SUFOI Skandinavisk UFO Information

Fænomener

En naturlig forklaring
- denne gang om kuglelyn

Af Ole Henningsen

I udsendelsen »En naturlig forklaring« den 22. oktober 1998 på DR1 kl. 20.30-21.00 havde Poul Thomsen bedt planetarieleder Ole J. Knudsen fra Steno Museet i Århus om at kommentere seernes mange rapporter om kuglelyn.

Ole J. Knudsen er i forvejen særdeles kendt i ufokredse. Han var i en lang årrække et aktivt medlem af SUFOI's repræsentantskab og havde ansvaret for SUFOI's Alarmcentral.

De indkomne kuglelynsberetninger fortæller næsten samstemmende om langsomtsvævende lyskugler i størrelsen fra tennisbolde til fodbolde, der fx kommer ind gennem ruder eller via skorstene. Nogle af dem forsvinder stille igen, medens andre forsvinder ved en eksplosion med et større eller mindre brag.

Visse af de lidt mere specielle beretninger blev gennemgået af Poul Thomsen:

Aase Marie Orholm kom ud for et kuglelyn, som på Strandvejen i det nordlige København rullede ind mod hendes bil og eksploderede mod venstre baghjul, der dog ikke punkterede.

Georg Christensen, Brovst, arbejdede med højspændingsmaster ved Han Herreds Elforsyning i 1980, da et kuglelyn gik i jorden mindre end fem meter fra ham. Han fortæller videre i beretningen:

„Jeg var ellers vant til at arbejde med fra 10.000 volt til 60.000 volt, men her var jeg lige ved at komme i stødet for alvor.“

Agnete fra Køge fortæller, at hun som 6-årig lå i sengen i 1926 sammen med sin 2-årige lillesøster, da et kuglelyn passerede lige over dem og eksploderede i en regn af gnister. Hun glemmer aldrig lugten af svovl bagefter.

Det samme gør Poul Møller, Ebeltoft, som en dag i tresserne står foran spejlet og er ved at sætte lokkerne, da et kuglelyn springer ud af målerskabet og passerer lige bag ryggen på ham, før det forsvinder igen samme vej, som det kom ind - uden at efterlade sig andet spor end en stank af svovl.

„Men“, slutter Poul Møller, „som I nok kan forstå, var jeg nødt til at rede håret om!“

Efter de indkomne beretninger at dømme, er de fleste kuglelyn ret fredelige, men der er dog nogle undtagelser i det indkomne materiale:

Tom Laursen har på en mark ved Farsø set hest og rytter blive ramt af et kuglelyn. Hesten døde på stedet og rytteren - en pige - var længe i livsfare.

Ellen Simonsen, Rønde, blev slået bevidstløs af et kuglelyn. Hun slap med lettere forbrændinger.

Bodil Iversen havde sendt Poul Thomsen et gammelt avisudklip, der fortalte, at hendes barndomshjem ved Bjerringbro blev raseret af et kuglelyn. Det ramte desuden en gæst, der blev dræbt. Hendes mor blev slået bevidstløs og hendes lillebror blev forbrændt.

Da Ellen Graveslund var 6 år, slog kuglelynet ned i stalden på bondegården i Vestjylland, dræbte 2 køer og slog hendes søster bevidstløs. Hun kom sig og er i dag 78 år.

„De fleste har fra starten forklaret fænomenet med, at der var tale om et efterbillede på øjets nethinde af et lyn. Når man så kigger sig rundt, flytter lyset sig naturligt nok med.“

„Men“, sagde Ole J. Knudsen videre, „den forklaring holder altså ikke. Kuglelynene er et reelt fænomen, og der er titusinder af rapporter fra hele verden om dem.“

Ole J. Knudsen tilføjede:

„Vi ved egentlig ikke helt til bunds, hvad et kuglelyn er, men det har noget at gøre med plasma - en meget varm gas, der lyser - som den lysende gas i et lysstofrør eller på overfladen af solen. Vi ved også, at det har noget at gøre med de kolossale elektriske felter mellem skyerne og jordoverfladen ved tordenvejr. Og så skal der formentlig også være en eller anden form for mikrobølgefelt i nærheden, som kan danne stående bølger (som lyden fra orgelpiber), der kan medvirke til at danne disse kugler, hvis der er energi nok til stede.

Kuglelyn er efter beretningernes antal nok ikke så sjældne, som man umiddelbart skulle tro. Efter de indkomne rapporter at dømme samt en amerikansk undersøgelse, tyder det på, at omkring 2% af befolkningen har stiftet bekendtskab med kuglelyn.“

Han viste derefter en illustration fra en bog, hvor man så en professor fra Skt. Petersborg, der i 1700-tallet under et tordenvejr havde opstillet en jernstang i et lokale og op gennem taget og havde isoleret den fra gulvet. Der kom så et kuglelyn oppefra og slog ud i stuen og slog ham ihjel, medens hans assistent besvimede.

Ole J. Knudsen fortalte endvidere, at kuglelyn ikke skulle forveksles med såkaldt kolde lyn, som man ved endnu mindre om. Det er mest en betegnelse for de lyn, der ikke tænder ild. Kuglelyn tænder tilsyneladende normalt ikke ild. De kan give sværtninger i lokaler, de kan eksplodere, og der kan lugte af svovl og ozon, men de har normalt ikke energi nok til at tænde ild.

Lågerne på kakkelovnen i biblioteket var slået op, aske og sod var spredt rundt i lokalet, og der fandtes smeltemærker ved indfyringslågen. Husets elektriske installationer var intakte.

Naboer til observatoriet har udenfor set kuglelynet flyve ned gennem åbningen i kuplen, og et øjeblik efter sås to lyskugler komme op af skorstenen, hvorefter de eksploderede som raketter.

Luplau Janssen har fortalt, at vejret var delvist overskyet, men ikke typisk tordensvejrsagtigt. Forinden havde han hverken set lyn eller hørt tordenskrald. Umiddelbart efter fænomenet brød et kortvarigt, men ret kraftigt tordenvejr løs, og regnen skyllede ned - også i observatoriet, hvor Luplau Janssen i skyndingen glemte at lukke kuplen.

C. Luplau Janssen rapporterede om hændelsen til Meteorologisk Institut. Derved kom sagen videre til pressen og Pressens Radioavis og blev kendt af en bredere offentlighed.

Han var første gang ude for et kuglelyn i september 1957 i et snedkerværksted i en kælder. Der kom en frygtelig tordenbyge, og der begyndte at løbe vand ned ad trappen til værkstedet. Han forsøgte at inddæmme vandet og står med en skovl i hånden, da der kommer noget forbi ham på højre side. Det var ligesom en tennisbold i størrelse, omkring 60 mm i diameter, ikke rød og ikke gul i farven. Den hoppede lidt forbi ham i nogle små elegante hop og „kogte ud“ i en vandpyt 5-6 meter borte - ligesom gloende jern, der kommer i vand. Den sydede ud.

Han var lidt rystet over hændelsen og fortalte om den til mester, da han dukkede op kort efter. Mester gjorde lidt grin med ham, og han omtalte det derfor ikke til andre.

Omkring 10 år senere var Hans Markussen ude for endnu en oplevelse med kuglelyn. Det er også denne gang i september måned under en frygtelig tordenbyge: I nærheden af Randers står han inde i en lade på første trin af en stige. Han kan se ud på gårdspladsen, hvor et lyn hopper hen over brostenene.

Pludselig ændrer det kurs og kommer ind til stigen, hvor Hans Markussen står og gør sig sine tanker om, hvorvidt Skt. Peter har bud efter ham. Efter hændelsen lugter hans bukseben svedent og af svovl, hvilket senere bekræftedes af hans kone og søster, der var i stuehuset.

Da Ole J. Knudsen i god tid inden udsendelsen havde rettet henvendelse til SUFOI for at efterlyse eventuelle nyere undersøgelser og forskningsresultater vedr. kuglelyn, havde han givet udtryk for, at beretningerne naturligt burde havne i SUFOI's arkiver. Rapporterne ligger derfor nu hos SUFOI, hvor de videre granskninger foregår.

Det er måske ikke sikkert, at alle de i indslaget nævnte beretninger hidrører fra kuglelynsfænomener. Nogle af beretningerne kunne lyde mere som ordinære typer af lynnedslag. Ligeledes ligner nogle af beretningerne meget visse typer af rapporter, som gennem årene er kommet til vore arkiver - som ufo-rapporter.

Hvis man har en glødende tændstik eller glødende cigaret placeret i en mikrobølgeovn, vil man afhængig af type og dermed måske årgang af ovnen kunne opleve små, lysende kugler flyve rundt i ovnen. Det blev oplyst, at der desuden også skulle være vand placeret i ovnen, fx i et glas, for at fænomenerne skulle kunne opstå.

Ole J. Knudsen fortalte, at man naturligvis var nysgerrige og havde forsøgt sig med denne type eksperimenter inden udsendelsen. Det lykkedes desværre ikke for tv-holdet at fabrikere egne små plasmafænomener.

Skulle UFO-Nyts læsere turde forsøge sig med denne type eksperimenter, vil vi da meget gerne høre om resultaterne og gerne se dem dokumenteret med fotos, videooptagelser, data på anvendte ovne m.v. Men ingen regninger for ødelagte mikrobølgeovne, tak!