Skandinavisk UFO Information
*Danmarks UFO Forening*

Forside > Artikler > Roswell, Area 51 og lignende > Area 51 - fantasiens drømmeland

Area 51 - fantasiens drømmeland

Af Kim Møller Hansen

Area 51, Groom Dry Lake, The Remote Location, Paradise Ranch, Watertown Strip, Red Square, The Box eller Dreamland...alle kælenavne for det samme: Det mest hemmelige sted på Jorden. Area 51 eksisterer ikke officielt. Det er en del af Dreamland, det amerikanske flyvevåbens betegnelse for området ved Groom Dry Lake i Nevada, som siden 1954 bl.a. har været et superhemmeligt testområde for avancerede spionfly. Først i 1994 indrømmede de amerikanske myndigheder, at Area 51 eksisterer. Der er totalt flyveforbud for civil luftfart over Dreamland. Hvad foregår der egentlig her?

Hvert år valfarter ufofans og journalister til Rachel. Rachel er en lille flække på omkring 150 indbyggere og to cafeterier. Det ene hedder »Little A-Le-Inn« og er samlingssted for ufoturister, som vil guides ud til observationsstederne Freedom Ridge, Whitesides Mountain, Black Mailbox eller Mount Sterling for at se rumskibe udføre kunstflyvning på nattehimlen.

Mange amerikanere elsker tilsyneladende alt, der bare lugter af sammensværgelse og hemmeligheder, og det finder de til overflod ude i Nevadas knastørre sand og klippeland. 190 km nord for Las Vegas og 30 km fra Rachel ligger Dreamland, som udgør en lille del af Nellis Air Force Base og Nevada Nuclear Test Site - samlet et område på størrelse med Schweiz.

Siden 1940'erne har det amerikanske forsvar gennemført militære forsøg på Nellis Air Force Base og Nevada Nuclear Test Site: raketaffyringer, forsøg med krydsermissiler og flyvende robotter samt ikke mindst prøvesprængninger af atomvåben og brintbomber. Nogle af kraterne efter disse eksplosioner er så store og måneagtige, at Apolloastronauterne i sin tid trænede her, inden deres udflugter til Månen.

Før og under Korea-krigen i begyndelsen af 1950'erne intensiveredes forsøgene med atomvåben. Bizarre og uhyggelige forsøg fandt sted. Bl.a. testede man, hvordan forskellige typer uniformer beskyttede mod radioaktiv stråling og varmepåvirkning. Komplette uniformer blev syet - ikke til mennesker - men til svin. »Svine Brigaden« blev iført fuld kampuniform og placeret i skyttegrave, lastbiler og kampvogne i forskellige afstande fra eksplosionsstedet, så hærens eksperter kunne registrere skadernes omfang.

Tusindvis af menige soldater er gennem årene blevet stråleskadet - dels pga. uvidenhed og sløseri medsikkerheden og dels pga. ulykker under flere af prøvesprængningerne, som nogle gange har været så ukontrollable, at teltlejre langt fra eksplosionsstedet blev totalt dækket af radioaktivt støv.

De mange uhyggelige forsøg, ulykker og erstatningssager har gennem årene skabt mange rygter om området.

Alle har hørt om flådens berømte Top Gun pilotskole. Flyvevåbnet har noget tilsvarende på Nellis Air Force Base, hvor flyvevåbnets piloter uddannes. Luft-til-jord missiler og alle mulige bombetyper afprøves i ørkenens sand. Og aktiviteten er livlig. Mere end 22.000 flyvninger på basens område bliver det til hvert år.

I de senere år er mange nye installationer til forsøg med elektronisk krigsførelse dukket op på basen. Og så er der endelig alle testflyvningerne med nye flytyper.

Satellitbillede af Dreamland ved Groom Lake.


U-2 spillede en vigtig rolle under Cuba-krisen i 1962. Foto: USAF Museum		SR-71 Blackbird sikrede amerikanerne vigtige efterretninger under Mellemøstkrisen i 1973. Blackbird gik på pension i 1990. Den seneste type i rækken af Blackbirds siges at være SR-75 Penetrator. Foto: USAF Museum

Prototyper af spionfly som U-2 og SR-71 Blackbird samt „radarusynlige“ fly som F-117 og B-2 blev udviklet i hangarer hos Lockheed Skunk Works i Burbank i Californien.

Så snart prototyperne skulle testes i luften, blev de pakket sammen og transporteret til Nellis Air Force Base.

U-2 blev fløjet dertil i transportfly, medens SR-71 Blackbird var stuvet ned i containere og blev kørt på store lastbiler til Nellis AFB.

Køreturen varede to døgn, og det velbevogtede lastvognstog har helt sikkert vakt opsigt. Ikke mindst fordi mange vejskilte måtte flyttes på grund af de brede transporter.

I efteråret 1988 blev Stealth-projektet første gang kendt i offentligheden. Udviklingen af B-2 begyndte i 1981, og flyet fløj første gang i 1989.

Foto: USAF

F-117 Nighthawk hører i dag hjemme på Holloman AFB nær Alamagordo i New Mexico.

Foto: USAF

Det første U-2 fly blev prøvefløjet i august 1955 ved en nyanlagt base inden for Nellis AFB. Basen blev placeret ved den indtørrede sø, Groom Lake, og bestod i første omgang kun af nogle barakker, hangarer og en lang startbane. De ansatte gav basen det ironiske kælenavn Watertown Strip. Basen er i allerhøjeste grad vokset med årene og siges i dag at have verdens længste startbane på 10-12 km og store underjordiske anlæg.

Allerede fra første færd var basen ved Groom Lake omgærdet af hemmelighedskræmmeri og mørklægning. Da pressen første gang fik nys om U-2, udsendte flyvevåbnet en pressemeddelelse om, at man var ved at udvikle en ny type vejrballon. Senere indrømmede flyvevåbnet, at der ganske rigtigt var tale om et fly - men at det skulle bruges til indsamling af meteorologiske data i stor højde!

I 1962 begyndte prøveflyvningerne med den første udgave (AF-12) af Blackbird-flyserien ved Groom Lake. Samme år skiftede området navn til Dreamland, og der blev indført totalt flyveforbud for civil lufttrafik omkring basen. Sikkerhedszonen er med årene stadig blevet udvidet, således at det tætteste, civile i dag kan komme basen, er 40 km!

I maj 1976 lettede den første prototype af Stealth-flyene, kaldet Have Blue, fra Groom Lake. Senere testflyvninger med Stealth-fly blev flyttet til et øde område af Dreamland kaldet Tonopah Test Range eller S-4.

Farmere og indbyggerne i de små byer nær Nellis AFB har gennem årene vænnet sig til overlydsbrag, vildfarne missiler, havarerede fly, paddehatteskyer, pludselige sygdomme blandt husdyr, mystiske lys på himlen og tunge lastbiltransporter til og fra basen. Basen rummer militære hemmeligheder, som skal beskytte USA's borgere og „sikre verdensfreden“, så de lokale finder det ikke underligt, at området er spækket med vagter, patruljevogne og overvågningsudstyr.


Overvågningen omkring Dreamland er intensiv. Vagter i patruljevogne, kameraer m.m. sørger for, at ingen uvedkommende trænger ind.

Hvorfor er Dreamland blevet et udflugtsmål
og sat i forbindelse med ufoer?

Igennem en årrække har tålmodige flyentusiaster opholdt sig så nær basen som muligt i håb om at være de første til at se et nyudviklet fly. De kalder sig Desert Rats (Ørkenrotter) og samles i små grupper, som kører i firehjulstrækkere ud til favoritudkigsposterne ved Groom Lake og Tonopah Test Range. Udstyret med camouflagetøj, radiofrekvensscannere, kameraer og natkikkerter camperer de på spejdermaner i flere dage, mens de drømmer om at få et glimt af et af de sagnomspundne nye fly.

Flynavne som Snowbird og Aurora svirrer i luften og tryllebinder Ørkenrotterne. Og helt gale er de nu heller ikke. Det var faktisk disse Desert Rats, som kunne offentliggøre de første (uskarpe) fotos af F-117 og B-2 på et tidspunkt, hvor flyene ikke eksisterede officielt.

Dreamland set fra Freedom Ridge. I det sidste års tid har der tilsyneladende været mindre aktivitet her ved Groom Lake, hvilket har sat ekstra gang i rygterne om, at projekterne er flyttet under jorden eller til en helt anden base i USA.

En af de mest kendte Ørkenrotter er Glenn Campbell, som har oprettet „Area 51 Research Center“ i Rachel. Se også hjemmesiden: www.ufomind.com/area51/

Foto: Glenn Campbell

Siden 1989 er Ørkenrotterne blevet en mere broget skare bestående af flyentusiaster og gale ufofans, der råber rumskib, hver gang de ser et nattelys. Denne vending og voksende interesse for Dreamland skyldes bl.a., at en ny og hidtil ukendt person gjorde sig bemærket i medierne netop i 1989.

I radio- og tv-shows kunne journalisten George Knapp med hjælp fra John Lear (en ufolog der tror på hvad som helst) præsentere „fysikeren“ Bob Lazar. Han fortalte en helt utrolig historie, som hurtigt gjorde ham kendt og efterspurgt blandt tv- og radio-værter. I 1990 gentog han historien på japansk tv.

Bob Lazar fortalte, at han i en kortere periode (fra december 1988) havde arbejdet på et tophemmeligt projekt i den del af Dreamland, som kaldes S-4 - der ifølge Lazar ligger syd for Groom Lake ved Papoose Lake. Lazar havde til opgave at undersøge fremdriftsmidlerne på det ene af i alt ni ikke-jordiske fartøjer. Den indsamlede viden om de fremmedes rumfartøjer skulle bruges til udviklingen af amerikanernes Stealth-fly. Faktisk så Lazar et tallerkenformet fartøj udføre en testflyvning.

Lazar fortalte også på tv og i radio, at han havde læst hemmeligtstemplede dokumenter om de fremmedes besøg på Jorden, og at han havde set militærpersoner tale med et lille væsen med usædvanligt lange arme.

Oplevelserne og hemmelighedskræmmeriet på S-4 blev åbenbart en så stor belastning for Lazar, at han følte behov for at fortælle nære venner, hvad der foregik på S-4. Han begyndte endda at køre vennerne ud til et godt udsigtspunkt ved The Black Mailbox for dér at vise dem mystiske lys, som fløj rundt på nattehimlen. Lysene var ifølge Bob Lazar de nye flyvende tallerkener under testflyvning.

Rygterne om Lazars natlige udflugter nåede også hans foresatte på S-4, og han blev bedt om at forlade projektet, men blev ikke fyret!(?).

Adskillige ufologer har forsøgt at finde ud af, om Lazar virkelig har kvalifikationerne til at arbejde med udvikling af fly m.m. Selv siger han, at han har arbejdet ved forskellige videnskabelige institutioner, men ingen her har nogensinde hørt om ham. Til det siger Lazar, at myndighederne - efter afsløringen af hans utroværdighed - har slettet ham i alle arkiver og stadig forsøger at fjerne hans identitet, dvs. gøre ham „usynlig“. Et af de få dokumenter, han selv har fremvist som bevis på egne kvalifikationer, er en forfalskning! Det er påvist, at Bob Lazar ikke har nogen videnskabelig uddannelse, men at han for nogle år siden startede et fotofirma, som efter kort tid gik konkurs.

Siden Bob Lazar første gang udstillede sine fantasier i tv, er mange andre trådt frem i offentligheden, på videofilm og ved ufokonferencer i håb om at blive berømte på deres „viden“ om USA's mange hemmelige projekter (Black Projects). Den ene historie er vildere end den anden.

For eksempel påstår nogle, at der under Dreamland og under hangarerne hos Lockheed Martin Skunk Works i Palmdale, Californien, findes kæmpe boligkomplekser og fabrikker, hvor jordiske teknikere og aliens i samarbejde udvikler nye fartøjer. De underjordiske anlæg ligger i 38. etager. I særlige laboratorier skabes nye væsner, der er halvt menneske og halvt alien. I andre lokaler opbevares i nedfrossen tilstand de mange fremmede væsner, som er døde ved diverse ufostyrt - såmænd også dem fra Roswell. Den menneskelige fantasi kender åbenbart ingen grænser.

Internettet vrimler med fantasifulde tegninger af fremtidens fly, der menes at være under udvikling i Area 51. Her ses en tegners udgave af Aurora.

Findes der så slet ikke fremmede fartøjer i Area 51?

Af naturlige årsager ved vi selvfølgelig ikke, hvad der foregår på „verdens mest hemmelige sted“. Så der er frit spil for gætterier. Men det er nok ret sandsynligt, at det „mest fremmede“, man har i Area 51, er de russiske fly (MiG 17, 21 og 23 jagerfly samt Su 22, 23 og 27 bombefly), som amerikanerne gennem årene er kommet i besiddelse af og har testet i Area 51.

				Et af de nyere førerløse fly er Global Hawk. UAV's er dyre at udvikle. Til gengæld er de billige og effektive i drift. En UAV i luften koster 2.000 dollars i timen. Til sammenligning kostede U-2 6.000 dollars/time og SR-71 Blackbird 38.000 dollars/time. Foto: USAF)
Århundredes standardjagerfly og F-16 jagerens afløser bliver måskeF-22 Raptor, som her ses under en testflyvning. Foto: USAF


		SR-71 Blackbird sikrede amerikanerne vigtige oplysninger under Mellemøstkrisen i 1973. Blackbird gik på pension i 1990. Den seneste type i rækken af Blackbirds siges af være SR-75 Penetrator. Foto: USAF
I McCarran Airport i Las Vegas flyves der hver dag hundredvis af arbejdere til og fra Area 51 og Tonopah Test Range. Det helt specielle flyselskab drives af firmaet EG&G, der sammen med andre firmaer som Bechtel, E-Systems, TRW, Hudges, Lockheed og SAIC er involveret i militærindustrien og Black Projects.
Fremtidens krige vil måske blive udkæmpet af førerløse fly, såkaldte UAV's (Uninhabited Aerial Vehicle), som i årevis er blevet udviklet i Dreamland under aggressive kodenavne som Hunter, Raptor og Predator. Her ses Predator, der senest har været i aktiv tjeneste i Kosovo. De førerløse fly kan i lav højde udspionere fjenden samt guide de laserstyrede krydsermissiler mod ønskede mål. Foto: USAF

Læs mere:

Hugh McDaid & David Oliver: Robot Warriors. The Top Secret History of the Pilotless Plane, Orion media 1997
Phil Patton: Travels in Dreamland. The Secret History of Area 51, Orion Paperbacks 1997.

Relevante links:

Nedenstående liste over links er naturligvis ikke komplet, men skulle være et godt udgangspunkt, når man søger informationer om UAV's m.m. Har du rettelser eller tilføjelser, så kontakt Kim Møller Hansen.

DARO Home Page www.acq.osd.mil/daro/
Joint Projects UAV Home Page wwwjtuav.redstone.army.mil/
New Vista Study www.fie.com/fedix/vista.html
USAF Photos www.dtic.dla.mil/airforcelink/photos/jccc.html
FAS Home Page www.fas.org/irp/imint/predator.htm
ERAST Home Page news.dfrc.nasa.gov/Projects/ERAST/ERAST.html
NASA Photos Home Page www.dfrc.nasa.gov/PhotoServer/index.html
AUVSI Home Page www.erols.com/auvsicc/index.html
DARPA DarkStar Home Page www.darpa.mil/asto/tier3/tier3.html
DARPA Home Page www.arpa. mil/
General Atomics Home Page www.ga.com/asi/aero.html
Raptor D-2 Photos www-phys.llnl.gov/clementine/ATP/DEM2s.gif
Aerospace Review 206.43.192.113/news/196/news/weapons.htm
GARS Automated Landing System www.cecer.army.mil/facts/sheets/PL35.html
STM-5B www.s-tec.com/uav/
The ARM (Atmospheric Radiation Measurement)/UAV (Unmanned Aerospace Vehicle) Program albedo.larc.nasa.gov:1123/uav.html
Pioneer Simulation slice.nosc.mil/coaster/VirtualEnv/Pioneer.html
Private UAV homepage www.greatbasin.com/-daveh/uav/index.html
FreeWing Company www. freewing.com/
1997 International Aerial Robotics Competition avdil.gtri.gatech.edu/AUVS/IARCLaunchPoint.html
Georgia Tech. Micro UAV Flapping Vehicle avdil.gtri.gatech.edu/RCM/RCM/Entomopter/EntomopterProject.html
Australian Miniature Robotic Aircraft for Long-range Environmental Monitoring www.bom.gov.au/bmrc/meso/Project/Aerosonde/aerodev.htm
UAV Research at the University of Sydney in Australia www.ae.su.oz.au/wwwdocs/uav1096.html
Build your Own UAV www.polycosmos.org/robotgrp/roboblmp/roboblmp.htm
Georgia Tech. Research www.cc.gatech.edu/ai/robot-lab/research/uav.html
USAF Museum www.wpafb.af.mil/museum/index.htm
Ballistic Missile Defense Organisation www.acq.osd.mil/bmdo/bmdolink/html
Chinese UAV www.gsprint.com/cmd/uav.htm
Mystery Aircraft inc. A-12 www.fas.org/irp/mystery/history.htm#36
X-36 Photos www.dfrc.nasa.gov/PhotoServer/X-36/index.html
Teledyne Ryan Home Page www.tdyryan.com/
Lockheed Martin Home Page www.lmco.com/library/
Lockheed Martin Photos Home Page www.lmco.com/photo/a-z.html
Scaled Composites Home Page www.scaled.com/
Boeing DarkStar Home Page www.boeing.com/dsg.darkstar.html
Boeing HeliWing Home Page http://www.boeing.com/dsg.heliwing.html
Kentron Home Page (RSA) www.denel.co.za/kentron/
WIRED UAV Article www.hotwired.com/wired/4.03/robotplane/
Janes UAV www.thomson.com/janes/uav.html
Aircraft Locator Home Page www.brooklyn.cuny.edu/rec/air/museums/types/q/q.html
Israeli UAV shani.co.il/NewsGuide/news/avi/uav.html
Personel UAV Links members.aol.com/Leoglovka/uav.html
Alliant Outrider Homepage www.atk.com/business/defence/Feature/default.htm
Israeli UAV Simulation Company www.bvr.co.il/text/uav.html
UAVs: See Everything from the Sky www.indigo-net.com/dossiers/359.htm