logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > Artikler > UFO-observationer > Pilot filmede ufo

Artikel fra UFO-Nyt nr. 2, 2001

Fra arkiverne

Pilot filmede ufo

 
Robert J. Childerhose.
 

Den canadiske jagerpilot Robert Childerhose tog den 27. august 1956 kl. 18.20 lokal tid et foto af et lysende objekt. Trods mange forsøg på at finde en forklaring er det fotograferede fænomen stadig en gåde.

Robert Childerhose befandt sig i 11 kilometers højde over MacCleod, Alberta, i de canadiske Rocky Mountains.

Childerhoses F-86 lå i venstre side af en formation på i alt fire jagerfly. Kursen var sat mod Vancouver, og flyene fløj igennem massive tordenskyer.

Childerhose fortalte senere, at tordenstormen var, „den største jeg nogensinde har set i Nordamerika“.

Pludselig bliver hans opmærksom fanget af et intenst hvidt objekt til venstre og langt under hans fly. Det lykkedes ham at tage et billede af objektet med sit kamera med 50 mm normalobjektiv.

Childerhose kaldte også sin gruppeleder, Ralph Annis, som bekræftede opkaldet. Det er dog uvist, om Annis så fænomenet.

 
 
Det stærkt lysende og uforklarlige fænomen ses i et hul i tordenskyerne.

I et brev til ufoskeptikeren Philip J. Klass skrev Childerhose i 1966:

Flere år efter hændelsen kontaktede Childerhose de andre piloter for at høre, om de kunne huske hændelsen. Det kunne de ikke.

Childerhose mener, at det skyldes, at al deres opmærksomhed dengang i 1956 havde været rettet mod det voldsomme tordenvejr og det forestående hastighedsrekordforsøg.

„Jeg kunne se fartøjet i 45 sekunder. Det var stationært med tydeligt definerede kanter. Det lignede en lysende sølvdollar, som lå vandret i luften. Lyset fra det var meget stærkere end sollyset og resulterede i, at billedet blev overeksponeret med uskarpe konturer. Fartøjet befandt sig i omkring 4.000 meters højde“.

Philip Klass omtaler Childerhoses oplevelse i bogen »UFOs - Identified« og tillægger billedet stor værdi. For Klass er billedet et „overvældende bevis på, at der kan opstå usædvanlige plasmafænomener i vores atmosfære - fænomener, som endnu ikke er katalogiseret af videnskaben, endsige forklaret. Billedet dokumenterer, hvor lidt vi egentlig ved om de komplekse, elektriske fænomener, der er på spil i vores atmosfære“.

 
Childerhose fotograferede også de tre F-86 jagerfly, som han fulgtes med. Med 740 km/t satte de fire fly en ny hastighedsrekord for flyvning tværs over Canada.
 

Fotoeksperten Bruce Maccabee har analyseret Childerhoses foto (taget med Kodachrome 10 ASA film) og mener, at det fotograferede objekt har en diameter på omkring 100 meter.

Er denne beregning korrekt, og hvis observationstiden på 45 sekunder også står til troende, kan man sikkert udelukke, at fænomenet er et kuglelyn.

Dette fænomen er ofte set i forbindelse med tordenvejr, men er sjældent større end en tennisbold og „lever“ kun i få sekunder.

Andre forklaringer som fx en sollysrefleks i en sky eller en søoverflade er også blevet udelukket af Childerhose selv og andre.

Så indtil videre må vi sige, at der ikke er nogen sikker forklaring på, hvad Childerhose så og fotograferede denne tordenvejrsdag i 1956.

Kilder:
»UFO-Aktuellt«, nr. 1/2001
Philip J. Klass: »UFOs - Identified«, 1968

Childerhose fotograferede også de tre F-86 jagerfly, som han fulgtes med. Med 740 km/t satte de fire fly en ny hastighedsrekord for flyvning tværs over Canada.

Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted