logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > Arkiv > Naturfænomener > Stort meteor set over Rom

Stort meteor set over Rom

I hundredvis af italienere ringede til alarmcentraler hos politi, brandvæsen og forsvar, da et stort lysfænomen hurtigt bevægede sig hen over Roms nattehimmel tidligt mandag morgen kort før kl. 3, den 19. juli 1999.

  Et stort meteor blev      observeret over Rom 19. juli 1999.
 
Et stort meteor blev observeret over Rom 19. juli 1999.

Den store ildkugle havde en lang lysende hale efter sig, da den bevægede sig fra vest mod øst, hvor den forsvandt i horisonten, berettede den italienske TV-station RAI mandag.

Ikke alene privatpersoner, men også Carabinieri i tjeneste observerede det kraftige lysfænomen, der ikke i pressen blev kædet sammen med ufo-fænomener.

Astronomen Margherita Hack fortalte i et TV-interview, at det drejede sig om et stort meteor.

Kilde: Dagspressen samt cenap@gwup.org

Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted