. august 2000.
Min familie og jeg er lige flyttet i rækkehus i Greve. Vi har ikke før boet i hus, og jeg nyder derfor at kunne betragte nattehimlen, inden jeg går i seng. Jeg kigger efter satelitter og stjerneskud.
I går var ingen undtagelse. Jeg gik ud for at få min „godnat smøg“, inden jeg gik i seng. Jeg står altid, og kigger lodret op i luften, og ligesom jeg skulle til at sænke hovedet, kom der 5 et eller andet susende over tagryggen på mit hustag. De 5 tingester fløj i formation med 2 forrest og 3 tæt efter dem. De to forreste „gyngede“ svagt til siden imens de fløj. De fløj helt lydløst og alligevel utroligt hurtigt. De virkede runde og flade og deres farve var som et mat lys der fortonede sig ud i et mørkt omrids/kontur af ufoet. Det hele var desværre overstået på ca. 5 sekunder.
Jeg vil give min højre arm for at få lov til at opleve det igen. Vil i email mig tilbage om hvorvidt der er andre observationer fra omkring Køgebugt/Greve området igår?


68393 Råda, Hagfors kommune, Sverige. 1. september 2000.
Jag stod ute och tittade på stjärnhimlen som jag brukar när det är stjärnklart. (Är intresserad av astronomi).
Först såg jag en satellit som jag följde med blicken från söder till norr. Sedan den försvann vände blicken mot den västra delen av himlen (Sydväst / väst) Då blossade plötsligt ett starkt ljus upp under bråkdelen av en sekund. Det var punktformat och i storleken ungefär som Venus när som lyser som starkast. Det försvann på samma plats som det uppkom. Jag har aldrig sett något liknande. Jag har sett många meteorfall och flygplan från olika vinklar. Det var inte särskilt molnigt, bara lite dis. Jag avsökte den delen av himlen för att se om något skulle uppträda igen.
Ca 15-20 sekunder senare hände samma sak en bra bit snett nedanför till till höger om(rakt västerut)den första observationen. Jag väntade några minuter till efter detta men såg inget mer. Skulle vilja ha en förklaring.
Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted