logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > Artikler > Naturfænomener > En UFO ved navn COX

En UFO ved navn COX

   

Disse tre flotte fotos blev leveret til en web-side med ordene:

„Jeg har fået foræret tre ufo-billeder af en ven. Fotografen ville ikke have noget med billederne at gøre. Jeg tror, at han vil undgå en masse pressebøvl. Billederne er taget i det sydlige Californien. Fyren tog billeder af familien, da han hørte ufoen og nåede at tage tre fotos. Kig på dem. De er de skarpeste ufo-billeder, jeg nogensinde har set.“

 

Denne fotomontage af de tre fotografier viser, at de er taget det samme sted og lige umiddelbart efter hinanden.

Billederne leder straks tanken hen på, at det er en model af en eller anden slags, der er brugt.

En eftersøgning på Internettet bekræfter til fulde denne formodning.

Keith Young (www.ozemail.com.au/~keithy) har igennem mange år solgt modelfly og andet fjernstyret hobbylegetøj. Blandt andet mindst 50 stk. af den fotograferede ufo.

Ufoen er i virkeligheden en »free flight« benzindrevet model med firmanavnet COX. Modellen er af hvid plastic (her tydeligt malet) med en diameter på ca. 45 cm. Når man ser den mod en skyet himmel - som på billederne - lægger man ikke mærke til udstødningsrøgen. Modellen snurrer konstant rundt på grund af den indre propel.

COX kan flyve i omkring et minut i 100 meters højde, hvorefter den skvatter til jorden... ligesom ufo-historien.

Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted