logo
Danmarks UFO Forening 
Forside > Artikler > Anmeldelser og omtaler > At forklare det uforklarede

At forklare det uforklarede

Chambers Dictionary of the Unexplained og andre leksikografiske opslagsværker over det mystiske, paranormale og overnaturlige.

Hvorvidt betegnelsen „det uforklarede“ (the unexplained) er hensigtsmæssig, kan diskuteres. Se fx følgende uddrag af sprogforskeren og leksikografen William Frawleys anmeldelse af Chambers Dictionary of the Unexplained (i Dictionaries: Journal of the Dictionary Society of North America, 2008, nr. 29, s. 77-78):

I do hope the slight irony of CDU's title is not only my perception. Imagine a 700-page compendium of all we do not know for sure. What a book of knowledge! Hence unexplained is the operative word: we know something about these things - e.g. the UFOs over the Hudson Valley - and so they have entered the realm of the possibly legitimate. But they have thus far escaped determinate and conclusive inquiry. (I hesitate to say scientific inquiry, given what we are dealing with here). This is a book, really, of the not-yet-canonized and still-for-many-people-undismissed. The book of things that won't go away. The encyclopedia of the (un)debunked. What titles these would have been! [...] There is clearly more unexplained than I thought, though I see that two of physics' mysteries, dark matter and the Higgs Boson, are not entries, no doubt because this book focuses on the paranormal - a charge occasionally leveled at dark matter and the Higgs Boson!

Når betegnelsen „det uforklarede“ bruges i det følgende, sker det ikke kun i mangel af bedre, men også af pladshensyn: Betegnelsen dækker over en lang række forskellige emner - mystiske, paranormale og overnaturlige fænomener, erhverv osv. såsom alkymi, astrologi, eksorcisme, esoterik, heksekult, kryptozoologi, mystik, mysticisme, New Age, okkultisme, parapsykologi, spiritisme/spiritualisme, spøgelser, ufologi osv. - som man således kan indkredse med kun ét udtryk.

 

På engelsk findes der et veritabelt hav af leksikografiske opslagsværker (dvs. ordbøger, leksika og encyklopædier) over „det uforklarede“. For at nævne nogle ganske få, vilkårlige eksempler: Richard Cavendish og J.B. Rhines Encyclopedia of the Unexplained - Magic, Occultism and Parapsychology (1990), Nevill Drurys Dictionary of Mysticism and the Esoteric Traditions (1992), Jerome C. Clarks The UFO Encyclopedia (1998), Peter Hainings A Dictionary of Ghosts (1999), Jonathan Maberry og David F. Kramers The Cryptopedia - A Dictionary of the Weird, Strange & Downright Bizarre (2007), John Michell og Bob Rickards The Rough Guide to Unexplained Phenomena (2007) og mange, mange flere - fra nyeste tid bl.a. også det ovenfor og i det følgende omtalte Chambers Dictionary of the Unexplained (2007).

I det danske boglandskab er bestanden mere behersket. De vigtigste, mest lødige og seriøse [1] værker er os bekendt Poul Kastrups Okkult Leksikon (1986), som ifølge eget udsagn indeholder oplysninger om „okkulte og åndsvidenskabelige“ emner, som „ikke er tilgængelige andre steder“, Poul Ferslings Mystikkens verden: Politikens okkulte leksikon (1992) med artikler om bl.a. alkymi, astrologi, eksorcisme, heksekult, hypnose, livet efter døden, meditation, moonier, spøgelser, tankeoverførsel, ud-af-kroppen-oplevelser, ufoer, vampyrer, varulve og meget andet, Kaj Moos' New Age ordbog (1996), som forklarer ord og udtryk fra hundredvis af større eller mindre religiøse grupperinger samt termer med tilknytning til terapi/healing, Donald Watsons Sjælens Leksikon (1998), som indeholder 450 artikler omhandlende esoterik, mysticisme, New Age, okkultisme, parapsykologi samt spiritisme/spiritualisme, Lone Hertz' Energi - sten og krystaller (2005), som gennemgår flere end 300 forskellige sten og krystaller med fokus på deres healende virkning, samt Thomas Becks Aschehougs store astrologileksikon (2007), som med sine 900 undertiden ret lange artikler er det absolut mest omfattende danske leksikon om astrologi nogensinde.

Kendetegnende for leksikografiske opslagsværker om „det uforklarede“ er bl.a. de store udsving vedr. lødighed og seriøsitet, ophavsmændenes (antagne) kompetencer eller mangel på samme samt mangel på akademisk bevågenhed. I modsætning til hvad tilfældet er med regulærfaglige leksikografiske opslagsværker (opslagsværker omhandlende „normalvidenskaber“ såsom psykologi, biologi osv.) er udsvinget mod hhv. høj og lav lødigheds- og seriøsitetsniveau generelt større, når det gælder leksikografiske opslagsværker over „det uforklarede“ - med en overvejende tendens mod et lavt niveau.

I modsætning til hvad tilfældet er med regulærfaglige leksikografiske opslagsværker - fx er ophavsmanden til et fysikleksikon typisk en fysiker eller en gruppe af fysikere samt evt. fagfolk fra beslægtede videnskaber såsom kemi - er dét kompetenceniveau, der gemmer sig bag leksikografi over „det uforklarede“, typisk meget svingende, idet ophavsfolkene kan være akademikere (i så fald som regel inden for et andet område; fx en læge, der samtidig interesserer sig for okkultisme) [2], ikke-akademikere eller forskellige variationer imellem disse to yderpunkter; den overvejende tendens er dog ikke-akademikere som ophavsfolk.

I modsætning til regulærfaglige leksikografiske opslagsværker - som, ligesom enhver anden type faglitteratur, regelmæssigt bliver gjort til genstand for akademisk diskussion i form af eksempelvis videnskabelige anmeldelser og i talrige tilfælde endogså replikker og evt. duplikker på hhv. anmeldelserne og replikkerne - nyder leksikografi over „det uforklarede“ sjældent akademisk bevågenhed.

Chambers Dictionary of the Unexplained, som i det følgende forkortes CDU, bekræfter ovenstående grove skitsering af typiske mønstre, men udmærker sig ved at være på den - ud fra et akademisk standpunkt - rigtige side mht. de nævnte udsving. Værket er udkommet på forlaget Chambers i 2007 og er udarbejdet af en lang række kyndige folk. Hovedredaktøren er Una McGovern, som også har stået for billedredaktion og billedresearch, og bidragyderne er David V. Barrett, Lorna Gilmour, David Hambling, Simon Hill, Michael Munro, Alan Murdie, Jenny Randles, Bob Rickard, Gordon Rutter, Dr. Karl P.N. Shuker. Paul Devereux, Peter Lamont og Steve Moore.

Hvad er det, der gør et værk som CDU vedkommende for UFO-Nyts læsere? Det kan umiddelbart forekomme overflødigt for den, der interesserer sig for ufo-fænomenet at give sig i kast med så stort et område, som værket dækker, når det - som det synes - kun er en relativt lille procentdel, der omhandler decideret ufologiske emner. At udpege de ufologisk relevante artikler er imidlertid en mindre ligetil opgave end som så og afhænger i høj grad af betragterens syn på fænomenet, dvs. hvordan ufo-fænomenet afgrænses osv.

CDU kan faktisk være med til at udvide ens grænser - for ikke at sige horisont - i denne henseende, ikke mindst fordi kapaciteter som Jenny Randles og Paul Devereux er blandt bidragyderne til værket. Det sikrer ikke alene en høj kvalitet mht. form (dvs. sproget) og indhold, men gør også at CDU udviser en forståelse for de overlapninger, der synes at eksistere mellem forskellige kategorier af fænomener. Disse overlapninger er normalt ikke gennemskuelige inden for den ufologiske standardlitteratur, da mange af de mest kendte bøger og artikler overvejende er skrevet ud fra et snævert syn på ufo-fænomenet - insisterende på den opfattelse, at det drejer sig om besøgende fra andre planeter eller i det hele taget fra det ydre rum.

Hvordan forklares eksempelvis, at bigfoot-væsener, som typisk opfattes som kryptozoologiens primære interesseobjekt, ofte hævdes at være set i sammenhæng med ufoer? Og hvordan kan det være at den såkaldte oz-faktor (den bevidsthedsændrende tilstand der så ofte bliver rapporteret i forbindelse med ufo-observationer) også ofte dukker op i eksempelvis en del nærdødsoplevelser? Disse er blot nogle af de spørgsmål, man kan stille sig selv i en gennemgang af CDU, og de kan lede en til at opdage eller genopdage nye forklaringer, teorier og sammenhænge mellem det i en mere snæver forstand ufologiske og resten af „det uforklarede“.

Der er naturligvis også en lang række åbenlyst ufologiske artikler i CDU. Eksempelvis artikler om flere af de mest fremtrædende folk inden for området (fx ufologer som J. Allen Hynek og Jacques Vallée, som har beskæftiget sig dybtgående og bredt med ufo-fænomenet), og folk, som har beskæftiget sig indgående, men kun med nogle bestemte dele af fænomenet (fx alien abductions-researcheren Budd Hopkins) samt nogle af de mest kendte skeptikere (fx Philip Klass). [3}

Ærgerligt dog at Jenny Randles ikke har fået sin egen artikel - det skyldes måske beskedenhed, eftersom hun selv er bidragyder til værket. Der er også artikler om „alien abductions“, „earthlights“-teorien, menneskeskabte flyvende tallerkener samt flere af de mere kendte ufo-sager såsom Rendlesham/Bentwaters-sagen, den belgiske ufo-bølge 1989-1990, Villas-Boas-sagen fra 1957 og meget mere. Der er således både en god dybde (udførlig behandling af emner, personer osv.) og en god bredde (en bred vifte af behandlede emner, personer osv.) i værket.

En stor mangel er det dog, at CDU ikke er forsynet med et register. Med sine 760 sider (og i øvrigt mange illustrationer, af hvilke en del er i farvetryk) er værket væsentligt mere informationstungt, end de ca. 1.250 artikler antyder. Et omfattende register ville have gjort en meget større del af den i værket indeholdte samlede informationsmængde tilgængelig for brugerne.

Et af de absolut bedste ufologiske opslagsværker, der nogensinde er blevet lavet, eller måske det bedste overhovedet, er Jerome C. Clarks omfangsrige tobindsværk The UFO Encyclopedia (2. udgave, 1998). CDU kan selvsagt ikke konkurrere med The UFO Encyclopedia, såfremt det udelukkende gælder ufologi. Men savner man et lødigt og seriøst allround-leksikon om det mystiske, paranormale og overnaturlige eller i det hele taget om „det uforklarede“, så kan CDU i høj grad anbefales og kan i øvrigt skaffes til en lav pris flere steder via internettet.

Noter

1. Det er rigtignok diskutabelt, hvorvidt ordene „lødig(t)“ og „seriøs(t)“ bør bruges i en sammenhæng som denne, især hvis man ikke præciserer, hvad man mener; men betegnelserne „videnskabelig“/„akademisk“ er vel endnu mere problematiske (jf. Frawleys bemærkning om scientific inquiry foroven); jf. dog også note 3 og 4 forneden. Med „lødig(t)“ skal her forstås 'det, som er præget af god kvalitet' (om end det givetvis kan diskuteres længe, hvad man skal forstå ved „god kvalitet“ i denne sammenhæng; vi vil dog gøre opmærksom på, at det sagtens kan dreje sig om flere forskellige ting); med „seriøs(t)“ skal forstås 'det, som er præget af alvor og oprigtighed, er sagligt funderet (så vidt det nu er muligt med det her aktuelle emnekompleks), ikke opfordrer til lystighed eller spøg og befinder sig på et vist niveau dels intellektuelt og fagligt (dvs. mht. indholdet), dels sprogligt (dvs. mht. formen)'. At være sagligt funderet og på et vist fagligt niveau indebærer bl.a., at den givne tilgang, udlægning osv. ikke umiddelbart er hildet i noget religiøst, kvasireligiøst eller pseudoreligiøst forestillingskompleks. Ikke alle, dog de fleste, af disse kriterier behøver nødvendigvis at være opfyldt af de værker, som omtales i nærværende artikel med prædikaterne „lødigt“ og „seriøst“ (bl.a. fordi lødighed og seriøsitet kan gradbøjes) - eksempelvis kan Poul Kastrups Okkult Leksikon (1986) næppe siges ikke at være hildet i et kvasireligiøst eller pseudoreligiøst forestillingskompleks, af den grund er det dog ikke et ligegyldigt værk som eksempelvis Kirsten Vangtorps Stjernerne fra A til Å: Astrologisk leksikon (1999) eller Ina Crawfords Ordliste: En beskrivelse af esoteriske og okkulte udtryk (1994) - ligesom man sagtens kan henvise til andre kriterier, som ikke nævnes her, men som bliver opfyldt (eller netop ikke) af nogle af de omtalte værker eller evt. af dem alle.
2. Dette hænger muligvis sammen med, at universiteterne notorisk holder dørene lukket for noget sådant som „det uforklarede“ i den her aktuelle forstand - med ganske få undtagelser nogle få steder i verden, fx Institute of Noetic Sciences (IONS) på Department of Psychology, Sonoma State University, USA, hvor der med bl.a. Dean Radin i spidsen forskes i bl.a. parapsykologi. 3. Vi tager afstand fra den definition af „ufolog“, som findes i Den Danske Ordbog (2003-2005), 'person som beskæftiger sig med spørgsmål vedr. ufoer', idet vi mener, den er en anelse nedladende og under alle omstændigheder utilstrækkelig og inadækvat. Med ufolog forstår vi 'person (uden eller (oftest) med akademisk baggrund), som bedriver og/eller har bedrevet forskning (her defineret som 'systematisk, videnskabelig4 undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem') inden for ufo-fænomenet, og som publicerer og/eller har publiceret litteratur (det være i form af artikler eller bøger) om emnet på et akademisk niveau'. 4. Med „videnskabelig“ forstår vi i denne sammenhæng bl.a. 'som går metodisk, kritisk til værks og - såvel angående eget som andres arbejde vedr. de(t) pågældende emne(r) - stiller krav om fyldestgørende bevisførelse for eller begrundelse af de fremsatte påstande'.

Retur til artiklens begyndelse 
© Skandinavisk UFO Information - SUFOI • Eilekiersvej 14, 4100 Ringsted